Det Gamle Testamente af 1931:

D >> Det Danske Bibelselskab 1931. >> Det Gamle Testamente af 1931:

Pages:
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39 | 40 | 41 | 42 | 43 | 44 | 45 | 46 | 47 | 48 | 49 | 50 | 51 | 52 | 53 | 54 | 55 | 56 | 57 | 58 | 59 | 60 | 61 | 62 | 63 | 64 | 65 | 66 | 67 | 68 | 69 | 70 | 71 | 72 | 73 | 74 | 75 | 76 | 77 | 78 | 79 | 80 | 81 | 82 | 83 | 84 | 85 | 86 | 87 | 88 | 89 | 90 | 91 | 92 | 93 | 94 | 95 | 96 | 97 | 98 | 99 | 100 | 101 | 102 | 103 | 104 | 105 | 106 | 107 | 108 | 109 | 110 | 111 | 112 | 113 | 114 | 115 | 116 | 117 | 118

33. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
34. Tal til Israeliterne og sig: Den femtende Dag i samme syvende
Måned skal Løvhyttefesten fejres, den skal fejres i syv Dage for
HERREN.
35. På den første Dag skal der holdes Højtidsstævne, I må intet
Arbejde gøre.
36. Syv dage skal I bringe HERREN Ildofre; og på den ottende Dag
skal I holde Højtidsstævne og bringe HERREN Ildofre; det er
festlig Samling, I må intet Arbejde gøre.
37. Det er HERRENs Festtider, hvilke I skal udråbe som Højtids
stævner, ved hvilke der skal bringes HERREN Ildofre, Brændofre
og Afgrødeofre, Slagtofre og drikofre, hver Dag de for den
bestemte Ofre,
38. foruden HERRENs Sabbater og foruden eders Gaver og alle eders
Løfteofre og alle eders Frivilligofre, som I giver HERREN.

39. Men den femtende Dag i den syvende Måned, når I har indsamlet
Landets Afgrøde, skal I fejre HERRENs Højtid, og den skal fejres
i syv Dage. På den første Dag skal der holdes Hviledag, og på
den ottende dag skal der holdes Hviledag.
40. Den første Dag skal I tage eder smukke Træfrugter, Palmegrene og
Kviste af Løvtræer og Vidjer fra Bækkene og i syv Dage være
glade for HERREN eders Guds Åsyn.
41. I skal fejre den som en Højtid for HERREN syv Dage om Året; det
skal være eder en evig gyldig Anordning fra Slægt til Slægt; i
den syvende Måned skal I fejre den.
42. I skal bo i Løvhytter i syv Dage, alle indfødte i Israel skal bo
i Løvhytter,
43. for at eders Efterkommere kan vide, at jeg lod Israeliterne bo i
Løvhytter, da jeg førte dem ud af Ægypten. Jeg er HERREN eders
Gud!

44. Og Moses kundgjorde Israeliterne HERRENs Festtider.

3.Mosebog 24

1. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
2. Byd Israeliterne at skaffe dig ren Olivenolie af knuste Frugter
til Lysestagen, så Lamperne daglig kan sættes på.
3. I Åbenbaringsteltet uden for Forhænget foran Vidnesbyrdet skal
Aron gøre den i Stand, så den bestandig kan brænde fra Aften til
Morgen for HERRENs Åsyn. Det skal være eder en evig gyldig
Anordning fra Slægt til Slægt;
4. på Guldlysestagen skal han holde Lamperne i Orden for HERRENs
Åsyn, så de kan brænde bestandig.

5. Du skal tage fint Hvedemel og bage tolv Kager, to Tiendedele Efa
til hver Kage,
6. og lægge dem i to Rækker, seks i hver Række, på Guldbordet for
HERRENs Åsyn;
7. på hver Række skal du lægge ren Røgelse, og den skal være
Brødenes Offerdel, et Ildoffer for HERREN.
8. Han skal bestandig hver Sabbatsdag lægge dem frem for HERRENs
Åsyn; det skal være Israeliterne en evig Pagtspligt.
9. De skal tilfalde Aron og hans Sønner, som skal spise dem på et
helligt Sted, thi de er højhellige; ham tilfalder de som en
evig, retmæssig Del af HERRENs Ildofre.

10. En israelitisk Kvindes Søn, hvis Fader var Ægypter, gik ud
blandt Israeliterne. Da opstod der Strid i Lejren mellem den
israelitiske Kvindes Søn og en Israelit,
11. og den israelitiske Kvindes Søn forbandede Navnet og bespottede
det. Da førte man ham til Moses. Hans Moder hed Sjelomit, en
Datter af Dibri af Dans Stamme.
12. Og de satte ham i Varetægt for at få en Kendelse af HERRENs
Mund.
13. Og HERREN talede til Moses og sagde:
14. Før Spotteren uden for Lejren. og alle de, der hørte det, skal
lægge deres Hænder på hans Hoved, og derefter skal hele
Menigheden stene ham.
15. Og du skal tale til Israeliterne og sige: Når nogen bespotter
sin Gud, skal han undgælde for sin Synd;
16. og den, der forbander HERRENs Navn, skal lide Døden; hele
Menigheden skal stene ham; en fremmed såvel som en indfødt skal
lide Døden når han forbander Navnet.

17. Når nogen slår et Menneske ihjel, skal han lide Døden.
18. Den, der slår et Stykke Kvæg ihjel, skal erstatte det et levende
Dyr for et levende Dyr.
19. Når nogen tilføjer sin Næste Legemsskade, skal der handles med
ham, som han har handlet,
20. Brud for Brud, Øje for Øje, Tand for Tand; samme Skade, han
tilføjer en anden, skal tilføjes ham selv.
21. Den, der slår et Stykke Kvæg ihjel, skal erstatte det; men den,
der slår et Menneske ihjel, skal lide Døden.
22. En og samme Ret skal gælde for eder; for den fremmede såvel som
for den indfødte; thi jeg er HERREN eders Gud!

23. Og Moses sagde det til Israeliterne, og de førte Spotteren uden
for Lejren og stenede ham; Israeliterne gjorde som HERREN havde
pålagt Moses.

3.Mosebog 25

1. Og HERREN talede til Moses på Sinaj Bjerg og sagde:
2. Tal til Israeliterne og sig til dem: Når I kommer til det Land,
jeg vil give eder, skal Landet holde Sabbatshvile for. HERREN.
3. Seks År skal du beså din Mark, og seks År skal du beskære din
Vingård og indsamle Landets Afgrøde;
4. men i det syvende År skal Landet have en fuldkommen
Sabbatshvile, en Sabbat for HERREN; din Mark må du ikke beså, og
din Vingård må du ikke beskære.
5. Det selvgroede efter din Høst må du ikke høste, og Druerne på de
ubeskårne Vinstokke må du ikke plukke; det skal være et
Sabbatsår for Landet.
6. Hvad der gror af sig selv, medens Landet holder Sabbat, skal
tjene eder til Føde, dig selv, din Træl og din Trælkvinde, din
Daglejer og den indvandrede hos dig, dem, der bor som fremmede
hos dig;
7. dit Kvæg og de vilde Dyr i dit Land skal hele Afgrøden tjene til
Føde.

8. Og du skal tælle dig syv Årsabbater frem, syv Gange syv År, så
de syv Årsabbater udgør et Tidsrum af ni og fyrretyve År.
9. Så skal du lade Alarmhornet lyde rundt om på den tiende Dag i
den syvende Måned; på Forsoningsdagen skal I lade Hornet lyde
rundt om i hele eders Land.
10. Og I skal hellige det halvtredsindstyvende År og udråbe
Frigivelse i Landet for alle Indbyggerne; et Jubelår skal det
være eder; enhver af eder skal vende tilbage til sin Ejendom, og
enhver af eder skal vende tilbage til sin Slægt;
11. et Jubelår skal dette År, det halvtredsindstyvende, være eder; I
må ikke så og ikke høste, hvad der gror af sig selv i det, eller
plukke Druer af de ubeskårne Vinstokke;
12. thi det er et Jubelår, helligt skal det være eder; I skal spise,
hvad Marken bærer af sig selv.

13. I Jubelåret skal enhver af eder vende tilbage til sin Ejendom.
14. Når du sælger din Næste noget eller køber noget af ham, må I
ikke forurette hinanden.
15. Når du køber noget af din Næste, skal der regnes med Årene siden
sidste Jubelår; når han sælger dig noget, skal der regnes med
Afgrøderne indtil næste Jubelår.
16. Jo flere År der er tilbage, des højere må du sætte Prisen, jo
færre, des lavere, thi hvad han sælger dig, er et vist Antal
Afgrøder.
17. Ingen af eder må forurette sin Næste; du skal frygte din Gud,
thi jeg er HERREN din Gud!

18. I skal gøre efter mine Anordninger og holde mine Lovbud, så I
gør efter dem; så skal I bo trygt i Landet,
19. og Landet skal give sin Frugt, så I kan spise eder mætte og bo
trygt deri.
20. Men når I siger: "Hvad skal vi da spise i det syvende År, når vi
hverken sår eller indsamler vor Afgrøde?"
21. så vil jeg opbyde min Velsignelse til Bedste for eder i det
sjette År, så det bærer Afgrøde for de tre År;
22. i det ottende År skal I så, men I skal leve af gammelt Korn af
den sidste Afgrøde indtil det niende År; indtil dets Afgrøde
kommer, skal I leve af gammelt Korn.

23. Jorden i Landet må I ikke sælge uigenkaldeligt; thi mig tilhører
Landet, I er kun fremmede og indvandrede hos mig;
24. overalt i det Land, I får i Eje, skal I sørge for, at Jorden kan
indløses.
25. Når din Broder kommer i Trang, så han må sælge noget af sin
Ejendom, skal hans nærmeste Slægtning melde sig som Løser for
ham og indløse, hvad hans Broder har solgt.
26. Hvis en ingen Løser har, men selv bliver i Stand til at skaffe
den fornødne Løsesum,
27. skal han udregne, hvor mange År der er gået siden Salget, og kun
tilbagebetale Manden der købte det, for den Tid, der er tilbage,
og derpå igen overtage sin Ejendom.
28. Er han derimod ikke i Stand til at skaffe den fornødne Sum til
Tilbagebetalingen, så skal det, han har solgt, blive i Køberens
Eje til Jubelåret; men i Jubelåret bliver det frit, så han atter
kan overtage sin Ejendom.
29. Når en Mand sælger et Beboelseshus i en By med Mure om, gælder
hans Indløsningsret kun et fuldt År efter Salget; hans
Indløsningsret gælder et År.
30. Hvis derfor Indløsning ikke har fundet Sted, før et fuldt År er
omme, går Huset i Byen med Mure om uigenkaldeligt over i
Køberens og hans Efterkommeres Eje; det bliver ikke frit i
Jubelåret.
31. Derimod henregnes Huse i Landsbyer, der ikke er omgivne af Mure,
til Marklandet;for dem gælder Indløsningsretten, og i Jubelåret
bliver de fri.
32. Men med Hensyn til Leviternes Byer, Husene i de Byer, der
tilhører dem, da gælder der en ubegrænset Indløsningsret for
Leviterne;
33. og når en af Leviterne ikke gør sin Indløsningsret gældende,
bliver Huset, han solgte, i de Byer, der tilhører dem, frit i
Jubelåret, thi Husene i Leviternes Byer er deres Ejendom blandt
Israeliterne.
34. Heller ikke må Græsmarkerne, der hører til deres Byer, sælges,
thi de tilhører dem som evigt Eje.
35. Når din Broder i dit Nabolag kommer i Trang og ikke kan bjærge
Livet, skal du holde ham oppe; som fremmed og indvandret skal
han leve hos dig.
36. Du må ikke tage Rente eller Opgæld af ham, men du skal frygte
din Gud og lade din Broder leve hos dig;
37. du må ikke låne ham Penge mod Renter eller give ham af din Føde
mod Opgæld.
38. Jeg er HERREN eders Gud, som førte eder ud af Ægypten for at
give eder Kana'ans Land, for at være eders Gud.

39. Når din Broder i dit Nabolag kommer i Trang og han må sælge sig
selv til dig, må du ikke lade ham arbejde som Træl,
40. men han skal være hos dig som Daglejer eller indvandret; han
skal arbejde hos dig til Jubelåret.
41. Da skal han gives fri sammen med sine Børn og vende tilbage til
sin Slægt og sine Fædres Ejendom,
42. thi mine Trælle er de, som jeg førte ud af Ægypten; de må ikke
sælges, som man sælger Trælle.
43. Du må ikke bruge din Magt over ham med Hårdhed; du skal flygte
din Gud.
44. Men har du Brug for Trælle og Trælkvinder, skal du købe dem af
de Folkeslag, der bor rundt om eder;
45. også af Børnene efter de indvandrede, der bor som fremmede hos
eder, må I købe og af deres Familier, som er hos eder, og som de
har avlet i eders Land; de må blive eders Ejendom,
46. og dem må I lade gå i Arv og Eje til eders Børn efter eder; dem
må I bruge som Trælle på Livstid; men over Israeliterne, eders
Brødre, må du ikke bruge din Magt med Hårdhed, Broder over
Broder.

47. Når en fremmed eller en indvandret hos dig kommer til Velstand,
og en af dine Brødre i hans Nabolag kommer i Trang, og han må
sælge sig til den fremmede eller den indvandrede hos dig eller
til en Efterkommer af en fremmeds Slægt,
48. så gælder Indløsningsretten for ham efter Salget; en af hans
Brødre må indløse ham,
49. eller også må hans Farbroder eller Fætter eller en anden kødelig
Slægtning af hans Familie indløse ham; han må også indløse sig
selv, hvis han får Evne dertil.
50. Da skal han sammen med den, der købte ham, udregne Tiden fra det
År, han solgte sig til ham, til Jubelåret, og Købesummen skal
svare til det Åremål; hans Arbejdstid hos ham skal regnes som en
Daglejers.
51. Er der endnu mange År tilbage, skal han i Løsesum udrede den
tilsvarende Del af Købesummen.
52. Og er der kun få År tilbage til Jubelåret, skal han regne dermed
og udrede sin Løsesum i Forhold til de År, han har tilbage.
53. Som en År for År lejet Daglejer skal han være hos ham; du må
ikke roligt se på, at Køberen bruger sin Magt over ham med
Hårdhed.
54. Men indløses han ikke på en af disse Måder, skal han frigives i
Jubelåret, både han selv og hans Børn.
55. Thi mig tilhører Israeliterne som Trælle; mine Trælle er de, thi
jeg førte dem ud af Ægypten. Jeg er HERREN eders Gud!

3.Mosebog 26

1. I må ikke gøre eder Afguder; udskårne Billeder og Stenstøtter må
I ikke rejse eder, ej heller må I opstille nogen Sten med
Billedværk i eders Land for at tilbede den; thi jeg er HERREN
eders Gud!
2. Mine Sabbater skal I holde, og min Helligdom skal I frygte. Jeg
er HERREN!

3. Hvis I følger mine Anordninger og holder mine Bud og handler
efter dem,
4. vil jeg give eder den Regn, I behøver, til sin Tid, Landet skal
give sin Afgrøde, og Markens Træer skal give deres Frugt.
5. Tærskning skal hos eder vare til Vinhøst, og Vinhøst skal vare
til Såtid. I skal spise eder mætte i eders Brød og bo trygt i
eders Land.
6. Jeg vil give Fred i Landet, så I kan lægge eder til Hvile, uden
at nogen skræmmer eder op; jeg vil udrydde de vilde Dyr af
Landet, og intet Sværd skal hærge eders Land.
7. I skal forfølge eders Fjender, og de skal falde for Sværdet
foran eder.
8. Fem af eder skal forfølge hundrede, og hundrede af eder skal
forfølge ti Tusinde, og eders, Fjender skal falde for Sværdet
foran eder.
9. Jeg vil vende mig til eder, jeg vil gøre eder frugtbare og
mangfoldige, og jeg vil stadfæste min Pagt med eder.
10. I skal spise gammelt Korn, til I for det nye Korns Skyld må
tømme Laderne for det gamle.
11. Jeg vil opslå min Bolig midt iblandt eder, og min Sjæl skal ikke
væmmes ved eder.
12. Jeg vil vandre iblandt eder og være eders Gud, og I skal være
mit Folk.
13. Jeg er HERREN eders Gud, som førte eder ud af Ægypten, for at I
ikke mere skulde være deres Trælle; jeg sønderbrød eders
Ågstænger og lod eder vandre med rank Nakke.

14. Men hvis I ikke adlyder mig og handler efter alle disse Bud,
15. hvis I lader hånt om mine Anordninger og væmmes ved mine Lovbud,
så I ikke handler efter alle mine Bud, men bryder min Pagt,
16. så vil også jeg gøre lige for lige imod eder og hjemsøge eder
med skrækkelige Ulykker: Svindsot og Feberglød, så Øjnene sløves
og Sjælen vansmægter. Til ingen Nytte sår I eders Sæd, thi eders
Fjender skal fortære den.
17. Jeg vender mit Åsyn imod eder, så I bliver slået på Flugt for
eders Fjender; eders Avindsmænd skal underkue eder, og I skal
flygte, selv om ingen forfølger eder.

18. Og hvis I alligevel ikke adlyder mig, så vil jeg tugte eder
endnu mere, ja syvfold, for eders Synder.
19. Jeg vil bryde eders hovmodige Trods, jeg vil gøre eders Himmel
som Jern og eders Jord som Kobber.
20. Til ingen Nytte skal I slide eders Kræfter op, thi eders Jord
skal ikke give sin Afgrøde, og Landets Træer skal ikke give
deres Frugt.

21. Og hvis I alligevel handler genstridigt imod mig og ikke adlyder
mig, så vil jeg slå eder endnu mere, ja syvfold, for eders
Synder.
22. Jeg vil sende Markens vilde Dyr imod eder, for at de skal røve
eders Børn fra eder, udrydde eders Kvæg og mindske eders Tal, så
eders Veje bliver øde.

23. Og hvis I alligevel ikke tager mod min Tugt, men handler
genstridigt imod mig,
24. så vil også jeg handle genstridigt imod eder og slå eder syvfold
for eders Synder.
25. Jeg vil bringe et Hævnens Sværd over eder til Hævn for den
brudte Pagt; og søger I Tilflugt i eders Byer, vil jeg sende
Pest iblandt eder, så I må overgive eder i Fjendens Hånd.
26. Når jeg bryder Brødets Støttestav for eder, skal ti Kvinder bage
eders Brød i een Bagerovn og give eder Brødet tilbage efter
Vægt, så I ikke han spise eder mætte.

27. Og hvis I alligevel ikke adlyder mig, men handler genstridigt
mod mig,
28. så vil også jeg i Vrede handle genstridigt mod eder og tugte
eder syvfold for eders Synder.
29. I skal fortære eders Sønners Kød, og eders Døtres Kød skal I
fortære.
30. Jeg vil lægge eders Offerhøje øde og tilintetgøre eders
Solsøjler; jeg vil dynge eders Lig oven på Ligene af eders
Afgudsbilleder, og min Sjæl skal væmmes ved eder.
31. Jeg vil lægge eders Byer i Ruiner og ødelægge eders Helligdomme
og ikke indånde eders liflige Offerduft.
32. Jeg vil lægge eders Land øde, så eders Fjender, der bor deri,
skal blive målløse derover;
33. og eder selv vil jeg sprede blandt Folkeslagene, og jeg vil gå
bag efter eder med draget Sværd. Eders Land skal blive en Ørken,
og eders Byer skal lægges i Ruiner.

34. Da skal Landet, medens det ligger øde, og I er i eders Fjenders
Land, få sine Sabbater godtgjort, da skal Landet hvile og få
sine Sabbater godtgjort;
35. medens det ligger øde, skal det få den Hvile, det ikke fik på
eders Sabbater, dengang I boede deri.
36. Men dem, der bliver tilbage af eder, over deres Hjerter bringer
jeg Modløshed i deres Fjenders Lande, så at Lyden af et raslende
Blad kan drive dem på Flugt, så de flygter, som man flygter for
Sværdet, og falder, skønt ingen forfølger dem;
37. de skal falde over hverandre, som om Sværdet var efter dem,
skønt ingen forfølger dem; og I skal ikke holde Stand over for
eders Fjender.
38. I skal gå til Grunde blandt Folkeslagene, eders Fjenders Land
skal fortære eder.
39. De, der bliver tilbage af eder, skal sygne hen for deres
Misgernings Skyld i eders Fjenders Lande, også for deres Fædres
Misgerninger skal de sygne hen ligesom de.

40. Da skal de bekende deres Misgerning og deres Fædres Misgerning,
den Troløshed, de begik imod mig. Også skal de bekende, at fordi
de handlede genstridigt mod mig,
41. måtte også jeg handle genstridigt mod dem og føre dem bort til
deres Fjenders Land; ja, da skal deres uomskårne Hjerter
ydmyges, og de skal undgælde for deres Skyld.
42. Da vil jeg komme min Pagt med Jakob i Hu, også min Pagt med
Isak, også min Pagt med Abraham vil jeg komme i Hu, og Landet
vil jeg komme i Hu.
43. Men først må Landet forlades af dem og have sine Sabbater
godtgjort, medens det ligger øde og forladt af dem, og de skal
undgælde for deres Skyld, fordi, ja, fordi de lod hånt om mine
Lovbud og væmmedes ved mine Anordninger.
44. Men selv da, når de er i deres Fjenders Land, vil jeg ikke lade
hånt om dem og ikke væmmes ved dem til deres fuldkomne
Undergang, så jeg skulde bryde min Pagt med dem; thi jeg er
HERREN deres Gud!
45. Jeg vil til deres Bedste ihukomme Pagten med Fædrene, som jeg
førte ud af Ægypten for Folkeslagenes Øjne for at være deres
Gud. Jeg er HERREN!

46. Det er de Anordninger, Lovbud og Love, HERREN fastsatte mellem
sig og Israeliterne på Sinaj Bjerg ved Moses.

3.Mosebog 27

1. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
2. Tal til Israeliterne og sig til dem: Når nogen vil indfri et
Løfte til HERREN med et Pengebeløb, et Løfte, der gælder
Mennesker,
3. så skal Vurderingssummen for Mænd fra det tyvende til det
tresindstyvende År være halvtredsindstyve Sekel Sølv efter
hellig Vægt;
4. men for en Kvinde skal Vurderingssummen være tredive Sekel.
5. Fra det femte til det tyvende År skal Vurderingssummen for
Mandspersoner være tyve Sekel, for Kvinder ti.
6. Fra den første Måned til det femte År skal Vurderingssummen for
et Drengebarn være fem Sekel Sølv, for et Pigebarn tre.
7. Fra det tresindstyvende År og opefter skal Vurderingssummen være
femten Sekel, hvis det er en Mand, men ti, hvis det er en
Kvinde.
8. Men hvis Vedkommende er for fattig til at udrede
Vurderingssummen, skal man stille ham frem for Præsten, og
Præsten skal foretage en Vurdering af ham; Præsten skal foretage
Vurderingen således, at han tager Hensyn til, hvad den, der har
aflagt Løftet evner.

9. Hvis det drejer sig om Kvæg. hvoraf man kan bringe HERREN
Offergave, så skal alt, hvad man giver HERREN, være helligt;
10. man må ikke erstatte eller ombytte det, hverken et bedre med et
ringere eller et ringere med et bedre; men hvis man dog ombytter
et Dyr med et andet, da skal ikke blot det, men også det, som
det ombyttes med, være helligt.
11. Men er det et urent Dyr, af den Slags man ikke kan bringe HERREN
som Offergave, skal man fremstille Dyret for Præsten,
12. og Præsten skal vurdere det, alt efter som det er godt eller
dårligt; den Vurderingssum, Præsten fastsætter, skal gælde.
13. Men vil man selv indløse det, skal man foruden Vurderingssummen
yderligere udrede en Femtedel.

14. Når nogen helliger HERREN sit Hus som Helliggave, skal Præsten
vurdere det, alt efter som det er godt eller dårligt, og det
skal da stå til den Værdi, Præsten fastsætter.
15. Men vil den, der har helliget Huset, selv indløse det, skal han
betale Vurderingssummen med Tillæg af en Femtedel; så skal det
være hans.

16. Hvis nogen helliger HERREN noget af sin Arvejord, skal
Vurderingssummen rette sig efter Udsæden: en Udsæd på en Homer
Byg skal regnes til halvtredsindstyve Sølvsekel.
17. Helliger han sin Jord fra Jubelåret af, skal den stå til den
fulde Vurderingssum;
18. helliger han den derimod i Tiden efter Jubelåret, skal Præsten
beregne ham Summen i Forhold til de År, der er tilbage til næste
Jubelår, så der sker Fradrag i Vurderingssummen.
19. Vil da han, der har helliget Jorden, indløse den, skal han
udrede Vurderingssummen med Tillæg af en Femtedel; så går den
over i hans Eje.
20. Men hvis han ikke indløser Jorden og alligevel sælger den til en
anden, kan den ikke mereindløses;
21. da skal den, når den i Jubelåret bliver fri, være HERREN
helliget på samme Måde som en Mark, der er lagt Band på, og
tilfalde Præsten som Ejendom.
22. Hvis nogen helliger HERREN Jord, han har købt, og som ikke hører
til hans Arvejord,
23. skal Præsten udregne ham Vurderingssummen til næste Jubelår, og
han skal da straks erlægge Vurderingssummen som Helliggave til
HERREN;
24. i Jubelåret går Jorden så tilbage til den Mand, han købte den
af, hvis Arvejord den var.
25. Enhver Vurdering skal ske efter hellig Vægt, tyve Gera på en
Sekel.

26. Ingen må hellige HERREN noget af det førstefødte af Kvæget, da
det som førstefødt allerede tilhører ham. Hvad enten det er et
Stykke Hornkvæg eller Småkvæg, tilhører det HERREN.
27. Hører det derimod til de urene Dyr, kan man løskøbe det efter
Vurderingssummen med Tillæg af en Femtedel; indløses det ikke,
skal det sælges for Vurderingssummen.

28. Intet, der er lagt Band på, intet af, hvad nogen af sin Ejendom
helliger HERREN ved at lægge Band derpå, være sig Mennesker,
Kvæg eller Arvejord, må sælges eller indløses; alt, hvad der er
lagt Band på, er højhelligt, det tilhører HERREN.
29. Intet Menneske, der er lagt Band på, må løskøbes, det skal lide
Døden.

30. Al Tiende af Landet, både af Landets Sæd og Træernes Frugt,
tilhører HERREN, det er helliget HERREN.
31. Hvis nogen vil indløse noget af sin Tiende, skal han yderligere
udrede en Femtedel.
32. Hvad angår al Tiende af Hornkvæg og Småkvæg, alt hvad der går
under Staven, da skal hvert tiende dyr være helliget HERREN.
33. Der må ikke skelnes imellem gode og dårlige Dyr, og ingen
Ombytning må finde Sted; hvis nogen ombytter et Dyr, skal ikke
blot det, men også det, som det ombyttes med, være helligt; det
må ikke indløses.

34. Det er de Bud, HERREN gav Moses til Israeliterne på Sinaj Bjerg.

4.Mosebog

4.Mosebog 1

1. HERREN talede således til Moses i Sinaj Ørken i
Åbenbaringsteltet på den første Dag i den anden Måned af det
andet år efter deres Udvandring fra Ægypten:
2. Optag det samlede Tal på hele Israelitternes Menighed efter
deres Slægter, efter deres Fædrenehuse, ved at tælle Navnene på
alle af Mandkøn, Hoved for Hoved;
3. fra Tyveårsalderen og opefter skal du og Aron mønstre alle
våbenføre Mænd i Israel, Hærafdeling for Hærafdeling;
4. en Mand af hver Stamme skal hjælpe eder dermed, Overhovedet for
Stammens Fædrenehuse.
5. Navnene på de Mænd, der skal stå eder bi, er følgende: Af Ruben
Elizur, Sjedeurs Søn;
6. af Simeon Sjelumiel, Zurisjaddajs Søn;
7. af Juda Nahasjon, Amminadabs Søn;
8. af Issakar Netanel, Zuars Søn;
9. af Zebulon Eliab, Helons Søn;
10. af Josefs Sønner: Af Efraim Elisjama, Ammihuds Søn, af Manasse
Gamliel, Pedazurs Søn;
11. af Benjamin Abidan, Gidonis Søn;
12. af Dan Ahiezer, Ammisjaddajs Søn;
13. af Aser Pagiel, Okrans Søn;
14. af Gad Eljasaf, Deuels Søn,
15. og af Naftali Ahira, Enans Søn.
16. Det var de Mænd, der udtoges af Menigheden, Øversterne for deres
Fædrenestammer, Overhovederne for Israels Stammer.