Det Gamle Testamente af 1931:

D >> Det Danske Bibelselskab 1931. >> Det Gamle Testamente af 1931:

Pages:
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39 | 40 | 41 | 42 | 43 | 44 | 45 | 46 | 47 | 48 | 49 | 50 | 51 | 52 | 53 | 54 | 55 | 56 | 57 | 58 | 59 | 60 | 61 | 62 | 63 | 64 | 65 | 66 | 67 | 68 | 69 | 70 | 71 | 72 | 73 | 74 | 75 | 76 | 77 | 78 | 79 | 80 | 81 | 82 | 83 | 84 | 85 | 86 | 87 | 88 | 89 | 90 | 91 | 92 | 93 | 94 | 95 | 96 | 97 | 98 | 99 | 100 | 101 | 102 | 103 | 104 | 105 | 106 | 107 | 108 | 109 | 110 | 111 | 112 | 113 | 114 | 115 | 116 | 117 | 118

10. Før Tyren frem foran Åbenbaringsteltet, og Aron og hans Sønner
skal lægge deres Hænder på Tyrens Hoved.
11. Slagt så Tyren for HERRENs Åsyn ved Indgangen til
Åbenbaringsteltet
12. og tag noget af Tyrens Blod og stryg det på Alterets Horn med
din Finger og udgyd Resten af Blodet ved Alterets Fod.
13. Tag så alt Fedtet på Indvoldene, Leverlappen og begge Nyrerne
med Fedtet på dem og bring det som Røgoffer på Alteret;
14. men Tyrens Kød, dens Hud og dens Skarn skal du brænde uden for
Lejren. Det er et Syndoffer.

15. Derpå skal du tage den ene Væder, og Aron og hans Sønner skal
lægge deres Hænder på dens Hoved.
16. Slagt så Væderen, tag dens Blod og spræng det rundt om på
Alteret.
17. Skær så Væderen i Stykker, tvæt dens Indvolde og Skinneben, læg
dem på Stykkerne og Hovedet
18. og bring så hele Væderen som Røgoffer på Alteret. Det er et
Brændoffer for HERREN; en liflig Duft, et Ildoffer for HERREN er
det.

19. Derpå skal du tage den anden Væder, og Aron og hans Sønner skal
lægge deres Hænder på dens Hoved.
20. Slagt så Væderen, tag noget af dens Blod og stryg det på Arons
og hans Sønners højre Øreflip og på deres højre Tommelfinger og
højre Tommeltå og spræng Resten af Blodet rundt om på Alteret.
21. Tag så noget af Blodet på Alteret og af Salveolien og stænk det
på Aron og hans Klæder, ligeledes på hans Sønner og deres
Klæder. så bliver han hellig, han selv og hans Klæder og
ligeledes hans Sønner og deres klæder.
22. Derpå skal du tage Fedtet af Væderen, Fedthalen, Fedtet på
Indvoldene, Leverlappen, begge Nyrerne med Fedtet på dem, dertil
den højre Kølle, thi det er en Indsættelsesvæder,
23. og en Skive Brød, en Oliebrødkage og et Fladbrød af Kurven med
de usyrede Brød, som står for HERRENs Åsyn,
24. og lægge det alt sammen på Arons og hans Sønners Hænder og lade
dem udføre Svingningen dermed for HERRENs Åsyn.
25. Tag det så igen fra dem og bring det som Røgoffer på Alteret
oven på Brændofferet til en liflig Duft for HERRENs Åsyn, et
Ildoffer er det for HERREN.
26. Tag derpå Brystet af Arons Indsættelsesvæder og udfør
Svingningen dermed for HERRENs Åsyn: det skal være din Del.
27. Således skal du hellige Svingningsbrystet og
Offerydelseskøllen. det, hvormed Svingningen udføres. og det,
som ydes af Arons og hans Sønners Indsættelsesvæder.
28. Og det skal tilfalde Aron og hans Sønner som en Rettighed, de
har Krav på fra Israeliternes Side til evig Tid; thi det er en
Offerydelse, og som Offerydelse skal Israeliterne give det af
deres Takofre, som deres Offerydelse til HERREN.

29. Arons hellige Klæder skal tilfalde hans Sønner efter ham, for at
de kan salves og indsættes i dem.
30. I syv Dage skal de bæres af den af hans Sønner, som bliver Præst
i hans Sted, den, som skal gå ind i Åbenbaringsteltet for at
gøre Tjeneste i Helligdommen.
31. Så skal du tage Indsættelsesvæderen og koge dens Kød på et
helligt Sted;
32. og Aron og hans Sønner skal spise Væderens Kød og Brødet i
Kurven ved Indgangen til Åbenbaringsteltet;
33. de skal spise de Stykker, hvorved der skaffes Soning ved deres
Indsættelse og Indvielse, og ingen Lægmand må spise deraf, thi
det er helligt.
34. Og dersom der bliver noget af Indsættelseskødet eller Brødet
tilovers til næste Morgen, da skal du opbrænde det
tiloversblevne; spises må det ikke, thi det er helligt.

35. Således skal du forholde dig over for Aron og hans Sønner,
ganske som jeg har pålagt dig. Syv Dage skal du foretage
Indsættelsen;
36. daglig skal du ofre en Syndoffertyr til Soning og rense Alteret
for Synd ved at fuldbyrde Soningen på det, og du skal salve det
for at hellige det.
37. Syv dage skal du fuldbyrde Soningen på Alteret og hellige det;
således bliver Alteret højhelligt; enhver, der kommer i Berøring
med Alteret, bliver hellig".

38. Hvad du skal ofre på Alteret, er følgende: Hver Dag to årgamle
Lam som stadigt Offer.
39. Det ene Lam skal du ofre om Morgenen og det andet ved Aftenstid.
40. Sammen med det første Lam skal du bringe en Tiendedel Efa fint
Hvedemel, rørt i en Fjerdedel Hin Olie af knuste Oliven, og et
Drikoffer af en Fjerdedel Hin Vin.
41. Og det andet Lam skal du ofre ved Aftenstid; sammen med det skal
du ofre et Afgrødeoffer og et Drikoffer som om Morgenen til en
liflig Duft, et Ildoffer for HERREN.
42. Det skal være et stadigt Brændoffer, som I skal bringe, Slægt
efter Slægt, ved Indgangen til Åbenbaringsteltet for HERRENs
Åsyn, hvor jeg vil åbenbare mig for dig for at tale til dig,
43. og hvor jeg vil åbenbare mig for Israels Børn, og det skal
helliges ved min Herlighed.
44. Jeg vil hellige Åbenbaringsteltet og Alteret, og Aron og hans
Sønner vil jeg hellige til at gøre Præstetjeneste for mig.
45. Og jeg vil bo midt iblandt Israels Børn og være deres Gud;
46. og de skal kende, at jeg HERREN er deres Gud, som førte dem ud
af Ægypten for at bo midt iblandt dem, jeg HERREN deres Gud!

2.Mosebog 30

1. Fremdeles skal du lave et Alter til at brænde Røgelse på: af
Akacietræ skal du lave det,
2. en Alen langt og en Alen bredt, firkantet skal det være, og to
Alen højt, og dets Horn skal være i eet med det.
3. Du skal overtrække det med purt Guld, både Pladen og Siderne
hele Vejen rundt og Hornene, og sætte en Guldkrans rundt om;
4. og du skal sætte to Guldringe under Kransen på begge Sider, på
begge Sidestykkerne skal du sætte dem til at stikke Bærestænger
i, for at det kan bæres med dem;
5. og Bærestængerne skal du lave af Akacietræ og overtrække med
Guld.
6. Derpå skal du opstille det foran Forhænget, der hænger foran
Vidnesbyrdets Ark, foran Sonedækket oven over Vidnesbyrdet der,
hvor jeg vil åbenbare mig for dig.
7. På det skal Aron brænde vellugtende Røgelse; hver Morgen, når
han gør Lamperne i Stand, skal han antænde den.
8. Og når Aron sætter Lamperne på Lysestagen ved Aftenstid, skal
han ligeledes antænde den; det skal være et stadigt Røgelseoffer
for HERRENs Åsyn fra Slægt til Slægt.
9. I må ikke ofre et lovstridigt Røgelseoffer derpå, ej heller
Brændofre eller Afgrødeofre, lige så lidt som I må udgyde
Drikofre derpå.
10. Men een Gang om Året skal Aron skaffe Soning på dels Horn; med
noget af Forsoningssyndofferets Blod skal han een Gang om Året
skaffe Soning på det, Slægt efter Slægt. Det er højhelligt for
HERREN.

11. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
12. Når du holder Mandtal over Israeliterne, skal enhver, som
mønstres, ved Mønstringen give HERREN Sonepenge for sit Liv, at
ingen Ulykke skal ramme dem i Anledning af Mønstringen.
13. Enhver, der må underkaste sig Mønstringen, skal udrede en halv
Sekel i hellig Mønt, tyve Gera på en Sekel, en halv Sekel som
Offerydelse til HERREN.
14. Enhver, der må underkaste sig Mønstringen, fra Tyveårsalderen og
opefter, skal udrede HERRENs Offerydelse.
15. hen rige må ikke give mere, den fattige ikke mindre end en halv
Sekel, når de bringer HERRENs Offerydelse til Soning for deres
Sjæle.
16. Og du skal tage Sonepengene af Israeliterne og bruge dem til
Tjenesten ved Åbenbaringsteltet. og de skal tjene til at bringe
Israeliterne i Minde for HERRENs Åsyn, til Soning for eders
Sjæle.

17. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
18. Du skal lave en Vandkumme med Fodstykke af Kobber til at tvætte
sig i op opstille den mellem Åbenbaringsteltet og Alteret og
hælde Vand i den,
19. for at Aron og hans Sønner kan tvætte deres Hænder og Fødder
deri.
20. Når de går ind i Åbenbaringsteltet, skal de tvætte sig med Vand
for ikke at dø; ligeledes når de træder hen til Alteret for at
gøre Tjeneste og brænde Ildofre for HERREN.
21. De skal tvætte deres Hænder og Fødder for ikke at dø. Det skal
være en evig Anordning for ham og hans Afkom fra Slægt til
Slægt.

22. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
23. Du skal tage dig vellugtende Stoffer af den bedste Slags, 500
Sekel ædel Myrra, halvt så meget. 25O Sekel, vellugtende
Kanelbark, 25O Sekel vellugtende Kalmus
24. og 500 Sekel Kassia, efter hellig Vægt, og en Hin Olivenolie.
25. Deraf skal du tilberede en hellig Salveolie, en krydret
Blanding, som Salveblanderne laver den; en hellig Salveolie skal
det være.
26. Med den skal du salve Åbenbaringsteltet, Vidnesbyrdets Ark,
27. Bordet med alt dets Tilbehør, Lysestagen med dens Tilbehør,
Røgelsealteret,
28. Brændofferalteret med alt dets Tilbehør og Vandkummen med dens
Fodstykke,
29. Således skal du hellige dem, så de bliver højhellige. Enhver,
der kommer i Berøring med dem, bliver hellig" .
30. Ligeledes skal du salve Aron og hans Sønner og hellige dem til
at gøre Præstetjeneste for mig.
31. Men til Israeliterne skal du sige således: Dette skal være mig
en hellig Salveolie fra Slægt til Slægt.
32. Den må ikke udgydes på noget Menneskes Legeme, og i denne
Blanding må I ikke tilberede lignende Salve til eget Brug,
hellig er den, og hellig skal den være eder.
33. Den, der tilbereder lignende Salve eller anvender den på en
Lægmand, skal udryddes af sin Slægt.

34. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde: Tag dig
Røgelseoffer, Stakte, Onyksmusling, Galbanum og ren Virak, lige
meget af hvert,
35. og tilbered deraf en krydret Røgelse, som Salveblanderne laver
den, saltet, ren, til hellig Brug.
36. Deraf skal du støde en Del til Pulver, og noget deraf skal du
lægge foran Vidnesbyrdet i Åbenbaringsteltet, hvor jeg vil
åbenbare mig for dig. Det skal være eder højhelligt.
37. Den Røgelse, du tilbereder i denne Blanding, må I ikke tilberede
til eget Brug. Hellig skal den være dig for HERREN.
38. Den, der tilbereder lignende Røgelse for at nyde dens Duft, skal
udryddes af sin Slægt.

2.Mosebog 31

1. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
2. Se, jeg har kaldet Bezalel, en Søn af Hurs Søn Uri, af Judas
Stamme
3. og fyldt ham med Guds Ånd, med Kunstsnilde, Kløgt og Indsigt i
alskens Arbejde
4. til at udtænke Kunstværker og til at arbejde i Guld, Sølv og
Kobber
5. og med Udskæring af Sten til Indfatning og med Træskærerarbejde,
kort sagt til at udføre alskens Arbejde.
6. Og se, jeg har givet ham Oholiab, Ahisamaks Søn, af Dans Stamme
til Medhjælper, og alle kunstforstandige Mænds Hjerte har jeg
udrustet med Kunstsnilde, for at de kan udføre alt, hvad jeg har
pålagt dig,
7. Åbenbaringsteltet, Vidnesbyrdets Ark, Sonedækket derpå og alt
Teltets Tilbehør,
8. Bordet med dets Tilbehør, Lysestagen af purt Guld med alt dens
Tilbehør, Røgelsealteret,
9. Brændofferalteret med alt dets Tilbehør og Vandkummen med dens
Fodstykke,
10. Pragtklæderne, de hellige Klæder til Præsten Aron og hans
Sønners Klædet til Brug ved Præstetjenesten,
11. Salveolien og den vellugtende Røgelse til Helligdommen. Ganske
som jeg har pålagt dig, skal de udføre det.

12. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
13. Du skal tale til Israeliterne og sige: Fremfor alt skal I holde
mine Sabbater, thi Sabbaten er et Tegn mellem mig og eder fra
Slægt til Slægt, for at I skal kende, at jeg HERREN er den, der
helliger eder.
14. I skal holde Sabbaten, thi den skal være eder hellig; den, som
vanhelliger den, skal lide Døden, ja enhver, som udfører noget
Arbejde på den, det Menneske skal udryddes af sin Slægt.
15. I seks Dage må der arbejdes, men på den syvende Dag skal I holde
en fuldkommen Hviledag, helliget HERREN; enhver, som udfører
Arbejde på Sabbatsdagen, skal lide Døden.
16. Israeliterne skal holde Sabbaten, så at de fejrer Sabbaten fra
Slægt til Slægt som en evig gyldig Pagt:
17. Den skal være et Tegn til alle Tider mellem mig og
Israeliterne. Thi i seks Dage gjorde HERREN Himmelen og Jorden,
men på den syvende hvilede han og vederkvægede sig.

18. Da han nu var færdig med at tale til Moses på Sinaj Bjerg,
overgav han ham Vidnesbyrdets to Tavler, Stentavler, der var
beskrevet med Guds Finger.

2.Mosebog 32

1. Men da Folket så, at Moses tøvede med at komme ned fra Bjerget,
samlede det sig om Aron, og de sagde til ham: "Kom og lav os en
Gud, som kan drage foran os, thi vi ved ikke, hvad der er blevet
af denne Moses, der førte os ud af Ægypten!"
2. Da sagde Aron til dem: "Riv de Guldringe af, som eders Hustruer,
Sønner og Døtre har i Ørene, og bring mig dem!"
3. Så rev hele Folket deres Guldørenringe af og bragte dem til
Aron.
4. Og han modtog dem af deres Hånd, formede Guldet med en Mejsel og
lavede en støbt Tyrekalv deraf. Da sagde de: "Her, Israel, er
din Gud, som førte dig ud af Ægypten!"
5. Og da Aron så det, byggede han et Alter for den, og Aron lod
kundgøre: "I Morgen er det Højtid for HERREN!"
6. Tidligt næste Morgen ofrede de så Brændofre og bragte Takofre og
Folket satte sig til at spise og drikke, og derpå stod de op for
at lege.

7. Da sagde HERREN til Moses: "Skynd dig og stig ned, thi dit Folk,
som du førte ud af Ægypten, har handlet ilde;
8. hastigt veg de bort fra den Vej jeg bød dem at vandre; de har
lavet sig en støbt Tyrekalv og tilbedt den og ofret til den med
de Ord: Her, Israel, er din Gud, som førte dig ud af Ægypten!"
9. Og HERREN sagde til Moses: "Jeg har iagttaget dette Folk og set,
at det er et halsstarrigt Folk.
10. Lad mig nu råde, at min Vrede kan blusse op imod dem så vil jeg
tilintetgøre dem; men dig vil jeg gøre til et stort Folk!"
11. Men Moses bønfaldt HERREN sin Gud og sagde: "Hvorfor HERRE skal
din Vrede blusse op mod dit Folk, som du førte ud af Ægypten med
vældig Kraft og stærk Hånd?
12. Hvorfor skal Ægypterne kunne sige: I ond Hensigt førte han dem
ud, for at slå dem ihjel ude mellem Bjergene og udrydde dem af
Jorden? Lad din Vredes Glød høre op, og anger den Ulykke, du
vilde gøre dit Folk!
13. Kom Abraham, Isak og Israel i Hu, dine Tjenere, hvem du tilsvor
ved dig selv: Jeg vil gøre eders Afkom talrigt som Himmelens
Stjerner, og jeg vil give eders Afkom hele det Land, hvorom jeg
har talet, og de skal eje det evindelig!"
14. Da angrede HERREN den Ulykke han havde truet med at gøre sit
Folk.

15. Derpå vendte Moses tilbage og steg ned fra Bjerget med
Vidnesbyrdets to Tavler i Hånden, Tavler, der var beskrevet på
begge Sider, både på Forsiden og Bagsiden var de beskrevet.
16. Og Tavlerne var Guds Værk, og Skriften var Guds Skrift, ridset
ind i Tavlerne.
17. Da hørte Josua Støjen af det larmende Folk, og han sagde til
Moses: "Der høres Krigslarm i Lejren!"
18. Men han svarede: "Det er ikke sejrendes eller slagnes Skrig, det
er Sang, jeg hører!"
19. Og da Moses nærmede sig Lejren og så Tyrekalven og Dansen,
blussede hans Vrede op, og han kastede Tavlerne fra sig og
sønderslog dem ved Bjergets Fod.
20. Derpå tog han Tyrekalven, som de havde lavet, brændte den i
Ilden og knuste den til Støv, strøde det på Vandet og lod
Israeliterne drikke det.
21. Og Moses sagde til Aron: "Hvad har dette Folk gjort dig, siden
du har bragt så stor en Synd over det?"
22. Aron svarede: "Vredes ikke, Herre! Du ved selv, at Folket ligger
i det onde,
23. og de sagde til mig: Lav os en Gud, som kan drage foran os, thi
vi ved ikke, hvad der er blevet af denne Moses, der førte os ud
af Ægypten!
24. Da sagde jeg til dem: De, der har Guldsmykker, skal rive dem af!
De bragte mig da Guldet, og jeg kastede det i Ilden, og så kom
denne Tyrekalv ud deraf!"

25. Da Moses nu så, at Folket var tøjlesløst til Skadefryd for deres
Fjender, fordi Aron havde givet det fri Tøjler,
26. stillede han sig ved Indgangen til Lejren og sagde: "Hvem der er
for HERREN, han komme hid til mig!" Da samlede alle Leviterne
sig om ham,
27. og han sagde til dem: "Så siger HERREN, Israels Gud: Bind alle
Sværd om Lænd og gå frem og tilbage fra den ene Indgang i Lejren
til den anden og slå ned både Broder, Ven og Frænde!"
28. Og Leviterne gjorde, som Moses havde sagt, og på den Dag faldt
der af Folket henved 3000 Mand.
29. Og Moses sagde: "Fra i Dag af skal I være Præster for HERREN,
thi ingen skånede Søn eller Broder, derfor skal Velsignelse
komme over eder i Dag."

30. Næste Dag sagde Moses til Folket: "I har begået en stor Synd ;
men nu vil jeg stige op til HERREN, måske kan jeg skaffe Soning
for eders Synd!"
31. Derpå gik Moses atter til HERREN og sagde: "Ak, dette Folk har
begået en stor Synd, de har lavet sig en Gud af Guld.
32. Om du dog vilde tilgive dem deres Synd! Hvis ikke, så udslet mig
af den Bog, du fører!"
33. HERREN svarede Moses: "Den, som har syndet imod mig, ham vil jeg
udslette af min Bog!
34. Men gå nu og før Folket hen, hvor jeg har befalet dig at føre
det hen; se, min Engel skal drage foran dig! Men til sin Tid vil
jeg straffe dem for deres Synd!"
35. Og HERREN slog Folket, fordi de havde lavet Tyrekalven, den,
Aron lavede.

2.Mosebog 33

1. HERREN sagde til Moses: "Drag nu bort herfra med Folket, som du
førte ud af Ægypten, til det Land, jeg tilsvor Abraham, Isak og
Jakob med de Ord: Dit Afkom vil jeg give det!
2. Jeg sender en Engel foran dig, og han skal drive Kana'anæerne,
Amoriterne, Hetiterne, Perizziterne, Hivviterne og Jebusiterne
bort
3. til et Land, der flyder med Mælk og Honning. Men selv vil jeg
ikke drage med i din Midte, thi du er et halsstarrigt Folk; drog
jeg med, kunde jeg tilintetgøre dig undervejs!"
4. Da Folket hørte denne onde Tidende, sørgede de, og ingen tog
sine Smykker på.
5. Da sagde HERREN til Moses: "Sig til Israeliterne; I er et
halsstarrigt Folk! Vandrede jeg kun et eneste Øjeblik i din
Midte, måtte jeg tilintetgøre dig. Tag du dine Smykker af, så
skal jeg tænke over, hvad jeg vil gøre for dig!"
6. Da aflagde Israeliterne deres Smykker fra Horebs Bjerg af.

7. Moses plejede at tage Teltet og slå det op udenfor Lejren i
nogen Afstand derfra; han gav det Navnet "Åbenbaringsteltet".
Enhver som vilde rådspørge HERREN, gik ud til Åbenbaringsteltet
uden for Lejren.
8. Men hver Gang Moses gik ud til teltet, rejste alt Folket sig op
og stillede sig alle ved Indgangen til deres Telte og så efter
Moses, indtil han kom ind i Teltet.
9. Og når Moses kom ind Teltet, sænkede Skystøtten sig og stillede
sig ved Indgangen til Teltet; da talede HERREN med Moses.
10. Men når alt Folket så Skystøtten stå ved Indgangen til Teltet,
rejste de sig alle op og tilbad ved Indgangen til deres Telte.
11. Så talede HERREN med Moses Ansigt til Ansigt, som når den ene
Mand taler med den anden, og derpå vendte Moses tilbage til
Lejren; men hans Medhjælper Josua, Nuns Søn, en ung Mand, veg
ikke fra Teltet.

12. Moses sagde til HERREN: "Se, du siger til mig: Før dette Folk
frem! Men du har ikke ladet mig vide, hvem du vil sende med mig;
og dog har du sagt: Jeg kender dig ved Navn, og du har fundet
Nåde for mine Øjne!
13. Hvis jeg nu virkelig har fundet Nåde for dine Øjne, så lær mig
dine Veje at kende, at jeg kan kende dig og finde Nåde for dine
Øjne; tænk dog på, at dette Folk er dit Folk!"
14. Han svarede: "Skal mit Åsyn da vandre med, og skal jeg således
føre dig til Målet?"
15. Da sagde Moses til ham: "Hvis dit Åsyn ikke vandrer med, så lad
os ikke drage herfra!
16. Hvorpå skal det dog kendes. at jeg har fundet Nåde for dine
Øjne, jeg og dit Folk? Mon ikke på, at du vandrer med os, og der
således vises os, mig og dit Folk, en Udmærkelse fremfor alle
and1e Folkeslag på Jorden?"
17. HERREN svarede Moses: "Også hvad du der siger, vil jeg gøre, thi
du har fundet Nåde for mine Øjne, og jeg kalder dig ved Navn."

18. Da sagde Moses: "Lad mig dog skue din Herlighed!"
19. Han svarede: "Jeg vil lade al min Rigdom drage forbi dig og
udråbe HERRENs Navn foran dig, thi jeg viser Nåde, mod hvem jeg
vil, og Barmhjertighed, mod hvem jeg vil!"
20. Og han sagde: "Du kan ikke skue mit Åsyn, thi intet Menneske kan
se mig og leve."
21. Og HERREN sagde: "Se, her er et Sted i min Nærhed, stil dig på
Klippen der!
22. Når da min Herlighed drager forbi, vil jeg lade dig stå i
Klippehulen, og jeg vil dække dig 1ned min Hånd, indtil jeg er
kommet forbi.
23. Så tager jeg min Hånd bort, og da kan du se mig bagfra; men mit
Åsyn kan ingen skue!"

2.Mosebog 34

1. Derpå sagde HERREN til Moses: "Tilhug dig to Stentavler ligesom
de forrige, så vil jeg på Tavlerne skrive de samme Ord, som stod
på de forrige Tavler, du slog i Stykker.
2. Gør dig så rede til i Morgen, stig om Morgenen op på Sinaj Bjerg
og stil dig hen og vent på mig der på Bjergets Top.
3. Ingen må følge med dig derop, og ingen må vise sig noget Sted på
Bjerget, end ikke Småkvæg eller Hornkvæg må græsse i Nærheden af
dette Bjerg."
4. Da tilhuggede han to Stentavler ligesom de forrige, og tidligt
næste Morgen steg Moses op på Sinaj Bjerg, som Gud havde pålagt
ham, og tog de to Stentavler med sig.
5. Da steg HERREN ned i Skyen; og Moses stillede sig hos ham der og
påkaldte HERRENs Navn.
6. Og HERREN gik forbi ham og råbte: "HERREN, HERREN, Gud, som er
barmhjertig og nådig, langmodig og rig på Miskundhed og
Trofasthed,
7. som bevarer Miskundhed mod Tusinder, som tilgiver Brøde,
Overtrædelse og Synd, men ikke lader den skyldige ustraffet, som
straffer Fædres Brøde på Børn og Børnebørn, på dem i tredje og
fjerde Led!"
8. Da bøjede Moses sig hastelig til Jorden, tilbad
9. og sagde: "Har jeg fundet Nåde for dine Øjne, Herre, så drage
min Herre med i vor Midte; thi det er et halsstarrigt Folk. Men
tilgiv vor Brøde og vor Synd og lad os være din Ejendom!"

10. Han sagde: "Se, jeg vil slutte en Pagt; i hele dit Folks Påsyn
vil jeg gøre Undere, som aldrig før er sket nogensteds på Jorden
og blandt noget Folkeslag, og hele det Folk, i hvis Midte du
lever, skal se HERRENs Værk; thi det, jeg vil udføre ved dig, er
forfærdeligt.
11. Hold dig det efterrettelig, som jeg i Dag byder dig! Se, jeg vil
drive Amoriterne, Kana'anæerne, Hetiterne, Perizziterne,
Hivviterne og Jebusiterne bort foran dig!
12. Vogt dig vel for at slutte nogen Pagt med Indbyggerne i det
Land, du kommer til, for at de ikke skal blive en Snare for dig,
når de lever i din Midte.
13. Men I skal nedbryde deres Altre, sønderslå deres Stenstøtter og
omhugge deres Asjerastøtter!
14. Thi du må ikke tilbede nogen anden Gud, thi "Nidkær" er HERRENs
Navn, nidkær Gud er han.
15. Du må ikke slutte Pagt med Landets Indbyggere, og når de boler
med deres Guder og ofrer til dem og man indbyder dig til at være
med, må du ikke spise af deres Ofre;
16. og du må ikke af deres Døtre tage Hustruer til dine Sønner, så
deres Døtre, når de boler med deres Guder, får dine Sønner til
også at bole med dem.
17. Du må ikke gøre dig noget støbt Gudebillede.
18. Du skal lejre de usyrede Brøds Højtid; i syv Dage skal du spise
usyret Brød, som jeg har pålagt dig, lå den fastsatte Tid i Abib
Måned, thi i Abib Måned drog du ud af Ægypten.
19. Alt førstefødt tilhører mig; af dine Hjorde skal du ofre mig det
førstefødte af Handyrene, både af Okset og småt Kvæg;
20. men de førstefødte Æsler skal du udløse med et Stykke småt Kvæg,
og hvis du ikke udløser det, skal du sønderbryde Halsen derpå;
alle dine førstefødte Sønner skal du udløse. Du må ikke stedes
for mit Åsyn med tomme Hænder
21. I seks Dage må du arbejde, men på den syvende skal du hvile; i
Pløje og Høsttiden skal du holde Hviledag.
22. Du skal fejre Ugehøjtid med Førstegrøden af Hvedehøsten og
Frugthøsthøjtid ved Jævndøgnstide.
23. Tre Gange om Året skal alle at Mandkøn hos dig stedes for den
Herre HERREN Israels Guds Åsyn.
24. Thi jeg vil drive Folkeslag bort foran dig og gøre dine
Landemærker vide, og ingen skal attrå dit Land, medens du drager
hen for at stedes for HERREN din Guds Åsyn tre Gange 01n Året.
25. Du må ikke ofre Blodet af mit offer sammen med syret Brød.
Påskehøjtidens Offer må ikke gemmes til næste Morgen.
26. Det bedste af din Jords Førstegrøde skal du bringe til HERREN
din Guds Hus. Du må ikke koge et Hid i dets Moders Mælk!"