Det Gamle Testamente af 1931:

D >> Det Danske Bibelselskab 1931. >> Det Gamle Testamente af 1931:

Pages:
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39 | 40 | 41 | 42 | 43 | 44 | 45 | 46 | 47 | 48 | 49 | 50 | 51 | 52 | 53 | 54 | 55 | 56 | 57 | 58 | 59 | 60 | 61 | 62 | 63 | 64 | 65 | 66 | 67 | 68 | 69 | 70 | 71 | 72 | 73 | 74 | 75 | 76 | 77 | 78 | 79 | 80 | 81 | 82 | 83 | 84 | 85 | 86 | 87 | 88 | 89 | 90 | 91 | 92 | 93 | 94 | 95 | 96 | 97 | 98 | 99 | 100 | 101 | 102 | 103 | 104 | 105 | 106 | 107 | 108 | 109 | 110 | 111 | 112 | 113 | 114 | 115 | 116 | 117 | 118

29. Når en Mand eller Kvinde angribes i Hoved eller Skæg,
30. skal Præsten syne det syge Sted, og hvis det da ser ud til at
ligge dybere end Huden udenom og der er guldgule, tynde Hår
derpå, så skal Præsten erklære ham for uren; det er Skurv,
Spedalskhed i Hoved eller Skæg.
31. Men hvis det skurvede Sted, når Præsten syner det, ikke ser ud
til at ligge dybere end Huden udenom, uden at dog Hårene derpå
er sorte, da skal Præsten lukke den skurvede inde i syv dage;
32. og på den syvende Dag skal Præsten syne ham, og hvis da Skurven
ikke har bredt sig og der ikke er kommet guldgule Hår derpå og
Skurven ikke ser ud til at ligge dybere end Huden udenom,
33. da skal den angrebne lade sig rage uden dog at lade det skurvede
Sted rage; så skal Præsten igen lukke den skurvede inde i syv
Dage.
34. På den syvende Dag skal Præsten syne Skurven, og hvis det da
viser sig, at Skurven ikke har bredt sig på Huden, og at den
ikke ser ud til at ligge dybere end Huden udenom, så skal
Præsten erklære ham for ren; da skal han tvætte sine Klæder og
være ren.
35. Men hvis Skurven breder sig på Huden, efter at han er erklæret
for ren,
36. da skal Præsten syne ham; og hvis det så viser sig, at Skurven
har bredt sig, behøver Præsten ikke at undersøge, om der er
guldgule Hår; han er uren.
37. Men hvis Skurven ikke har skiftet Udseende og der er vokset
sorte Hår frem derpå, da er Skurven lægt; han er ren, og Præsten
skal erklære ham for ren.

38. Når en Mand eller Kvinde får lyse Pletter, hvide Pletter på
Huden,
39. skal Præsten syne dem; og hvis der da på deres Hud viser sig
hvide Pletter, det er ved at svinde, er det Blegner, der er
brudt ud på Huden; han er ren.

40. Når nogen bliver skaldet på Baghovedet, så er han kun
isseskaldet; han er ren.
41. Og hvis han bliver skaldet ved Panden og Tindingerne, så er han
kun pandeskaldet; han er ren.
42. Men kommer der på hans skaldede isse eller Pande et rødlighvidt
Sted, er det Spedalskhed. der bryder frem på hans skaldede Isse
eller Pande.
43. Så skal Præsten syne ham, og viser det sig da, at Hævelsen på
det syge Sted på hans skaldede Isse eller Pande er rødlighvid,
af samme Udseende som Spedalskhed på Huden,
44. så er han spedalsk; han er uren, og Præsten skal erklære ham for
uren; på sit Hoved er han angrebet.

45. Den, der er spedalsk, den, som lider af Sygdommen, skal gå med
sønder1evne Klæder, hans Hår skal vokse frit, han skal tilhylle
sit Skæg, og: "uren, uren!" skal han råbe.
46. Så længe han er angrebet, skal han være uren; uren er han, for
sig selv skal han bo, uden for Lejren skal hans Opholdsted være.

47. Når der kommer Spedalskhed på en Klædning enten af Uld eller
Lærred
48. eller på vævet eller knyttet Stof af Lærred eller Uld eller på
Læder eller Læderting af enhver Art
49. og det angrebne Sted på Klædningen, Læderet, det vævede eller
knyttede Stof eller Lædertingene viser sig at være grønligt
eller rødligt, så er det Spedalskhed og skal synes af Præsten.
50. Og når Præsten har synet Skaden, skal han lukke den angrebne
Ting inde i syv Dage.
51. På den syvende Dag skal han syne den angrebne Ting, og dersom
Skaden har bredt sig på Klædningen, det vævede eller knyttede
Stof eller Læderet, de forskellige Læderting, så er Skaden
ondartet Spedalskhed, det er urent.
52. Da skal han brænde Klædningen eller det af Uld eller Lærred
vævede eller knyttede Stof eller alle de Læderting, som er
angrebet; thi det er ondartet Spedalskhed, det skal opbrændes.
53. Men hvis Præsten finder, at Skaden ikke har bredt sig på
Klædningen eller det vævede eller knyttede Stof eller på de
forskellige Slags Læderting,
54. så skal Præsten påbyde, at den angrebne Ting skal tvættes, og
derpå igen lukke den inde i syv Dage.
55. Præsten skal da syne den angrebne Ting, efter at den er tvættet,
og viser det sig da, at Skaden ikke har skiftet Udseende, så er
den uren, selv om Skaden ikke har bredt sig; du skal opbrænde
den; det er ædende Udslæt på Retten eller Vrangen.
56. Men hvis det, når Præsten syner det, viser sig, at Skaden er ved
at svinde efter Tvætningen, så skal han rive det angrebne Sted
af Klædningen eller Læderet eller det vævede eller knyttede
Stof.
57. Viser det sig da igen på Klædningen eller det vævede eller
knyttede Stof eller de forskellige Læderling, da er det
Spedalskhed, der er ved at bryde ud; du skal opbrænde de
angrebne Ting.
58. Men den Klædning eller det vævede eller knyttede Stof eller de
forskellige Læderting, hvis Skade svinder efter Tvætningen, skal
tvættes på ny; så er det rent.
59. Det er Loven om Spedalskhed på Klæder af Uld eller Lærred eller
på vævet eller knyttet Stof eller på alskens Læderting; efter
den skal de erklæres for rene eller urene.

3.Mosebog 14

1. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
2. Dette er Loven om, hvorledes man skal forholde sig med Renselsen
af en spedalsk: Han skal fremstilles for Præsten,
3. og Præsten skal gå uden for Lejren og syne ham, og viser det sig
da, at Spedalskheden er helbredt hos den spedalske,
4. skal Præsten give Ordre til at tage to levende, rene Fugle,
Cedertræ, karmoisinrødt Garn og en Ysopkvist til den, der skal
renses.
5. Og Præsten skal give Ordre til at slagte den ene Fugl over et
Lerkar med rindende Vand.
6. Så skal han tage den levende Fugl, Cedertræet, det kamoisinrøde
Garn og Ysopkvisten og dyppe dem tillige med den levende Fugl i
Blodet af den Fugl, der er slagtet over det rindende Vand,
7. og syv Gange foretage Bestænkning på den, der skal renses for
Spedalskhed, og således rense ham; derpå skal han lade den
levende Fugl flyve ud over Marken.
8. Men den, der skal renses, skal tvætte sine Klæder, afrage alt
sit Hår og bade sig i Vand; så er han ren. Derefter må han gå
ind i Lejren, men han skal syv Dage opholde sig uden for sit
Telt.
9. På den syvende Dag skal han afrage alt sit Hår, sit Hovedhår,
sit Skæg, sine Øjenbryn, alt sit Hår skal han afrage, og han
skal tvætte sine Klæder og bade sit Legeme i Vand; så er han
ren.
10. Men den ottende dag skal han tage to lydefri Væderlam og et
lydefrit, årgammelt Hunlam, desuden tre Tiendedele Efa fint
Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer og en Log Olie.
11. Så skal den Præst, der foretager Renselsen, stille den, der skal
renses, tillige med disse Offergaver frem for HERRENs Åsyn ved
Åbenbaringsteltets Indgang.
12. Og Præsten skal tage det ene Væderlam og frembære det som
Skyldoffer tillige med den Log Olie, som hører dertil, og udføre
Svingningen dermed for HERRENs Åsyn.
13. Og han skal slagte Lammet der, hvor Syndofferet og Brændofferet
slagtes, på det hellige Sted, thi ligesom Syndofferet tilfalder
Skyldofferet Præsten; det er højhelligt.
14. Derpå skal Præsten tage noget af Skyldofferets Blod, og Præsten
skal stryge det på højre Øreflip af den, der skal renses, og på
hans højre Tomme1finger og højre Tommeltå;
15. og Præsten skal tage noget af den Log Olie, som hører dertil, og
hælde det i sin venstre Hånd,
16. og Præsten skal dyppe sin højre Pegefinger i den Olie, han har i
sin venstre Hånd, og med sin Finger stænke Olien syv Gange foran
HERRENs Åsyn.
17. Og af den Olie, han har tilbage i sin Hånd, skal Præsten stryge
noget på højre Øreflip af den, der skal renses, og på hans højre
Tommelfinger og højre Tommeltå oven på Skyldofferets Blod.
18. Og Præsten skal hælde det, der er tilbage af Olien i hans Hånd,
på Hovedet af den, der skal renses, og således skal Præsten
skaffe ham Soning for HERRENs Åsyn.
19. Derpå skal Præsten ofre Syndofferet og skaffe den, der skal
renses, Soning for hans Urenhed.
20. Og Præsten skal ofre Brændofferet og Afgrødeofferet på Alteret
og således skaffe ham Soning; så er han ren.

21. Men hvis han er fattig og ikke evner at give så meget, skal han
tage et enkelt Lam til Skyldoffer. til at udføre Svingningen
med, for at der kan skaffes ham Soning. desuden en Tiendedel Efa
fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer og en Log Olie
22. og to Turtelduer eller Dueunger, hvad han nu evner at give, den
ene skal være til Syndoffer, den anden til Brændoffer.
23. Dem skal han den ottende Dag efter sin Renselse bringe til
Præsten ved Åbenbaringsteltets Indgang for HERRENs Åsyn.
24. Så skal Præsten tage Skyldofferlammet med den Log Olie, som
hører dertil, og Præsten skal udføre Svingningen dermed for
HERRENs Åsyn.
25. Og han skal slagte Skyldofferlammet, og Præsten skal tage noget
af Skyldofferets Blod og stryge det på højre Øreflip af den, der
skal renses, og på hans højre Tommelfinger og højre Tommeltå.
26. Og af Olien skal Præsten hælde noget i sin venstre Hånd,
27. og Præsten skal med sin højre Pegefinger syv Gangestænke noget
af Olien, som er i hans venstre Hånd, for HERRENs Åsyn.
28. Og af Olien, som er i hans Hånd, skal Præsten stryge noget på
højre Øreflip af den, der skal renses, og på hans højre
Tommelfinger og højre Tommeltå oven på Skyldofferets Blod.
29. Og Resten af Olien, som er i hans Hånd, skal Præsten hælde på
Hovedet af den, der skal renses, for at skaffe ham Soning for
HERRENs Åsyn.
30. Derpå skal han ofre den ene Turteldue eller Dueunge, hvad han nu
har evnet at give,
31. den ene som Syndoffer, den anden som Brændoffet, sammen med
Afgrødeofferet; og Præsten skal skaffe den, der skal renses,
Soning for HERRENs Åsyn.
32. Det er Loven om den, der har været angrebet af Spedalskhed og
ikke evner at bringe det almindelige Offer ved sin Renselse.

33. Og HERREN talede til Moses og Aron og sagde:
34. Når I kommer til Kanåns Land, som jeg vil give eder i Eje, og
jeg lader Spedalskhed komme frem på et Hus i eders Ejendomsland,
35. så skal Husets Ejer gå hen og melde det til Præsten og sige:
"Der har i mit Hus vist sig noget, der ligner Spedalskhed!"
36. Da skal Præsten give Ordre til at flytte alt ud af Huset, inden
han kommer for at syne Pletten, for at ikke noget af, hvad der
er i Huset, skal blive urent; derpå skal Præsten komme for at
syne Huset.
37. Viser det sig da, når han syner Pletten, at Pletten på Husets
Vægge frembyder grønlige eller rødlige Fordybninger, der ser ud
til at ligge dybere end Væggen udenom,
38. skal Præsten gå ud af Huset til Husets Dør og holde Huset lukket
i syv Dage.
39. På den syvende Dag skal Præsten komme igen og syne det, og hvis
det da viser sig, at Pletten har bredt sig på Husets Vægge,
40. skal Præsten give Ordre til at udtage de angrebne Sten og kaste
dem hen på et urent Sted uden for Byen
41. og til at skrabe Lerpudset af Husets indvendige Vægge og hælde
det fjernede Puds ud på et urent Sted uden for Byen.
42. Derefter skal man tage andre Sten og sætte dem ind i Stedet for
de gamle og ligeledes tage nyt Puds og pudse Huset dermed.
43. Hvis Pletten så atter bryder frem i Huset, efter at Stenene er
taget ud, Pudset skrabet af og Huset pudset på ny,
44. skal Præsten komme og syne Huset, og viser det sig da, at
Pletten har bredt sig på Huset, så er det ondartet Spedalskhed,
der er på Huset; det er urent.
45. Da skal man rive Huset ned, Sten, Træværk og alt Pudset på
Huset, og bringe det til et urent Sted uden for Byen.
46. Den, som går ind i Huset, så længe det er lukket, skal være uren
til Aften;
47. den, der sover deri skal tvætte sine Klæder, og den der spiser
deri, skal tvætte sine Klæder.
48. Men hvis det, når Præsten kommer og syner Huset, viser sig, at
Pletten ikke har bredt sig på det, efter at det er pudset på ny,
skal Præsten erklære Huset for rent, thi Pletten er helbredt.

49. Da skal han for at rense Huset for Synd tage to Fugle, Cedertræ,
karmoisinrødt Garn og en Ysopkvist.
50. Den ene Fugl skal han slagte over et Lerkar med rindende Vand,
51. og han skal tage Cedertræet, Ysopkvisten, det karmoisinrøde Garn
og den levende Fugl og dyppe dem i Blodet af den slagtede Fugl
og det rindende Vand og syv Gange foretage Bestænkning på Huset
52. og således rense det for Synd med Fuglens Blod, det rindende
Vand, den levende Fugl, Cedertræet, Ysopkvisten og det
karmoisinrøde Garn.
53. Og den levende Fugl skal han lade flyve ud af Byen hen over
Marken og således skaffe Huset Soning; så er det rent.
54. Det er Loven om al Slags Spedalskhed og Skurv,
55. om Spedalskhed på Klæder og Huse
56. og om Hævelser, Udslæt og lyse Pletter,
57. til Belæring om, når noget er urent, og når det er rent. Det er
Loven om Spedalskhed.

3.Mosebog 15

1. HERREN talede fremdeles til Moses og Aron og sagde:
2. Tal til Israeliterne og sig til dem: Når en Mand får Flåd fra
sin Blusel, da er dette hans Flåd urent.
3. Og således skal man forholde sig med den ved hans Flåd opståede
Urenhed: Hvad enten hans Blusel flyder eller holder sit Flåd
tilbage, er der Urenhed hos ham.
4. Ethvert Leje, som den, der lider af Flåd, ligger på, skal være
urent, og ethvert Sæde, han sidder på, skal være urent.
5. Den der rører ved hans Leje, skal tvætte sine Klæder og bade sig
i Vand og være uren til Aften;
6. den, der sidder på et Sæde, som den, der lider af Flåd, har
siddet på, skal tvætte sine Klæder og bade sig i Vand og være
uren til Aften;
7. den, der rører ved en. der lider af Flåd, skal tvætte sine
Klæder og bade sig i Vand og være uren til Aften.
8. Hvis den, der lider af Flåd, spytter på en, som er uren, skal
denne tvætte sine Klæder og bade sig i Vand og være uren til
Aften.
9. Ethvert Befordringsmiddel, som bruges af den, der lider af Flåd,
skal være urent.
10. Den, der rører ved noget, han har ligget eller siddet på, skal
være uren til Aften; den, der bærer noget sådant, skal tvætte
sine Klæder og bade sig i Vand og være uren til Aften.
11. Enhver, som den, der lider af Flåd, rører ved uden at have
skyllet sine Hænder i Vand, skal tvætte sine Klæder og bade sig
i Vand og være uren til Aften.
12. Lerkar, som den, der lider af Flåd, rører ved, skal slås itu, og
alle Trækar skal skylles i Vand.
13. Men når den, der lider af Flåd, bliver ren for sit Flåd, skal
han tælle syv bage frem, fra den Dag han bliver ren, og så
tvætte sine Klæder og bade sit Legeme i rindende Vand; så er han
ren.
14. Og den ottende dag skal han tage sig to Turtelduer eller
Dueunger og komme hen for HERRENs Åsyn ved Åbenbaringsteltets
indgang og give Præsten dem.
15. Så skal Præsten bringe dem som Offer, den ene som Syndoffer, den
anden som Brændoffer, og således skal Præsten skaffe ham Soning
for HERRENs Åsyn for hans Flåd.

16. Når der går Sæd fra en Mand, skal han bade hele sit Legeme i
Vand og være uren til Aften.
17. Enhver Klædning og alt Læder, der er kommet Sæd på, skal tvættes
i Vand og være urent til Aften.
18. Og når en Mand har Samleje med en Kvinde, skal de bade sig i
Vand og være urene til Aften.

19. Når en Kvinde har Flåd, idet der flyder Blod fra hendes Blusel,
da skal hendes Urenhed vare syv Dage. Enhver, der rører ved
hende, skal være uren til Aften.
20. Alt, hvad hun ligger på under sin månedlige Urenhed, skal være
urent, og alt, hvad hun sidder på, skal være urent.
21. Enhver, der rører ved hendes Leje, skal tvætte sine Klæder og
bade sig i Vand og være uren til Aften;
22. og enhver, der rører ved et Sæde, hun har siddet på, skal tvætte
sine Klæder og bade sig i Vand og være uren til Aften.
23. Og hvis nogen rører ved noget, der har ligget på Lejet eller
Sædet, hun har siddet på, skal han være uren til Aften.
24. Dersom en Mand ligger ved Siden af hende og hendes Urenhed
kommer på ham, skal han være uren i syv Dage, og ethvert Leje,
han ligger på, skal være urent.

25. Men når en Kvinde har Blodflåd i længere Tid, uden for den Tid
hun har sin månedlige Urenhed, eller når Flåddet varer længere
end sædvanligt ved hendes månedlige Urenhed, så skal hun, i al
den Tid hendes urene Flåd varer, være stillet, som i de Dage hun
har sin månedlige Urenhed; hun skal være uren;
26. ethvert Leje, hun ligger på, så længe hendes Flåd varer, skal
være som hendes Leje under hendes månedlige Urenhed, og et hvert
Sæde, hun sidder på, skal være urent som under hendes månedlige
Urenhed;
27. enhver, der rører derved, bliver uren og skal tvætte sine Klæder
og bade sig i Vand og være uren til Aften.
28. Men når hun bliver ren for sit Flåd, skal hun tælle syv Dage
frem og så være ren.
29. På den ottende Dag skal hun tage sig to Turtelduer eller
Dueunger og bringe dem til Præsten ved Åbenbaringsteltets
Indgang.
30. Og Præsten skal ofre den ene som Syndoffer, den anden som
Brændoffer, og således skal Præsten skaffe hende Soning for
HERRENs Åsyn for hendes Urenheds Flåd.

31. I skal advare Israeliterne for deres Urenhed, for at de ikke
skal dø i deres Urenhed, når de gør min Bolig, som er i deres
Midte, uren.

32. Det er Loven om Mænd, der lider af Flåd, og fra hvem der går
Sæd, så de bliver urene derved,
33. og om Kvinder, der lider af deres månedlige Urenhed, om Mænd og
Kvinder, der har Flåd, og om Mænd, der ligger ved Siden af urene
Kvinder.

3.Mosebog 16

1. HERREN talede til Moses, efter at Døden havde ramt Arons to
Sønner, da de trådte frem for HERRENs Åsyn og døde,
2. og HERREN sagde til Moses: Sig til din Broder Aron, at han ikke
til enhver Tid må gå ind i Helligdommen inden for Forhænget
foran Sonedækket på Arken, ellers skal han dø, thi jeg kommer
til Syne i Skyen over Sonedækket.
3. Kun således må Aron komme ind i Helligdommen: Med en ung Tyr til
Syndoffer og en Væder til Brændoffer;
4. han skal iføre sig en hellig Linnedkjortel, bære Linnedbenklæder
over sin Blusel, omgjorde sig med et Linnedbælte og binde et
Linned Hovedklæde om sit Hoved; det er hellige Klæder; og han
skal bade sit Legeme i Vand, før han ifører sig dem.
5. Af Israeliternes Menighed skal han tage to Gedebukke til
Syndoffer og en Væder til Brændoffer.
6. Så skal Aron ofre sin egen Syndoffertyr og skaffe sig og sit Hus
Soning.
7. Derefter skal han tage de to Bukke og stille dem frem for
HERRENs Åsyn ved Indgangen til Åbenbaringsteltet.
8. Og Aron skal kaste Lod om de to Bukke, et Lod for HERREN og et
for Azazel;
9. og den Buk, der ved Loddet tilfalder HERREN, skal Aron føre frem
og ofre som Syndoffer;
10. men den Buk, der ved Loddet tilfalder Azazel, skal fremstilles
levende for HERRENs Åsyn, for at man kan fuldbyrde Soningen over
den og sende den ud i Ørkenen til Azazel.

11. Aron skal da føre sin egen Syndoffertyr frem og skaffe sig og
sit Hus Soning og slagte sin egen Syndoffertyr.
12. Derpå skal han tage en Pandefuld Gløder fra Alteret for HERRENs
Åsyn og to Håndfulde stødt, vellugtende Røgelse og bære det
inden for Forhænget.
13. Og han skal komme Røgelse på Ilden for HERRENs Åsyn, så at
Røgelsesskyen skjuler Sonedækket oven over Vidnesbyrdet, for at
han ikke skal dø.
14. Så skal han tage noget af Tyrens Blod og stænke det med sin
Finger fortil på Sonedækket, og foran Sonedækket skal han syv
Gange stænke noget af Blodet med sin Finger.
15. Derefter skal han slagte Folkets Syndofferbuk, bære dens Blod
inden for Forhænget og gøre med det som med Tyrens Blod, stænke
det på Sonedækket og foran Sonedækket.
16. Således skal han skaffe Helligdommen Soning for Israeliternes
Urenhed og deres Overtrædelser, alle deres Synder, og på samme
Måde skal han gøre med Åbenbaringsteltet, der har sin Plads hos
dem midt i deres,Urenhed.
17. Intet Menneske må komme i Åbenbaringsteltet, når han går ind for
at skaffe Soning i Helligdommen, før han går ud igen. Således
skal han skaffe sig selv, sit Hus og hele Israels Forsamling
Soning.
18. Så skal han gå ud til Alteret, som står for HERRENs Åsyn, og
skaffe det Soning; han skal tage noget af Tyrens og Bukkens Blod
og stryge det rundt om på Alterets Horn,
19. og han skal syv Gange stænke noget af Blodet derpå med sin
Finger og således rense det og hellige det for Israeliternes
Urenheder.
20. Når han så er færdig med at skaffe Helligdommen,
Åbenbaringsteltet og Alteret Soning, skal han føre den levende
Buk frem.
21. Aron skal lægge begge sine Hænder på Hovedet af den levende Buk
og over den bekende alle Israeliternes Misgerninger og alle
deres Overtrædelser, alle deres Synder, og lægge dem på Bukkens
Hoved og så sende den ud i Ørkenen ved en Mand, der holdes rede
dertil.
22. Bukken skal da bære alle deres Misgerninger til et øde Land, og
så skal han slippe Bukken løs i Ørkenen.

23. Derpå skal Aron gå ind i Åbenbaringsteltet, afføre sig
Linnedklæderne, som han tog på, da han gik ind i Helligdommen,
og lægge dem der;
24. så skal han bade sit Legeme i Vand på et helligt Sted, iføre sig
sine sædvanlige Klæder og gå ud og ofre sit eget Brændoffer og
Folkets Brændoffer og således skaffe sig og Folket Soning.
25. Og Syndofferets Fedt skal han bringe som Røgoffer på Alteret.
26. Men den, som fører Bukken ud til Azazel, skal tvætte sine Klæder
og bade sit Legeme i Vand; derefter må han komme ind i Lejren.
27. Men Syndoffertyren og Syndofferbukken, hvis Blod blev båret ind
for at skaffe Soning i Helligdommen, skal man bringe uden for
Lejren, og man skal brænde deres Hud og deres Kød og Skarn.
28. Og den, der brænder dem, skal tvætte sine Klæder og bade sit
Legeme; derefter må han komme ind i Lejren.
29. Det skal være eder en evig gyldig Anordning. Den tiende Dag i
den syvende Måned skal I faste og afholde eder fra alt Arbejde,
både den indfødte og den fremmede, der bor iblandt eder.
30. Thi den Dag skaffes der eder Soning til eders Renselse; fra alle
eders Synder renses I for HERRENs Åsyn.
31. Det skal være eder en fuldkommen Hviledag, og I skal faste: det
skal være en evig gyldig Anordning.
32. Præsten, som salves og indsættes til at gøre Præstetjeneste
i. Stedet for sin Fader, skal skaffe Soning, han skal iføre sig
Linnedklæderne, de hellige Klæder,
33. og han skal skaffe det Allerhelligste Soning; og
Åbenbaringsteltet og Alteret skal han skaffe Soning; og
Præsterne og alt Folkets Forsamling skal han skaffe Soning.
34. Det skal være eder en evig gyldig Anordning, for at der kan
skaffes Israeliterne Soning for alle deres Synder een Gang om
Året. Og Aron gjorde som HERREN bød Moses.

3.Mosebog 17

1. HERREN talede til Moses og sagde:
2. Tal til Aron og hans Sønner og alle Israeliterne og sig til dem:
Dette har HERREN påbudt:
3. Om nogen af Israels Hus slagter et Stykke Hornkvæg, et Får eller
en Ged i Lejren, eller han slagter dem uden for Lejren,
4. uden at bringe dem hen til Åbenbaringsteltets Indgang for at
bringe HERREN en Offergave foran HERRENs Bolig, da skal dette
tillegnes den Mand som Blodskyld; han har udgydt Blod, og den
Mand skal udryddes af sit Folk.
5. Dette er anordnet, for at Israeliterne skal bringe deres
Slagtofre, som de slagter ude på Marken, til HERREN, til
Åbenbaringsteltets Indgang, til Præsten, og ofre dem som Takofre
til HERREN.
6. Præsten skal da sprænge Blodet på HERRENs Alter ved Indgangen
til Åbenbaringsteltet og bringe Fedtet som Røgoffer, en liflig
Duft for HERREN.
7. Og de må ikke mere ofre deres Slagtofre til Bukketroldene, som
de boler med. Det skal være en evig gyldig Anordning for dem fra
Slægt til Slægt!

8. Og du skal sige til dem: Om nogen af Israels Hus eller de
fremmede, der bor iblandt eder, ofrer et Brændoffer eller
Slagtoffer
9. og ikke bringer det hen til Åbenbaringsteltets Indgang for at
ofre det til HERREN, da skal den Mand udryddes af sin Slægt.

10. Om nogen af Israels Hus eller af de fremmede, der bor iblandt
dem, nyder noget Blod, så vender jeg mit Åsyn mod den, der nyder
Blodet, og udrydde1 ham af hans Folk.
11. Thi Kødets Sjæl er i Blodet, og jeg har givet eder det til Brug
på Alteret til at skaffe eders Sjæle Soning; thi det er Blodet,
som skaffer Soning, fordi det er Sjælen.
12. Derfor har jeg sagt til Israeliterne: Ingen af eder må nyde
Blod; heller ikke den fremmede, der bor iblandt eder, må nyde
Blod.
13. Om nogen af Israeliterne eller af de fremmede, der bor iblandt
dem, nedlægger et Stykke Vildt eller en Fugl af den Slags, der
må spises, da skal han lade Blodet løbe ud og dække det med
Jord.
14. Thi om alt Køds Sjæl gælder det, at dets Blod er dets Sjæl;
derfor har jeg sagt til Israeliterne: I må ikke nyde Blodet af
noget som helst Kød, thi alt Køds Sjæl er dets Blod; enhver, der
nyder det, skal udryddes.