Det Gamle Testamente af 1931:
D >>
Det Danske Bibelselskab 1931. >> Det Gamle Testamente af 1931:
Pages:
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
7 |
8 |
9 |
10 |
11 |
12 |
13 |
14 |
15 |
16 |
17 | 18 |
19 |
20 |
21 |
22 |
23 |
24 |
25 |
26 |
27 |
28 |
29 |
30 |
31 |
32 |
33 |
34 |
35 |
36 |
37 |
38 |
39 |
40 |
41 |
42 |
43 |
44 |
45 |
46 |
47 |
48 |
49 |
50 |
51 |
52 |
53 |
54 |
55 |
56 |
57 |
58 |
59 |
60 |
61 |
62 |
63 |
64 |
65 |
66 |
67 |
68 |
69 |
70 |
71 |
72 |
73 |
74 |
75 |
76 |
77 |
78 |
79 |
80 |
81 |
82 |
83 |
84 |
85 |
86 |
87 |
88 |
89 |
90 |
91 |
92 |
93 |
94 |
95 |
96 |
97 |
98 |
99 |
100 |
101 |
102 |
103 |
104 |
105 |
106 |
107 |
108 |
109 |
110 |
111 |
112 |
113 |
114 |
115 |
116 |
117 |
118
15. Enhver, der spiser seldøde eller sønderrevne Dyr, det være sig
en indfødt eller en fremmed, skal tvætte sine Klæder og bade sig
i Vand og være uren til Aften; så er han ren.
16. Men hvis han ikke tvætter sine Klæder og bader sig, skal han
undgælde for sin Brøde.
3.Mosebog 18
1. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
2. Tal til Israeliterne og sig til dem: Jeg er HERREN eders Gud!
3. Som de handler i Ægypten, hvor I opholdt eder, må I ikke handle,
og som de handler i Kana'ans Land, hvor jeg fører eder hen, må I
ikke handle; I må ikke vandre efter deres Anordninger.
4. Efter mine Lovbud skal I handle. og mine Anordninger skal I
holde, så I vandrer efter dem; jeg er HERREN eders Gud!
5. I skal holde mine Anordninger og Lovbud; det Menneske, der
handler efter dem, skal leve ved dem. Jeg er HERREN!
6. Ingen af eder må komme sine kødelige Slægtninge nær, så han
blotter deres Blusel. Jeg er HERREN!
7. Din Faders og din Moders Blusel må du ikke blotte; hun er din
Moder, du må ikke blotte hendes Blusel!
8. Din Faders Hustrus Blusel må du ikke blotte, det er din Faders
Blusel.
9. Din Søsters Blusel, hvad enten hun er din Faders eller din
Moders Datter, hvad enten hun er født i eller uden for Hjemmet,
hendes Blusel må du ikke blotte.
10. Din Sønnedatters eller Datterdatters Blusel må du ikke blotte,
det er din egen Blusel.
11. En Datter, din Faders Hustru har med din Fader hun er din Søster
hendes Blusel må du ikke blotte.
12. Din Fasters Blusel må du ikke blotte, hun er din Faders kødelige
Slægtning.
13. Din Mosters Blusel må du ikke blotte, hun er din Moders kødelige
Slægtning.
14. Din Farbroders Blusel må du ikke blotte, du må ikke komme hans
Hustru nær, hun er din Faster.
15. Din Sønnekones Blusel må du ikke blotte, hun er din Søns Hustru,
du må ikke blotte hendes Blusel.
16. Din Broders Hustrus Blusel må du ikke blotte, det er din Broders
Blusel.
17. En Kvindes og hendes Datters Blusel må du ikke blotte, heller
ikke må du ægte hendes Sønnedatter eller Datterdatter, så at du
blotter hendes Blusel; de er hendes kødelige Slægtninge; det er
grov Utugt.
18. Søster må du ikke tage til Søsters Medhustru, så længe Søsteren
lever, så du blotter både den enes og den andens Blusel.
19. Du må ikke komme en Kvinde nær under hendes månedlige Urenhed,
så du blotter hendes Blusel.
20. Med din Næstes Hustru må du ikke have Samleje, så du bliver uren
ved hende.
21. Dit Afkom må du ikke give hen til at ofres til Molok; du må ikke
vanhellige din Guds Navn. Jeg er HERREN!
22. Hos en Mand må du ikke ligge, som man ligger hos en Kvinde; det
er en Vederstyggelighed.
23. Med intet som helst Dyr må du have Omgang, så du bliver uren
derved; en Kvinde må ikke stille sig hen for et dyr til kønslig
Omgang; det er en Skændsel.
24. Gør eder ikke urene med noget sådant, thi med alt sådant har de
Folkeslag, jeg driver bort foran eder, gjort sig urene.
25. Derved blev Landet urent, og jeg straffede det for dets Brøde,
og Landet udspyede sine Indbyggere.
26. Hold derfor mine Anordninger og Lovbud og øv ikke nogen af disse
Vederstyggeligheder, det gælder både den indfødte og den
fremmede, der bor iblandt eder
27. thi alle disse Vederstyggeligheder øvede Indbyggerne, som var
der før eder, og Landet blev urent
28. for at ikke Landet skal udspy eder, når I gør det urent, ligesom
det udspyede det Folk, som var der før eder.
29. Thi enhver, som øver nogen af alle disse Vederstyggeligheder,
de, der øver dem, skal udryddes af deres Folk.
30. Så hold mine Forskrifter, så I ikke øver nogen af de
vederstyggelige Skikke, som øvedes før eders Tid, at I ikke skal
gøre eder urene ved dem. Jeg er HERREN eders Gud!
3.Mosebog 19
1. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
2. Tal til hele Israeliternes Menighed og sig til dem: I skal være
hellige, thi jeg HERREN eders Gud er hellig!
3. I skal frygte hver sin Moder og sin Fader, og mine Sabbater skal
I holde. Jeg er HERREN eders Gud!
4. Vend eder ikke til Afguderne og gør eder ikke støbte
Gudebilleder! Jeg er HERREN eders Gud !
5. Når I ofrer Takoffer til HERREN, skal I ofre det således, at I
kan vinde Guds Velbehag.
6. Den Dag, I ofrer det, og Dagen efter må det spises, men hvad der
levnes til den tredje Dag, skal opbrændes;
7. spises det den tredje Dag, er det at regne for råddent Kød og
vinder ikke Guds Velbehag;
8. den, der spiser deraf, skal undgælde for sin Brøde, thi han
vanhelliger det, som var helliget HERREN, og det Menneske skal
udryddes af sin Slægt.
9. Når I høster eders Lands Høst, må du ikke høste helt hen til
Kanten af din Mark, ej heller må du sanke Efterslætten efter din
Høst.
10. Heller ikke må du bolde Efterhøst eller sanke de nedfaldne Bær i
din Vingård; til den fattige og den fremmede skal du lade det
blive tilbage. Jeg er HERREN eders Gud!
11. I må ikke stjæle, I må ikke lyve, I må ikke bedrage hverandre.
12. I må ikke sværge falsk ved mit Navn, så du vanhelliger din Guds
Navn. Jeg er HERREN!
13. Du må intet aftvinge din Næste, du må intet røve; Daglejerens
Løn må ikke blive hos dig Natten over.
14. Du må ikke forbande den døve eller lægge Stød for den blindes
Fod, du skal frygte din Gud. Jeg er HERREN!
15. I må ikke øve Uret, når I holder Rettergang; du må ikke
begunstige den ringe, ej heller tage Parti for den store, men du
skal dømme din Næste med Retfærdighed.
16. Du må ikke gå rundt og bagvaske din Landsmand eller stå din
Næste efter Livet. Jeg er HERREN!
17. Du må ikke bære Nag til din Broder i dit Hjerte, men du skal
tale din Næste til Rette, at du ikke skal pådrage dig Synd for
hans Skyld.
18. Du må ikke hævne dig eller gemme på Vrede mod dit Folks Børn, du
skal elske din Næste som dig selv. Jeg er HERREN!
19. Hold mine Anordninger! Du må ikke lade to Slags Kvæg parre sig
med hinanden; du må ikke så to Slags Sæd i din Mark; og du må
ikke bære Klæder, der er vævede af to Slags Garn.
20. Når en Mand har Samleje med en Kvinde, og det er en Trælkvinde,
en anden Mands Medhustru, som ikke er løskøbt eller frigivet, så
skal Afstraffelse finde Sted; dog skal de ikke lide Døden, thi
hun var ikke frigivet.
21. Og han skal bringe sit Skyldoffer for HERREN til
Åbenbaringsteltets Indgang, en Skyldoffervæder,
22. og Præsten skal med Skyldoffervæderen skaffe ham Soning for
HERRENs Åsyn for den Synd, han har begået, så han finder
Tilgivelse for den Synd, han har begået.
23. Når I kommer ind i Landet og planter alskens Frugttræer, skal I
lade deres Forhud, den første Frugt, urørt; i tre År skal de
være eder uomskårne og må ikke spises;
24. det fjerde År skal al deres Frugt under Høstjubel helliges
HERREN;
25. først det femte År må I spise deres Frugt, for at I kan få så
meget større Udbytte deraf. Jeg er HERREN eders Gud!
26. I må ikke spise noget med Blodet i. I må ikke give eder af med
at tage Varsler og øve Trolddom.
27. I må ikke runde Håret på Tindingerne; og du må ikke studse dit
Skæg;
28. I må ikke gøre Indsnit i eders Legeme for de dødes Skyld eller
indridse Tegn på eder. Jeg er HERREN!
29. Du må ikke vanhellige din Datter ved at lade hende bedrive Hor,
for at ikke Landet skal forfalde til Horeri og fyldes med Utugt.
30. Mine Sabbater skal I bolde, og min Helligdom skal I frygte. Jeg
er HERREN!
31. Henvend eder ikke til Genfærd og Sandsigerånder; søg dem ikke,
så I gør eder urene ved dem. Jeg er HERREN eders Gud!
32. Du skal rejse dig for de grå Hår og ære Oldingen, og du skal
frygte din Gud. Jeg er HERREN!
33. Når en fremmed bor hos dig i eders Land, må I ikke lade ham lide
Overlast;
34. som en af eders egne skal I regne den fremmede, der bor hos
eder, og du1 skal elske ham som dig selv, thi I var selv
fremmede i Ægypten. Jeg et HERREN eders Guld!
35. Når I holder Rettergang, må I ikke øve Uret ved Længdemål, Vægt
eller Rummål;
36. Vægtskåle, der vejer rigtigt, Lodder, der holder Vægt, Efa og
Hin, der holder Mål, skal I have. Jeg er HERREN eders Gud, som
førte eder ud af Ægypten!
37. Hold alle mine Anordninger og Lovbud og gør efter dem. Jeg er
HERREN!
3.Mosebog 20
1. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
2. Sig til Israeliterne: Om nogen af Israeliterne eller de
fremmede, der bor hos Israel, giver sit Afkom hen til Molok, da
skal han lide Døden; Landets Indbyggere skal stene ham,
3. og jeg vender selv mit Åsyn imod den Mand og udrydder ham af
hans Folk, fordi han gav sit Afkom hen til Molok for at gøre min
Helligdom uren og vanhellige mit hellige Navn;
4. og ser end Landets Indbyggere igennem Fingre med den Mand, når
han giver sit Afkom hen til Molok, og undlader at dræbe ham,
5. så vender jeg dog selv mit Åsyn imod den Mand og hans Slægt og
udrydder ham og alle dem, der følger i hans Spor og boler med
Molok, af deres Folk.
6. Det Menneske, som henvender sig til Genfærd eller Sandsigerånder
og boler med dem, mod det Menneske vil jeg vende mit Åsyn og
udrydde ham af hans Folk.
7. Helliger eder og vær hellige; thi jeg er HERREN eders Gud!
8. Hold mine Anordninger og gør efter dem. Jeg er HERREN, som
helliger eder!
9. Thi enhver, som forbander sin Fader og sin Moder, skal lide
Døden; han har forbandet sin Fader og sin Moder, derfor hviler
der Blodskyld på ham.
10. Om nogen bedriver Hor med en anden Mands Hustru, om nogen
bedriver Hor med sin Næstes Hustru, da skal de lide Døden,
Horkarlen såvel som Horkvinden.
11. Om nogen har Samleje med sin Faders Hustru, har han blottet sin
Faders Blusel; de skal begge lide Døden, der hviler Blodskyld på
dem.
12. Om nogen har Samleje med sin Sønnekone, skal de begge lide
Døden; de har øvet Skændselsdåd, der hviler Blodskyld på dem.
13. Om nogen ligger hos en Mand, på samme Måde som man ligger hos en
Kvinde, da har de begge øvet en Vederstyggelighed; de skal lide
Døden, der hviler Blodskyld på dem.
14. Om nogen ægter en Kvinde og hendes Moder, er det grov Utugt: man
skal brænde både ham og begge Kvinderne; der må ikke findes grov
Utugt iblandt eder.
15. Om nogen har Omgang med et Dyr, skal han lide Døden, og Dyret
skal I slå ihjel.
16. Om en Kvinde kommer noget Dyr nær for at have kønslig Omgang med
det, da skal du ihjelslå både Kvinden og Dyret; de skal lide
Døden, der hviler Blodskyld på dem.
17. Om en Mand tager sin Søster, sin Faders eller sin Moders Datter,
til Ægte, så han ser hendes Blusel, og hun hans, da er det en
skammelig Gerning; de skal udryddes i deres Landsmænds Påsyn;
han har blottet sin Søsters Blusel, han skal undgælde for sin
Brøde.
18. Om en Mand har Samleje med en Kvinde under hendes månedlige
Svaghed og blotter hendes Blusel, idet han afdækker hendes
Kilde, og hun afdækker sit Blods Kilde, da skal de begge
udryddes af deres Folk.
19. Du må ikke blotte din Mosters og din Fasters Blusel, thi den,
der gør det, afdækker sin kødelige Slægtnings Blusel; de skal
undgælde for deres Brøde.
20. 0m nogen har Samleje med sin Farbroders Hustru, da har han
blottet sin Farbroders Blusel, de skal undgælde for deres Synd
og dø barnløse.
21. Om nogen tager sin Broders Hustru til Ægte, da er det en uren
Gerning; han har blottet sin Broders Blusel; de skal blive
barnløse.
22. Hold alle mine Anordninger og Lovbud og gør efter dem, at ikke
Landet, jeg føler eder ind at bo i, skal udspy eder.
23. Følg ikke det Folks Skikke, som jeg driver bort foran eder, thi
de har øvet alt dette; derfor væmmedes jeg ved dem
24. og sagde til eder: I skal få deres Land i Eje; jeg giver eder
det i Eje, et Land, der flyder med Mælk og Honning. Jeg er
HERREN eders Gud, som har udskilt eder fra alle andre Folkeslag.
25. I skal skelne mellem rene og urene Dyr og mellem urene og rene
Fugle for ikke at gøre eder selv til en Vederstyggelighed ved de
Dyr og de Fugle og alt, hvad der rører sig på Jorden, alt, hvad
jeg har udskilt for eder og erklæret for urent.
26. Og I skal være mig hellige, thi jeg HERREN er hellig, og jeg har
udskilt eder fra alle andre Folkeslag til at høre mig til.
27. Når der i en Mand eller Kvinde er en Genfærdsånd eller en
Sandsigerånd, skal de lide Døden; de skal stenes, der hviler
Blodskyld på dem.
3.Mosebog 21
1. Og HERREN sagde til Moses: Tal til Præsterne, Arons Sønner, og
sig til dem: Præsten må ikke gøre sig uren ved Lig blandt sin
Slægt,
2. medmindre det er hans nærmeste kødelige Slægtninge, hans Moder
eller Fader, hans Søn eller Datter, hans Broder
3. eller Søster, for så vidt hun var Jomfru og endnu hørte til hans
Familie og ikke var gift; i så Fald må han gøre sig uren ved
hende;
4. men han må ikke gøre sig uren ved hende, når hun var gift med en
Mand af hans Slægt, og således pådrage sig Vanhelligelse.
5. De må ikke klippe sig en skaldet Plet på deres Hoved, ikke
studse deres Skæg eller gøre Indsnit i deres Legeme.
6. Hellige skal de være for deres Gud og må ikke vanhellige deres
Guds Navn, thi de frembærer HERRENs Ildofre, deres Guds Spise;
derfor skal de være hellige.
7. En Horkvinde og en skændet Kvinde må de ikke ægte; heller ikke
en Kvinde, der er forstødt af sin Mand, må de ægte; thi han er
helliget sin Gud.
8. Du skal regne ham for hellig, thi han frembærer din Guds Spise;
han skal være dig hellig, thi hellig er jeg HERREN, som helliger
dem.
9. Når en Præstedatter vanhelliger sig ved at bedrive Hor, da
vanhelliger hun sin Fader; hun skal brændes på Bål,
10. Den Præst, der er den ypperste blandt sine Brødre, han, over
hvis Hoved Salveolien udgydes, og som indsættes ved at iføres
Klæderne, må hverken lade sit Hovedhår vokse frit eller
sønderrive sine Klæder.
11. Han må ikke gå hen til noget som helst Lig, end ikke ved sin
Fader eller Moder må han gøre sig uren.
12. Han må ikke forlade Helligdommen for ikke at vanhellige sin Guds
Helligdom, thi hans Guds Salveolies Vielse er på ham; jeg er
HERREN!
13. Han skal ægte en Kvinde, der er Jomfru;
14. en Enke, en forstødt, en skændet, en Horkvinde må han ikke ægte,
kun en Jomfru af sin Slægt må han tage til Hustru,
15. for at han ikke skal vanhellige sit Afkom blandt sin Slægt; thi
jeg er HERREN, som helliger ham.
16. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
17. Tal til Aron og sig: Ingen af dit Afkom i de kommende Slægter,
som har en Legemsfejl, må træde frem for at frembære sin Guds
Spise,
18. det må ingen, som har en Legemsfejl, hverken en blind eller en
halt eller en med vansiret Ansigt eller for lang en Legemsdel
19. eller med Brud på Ben eller Arm
20. eller en pukkelrygget eller en med Tæring eller en, der har
Pletter i Øjnene eller lider af Skab eller Ringorm eller har
svulne Testikler.
21. Af Præsten Arons Efterkommere må ingen, som har en Legemsfejl,
nærme sig for at frembære HERRENs Ildofre; han har en
Legemsfejl, han må ikke nærme sig for at frembære sin Guds
Spise.
22. Han må vel spise sin Guds Spise, både det, som er højhelligt, og
det, som er helligt,
23. men til Forhænget må han ikke komme, og Alteret må han ikke
nærme sig, thi han har en Legemsfejl og må ikke vanhellige mine
hellige Ting; thi jeg er HERREN, som helliger dem.
24. Og Moses talte således til Aron og hans Sønner og alle
Israeliterne.
3.Mosebog 22
1. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
2. Sig til Aron og hans Sønner, at de skal behandle Israeliternes
Helliggaver, som de helliger mig, med Erefrygt, for at de ikke
skal vanhellige mit hellige Navn. Jeg er HERREN!
3. Sig til dem: Enhver af alle eders Efterkommere, som i de
kommende Slægter i uren Tilstand kommer de Helliggaver nær,
Israeliterne helliger HERREN, det Menneske skal udryddes fra mit
Åsyn. Jeg er HERREN!
4. Ingen af Arons Efterkommere, der er spedalsk eller lider af
Flåd, må spise noget af Helliggaverne, før han bliver ren; den,
der rører ved en, som er uren ved Lig, eller den, fra hvem der
går Sæd,
5. eller den, der rører ved noget Slags Kryb, ved hvilket man
bliver uren, eller ved et Menneske, ved hvem man bliver uren, af
hvad Art hans Urenhed være kan,
6. enhver, der rører ved noget sådant, skal være uren til Aften og
må ikke spise af Helliggaverne, før han har badet sit Legeme i
Vand.
7. Når Solen går ned, er han ren, og derefter må han spise af
Helliggaverne, thi de er hans Mad.
8. Selvdøde og sønderrevne Dyr må han ikke spise for ikke at gøre
sig uren derved. Jeg er HERREN!
9. De skal overholde mine Forskrifter, at de ikke skal pådrage sig
Synd og dø derfor, fordi de vanhelliger det. Jeg er HERREN, som
helliger dem.
10. Ingen Lægmand må spise af det hellige; hverken den indvandrede
hos Præsten eller hans Daglejer må spise af det hellige.
11. Men når en Præst for sine Penge køber sig en Træl, da må denne
spise deraf, og ligeledes må hans hjemmefødte Trælle spise af
hans Mad.
12. Når en Præstedatter ægter en Lægmand, må hun ikke spise af de
ydede Helliggaver;
13. men når en Præstedatter bliver Enke eller forstødes uden at have
Børn og vender tilbage til sin Faders Hus og er der som i sine
unge År, da må hun spise af sin Faders Mad. Men ingen Lægmand må
spise deraf.
14. Når nogen af Vanvare kommer til at spise af det hellige, skal
han erstatte Præsten det hellige med Tillæg af en Femtedel.
15. Præsterne må ikke vanhellige de Helliggaver, Israeliterne yder
HERREN,
16. og således bringe Brøde og Skyld over dem, når de spiser deres
Helliggaver; thi jeg er HERREN, som helliger dem.
17. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
18. Tal til Aron og hans Sønner og alle Israeliterne og sig til dem:
Om nogen af Israels Hus eller af de fremmede i Israel bringer
sin Offergave, hvad enten det er deres Løfteoffer eller
Frivilligoffer, de bringer HERREN som Brændoffer,
19. så skal I bringe dem således, at I kan vinde Guds Velbehag, et
lydefrit Handyr af Hornkvæget, Fårene eller Gederne;
20. I må ikke ofre noget Dyr, der har en Legemsfejl, thi derved
vinder I ikke eders Guds Velbehag.
21. Når nogen bringer HERREN et Takoffer af Hornkvæget eller
Småkvæget enten for at indfri et Løfte eller som Frivilligoffer,
da skal det være et lydefrit Dyr, for at det kan vinde Guds
Velbehag; det må ingen som helst Legemsfejl have;
22. et blindt Dyr eller et Dyr med Brud på Lemmerne eller et såret
Dyr eller et Dyr, der lider af Bylder, Skab eller Ringorm,
sådanne Dyr må I ikke bringe HERREN, og I må ikke lægge noget
Ildoffer af den Slags på Alteret for HERREN.
23. Et Stykke Hornkvæg eller Småkvæg med en for lang eller
forkrøblet Legemsdel kan du bruge som Frivillig offer, men som
Løfteoffer vinder det ikke Guds Velbehag.
24. Dyr med udklemte, knuste, afrevne eller bortskårne Testikler må
I ikke bringe HERREN; således må I ikke bære eder ad i eders
Land.
25. Heller ikke må I af en Udlænding købe den Slags Dyr og ofre dem
som eders Guds Spise, thi de har en Lyde, de har en Legemsfejl;
ved dem vinder I ikke Guds Velbehag.
26. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
27. Når der fødes et Stykke Hornkvæg, et Får eller en Ged, skal de
blive syv Dage hos Moderen; men fra den ottende Dag er de
skikkede til at vinde HERRENs Velbehag som Ildoffergave til
HERREN.
28. I må ikke slagte et Stykke Hornkvæg eller Småkvæg samme Dag som
dets Afkom.
29. Når I ofrer et Lovprisningsoffer til HERREN, skal I ofre det
således, at det kan vinde eder Guds Velbehag.
30. Det skal spises samme Dag, I må intet levne deraf til næste
Morgen. Jeg er HERREN!
31. I skal holde mine Bud og handle efter dem. Jeg er HERREN!
32. I må ikke vanhellige mit hellige Navn, for at jeg må blive
helliget blandt Israeliterne. Jeg er HERREN, som helliger eder,
33. som førte eder ud af Ægypten for at være eders Gud. Jeg er
HERREN!
3.Mosebog 23
1. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
2. Tal til Israeliterne og sig til dem: Hvad angår HERRENs
Festtider, hvilke I skal udråbe som Højtidsstævner, da er mine
Festtider følgende:
3. I seks Dage skal der arbejdes, men den syvende Dag skal være en
fuldkommen Hviledag med Højtidsstævne; I må intet Arbejde gøre,
det er Sabbat for HERREN, overalt hvor I bor.
4. Følgende er HERRENs Festtider med Højtidsstævner, som I skal
udråbe, hver til sin Tid:
5. På den fjortende Dag i den første Måned ved Aftenstid er det
Påske for HERREN.
6. På den femtende Dag i samme Måned er det de usyrede Brøds Højtid
for HERREN; i syv Dage skal I spise usyret Brød.
7. På den første Dag skal I bolde Højtidsstævne, I må intet Arbejde
gøre.
8. I skal bringe HERREN Ildoffer i syv Dage. På den syvende Dag
skal der holdes Højtidsstævne, I må intet Arbejde gøre.
9. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
10. Tal til Israeliterne og sig til dem: Når I kommer til det Land,
jeg vil give eder, og høster dets Høst, skal I bringe Præsten
Førstegrødeneget af eders Høst.
11. Han skal udføre Svingningen med Neget for HERRENs Åsyn for at
vinde eder Guds Velbehag; Dagen efter Sabbaten skal Præsten
udføre Svingningen dermed.
12. Og på den Dag I udfører Svingningen med Neget, skal I ofre et
lydefrit, årgammelt Lam som Brændoffer til HERREN,
13. og der skal høre to Tiendedele Eta fint Hvedemel, rørt i Olie,
dertil som Afgrødeoffer, et Ildoffer for HERREN til en liflig
Duft, og ligeledes en Fjerdedel Hin Vin som Drikoffer.
14. Brød, ristede Aks eller nyhøstet Horn må I ikke spise før denne
Dag, før I har frembåret eders Guds Offergave. Det skal være
eder en evig gyldig Anordning fra Slægt til Slægt, overalt hvor
I bor.
15. Så skal I fra Dagen efter Sabbaten, fra den dag I bringer
Svingningsneget, tælle syv Uger frem - det skal være hele Uger -
16. til Dagen efter den syvende Sabbat, I skal tælle halvtredsinds
tyve bage frem; da skal I frembære et nyt Afgrødeoffer for
HERREN.
17. Fra eders Boliger skal I bringe Svingningsbrød, to Brød, som
skal laves af to Tiendedele Efa fint Hvedemel og bages syrede,
en Førstegrødegave til HERREN.
18. Og foruden Brødet skal I bringe syv lydefri, årgamle Lam, en ung
Tyr og to Vædre, de skal være til Brændoffer for HERREN med
tilhørende Afgrødeoffer og Drikoffer, et Ildoffer for HERREN til
en liflig Duft.
19. Og I skal ofre en Gedebuk som Syndoffer og to årgamle Lam som
Takoffer.
20. Og Præsten skal udføre Svingningen med dem, med de to Lam, for
HERRENs Åsyn sammen med Førstegrødebrødet, de skal være HERREN
helligede og tilfalde Præsten.
21. På denne Dag skal I udråbe og holde et Højtidsstævne; I må intet
Arbejde gøre. Det skal være eder en evig gyldig Anordning,
overalt hvor I bor, fra Slægt til Slægt.
22. Når I høster eders Lands Høst, må du ikke høste helt hen til
Kanten af din Mark, ej heller må du sanke Efterslætten efter din
Høst; til den fattige og den fremmede skal du lade det blive
tilbage. Jeg er HERREN eders Gud!
23. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
24. Tal til Israeliterne og sig: Den første dag i den syvende Måned
skal I holde Hviledag med Hornblæsning til Ihukommelse og med
Højtidsstævne;
25. I må intet Arbejde gøre, og I skal bringe HERREN Ildofre.
26. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
27. På den tiende Dag i samme syvende Måned falder Forsoningsdagen;
da skal I holde Højtidsstævne, faste og bringe HERREN Ildofre;
28. I må intet Arbejde gøre på denne Dag, thi det er
Forsoningsdagen, den skal skaffe eder Soning for HERREN eders
Guds Åsyn.
29. Thi enhver, som ikke faster på denne Dag, skal udryddes af sin
Slægt;
30. og enhver, der gør noget som helst Arbejde på denne Dag, det
Menneske vil jeg udslette af hans Folk.
31. I må intet Arbejde gøre. Det skal være eder en evig Anordning
fra Slægt til Slægt, overalt hvor I bor.
32. Den skal være eder en fuldkommen Hviledag, og I skal faste; på
den niende Dag i Måneden om Aftenen, fra denne Aften til næste
Aften skal I holde eders Hviledag.
Pages:
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
7 |
8 |
9 |
10 |
11 |
12 |
13 |
14 |
15 |
16 |
17 | 18 |
19 |
20 |
21 |
22 |
23 |
24 |
25 |
26 |
27 |
28 |
29 |
30 |
31 |
32 |
33 |
34 |
35 |
36 |
37 |
38 |
39 |
40 |
41 |
42 |
43 |
44 |
45 |
46 |
47 |
48 |
49 |
50 |
51 |
52 |
53 |
54 |
55 |
56 |
57 |
58 |
59 |
60 |
61 |
62 |
63 |
64 |
65 |
66 |
67 |
68 |
69 |
70 |
71 |
72 |
73 |
74 |
75 |
76 |
77 |
78 |
79 |
80 |
81 |
82 |
83 |
84 |
85 |
86 |
87 |
88 |
89 |
90 |
91 |
92 |
93 |
94 |
95 |
96 |
97 |
98 |
99 |
100 |
101 |
102 |
103 |
104 |
105 |
106 |
107 |
108 |
109 |
110 |
111 |
112 |
113 |
114 |
115 |
116 |
117 |
118