Det Gamle Testamente af 1931:

D >> Det Danske Bibelselskab 1931. >> Det Gamle Testamente af 1931:

Pages:
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39 | 40 | 41 | 42 | 43 | 44 | 45 | 46 | 47 | 48 | 49 | 50 | 51 | 52 | 53 | 54 | 55 | 56 | 57 | 58 | 59 | 60 | 61 | 62 | 63 | 64 | 65 | 66 | 67 | 68 | 69 | 70 | 71 | 72 | 73 | 74 | 75 | 76 | 77 | 78 | 79 | 80 | 81 | 82 | 83 | 84 | 85 | 86 | 87 | 88 | 89 | 90 | 91 | 92 | 93 | 94 | 95 | 96 | 97 | 98 | 99 | 100 | 101 | 102 | 103 | 104 | 105 | 106 | 107 | 108 | 109 | 110 | 111 | 112 | 113 | 114 | 115 | 116 | 117 | 118

16. Og Moses gjorde ganske som HERREN havde pålagt ham; således
gjorde han.
17. På den første Dag i den første Måned i det andet År blev Boligen
rejst.
18. Moses rejste Boligen, idet han anbragte Fodstykkerne, rejste
Brædderne, stak Tværstængerne ind, rejste Pillerne,
19. spændte Teltdækket ud over Boligen og lagde Teltdækkets Dække
ovenover, som HERREN havde pålagt Moses.
20. Derpå tog han Vidnesbyrdet og lagde det i Arken, stak
Bærestængerne i Arken og lagde Sonedækket oven på den;
21. så bragte han Arken ind i Boligen og hængte det indre Forhæng op
og tilhyllede således Vidnesbyrdets Ark, som HERREN havde pålagt
Moses.
22. Derpå opstillede han Bordet i Åbenbaringsteltet ved Boligens
nordre Væg uden for Forhænget,
23. og han lagde Brødene i Række derpå for HERRENs Åsyn, som HERREN
havde pålagt Moses.
24. Derpå satte han Lysestagen ind i Åbenbaringsteltet lige over for
Bordet, ved Boligens søndre Væg;
25. og han satte Lamperne derpå for HERRENs Åsyn, som HERREN havde
pålagt Moses.
26. Derpå stillede han Guldalteret op i Åbenbaringsteltet foran
Forhænget,
27. og han tændte vellugtende Røgelse derpå, som HERREN havde pålagt
Moses.
28. Derpå hængte han Forhænget op for Boligens Indgang.
29. Brændofferalteret opstillede han foran Indgangen til
Åbenbaringsteltets Bolig og ofrede Brændofferet og
Afgrødeofferet derpå, som HERREN havde pålagt Moses.
30. Derpå opstillede han Vandkummen mellem Åbenbaringsteltet og
Alteret og hældte Vand deri til Tvætning.
31. Og Moses og Aron og hans Sønner tvættede deres Hænder og Fødder
deri;
32. når de gik ind i Åbenbaringsteltet og trådte hen til Alteret.
tvættede de sig, som HERREN havde pålagt Moses.
33. Så rejste han Forgården rundt om Boligen og Alteret og hængte
Forhænget op for Forgårdens Indgang. Hermed var Moses færdig med
Arbejdet.

34. Da dækkede Skyen Åbenbaringsteltet, og HERRENs Herlighed fyldte
Boligen;
35. og Moses kunde ikke gå ind i Åbenbaringsteltet, fordi Skyen
havde lagt sig derover, og HERRENs Herlighed fyldte Boligen.
36. Men under hele deres Vandring brød Israeliterne op, når Skyen
løftede sig fra Boligen;
37. og når Skyen ikke løftede sig. brød de ikke op, men ventede, til
den atter løftede sig.
38. Thi HERRENs Sky lå over Boligen om Dagen, og om Natten lyste Ild
i Skyen for alle Israeliternes Øjne under hele deres Vandring.

3.Mosebog

3.Mosebog 1

1. HERREN kaldte på Moses og talede til ham fra Åbenbaringsteltet
og sagde:
2. Tal til Israeliterne og sig til dem: Når nogen af eder vil
bringe HERREN en Offergave af Kvæget, da skal Offergaven, I vil
bringe, tages at Hornkvæget eller Småkvæget.

3. Skal hans Offergave af Hornkvæget være et Brændoffer, så skal
det være et lydefrit Handyr, han bringer; til Åbenbaringsteltets
Indgang skal han bringe det for at vinde HERRENs Velbehag.
4. Så skal han lægge sin Hånd på Brændofferdyrets Hoved, for at det
kan vinde ham HERRENs Velbehag, idet det skaffer ham Soning.
5. Derpå skal han slagte den unge Okse for HERRENs Åsyn, og Arons
Sønner, Præsterne, skal frembære Blodet, og de skal sprænge
Blodet rundt om på Alteret, som står ved Indgangen til
Åbenbaringsteltet.
6. Så skal han flå Huden af Brændofferdyret og skære det i Stykker,
7. og Arons Sønner, Præsterne, skal gøre Ild på Alteret og lægge
Brænde på Ilden;
8. og Arons Sønner, Præsterne, skal lægge Stykkerne tillige med
Hovedet og Fedtet til Rette på Brændet over Ilden på Alteret.
9. Men Indvoldene og Skinnebenene skal han tvætte med Vand, og
Præsten skal bringe det hele som Røgoffer på Alteret; det er et
Brændoffer, et Ildoffer til en liflig Duft for HERREN.

10. Hvis hans Offergave, der skal bruges som Brændoffer, tages at
Småkvæget, af Fårene eller Gederne, så skal det være et lydefrit
Handyr, han bringer.
11. Han skal slagte det for HERRENs Åsyn ved Alterets Nordside, og
Arons Sønner, Præsterne skal sprænge Blodet deraf rundt om på
Alteret.
12. Så skal han skære det i Stykker, og Præsten skal lægge Stykkerne
tillige med Hovedet og Fedtet til Rette på Brændet over Ilden på
Alteret.
13. Men Indvoldene og Skinnebenene skal han tvætte med Vand. Så skal
Præsten frembære det hele og bringe det som Røgoffer på Alteret;
det er et Brændoffer, et Ildoffer til en liflig Duft for HERREN.

14. Er hans Offergave til HERREN et Brændoffer af Fuglene, da skal
Offergaven, han vil bringe, tages af Turtelduerne eller
Dueungerne;
15. Præsten skal frembære den til Alteret og knække Halsen på den og
bringe Hovedet som Røgoffer på Alteret, og dens Blod skal
udpresses mod Alterets Side.
16. Så skal han udtage Kroen med dens Indhold og kaste den på
Askedyngen ved Alterets Østside.
17. Derpå skal han rive Vingerne løs på den uden dog at skille dem
fra Kroppen. Så skal Præsten bringe den som Røgoffer på Alteret
på Brændet over Ilden; det er et Brændoffer, et Ildoffer til en
liflig Duft for HERREN.

3.Mosebog 2

1. Når nogen vil frembære et Afgrødeoffer som Offergave for HERREN,
skal hans Offergave bestå af fint Hvedemel, og han skal hælde
Olie derover og komme Røgelse derpå.
2. Og han skal bringe det til Arons Sønner, Præsterne; og Præsten
skal tage en Håndfuld af Melet og Olien og al Røgelsen, det, som
skal ofres af Afgrødeofferet, og bringe det som Røgoffer på
Alteret, et Ildoffer til en liflig Duft for HERREN;
3. men Resten af Afgrødeofferet skal tilfalde Aron og hans Sønner
som en højhellig Del af HERRENs Ildofre.

4. Men når du som Offergave vil bringe et Afgrødeoffer af Bagværk
fra Bagerovnen, skal det bestå af fint Hvedemel, usyrede Kager,
rørte i Olie, og usyrede Fladbrød, smurte med Olie.
5. Er derimod din Offergave et Afgrødeoffer, bagt på Plade, så skal
det bestå af usyret fint Hvedemel, rørt i Olie;
6. du skal bryde det i Stykker og hælde Olie derover. Det er et
Afgrødeoffer.
7. Men er din Offergave et Afgrødeoffer, bagt i Pande, skal det
tilberedes af fint Hvedemel med Olie.
8. Det Afgrødeoffer, der tilberedes af disse Ting, skal du bringe
HERREN; man skal bringe det til Præsten, og han skal bære det
hen til Alteret;
9. og Præsten skal af Afgrødeofferet udtage det, som skal ofres
deraf, og bringe det som Røgoffer på Alteret, et Ildoffer til en
liflig Duft for HERREN.
10. Men Resten af Afgrødeofferet skal tilfalde Aron og hans Sønner
som en højhellig Del af HERRENs Ofre.

11. Intet Afgrødeoffer, som I bringer HERREN, må tilberedes syret;
thi Surdejg eller Honning må I aldrig bringe som Røgoffer, som
Ildoffer for HERREN.
12. Kun som Offergave af Førstegrøde må I frembære disse Ting for
HERREN, men de må ikke komme på Alteret til en liflig Duft.
13. Og du skal komme Salt i enhver Afgrødeoffergave, du frembærer,
du må ikke undlade at komme din Guds Pagts Salt i dit
Afgrødeoffer, men du skal frembære Salt med enhver af dine
Offergaver.

14. Dersom du vil frembære HERREN et Afgrødeoffer af Førstegrøden,
skal det, du frembærer som Afgrødeoffer af din Førstegrøde, være
friske Aks, ristede over Ilden, knuste, af nyhøstet Korn;
15. og du skal hælde Olie derover og komme Røgelse derpå. Det er et
Afgrødeoffer,
16. Al Røgelsen og det, som skal ofres af de knuste Aks og Olien,
skal Præsten bringe som Røgoffer, et Ildoffer for HERREN.

3.Mosebog 3

1. Men er hans Offergave et Takoffer, så skal det, hvis han bringer
det af Hornkvæget, være et lydefrit Han eller Hundyr, han
bringer HERREN.
2. Han skal lægge sin Hånd på sin Offergaves Hoved og slagte Dyret
ved Indgangen til Åbenbaringsteltet; og Arons Sønner, Præsterne,
skal sprænge Blodet rundt om på Alteret.
3. Så skal han af Takofferet som Ildoffer for HERREN frembære
Fedtet, der dækker Indvoldene, og alt Fedtet på Indvoldene,
4. begge Nyrerne med det Fedt. som sidder på dem ved
Lændemusklerne, og Leverlappen, som han skal skille fra ved
Nyrerne.
5. Og Arons Sønner skal bringe det som Røgoffer på Alteret oven på
Brændofferet på Brændet, der ligger på Ilden, et Ildoffer til en
liflig Duft for HERREN.

6. Men hvis hans Offergave, der bringes som Takoffer til HERREN.
tages af Småkvæget, skal det være et lydefrit Han eller Hundyr,
han bringer.
7. Er den Offergave, han vil bringe. et Lam, skal han bringe det
hen for HERRENs Åsyn
8. og lægge sin Hånd på sin Offergaves Hoved og slagte Dyret foran
Åbenbaringsteltet, og Arons Sønner skal sprænge Blodet deraf
rundt om på Alteret.
9. Så skal han af Takofferet som Ildoffer for HERREN frembære
Fedtet, hele Fedthalen, skilt fra Rygraden, Fedtet, som dækker
Indvoldene, og alt Fedtet på Indvoldene,
10. begge Nyrerne med det Fedt, som sidder på dem ved
Lændemusklerne, og Leverlappen, som han skal skille fra ved
Nyrerne.
11. Og Præsten skal bringe det som Røgoffer på Alteret,
Ildofferspise for HERREN.

12. Men hvis hans Offergave er en Ged, skal han bringe den hen for
HERRENs Åsyn
13. og lægge sin Hånd på dens Hoved og slagte den foran
Åbenbaringsteltet, og Arons Sønner skal sprænge Blodet rundt om
på Alteret.
14. Så skal han deraf frembære som sin Offergave, som et Ildoffer
for HERREN, Fedtet, det dækker Indvoldene, og alt Fedtet på
Indvoldene,
15. begge Nyrerne med det Fedt, som sidder på dem ved
Lændemusklerne, og Leverlappen, som han skal skille fra ved
Nyrerne.
16. Og Præsten skal bringe det som Røgoffer på Alteret,
Ildofferspise til en liflig Duft. Alt Fedt skal være HERRENs.
17. En evig Anordning skal det være for eder fra Slægt til Slægt,
hvor I end bor: Intet Fedt og intet Blod må I nyde!

3.Mosebog 4

1. Og HERREN talede til Moses og sagde:
2. Tal til Israeliterne og sig: Når nogen af Vanvare forsynder sig
mod noget af HERRENs Forbud og overtræder et af dem, da skal
følgende iagttages:

3. Er det den salvede Præst, der forsynder sig, så der pådrages
Folket Skyld, skal han for den Synd, han har begået, bringe
HERREN en lydefri ung Tyr som Syndoffer.
4. Han skal føre Tyren hen til Åbenbaringsteltets Indgang for
HERRENs Åsyn og lægge sin Hånd på dens Hoved og slagte den for
HERRENs Åsyn,
5. og den salvede Præst skal tage noget af Tyrens Blod og bringe
det ind i Åbenbaringsteltet,
6. og Præsten skal dyppe sin Finger i Blodet og stænke det syv
Gange for HERRENs Åsyn foran Helligdommens Forhæng;
7. og Præsten skal stryge noget af Blodet på Røgelsealterets Horn
for HERRENs Åsyn, det, som står i Åbenbaringsteltet; Resten af
Tyrens Blod skal han udgyde ved Foden af Brændofferalteret, som
står ved Indgangen til Åbenbaringsteltet.
8. Men alt Syndoffertyrens Fedt skal han tage ud Fedtet, som dækker
Indvoldene, og alt Fedtet på Indvoldene,
9. begge Nyrerne med det Fedt, som sidder på dem ved
Lændemusklerne, og Leverlappen, som han skal skille fra ved
Nyrerne,
10. på samme Måde som det udtages af Takofferoksen. Og Præsten skal
bringe det som Røgoffer på Brændofferalteret.
11. Men Tyrens Hud og alt dens Kød tillige med dens Hoved,
Skinneben, Indvolde og Skarn,
12. hele Tyren skal han bringe uden for Lejren til et urent Sted,
til Askedyngen, og brænde den på et Bål af Brænde; oven på Aske;
dyngen skal den brændes.

13. Men hvis det et hele Israels Menighed, der forser sig, uden at
Forsamlingen ved af det, og de har overtrådt et af HERRENs
Forbud og derved pådraget sig Skyld,
14. da skal Forsamlingen, når den Synd, de har begået mod Forbudet,
bliver kendt, bringe en ung, lydefri Tyr som Syndoffer; de skal
føre den hen foran Åbenbaringsteltet,
15. og Menighedens Ældste skal lægge deres Hænder på Tyrens Hoved
for HERRENs Åsyn, og man skal slagte den for HERRENs Åsyn.
16. Derpå skal den salvede Præst bringe noget af Tyrens Blod ind i
Åbenbaringsteltet,
17. og Præsten skal dyppe sin Finger i Blodet og stænke det syv
Gange for HERRENs Åsyn foran Forhænget;
18. og han skal stryge noget af Blodet på Hornene af Alteret, som
står for HERRENs Åsyn i Åbenbaringsteltet; Resten af Blodet skal
han udgyde ved Foden af Brændofferalteret, som står ved
Indgangen til Åbenbaringsteltet,
19. Men alt, Fedtet skal han tage ud og bringe det som Røgoffer på
Alteret.
20. Derpå skal han gøre med Tyren på samme Måde som med den før
nævnte Syndoffertyr. Da skal Præsten skaffe dem Soning, så de
finder Tilgivelse.
21. Så skal Tyren bringes uden for Lejren og brændes på samme Måde
som den før nævnte Tyr. Det er Menighedens Syndoffer.

22. Men hvis det er en Øverste. der forsynder sig og af Vanvare
overtræder et af HERRENs Forbud og derved på drager sig Skyld,
23. og den Synd, han har begået, bliver ham vitterlig, så skal den
Offergave, han bringer, være en lydefri Gedebuk.
24. Han skal lægge sin Hånd på Bukkens Hoved og slagte den der, hvor
Brændofferet slagtes for HERRENs Åsyn. Det er et Syndoffer.
25. Præsten skal tage noget af Syndofferets Blod på sin Finger og
stryge det på Brændofferalterets Horn, og Resten af Blodet skal
han udgyde ved Brændofferalterets Fod.
26. Og alt dets Fedt skal han bringe som Røgoffer på Alteret ligesom
Fedtet fra Takofferet. Da skal Præsten skaffe ham Soning for
hans Synd, så han finder Tilgivelse.

27. Men hvis det er en af Almuen, der af Vanvare forsynder sig ved
at overtræde et af HERRENs Forbud og derved pådrager sig Skyld,
28. og den Synd, han har begået, bliver ham vitterlig, så skal
Offergaven, han bringer for den Synd, han har begået, være en
lydefri Ged.
29. Han skal lægge sin Hånd på Syndofferets Hoved og slagte
Syndofferet der, hvor Brændofferet slagtes.
30. Præsten skal tage noget af Gedens Blod på sin Finger og stryge
det på Brændofferalterets Horn, og Resten af Blodet skal han
udgyde ved Alterets Fod.
31. Og alt Fedtet skal han tage ud, på samme Måde som Fedtet tages
ud af Takofferet, og Præsten skal bringe det som Røgoffer på
Alteret til en liflig Duft for HERREN. Da skal Præsten skaffe
ham Soning, så han finder Tilgivelse.
32. Men hvis den Offergave, han vil bringe som Syndoffer, er et Lam,
da skal det være et lydefrit Hundyr, han bringer.
33. Han skal lægge sin Hånd på Syndofferets Hoved og slagte det som
Syndoffer der, hvor Brændofferet slagtes.
34. Og Præsten skal tage noget af Syndofferets Blod på sin Finger og
stryge det på Brændofferalterets Horn, men Resten af Blodet skal
han udgyde ved Alterets fod,
35. og alt Fedtet skal han tage ud, på samme Måde som
Takofferlammets Fedt tages ud, og Præsten skal bringe det som
Røgoffer på Alteret oven på HERRENs Ildofre. Da skal Præsten
skaffe ham Soning for den Synd, han har begået, så han finder
Tilgivelse.

3.Mosebog 5

1. Hvis nogen, når han hører en Forbandelse udtale, synder ved at
undlade at vidne, skønt han var Øjenvidne eller på anden Måde
kender Sagen, og således pådrager sig Skyld,
2. eller hvis nogen, uden at det er ham vitterligt, rører ved noget
urent, hvad enten det nu er et Ådsel af et urent vildt Dyr eller
af urent Kvæg eller urent Kryb, og han opdager det og bliver sig
sin Skyld bevidst,
3. eller når han, uden at det er ham vitterligt, rører ved Urenhed
hos et Menneske, Urenhed af en hvilken som helst Art, hvorved
man bliver uren, og han opdager det og bliver sig sin Skyld
bevidst,
4. eller når nogen, uden at det er ham vitterligt, med sine Læber
aflægger en uoverlagt Ed på at ville gøre noget, godt eller
ondt, hvad nu et Menneske kan aflægge en uoverlagt Ed på, og han
opdager det og bliver sig sin Skyld bevidst i et af disse
Tilfælde,
5. så skal han, når han bliver sig sin Skyld bevidst i et af disse
Tilfælde, bekende det, han har forsyndet sig med,
6. og til Bod for den Synd, han har begået, bringe HERREN et Hundyr
af Småkvæget, et Får eller en Ged, som Syndoffer; da skal
Præsten skaffe ham Soning for hans Synd.

7. Men hvis han ikke evner at give et Stykke Småkvæg, skal han til
Bod for sin Synd bringe HERREN to Turtelduer eller Dueunger, en
som Syndoffer og en som Brændoffer.
8. Han skal bringe dem til Præsten, og Præsten skal først frembære
den, der skal bruges til Syndoffer; han skal knække Halsen på
den ved Nakken uden at rive Hovedet helt af
9. og stænke noget af Syndofferets Blod på Alterets Side, medens
Resten af Blodet skal udpresses ved Alterets Fod. Det er et
Syndoffer.
10. Men den anden skal han ofre som Brændoffer på den foreskrevne
Måde; da skal Præsten skaffe ham Soning for den Synd, han har
begået, så han finder Tilgivelse.

11. Men hvis han ej heller evner at give to Turtelduer eller
Dueunger, skal han som Offergave for sin Synd bringe en
Tiendedel Efa fint Hvedemel til Syndoffer, men han må ikke hælde
Olie derover eller komme Røgelse derpå, thi det er et Syndoffer.
12. Han skal bringe det til Præsten, og Præsten skal tage en
Håndfuld deraf, det, som skal ofres deraf, og bringe det som
Røgoffer på Alteret oven på HERRENs Ildofre. Det er et
Syndoffer.
13. Da skal Præsten skaffe ham Soning for den Synd, han har begået
på en af de nævnte Måder, så han finder Tilgivelse. Resten skal
tilfalde Præsten på samme Måde som Afgrødeofferet.

14. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
15. Når nogen gør sig skyldig i Svig og af Vanvare forsynder sig mod
HERRENs Helliggaver, skal han til Bod derfor som Skyldoffer
bringe HERREN en lydefri Væder af Småkvæget, der er vurderet til
mindst to Sølvsekel efter hellig Vægt;
16. og han skal give Erstatning for, hvad han har forsyndet sig med
over for det hellige, med Tillæg af en Femtedel af Værdien. Han
skal give Præsten det, og Præsten skal skaffe ham Soning ved
Skyldoffervæderen, så han finder Tilgivelse.
17. Når nogen, uden at det er ham vitterligt, synder ved at
overtræde et af HERRENs Forbud, så han bliver skyldig og
pådrager sig Skyld,
18. da skal han af Småkvæget bringe en lydefri Væder, der er taget
god, som Skyldoffer til Præsten, og Præsten skal skaffe ham
Soning for den uforsætlige Synd, han har begået, uden at den var
ham vitterlig, så han finder Tilgivelse.
19. Det er et Skyldoffer; han har pådraget sig Skyld over for
HERREN.

20. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
21. Når nogen forsynder sig og gør sig skyldig i Svig mod HERREN,
idet han frakender sin Næste Retten til noget, der var ham
betroet, et Håndpant eller noget, han har røvet, eller han
aftvinger sin Næste noget,
22. eller han finder noget, som er tabt, og nægter det, eller han
aflægger falsk Ed angående en af alle de Ting, som Mennesket
forsynder sig ved at gøre,
23. så skal han, når han har forsyndet sig og føler sig skyldig,
tilbagegive det, han har røvet, eller det, han har aftvunget,
eller det, som var ham betroet, eller det tabte, som han har
fundet,
24. eller alt det, hvorom han har aflagt falsk Ed; han skal erstatte
det med dets fulde Værdi med Tillæg af en Femtedel. Han skal
give den retmæssige Ejer det, den Dag han gør Bod.
25. Og til Bod skal han af Småkvæget bringe HERREN en lydefri Væder,
der er taget god; som Skyldoffer skal han bringe den til
Præsten.
26. Da skal Præsten skaffe ham Soning for HERRENs Åsyn, så han
finder Tilgivelse for enhver Ting, hvorved man pådrager sig
Skyld.

3.Mosebog 6

1. HERREN taled fremdeles til Moses og sagde:
2. Giv Aron og hans Sønner dette Bud: Dette er Loven om
Brændofferet. Brændofferet skal blive liggende på sit Bål på
Alteret Natten over til næste Morgen, og Alterilden skal holdes
ved lige dermed.
3. Så skal Præsten iføre sig sin Linnedklædning, og Linnedbenklæder
skal han iføre sig over sin Blusel, og han skal borttage Asken,
som bliver tilbage, når Ilden fortærer Brændofferet på Alteret,
og lægge den ved Siden af Alteret.
4. Derefter skal han afføre sig sine Klæder og tage andre Klæder på
og bringe Asken uden for Lejren til et urent Sted.
5. Ilden på Alteret skal holdes ved lige dermed, den må ikke gå ud:
og Præsten skal hver Morgen tænde ny Brændestykker på Alteret og
lægge Brændofferet til Rette derpå og så bringe Takofrenes
Fedtdele som Røgoffer derpå.
6. En stadig Ild skal holdes ved lige på Alteret, den må ikke gå
ud.

7. Dette er Loven om Afgrødeofferet: Arons Sønner skal frembære det
for HERRENs Åsyn, hen til Alteret.
8. Så skal han tage en Håndfuld af Afgrødeofferets Mel og Olie og
al Røgelsen, der følger med Afgrødeofferet, det, der skal ofres
deraf, og bringe det som Røgoffer på Alteret til en liflig Duft
for HERREN.
9. Men Resten deraf skal Aron og hans Sønner spise; usyret skal det
spises på et helligt Sted; i Åbenbaringsteltets Forgård skal de
spise det.
10. Det må ikke bages syret. Jeg har givet dem det som deres Del af
mine Ildofre; det er højhelligt ligesom Syndofferet og
Skyldofferet.
11. Alle af Mandkøn blandt Arons Sønner må spise det; denne Del af
HERRENs Ildofre skal være en evig gyldig Rettighed, de har Krav
på fra Slægt til Slægt. Enhver, som rører derved, bliver hellig.

12. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
13. Dette er den Offergave, Aron og hans Sønner skal frembære for
HERREN: En Tiendedel Efa fint Hvedemel, et dagligt Afgrødeoffer,
Halvdelen om Morgenen og Halvdelen om Aftenen.
14. Det skal tilberedes på Plade med Olie, og du skal frembære det
godt æltet, og du skal bryde det i Stykker; et Afgrødeoffer, som
er brudt i Stykker, skal du frembære til en liflig Duft for
HERREN.
15. Den Præst iblandt hans Sønner, der salves i hans Sted, skal ofre
det; det skal være en evig gyldig Rettighed for HERREN, og som
Heloffer skal det ofres.
16. Ethvert Afgrødeoffer fra en Præst skal være et Heloffer; det må
ikke spises.

17. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
18. Tal til Aron og hans Sønner og sig: Dette er Loven om
Syndofferet. Der, hvor Brændofferet slagtes. skal Syndofferet
slagtes for HERRENs Åsyn; det er højhelligt.
19. Den Præst, der frembærer Syndofferet, skal spise det; det skal
spises på et helligt Sted, i Åbenbaringsteltets Forgård.
20. Enhver, som rører ved Kødet deraf, bliver hellig. Hvis noget af
dets Blod stænkes på en Klædning, skal det Stykke, Blodet er
stænket på, tvættes på et helligt Sted.
21. Det Lerkar, det koges i, skal slås i Stykker; og hvis det er
kogt i et Kobberkar, skal dette skures og skylles med Vand.
22. Alle af Mandkøn blandt Præsterne må spise det; det er
højhelligt.
23. Men intet Syndoffer må spises, når noget af dets Blod bringes
ind i Åbenbaringsteltet for at skaffe Soning i Helligdommen; det
skal opbrændes.

3.Mosebog 7

1. Dette er Loven om Skyldofferet. Det er højhelligt
2. Der, hvor Brændofferet slagtes, skal Skyldofferet slagtes. Dets
Blod skal sprænges rundt om på Alteret,
3. og alt dets Fedt skal frembæres. Fedthalen, Fedtet, der dækker
Indvoldene, og alt Fedtet på Indvoldene,
4. begge Nyrerne med det Fedt, som sidder på dem ved
Lændemusklerne, og Leverlappen, som skal skilles fra ved
Nyrerne.
5. Og Præsten skal bringe det som Røgoffer på Alteret, et Ildoffer
for HERREN. Det er et Skyldoffer.
6. Alle af Mandkøn blandt Præsterne må spise det; på et helligt
Sted skal det spises; det er højhelligt.
7. Det er med Skyldofferet som med Syndofferet, en og samme Lov
gælder for dem: Det tilfalder den Præst, der skaffer Soning ved
det.
8. Den Præst, som frembærer nogens Brændoffer, ham skal Huden af
det Brændoffer, han frembærer, tilfalde.
9. Ethvert Afgrødeoffer, der bages i Ovnen, eller som er tilberedt
i Pande eller på Plade, tilfalder den Præst, der frembærer det;
10. men ethvert Afgrødeoffer, der er rørt i Olie eller tørt,
tilfalder alle Arons Sønner, den ene lige så vel som den anden.

11. Dette er Loven om Takofferet, som bringes HERREN.
12. Hvis det bringes som Lovprisningsoffer, skal han sammen med
Slagtofferet, der hører til hans Lovprisningsoffer, frembære
usyrede Kager, rørte i Olie, usyrede Fladbrød, smurte med Olie,
og fint Hvedemel, æltet til Kager, rørte i Olie;
13. sammen med syrede Brødkager skal han frembære sin Offergave som
sit Lovprisningstakoffer.
14. Han skal deraf frembære een Kage af hver Offergave som en
Offerydelse til HERREN; den tilfalder den Præst, der sprænger
Blodet af Takofferet på Alteret.
15. Kødet af hans Lovprisningstakoffer skal spises på selve
Offerdagen, intet de1af må gemmes til næste Morgen.
16. Er hans Offergaver derimod et Løfteoffer eller et
Frivilligoffer, skal det vel spises på selve Offerdagen, men
hvad der levnes, må spises Dagen efter;
17. men hvad der så er tilbage af Offerkødet, skal opbrændes på den
tredje Dag;
18. og hvis der spises noget af hans Takoffers Kød på den tredje
Dag, så vil den, som bringer Offeret, ikke kunne finde Guds
Velbehag, det skal ikke tilregnes ham, men regnes for urent Kød,
og den, der spiser deraf, skal undgælde for sin Brøde.
19. Det Kød, der kommer i Berøring med noget som helst urent, må
ikke spises, det skal opbrændes. I øvrigt må enhver, der er ren,
spise Kødet;
20. men enhver, som i uren Tilstand spiser Kød af HERRENs Takoffer,
skal udryddes af sin Slægt;
21. og når nogen rører ved noget urent, enten menneskelig Urenhed
eller urent Kvæg eller nogen Slags urent Kryb, og så spiser Kød
af HERRENs Takoffer, skal han udryddes af sin Slægt.