Det Gamle Testamente af 1931:

D >> Det Danske Bibelselskab 1931. >> Det Gamle Testamente af 1931:

Pages:
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39 | 40 | 41 | 42 | 43 | 44 | 45 | 46 | 47 | 48 | 49 | 50 | 51 | 52 | 53 | 54 | 55 | 56 | 57 | 58 | 59 | 60 | 61 | 62 | 63 | 64 | 65 | 66 | 67 | 68 | 69 | 70 | 71 | 72 | 73 | 74 | 75 | 76 | 77 | 78 | 79 | 80 | 81 | 82 | 83 | 84 | 85 | 86 | 87 | 88 | 89 | 90 | 91 | 92 | 93 | 94 | 95 | 96 | 97 | 98 | 99 | 100 | 101 | 102 | 103 | 104 | 105 | 106 | 107 | 108 | 109 | 110 | 111 | 112 | 113 | 114 | 115 | 116 | 117 | 118

15. Men Balak sendte på ny Høvdinger af Sted, flere og mere ansete
end de forrige;
16. og de kom til Bileam og sagde til ham: "Således siger Balak,
Zippors Søn: Undslå dig ikke for at komme til mig!
17. Jeg vil lønne dig rigeligt og gøre alt, hvad du kræver af
mig. Kom nu og forband mig det Folk!"
18. Men Bileam svarede Balaks Folk: "Om Balak så giver mig alt det
Sølv og Guld, han har i sit Hus, formår jeg dog hverken at gøre
lidt eller meget imod HERREN min Guds Befaling;
19. bliv derfor også I her Natten over, for at jeg kan få at vide,
hvad HERREN yderligere vil tale til mig!"
20. Da kom Gud om Natten til Bileam og sagde til ham: "Er disse Mænd
kommet til dig for at hente dig, så følg med dem; men du må ikke
gøre andet, end hvad jeg siger dig!"
21. Så stod Bileam op næste Morgen og sadlede sit Æsel og fulgte med
Moabs Høvdinger.

22. Men Guds Vrede blussede op, fordi han fulgte med, og HERRENs
Engel stillede sig på Vejen for at stå ham imod, da han kom
ridende på sit Æsel fulgt af sine to Tjenere.
23. Da nu Æselet så HERRENs Engel stå på Vejen med draget Sværd i
Hånden, veg det ud fra Vejen og gik ind på Marken; men Bileam
slog Æselet for at tvinge det tilbage på Vejen.
24. Da stillede HERRENs Engel sig i Hulvejen mellem Vingårdene, hvor
der var Mure på begge Sider;
25. og da Æselet så HERRENs Engel, trykkede det sig op til Muren, så
det trykkede Bileams Fod op mod Muren, og han gav sig atter til
at slå det.
26. HERRENs Engel gik nu længere frem og stillede sig i en Snævring,
hvor det ikke var muligt at komme til Siden, hverken til højre
eller venstre.
27. Da Æselet så HERRENs Engel, lagde det sig ned med Bileam. Da
blussede Bileams Vrede op, og han gav sig til at slå Æselet med
Stokken.
28. Men HERREN åbnede Æselets Mund, og det sagde til Bileam: "Hvad
har jeg gjort dig, siden du nu har slået mig tre Gange?"
29. Bileam svarede Æselet: "Du har drillet mig; havde jeg haft et
Sværd i Hånden, havde jeg slået dig ihjel!"
30. Men Æselet sagde til Bileam: "Er jeg ikke dit eget Æsel, som du
har redet al din Tid indtil i Dag? Har jeg ellers haft for Vane
at bære mig således ad over for dig?" Han svarede: "Nej!"
31. Da åbnede HERREN Bileams Øjne, og han så HERRENs Engel stå på
Vejen med draget Sværd i Hånden; og han bøjede sig og kastede
sig ned på sit Ansigt.
32. Men HERRENs Engel sagde til ham: "Hvorfor slog du dit Æsel de
tre Gange? Se, jeg er gået ud for at stå dig imod, thi du
handlede overilet ved at rejse imod min Vilje.
33. Æselet så mig og veg tre Gange til Side for mig; og var det ikke
veget til Side for mig, havde jeg slået dig ihjel, men skånet
dets Liv!"
34. Da sagde Bileam til HERRENs Engel: "Jeg har syndet, jeg vidste
jo ikke, at det var dig, der trådte i Vejen for mig. Men hvis
det er dig imod, vil jeg atter vende tilbage."
35. HERRENs Engel sagde til Bileam: "Følg blot med disse Mænd, men
du må kun sige de Ord, jeg siger dig!" Så fulgte Bileam med
Balaks Høvdinger.

36. Da Balak nu hørte, at Bileam var undervejs, gik han ham i Møde
til Ar Moab ved den Grænse, Arnon danner, den yderste Grænse.
37. Og Balak sagde til Bileam: "Sendte jeg dig ikke Bud og bad dig
komme? Hvorfor kom du da ikke til mig? Skulde jeg virkelig være
ude af Stand til at lønne dig?"
38. Bileam sagde til Balak: "Se, nu er jeg kommet til dig; men mon
det står i min Magt at sige noget? Det Ord, Gud lægger mig i
Munden, må jeg tale!"
39. Da fulgte Bileam med Balak, og de kom til Hirjat Huzot.
40. Balak ofrede her Hornkvæg og Småkvæg og sendte noget til Bileam
og Høvdingerne, der var hos ham.
41. Næste Morgen tog Balak Bileam med sig og førte ham op til Bamot
Bål, hvorfra han kunde øjne den yderste Del af Folket.

4.Mosebog 23

1. Og Bileam sagde til Balak: "Byg mig syv Altre her og skaf mig
syv unge Tyre og syv Vædre herhen!"
2. Balak gjorde, som Bileam sagde, og Balak og Bileam ofrede en Tyr
og en Væder på hvert Alter.
3. Derpå sagde Bileam til Balak: "Bliv stående her ved dit
Brændoffer, så vil jeg gå hen og se, om HERREN mulig kommer mig
i Møde. Hvad han da lader mig skue, skal jeg lade dig vide." Så
gik han op på en nøgen Klippetop.
4. Da kom Gud Bileam i Møde. Og han sagde til ham: "Jeg har gjort
de syv Altre i Stand og ofret en Tyr og en Væder på hvert."
5. Og Gud lagde Bileam Ord i Munden og sagde: "Vend tilbage til
Balak og tal således til ham!"
6. Da vendte han tilbage til ham, og se, han stod ved sit
Brændoffer sammen med alle Moabs Høvdinger.
7. Og han fremsatte sit Sprog: Fra Aram lod Balak mig hente, Moabs
Konge fra Østens Bjerge: "Kom og forband mig Jakob, kom og kald
Vrede ned over Isrrael!"
8. Hvor kan jeg forbande, når Gud ej forbander, nedkalde Vrede, når
HERREN ej vreds!
9. Jeg ser det fra Klippernes Top, fra Højderne skuer jeg det, et
Folk, der bor for sig selv og ikke regner sig til
Hedningefolkene.
10. Hvem kan måle Jakobs Sandskorn, hvem kan tælle Israels Støvgran?
Min Sjæl dø de oprigtiges Død, og mit Endeligt vorde som deres!

11. Da sagde Balak til Bileam: "Hvad har du gjort imod mig! Jeg lod
dig hente, for at du skulde forbande mine Fjender, og se, du har
velsignet dem!"
12. Men han svarede: "Skal jeg ikke omhyggeligt sige, hvad HERREN
Iægger mig i Munden?"
13. Da sagde Balak til ham: "Følg med mig til et andet Sted, hvorfra
du kan se Folket, dog kun den yderste Del deraf og ikke det
hele, og forband mig det så fra det Sted!"
14. Og han tog ham med til Udkigsmarken på Toppen af Pisga og rejste
der syv Altre og ofrede en Tyr og en Væder på hvert.
15. Derpå sagde Bileam til Balak: "Bliv stående her ved dit
Brændoffer, medens jeg ser efter, om der møder mig noget!"
16. Da kom Gud Bileam i Møde og lagde ham Ord i Munden og sagde:
"Vend tilbage til Balak og tal således!"
17. Så kom han hen til ham, og se, han stod ved sit Brændoffer
sammen med Moabs Høvdinger; og Balak spurgte ham: "Hvad har
HERREN sagt?"
18. Da fremsatte han sit Sprog: Rejs dig, Balak, og hør, lyt til
mig, Zippors Søn!
19. Gud er ikke et Menneske, at han skulde lyve, et Menneskebarn, at
han skulde angre; mon han siger noget uden at gøre det, mon han
taler uden at fuldbyrde det?
20. Se, at velsigne er mig givet, så velsigner jeg og tager intet
tilbage!
21. Man skuer ej Nød i Jakob, ser ej Trængsel i Israel; HERREN dets
Gud er med det, og Kongejubel lyder hos det.
22. Gud førte det ud af Ægypten, det har en Vildokses Horn.
23. Thi mod Jakob hjælper ej Galder, Trolddom ikke mod Israel. Nu
siger man om Jakob og om Israel: "Hvad har Gud gjort?"
24. Se, et Folk, der står op som en Løvinde, rejser sig som en Løve!
Det lægger sig først, når det har ædt Rov og drukket de dræbtes
Blod.

25. Da sagde Balak til Bileam: "Vil du ikke forbande det, så velsign
det i alt Fald ikke!"
26. Men Bileam svarede og sagde til Balak: "Har jeg ikke sagt dig,
at alt, hvad HERREN siger, det gør jeg!"
27. Da sagde Balak til Bileam: "Kom, jeg vil tage dig med til et
andet Sted, måske det vil behage Gud, at du forbander mig det
fra det Sted."
28. Og Balak førte Bileam op på Toppen af Peor, der rager op over
Ørkenen.
29. Så sagde Bileam til Balak: "Byg mig syv Altre her og skaf mig
syv unge Tyre og syv Vædre herhen!"
30. Balak gjorde, som Bileam sagde, og ofrede en Tyr og en Væder på
hvert Alter.

4.Mosebog 24

1. Men da Bileam så, at HERRENS Hu stod til at velsigne Israel, gik
han ikke som de forrige Gange hen for at søge Varsler, men
vendte sig mod Ørkenen
2. og Bileam så op og fik Øje på Israel; som lå lejret Stamme for
Stamme. Da kom Guds Ånd over ham,
3. og han fremsatte sit Sprog: Så siger Bileam, Beors Søn, så siger
Manden, hvis Øje er lukket,
4. så siger han, der hører Guds Ord og kender den Højestes Viden,
som skuer den Almægtiges Syner, hensunken, med opladt Øje:
5. Hvor herlige er dine Telte, JIakob, og dine Boliger, Israel!
6. Som Dale, der strækker sig vidt, som Haver langs med en Flod,
som Aloetræer, HERREN har plantet, som Cedre ved Vandets Bred.
7. Dets Spande flyder over med Vand, dets Korn fåt rigelig Væde.
Mægtigere end Agagerdets Konge, og ophøjet er dets kongedømme.
8. Gud førte det ud af Ægypten, det har en Vildokses Horn; det
opæder de Folkeslag der står det imod, søndrer deres Ben og
knuser deres Lænder
9. Det lægger sig, hviler som en Løve, ja, som en Løvinde, hvo tør
vække det! Velsignet, hvo dig velsigner, forbandet, hvo dig
forbander!

10. Da blussede Balaks Vrede op mod Bileam, og han slog Hænderne
sammen; og Balak sagde til Bileam: "For at forbande mine Fjender
bad jeg dig komme, og se, nu har du velsignet dem tre Gange!
11. Skynd dig derhen, hvor du kom fra! Jeg lovede dig rigelig Løn,
men mon har HERREN unddraget dig den!"
12. Men Bileam sagde til Balak: "Sagde jeg ikke allerede til
Sendebudene, du sendte mig:
13. Om Balak så giver mig alt det Sølv og Guld, han har i sit Hus,
kan jeg ikke være ulydig mod HERREN og gøre noget som helst af
egen Vilje; hvad HERREN siger, vil jeg sige!
14. Vel, jeg drager til mit Folk, men kom, jeg vil lade dig vide,
hvad dette Folk skal gøre ved dit Folk i de sidste Dage."
15. Derpå fremsatte han sit Sprog: Så siger Bileam, Beors Søn, så
siger Manden, hvis Øje er lukket,
16. så siger han, der hører Guds Ord og kender den Højestes Viden,
som skuer den Almægtiges Syner, hensunken, med opladt Øje:
17. Jeg ser ham, dog ikke nu, jeg skuer ham, dog ikke nær! En Sterne
opgår af Jakob, et Herskerspir løfter sig fra Israel! Han knuser
Moabs Tindinger og alle Setsønnernes Isse.
18. Edom bliver et Lydland, og Seirs undslupne går til Grunde,
Israel udfolder sin Magt,
19. og Jakob kuer sine Fjender.

20. Men da han så Amalekiterne, fremsatte han sit Sprog: Det første
af Folkene er Amalek, men til sidst vies det til Undergang!
21. Og da han så Keniterne, fremsatte han sit Sprog: Urokkelig er
din Bolig, din Rede bygget på Klippen.
22. Kain er dog hjemfalden til Undergang! Hvor længe? Assur skal
føre dig bort!
23. Derpå fremsatte han sit Sprog: Ve! Hvo bliver i Live, når Gud
lader det ske!
24. Der kommer Skibe fra Kittæernes Kyst; de kuer Assur, de kuer
Eber men også han er viet til Undergang!
25. Så drog Bileam tilbage til sin Hjemstavn; og Balak gik også
bort.

4.Mosebog 25

1. Israeliterne slog sig derpå ned i Sjitim. Men Folket begyndte at
bedrive Hor med de moabitiske Kvinder;
2. og da de indbød Folket til deres Guders Slagtofre, spiste Folket
deraf og tilbad deres Guder.
3. Og Israel holdt til med Bål Peor; derover blussede HERRENs Vrede
op mod Israel,
4. og HERREN sagde til Moses: "Kald alle Folkets Overhoveder sammen
og hæng dem op for HERREN under åben Himmel, for at HERRENs
Vrede må vige fra Israel!"
5. Og Moses sagde til Israeliternes Dommere: "Enhver af eder skal
slå dem af sine Mænd ihjel, der har holdt til med Ba'al Peor!"

6. Og se, en af Israeliterne kom og førte en midjanitisk Kvinde hen
til sine Landsmænd lige for Øjnene af Moses og hele
Israeliternes Menighed, medens de stod og græd ved Indgangen til
Åbenbaringsteltet.
7. Da nu Pinehas, Præsten Arons Søn Eleazars Søn, så det, trådte
han frem af Menighedens Midte, greb et Spyd,
8. fulgte den israelitiske Mand ind i Sengekammeret og gennemborede
dem begge, både den israelitiske Mand og Kvinden, hende gennem
Underlivet. Da standsede Plagen blandt Israeliterne.
9. Men Tallet på dem, Plagen havde kostet Livet, løb op til 24000.

10. Da talede HERREN således til Moses:
11. Pinehas, Præsten Arons Søn Eleazars Søn, har vendt min Vrede fra
Israeliterne, idet han var nidkær iblandt dem med min Nidkærhed,
så at jeg ikke tilintetgjorde Israeliterne i min Nidkærhed.
12. Derfor skal du sige: Se, jeg giver ham min Fredspagt!
13. Et evigt Præstedømmes Pagt skal blive hans og efter ham hans
Efterkommeres Lod, til Løn for at han var nidkær for sin Gud og
skaffede Israeliterne Soning."

14. Den dræbte Israelit, han, der dræbtes sammenmed den midjanitiske
kvinde, hed Zimri, Salus Søn, og var Øverste for et Fædrenehus
blandt Simeoniterne;
15. og den dræbte midjanitiske Kvinde hed Hozbi og var en Datter af
Zur, der var Stammehøvding for et Fædrenehus blandt
Midjaniterne,

16. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
17. "Fald over Midjaniterne og slå dem;
18. thi de faldt over eder med de Rænker, de spandt imod eder i den
Sag med Peor og med Hozbi, den midjanitiske Høvdings Datter,
deres Landsmandinde, der dræbtes, den Dag Plagen brød løs for
Peors Skyld."

4.Mosebog 26

1. Efter denne Plage talede HERREN til Moses og Eleazar, Præsten
Arons Søn, og sagde:
2. "Hold Mandtal over hele Israeliternes Menighed fra
Tyveårsalderen og opefter, Fædrenehus for Fædrenehus, alle
våbenføre Mænd i Israel!"
3. Da mønstrede Moses og Præsten Eleazar dem på Moabs Sletter ved
Jordan over for Jeriko
4. fra Tyveårsalderen og opefter, som HERREN havde pålagt Moses.
Og Israeliterne, som var udvandret fra Ægypten, var følgende:

5. Ruben, Israels førstefødte; Rubens Sønner: Fra Hanok stammer
Hanokiternes Slægt, fra Pallu Palluiternes Slægt,
6. fra Hezron Hezroniternes Slægt og fra Karmi Karmiternes Slægt.
7. Det var Rubeniternes Slægter, og de af dem, som mønstredes,
udgjorde 43730.
8. Pallus Søn var Eliab;
9. Eliabs Sønner: Nemuel, Datan og Abiram; det var den Datan og den
Abiram, Menighedens udvalgte, som satte sig op imod Moses og
Aron sammen med Koras Tilhængere, da de satte sig op imod
HERREN;
10. og Jorden åbnede sit Gab og slugte dem sammen med Kora, da hans
Tilhængere omkom, idet Ilden fortærede de 25O Mænd, og de blev
et Tegn til Advarsel.
11. Men Koras Sønner omkom ikke.

12. Simeons Sønners Slægter var følgende: Fra Nemuel stammer
Nemueliternes Slægt, fra Jamin Jaminiternes Slægt, fra Jakin
Jakiniternes Slægt,
13. fra Zera Zeraiternes Slægt og fra Sjaul Sjauliternes Slægt.
14. Det var Simeoniternes Slægter, 22200.
15. Gads Sønners Slægter var følgende: Fra Zefon stammer
Zefoniternes Slægt, fra Haggi Haggiternes Slægt, fra Sjuni
Sjuniternes Slægt,
16. fra Ozni Ozniternes Slægt, fra Eti Eriternes Slægt,
17. fra Arod Aroditernes Slægt og fra Ar'eli Ar'eliternes Slægt.
18. Det var Gads Sønners Slægter, de af dem, som mønstredes, 4O5OO.

19. Judas Sønner var Er og Onan. men Er og Onan døde i Kana'ans
Land.
20. Judas Sønners Slægter var følgende: Fra Sjela sammer
Sjelaniternes Slægt, fra Perez Pereziternes Slægt og fra Zera
Zeraiternes Slægt;
21. Perezs Sønner: Fra Hezron stammer Heztoniternes Slægt og fra
Hamul Hamuliternes Slægt.
22. Det var Judas Slægter, de af dem, som mønstredes, 76500.

23. Issakars Sønners Slægter var følgende: Fra Tola stammer
Tolaiternes Slægt, fra Pua Puniternes Slægt;
24. fra Jasjub Jasjubiternes Slægt og fra Sjimron Sjimroniternes
Slægt.
25. Det var Issakars Slægter, de af dem, som mønstredes, 64 300.

26. Zebulons Sønners Slægter var følgende: Fra Sered stammer
Serediternes Slægt, fra Elon Eloniternes Slægt og fra Jale'el
Jale'eliternes Slægt.
27. Det var Zebuloniternes Slægter, de af dem, som mønstredes, 60
508

28. Josefs Sønners Slægter var følgende: Manasse og Efraim;
29. Manasses Sønner: Fra Makir stammer Makiriternes Slægt; Makir
avlede Gilead, fra Gilead stammer Gijeaditernes Slægt;
30. Gileads Sønner var følgende: Fra Abiezer stammer Abiezriternes
Slægt, fra Helek Helekiternes Slægt,
31. fra Asriel Asrieliternes Slægt, fra Sjekem Sjekemiternes Slægt,
32. fra Sjemida Sjemidaiternes Slægt og fra Hefer Heferiternes
Slægt;
33. men Zelofhad, Hefers Søn, havde ingen Sønner, kun Døtre;
Zelofhads Døtre hed Mala, Noa, Hogla, Milka og Tirza.
34. Det var Manasses Slægter, og de af dem, som mønstredes, udgjorde
52700.

35. Efraims Sønners Slægter var følgende: Fra Sjutela stammer
Sjutelaiternes Slægt, fra Beker Bekeriternes Slægt og fra Tahan
Tahaniternes Slægt;
36. Sjultelas Sønner var følgende: Fra Eran stammer Eraniternes
Slægt.
37. Detvar Efraimiternes Slægter, de af dem, som mønstedes,
32500. Det var Josefs Sønners Slægter.

38. Benjamins Sønners Slægtervar følgende: Fra Bela stammer
Belaiternes Slægt, fra Asjbel Asjbeliternes Slægt, fra Ahiram
Ahiramiternes Slægt,
39. fra Sjufam Sjufamiternes Slægt og fra Hufam Hufamiternes Slægt.
40. Belas Sønner: Ard og Na'aman; fra Ard stammer Arditernes Slægt,
fra Na'aman Na'amiteroes Slægt.
41. Det var Benjamins Sønners Slægter, og de af dem, som mønstredes,
udgjorde 45600.

42. Dans Sønners Slægter var følgende: Fra Sjuham stammer.
Sjuhamiternes Slægt. Det var Dans Slægter, Slægt for Slægt.
43. Alle Sjuhamiternes Slægter, de af dem, som mønstredes, udgjorde
64 400.

44. Asers Sønners Slægter var følgende: Fra Jimna stammer
Jimniternes Slægt, fra Jisjvi Jisjviternes Slægt og fra Beri'a
Beri'aiternes Slægt;
45. fra Beri'as Sønner: Fra Heber stammer Hebriternes Slægt og fra
Malkiel Malkieliternes Slægt.
46. Asers Datter hed Sera.
47. Det var Asers Sønners Slægter, og de af dem, som mønsttedes,
udgjorde 53400.

48. Naftalis Sønners Slægter var følgende: Fra Jaze'el stammer
Jaze'eliternes Slægt, fra Guni Guniternes Slægt,
49. fra Jezer Jezeriternes Slægt og fra Sjillem Sjillemiternes
Slægt,
50. Det var Naftalis Slægter, Slægt for Slægt, og de af dem, som
mønstredes, udgjorde 45400.

51. Det var dem af Israeliterne, som mønstredes, 601730.

52. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
53. Til dem skal Landet udskiftes til Arv og Eje efter de optalte
Navne.
54. En stor Stamme skal du give en stor Arvelod, en lille Stamme en
lille; enhver af dem skal der gives en Arvelod efter Tallet på
de mønstrede i den.
55. Dog skal Landet udskiftes ved Lodkastning; de skal have deres
Arvelodder efter Navnene på deres fædrene Stammer;
56. ved Lodkastning skal enhver Stamme, stor eller lille, have sin
Arvelod tildelt.

57. Følgende er de af Leviterne, der mønstredes, Slægt for Slægt:
Fra Gerson stammer Gersoniternes Slægt, fra Kehat Kehatiternes
Slægt og fra Merari Merariternes Slægt.
58. Følgende er Levis Slægter: Libniternes Slægt, Hebroniternes
Slægt, Maliternes Slægt, Musjiternes Slægt og Koraiternes Slægt.
Kehat avlede Amram.
59. Amrams Hustru hed Jokebed, Levis Datter, som fødtes Levi i
Ægypten; hun fødte for Amram Aron, Moses og deres Søster Mirjam.
60. For Aron fødtes Nadab, Abihu, Eleazar og Itamar.
61. Men Nadab og Abihu omkom, da de frembar fremmed Ild for HERRENs
Åsyn.
62. De af dem, der mønstredes, udgjorde 23000, alle af Mandkøn fra
en Måned og opefter. De mønstredes nemlig ikke sammen med de
andre Israeliter, da der ikke var givet dem nogen Arvelod blandt
Israeliterne.

63. Det var dem, der mønstredes af Moses og Præsten Eleazar, da
disse mønstrede Israeliterne på Moabs Sletter ved Jordan over
for Jeriko.
64. Blandt dem var der ingen, som var mønstret af Moses og Præsten
Aron, da de mønstrede Israeliterne i Sinaj Ørken;
65. thi HERREN havde sagt til dem, at de skulde dø i Ørkenen.
Derfor var der ingen tilbage af dem undtagen Kaleb, Jetunnes
Søn, og Josua, Nuns Søn.

4.Mosebog 27

1. Men Zelofhads Døtre, hvis Fader var en Søn af Hefer, en Søn af
Gilead, en Søn af Makir, en Søn af Manasse - de hørte altså til
Josefs Søn Manasses Slægter, og deres Navne var Mala, Noa,
Hogla, Milka og Tirza - trådte hen
2. og stillede sig frem for Moses, Præsten Eleazar, Øversterne og
hele Menigheden ved Indgangen til Åbenbaringsteltet og sagde:
3. "Vor Fader døde i Ørkenen han hørte ikke med til Koras
Tilhængere, dem, der rottede sig sammen mod HERREN, men døde for
sin egen Synds Skyld og han havde ingen Sønner.
4. Hvorfor skal nu vor Faders Navn udslettes af hans Slægt, fordi
han ingen Søn havde? Giv os Ejendom blandt vor Faders Brødre!"
5. Og Moses lagde deres Sag frem for HERRENs Åsyn.

6. Da talede HERREN således til Moses:
7. "Zelofbads Døtre har Ret i, hvad de siger; giv dem Ejendom til
Arvelod mellem deres Faders Brødre og lad deres Faders Arvelod
tilfalde dem
8. Og til Israeliterne skal du tale og sige således: Når en Mand
dør uden at efterlade sig nogen Søn, da skal I lade hans Arvelod
gå i Arv til hans Datter;
9. har han heller ingen Datter, skal I give hans Arvelod til hans
Brødre;
10. har han heller ingen Brødre, skal I give hans Arvelod til hans
Farbrødre;
11. og har hans Fader ingen Brødre, skal I give hans Arvelod til
hans nærmeste kødelige Slægtning, som så skal arve den. Det skal
være Israeliterne en retsgyldig Anordning, som HERREN har pålagt
Moses."

12. Og HERREN sagde til Moses: "Stig op på Åbarimbjerget her og se
ud over Landet, som jeg vil give Israeliterne.
13. Og når du har set ud over det, skal også du samles til din Slægt
ligesom din Broder Aron;
14. I var jo genstridige mod mit Ord i Zins Ørken, dengang
Menigheden yppede Kiv, så at I ikke helligede mig i deres Påsyn
ved at skaffe Vand." Det er Meriba Kadesjs Vand i Zins Ørken.

15. Og Moses talte således til HERREN:
16. "Måtte HERREN, Gud over alt Køds Ånder, indsætte en Mand over
Menigheden,
17. som kan drage ud og hjem i Spidsen for dem og føre dem ud og
hjem, for at ikke HERRENs Menighed skal blive som en Hjord uden
Hyrde!"
18. Da sagde HERREN til Moses: "Tag Josua, Nuns Søn, en Mand, i hvem
der er Ånd, læg din Hånd på ham,
19. fremstil ham for Præsten Eleazar og hele Menigheden og indsæt
ham således i deres Påsyn;
20. og overdrag ham noget af din Værdighed, for at hele
Israeliternes Menighed kan adlyde ham.
21. Men han skal træde frem for Præsten Eleazar, for at han kan
skaffe ham Urims Kendelse for HERRENs Åsyn; på hans Bud skal han
drage ud, og på hans Bud skal han vende hjem, han og alle
Israeliterne, hele Menigheden."
22. Moses gjorde som HERREN havde pålagt ham; han tog Josua og
fremstillede ham for Præsten Eleazar og hele Menigheden;
23. og han lagde sine Hænder på ham og indsatte ham, således som
HERREN havde påbudt ved Moses.

4.Mosebog 28

1. Og HERREN talede til Moses og sagde:
2. Byd Israeliterne og sig til dem: I skal omhyggeligt bringe mig
mine Oergaver, min Ildofferspise til en liflig Duft, til de
fastsatte Tider!
3. Og sig til dem: Dette er det Ildoffer, I skal bringe HERREN:
Hver Dag to årgamle, lydefri Lam som dagligt Brændoffer;
4. det ene Lam skal du ofre om Morgenen, det andet ved Aftenstid;
5. og som Afgrødeoffer dertil en Tiendedel Efa fint Hvedemel, rørt
i en Fjerdedel Hin Olie af knuste Frugter
6. det er det daglige Brændoffer, som ofredes ved Sinaj Bjerg til
en liflig Duft, et Ildoffer for HERREN
7. fremdeles som Drikoffer dertil en Fjerdedel Hin Vin for hvert
Lam; i Helligdommen skal derudgydes Drikoffer af stærk Drik for
HERREN.
8. Det andet Lam skal du ofre ved Aftenstid; med samme Afgrødeoffer
og Drikoffer som om Morgenen skal du ofre det, et Ildoffer til
en liflig Duft for HERREN.
9. På Sabbatsdagen skal det være to årgamle, lydefri Lam og som
Afgrødeoffer to Tiendedele Efa fint Hvedemel, rørt i Olie, med
tilhørende Drikoffer,
10. et Sabbatsbrændoffer på hver Sabbat foruden det daglige
Brændoffer med tilhørende Drikofer.

11. På den første Dag i hver Måned skal I som Brændoffer bringe
HERREN to unge Tyre, en Væder og syv årgamle Lam, lydefri Dyr,
12. og som Afgrødeoffer dertil for hver Tyr tre Tiendedele Efa fint
Hvedemel, rørt i Olie, som Afgrødeoffer for hver Væder to
Tiendedele Efa fint Hvedemel, rørt i Olie,
13. og som Afgrødeoffer for hvert Lam en Tiendedel Efa fint
Hvedemel, rørt i Olie, et Brændoffer til en liflig Duft, et
Ildoffer for HERREN;
14. desuden de tilhørende Drikofre, en halv Hin Vin for hver Tyr, en
Tredjedel Hin for hver Væder og en Fjerdedel Hin for hvert
Lam. Det er det månedlige Brændoffer for hver af Årets Måneder.
15. Tillige skal der foruden det daglige Brændoffer ofres HERREN en
Gedebuk som Syndoffer med tilhørende Drikoffer.