Det Gamle Testamente af 1931:

D >> Det Danske Bibelselskab 1931. >> Det Gamle Testamente af 1931:

Pages:
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39 | 40 | 41 | 42 | 43 | 44 | 45 | 46 | 47 | 48 | 49 | 50 | 51 | 52 | 53 | 54 | 55 | 56 | 57 | 58 | 59 | 60 | 61 | 62 | 63 | 64 | 65 | 66 | 67 | 68 | 69 | 70 | 71 | 72 | 73 | 74 | 75 | 76 | 77 | 78 | 79 | 80 | 81 | 82 | 83 | 84 | 85 | 86 | 87 | 88 | 89 | 90 | 91 | 92 | 93 | 94 | 95 | 96 | 97 | 98 | 99 | 100 | 101 | 102 | 103 | 104 | 105 | 106 | 107 | 108 | 109 | 110 | 111 | 112 | 113 | 114 | 115 | 116 | 117 | 118

50. Og HERREN talede til Moses på Moabs Sletter ved Jordan over for
Jeriko og sagde:
51. "Tal til Israelitterne og sig til dem: Når I kommer over Jordan
til Kana'ans Land,
52. skal I drive Landets Beboere bort foran eder og tilintetgøre
alle deres Billedværker, alle deres støbte Billeder skal I
tilintetgøre, og alle deres Offerhøje skal I ødelægge;
53. I skal underlægge eder Landet og bosætte eder der, thi eder har
jeg givet Landet i Eje;
54. og I skal udskifte Landet mellem eder ved Lodkastning efter
eders Slægter, således at I giver en stor Slægt en stor Arvelod
og en lille Slægt en lille. Der, hvor Loddet falder for dem,
skal deres Del være; efter eders Fædrenestammer skal I udskifte
Landet mellem eder.
55. Men hvis I ikke driver Landets Beboere bort foran eder, så skal
de, som I levner af dem, blive Torne i eders Øjne og Brodde i
eders Sider, og de skal bringe eder Trængsel i det Land, I bor
i,
56. og hvad jeg havde tænkt at gøre ved dem, gør jeg da ved eder."

4.Mosebog 34

1. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
2. Byd Israelitterne og sig til dem: Når i kommer til Kana'ans Land
det er det Land, der skal tilfalde eder som Arvelod, Kana'ans
Land i hele dets Udstrækning
3. så skal eders Sydside strække sig fra Zins Ørken langs med Edom;
eders Sydgrænse skal mod Øst begynde ved Enden af Salthavet;
4. så skal eders Grænse dreje sønden om Akrabbimpasset, nå til Zin
og ende sønden for Kadesj Barnea; så skal den løbe hen til Hazar
Addar øg nå til Azmon;
5. fra Azmon skal Grænsen dreje hen til Ægyptens Bæk og ende ved
Havet.
6. Hvad Vestgrænsen angår, skal det store Hav være eders Grænse;
det skal være eders Vestgrænse.
7. Eders Nordgrænse skal være følgende: Fra det store Hav skal I
udstikke eder en Linie til Bjerget Hor;
8. fra Bjerget Hor skal I udstikke en Linie til Egnen hen imod
Hamat, så at Grænsen ender ved Zedad;
9. derpå skal Grænsen gå til Zifron og ende ved Hazar Enan. Det
skal være eders Nordgrænse.
10. Men til Østgrænse skal I afmærke eder en Linie fra Hazar Enan
til Sjefam;
11. og fra Sjefam skal Grænsen gå ned til Ribla østen for Ajin, og
Grænsen skal løbe videre ned, til den støder til Bjergskrænten
østen for Kinneretsøen;
12. derpå skal Grænsen løbe ned langs Jordan og ende ved
Salthavet. Det skal være eders Land i hele dets Udstrækning til
alle Sider.

13. Og Moses bød Israelitterne og sagde: Det er det Land, I skal
udskifte mellem eder ved Lodkastning, og som efter HERRENs Bud
skal gives de ni Stammer og den halve Stamme.
14. Thi Rubeniternes Stamme efter deres Fædrenehuse og Gaditernes
Stamme efter deres Fædrenehuse og Manasses halve Stamme har
allerede fået deres Arvelod.
15. De to Stammer og den halve Stamme har fået deres Arvelod
hinsides Jordan over for Jeriko, mod Øst, mod Solens Opgang.

16. Og HERREN talede til Moses og sagde:
17. Navnene på de Mænd, der skal udskifte Landet mellem eder, er
følgende: Præsten Eleazar og Josua, Nuns Søn;
18. desuden skal I udtage een Øverste af hver Stamme til at udskifte
Landet.
19. Navnene på disse Mænd er følgende: Af Judas Stamme Kaleb,
Jefunnes Søn,
20. af Simeoniternes Stamme Sjemuel, Ammihuds Søn,
21. af Benjamins Stamme Elidad, Kislons Søn,
22. af Daniternes Stamme een Øverste, Bukki, Joglis Søn,
23. af Josefs Sønner: af Manassiternes Stamme een Øverste, Hanniel,
Efods Søn,
24. og af Efraimiternes Stamme een Øverste, Kemuel, Sjiftans Søn,
25. af Zebuloniternes Stamme een Øverste, Elizafan, Parnaks Søn,
26. af Issakariternes Stamme een Øverste, Paltiel, Azzans Søn,
27. af Aseriternes Stamme een Øverste, Ahihud, Sjelomis Søn,
28. og af Naftaliternes Stamme een Øverste, Pedael, Ammibuds Søn.
29. Det var dem, HERREN pålagde at udskifte Kana'ans Land mellem
Israelitterne.

4.Mosebog 35

1. HERREN talede fremdeles til Moses på Moabs Sletter ved Jordan
over for Jeriko og sagde:
2. byd Israelitterne, at de af de Besiddelser, de får i Arv, skal
give Leviterne nogle Byer at bo i; I skal også give Leviterne
Græsmarker rundt om disse Byer,
3. Disse Byer skal de have at bo i, og deres Græsmarker skal de
have til deres Kvæg, deres Hjorde og andre Dyr.
4. Græsmarkerne om Byerne, som I skal give Leviterne, skal strække
sig 1000 Alen fra Bymuren ud til alle Sider;
5. og uden for Byen skal I til Østside opmåle 2OOO Alen, til
Sydside 2000, til Vestside 2OOO og til Nordside 2OOO, med Byen i
Midten. Det skal tilfalde dem som Græsgange til Byerne.
6. Hvad de Byer angår, som I skal give Leviterne, så skal I give
dem de seks Tilflugtsbyer, som Manddrabere kan ty ind i, og
desuden to og fyrretyve Byer.
7. De Byer, I skal give Leviterne, bliver således i alt otte og
fyrretyve Byer med tilhørende Græsmarker.
8. Og af de Byer, I skal give dem af Israelitternes Besiddelser,
skal I lade de større Stammer give flere, de mindre færre; hver
Stamme skal give Leviterne så mange af sine Byer, som svarer til
den Arvelod, der tildeles den.

9. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
10. Tal til Israelitterne og sig til dem: Når I kommer over Jordan
til Kana'ans Land,
11. skal I udse eder nogle Byer, I kan have som Tilflugtsbyer, så at
en Manddraber, der begår et Drab af Vanvare, kan ty derhen.
12. I disse Byer skal I have Ret til at søge Tilflugt for
Blodhævneren, for at ikke Manddraberen skal dø, før han er
blevet stillet for Menighedens Domstol.
13. Det skal være seks Byer, I skal afstå til Tilflugtsbyer;
14. de tre skal I afstå hinsides Jordan og de tre andre i Kana'ans
Land; de skal være Tilflugtsbyer.
15. Israelitterne, de fremmede og de indvandrede iblandt dem skal
have Ret til at søge Tilflugt i de seks Byer, så at enhver, der
begår et Drab af Vanvare, kan ty derhen.

16. Men slår han ham ihjel med et Jernredskab, så er han en
Manddraber, og Manddraberen skal lide Døden;
17. og slår han ham ihjel med en Sten, som han har i Hånden, og som
kan slå en Mand ihjel, så er han en Manddraber, og Manddraberen
skal lide Døden;
18. og slår han ham ihjel med et Træredskab, som han har i Hånden,
og som kan slå en Mand ihjel, så er han en Manddraber, og
Måddraberen skal lide Døden.
19. Blodhævneren skal dræbe Manddraberen; når han træffer ham, skal
han dræbe ham.
20. Og støder han til ham af Had eller kaster noget på ham i ond
Hensigt, så han dør deraf,
21. eller slår han ham med Hånden i Fjendskab, så han dør deraf,
skal drabsmanden lide Døden, thi han er en Manddraber;
Blodhævneren skal dræbe Manddraberen, når han træffer ham.

22. Støder han derimod til ham af Vanvare, ikke i Fjendskab, eller
kaster han et Redskab på ham, uden at det er i ond Hensigt,
23. eller rammer han ham uden at se ham med en Sten, som kan slå en
Mand ihjel, så han dør deraf, og han ikke er hans Uven eller har
pønset på ondt imod ham,
24. så skal Menigheden dømme Drabsmanden og Blodhævneren imellem på
Grundlag af disse Lovbud;
25. og Menigheden skal værne Manddraberen mod Blodhævneren, og
Menigheden skal føre ham tilbage til hans Tilflugtsby, hvorhen
han var tyet, og der skal han blive boende, indtil den med
hellig Olie salvede Ypperstepræst dør.
26. Men hvis Manddraberen for lader sin Tilflugtsbys Område, hvorhen
han er tyet,
27. og Blodhævneren træffer ham uden for hans Tilflugtsbys Område,
så kan Blodhævneren dræbe Manddraberen uden at pådrage sig
Blodskyld;
28. thi han skal blive i sin Tilflugtsby indtil Ypperstepræstens
Død; først efter Ypperstepræstens Død kan Manddraberen vende
tilbage til den Jord, han ejer.
29. Det skal være eder en retsgyldig Anordning fra Slægt til Slægt,
hvor I end bor.

30. Når nogen slår et Menneske ihjel, må man kun dræbe Manddraberen
efter flere Vidners Udsagn. Et enkelt Vidnes Udsagn er ikke nok
til en Dødsdom.
31. I må ikke tage mod Sonebøde for en Manddraber, når han har
forbrudt sit Liv; han skal lide Døden,
32. Heller ikke må I tage mod Sonebøde, således at den, der er tyet
til sin Tilflugtsby, før Ypperstepræstens Død kan vende tilbage
og bosætte sig i Landet.
33. Vanhelliger ikke det Land, I er i, thi Blodet vanhelliger
Landet, og Landet får kun Soning for det Blod, der er udgydt
deri, ved dens Blod, der har udgydt det.
34. Gør ikke det Land urent, I er bosat i, og i hvis Midte jeg bor;
thi jeg HERREN bor midt iblandt Israels Børn.

4.Mosebog 36

1. Overhovederne for Fædrenehsene i Gileaditernes Slægt Gilead var
en Søn af Manasses Søn Makir af Josefs Sønners Slægter trådte
frem og talte for Moses og Øversterne, Overhovederne for
Israelitternes Fædrenehuse,
2. og sagde: "HERREN har pålagt min Herre at udskifte Landet mellem
Israelitterne ved Lodkastning, og min Herre har i HERRENs Navn
påbudt at give vor Frænde Zelofhads Arvelod til hans Døtre.
3. Men hvis de nu indgår Ægteskab med Mænd, der hører til en anden
af Israels Stammer, så unddrages deres Arvelod jo vore Fædres
Arvelod, og således øges den Stammes Arvelod, som de kommer til
at tilhøre, medens den Arvelod, der er tilfaldet os ved
Lodkastning, formindskes;
4. og når Israelitterne får Jubelår, lægges deres Arvelod til den
Stammes Arvelod, som de kommer til at tilhøre, og således
unddrages deres Arvelod vor fædrene Stammes Arvelod."

5. Da udstedte Moses efter HERRENs Ord følgende Bud til
Israelitterne: "Josefs Sønners Stamme har talt ret!
6. Således er HERRENs Bud angående Zelofhads Døtre: De må indgå
Ægteskab med hvem de ønsker, men det må kun være Mænd af deres
Faders Stammes Slægt, de indgår Ægteskab med.
7. Thi ingen Arvelod, der tilhører Israel, må gå over fra en Stamme
til en anden, men Israelitterne skal holde fast hver ved sin
fædrene Stammes Arvelod.
8. Enhver Datter, som får en Arvelod i en af Israelitternes
Stammer, skal indgå Ægteskab med en Mand af sin fædrene Stammes
Slægt, for at Israelitterne kan beholde hver sine Fædres Arvelod
som Ejendom;
9. og ingen Arvelod må gå over fra den ene Stamme til den anden,
men Israelitternes Stammer skal holde fast hver ved sin
Arvelod!"

10. Zelofhads Døtre gjorde da, som HERREN pålagde Moses,
11. idet Mala, Tirza, Hogla, Milka og Noa, Zelofhads Døtre, indgik
Ægteskab med deres Farbrødres Sønner;
12. de indgik Ægteskab med Mænd, som hørte til Josefs Søn Manasses
Sønners Slægter, så at deres Arvelod vedblev at tilhøre deres
fædrene Slægts Stamme.

13. Det er de Bud og Lovbud, HERREN gav Israelitterne ved Moses på
Moabs Sletter ved Jordan over for Jeriko.

5.Mosebog

5.Mosebog 1

1. Dette er de Ord, Moses talte til hele Israel hinsides Jordan i
Ørkenen, i Arabalavningen, lige over for Suf, mellem Paran og
Tofel, Laban, Hazerot og Di Zahab,
2. elleve Dagsrejser fra Horeb, regnede over Seirs Bjerge til
Kadesj Barnea.
3. I det fyrretyvende År på den første Dag i den elevte Måned
kundgjorde Moses Israelitterne alt, hvad HERREN havde pålagt ham
angående dem,
4. efter at han havde slået Amoriterkongen Sihon, der boede i
Hesjbon, og Kong Og af Basan, der boede i Asjtarot og Edrei.
5. Hinsides Jordan i Moabs Land tog Moses sig for at fremsætte
følgende Lovudlægning:

6. HERREN vor Gud talede til os ved Horeb og sagde: "I har nu længe
nok opholdt eder ved Bjerget her;
7. bryd derfor op og drag til Amoriternes Bjerge og til alle deres
Naboer i Arabalavningen, på Bjergene, i Lavlandet, i Sydlandet
og ved Kysten, til Kana'anæernes Land og Libanon, lige til den
store Flod, Eufratfloden.
8. Se, jeg giver Landet i eders Magt; drag derind og tag det Land i
Besiddelse, som jeg tilsvor eders Fædre, Abraham, Isak og Jakob,
at ville give dem og deres Afkom efter dem."

9. Dengang talte jeg til eder og sagde: "Jeg kan ikke ene bære
eder.
10. HERREN eders Gud har gjort eder talrige, og se, I er nu så mange
som Stjernerne på Himmelen;
11. måtte kun HERREN, eders Fædres Gud, gøre eder tusinde Gange så
talrige endnu og velsigne eder, som han har forjættet eder;
12. men hvorledes skal jeg ene kunne bære hele Besværet og Arbejdet
med eder og eders Stridigheder?
13. Sørg derfor for at finde nogle kloge, forstandige.og erfarne
Mænd i hver Stamme, som jeg kan sætte i Spidsen for eder!"
14. Dertil svarede I og sagde: "Det Forslag, du har fremsat, er
godt!"
15. Derfor tog jeg Overhovederne for eders Stammer, kloge og erfarne
Mænd, og satte dem i Spidsen for eder som Øverste over tusinde,
hundrede, halvtredsindstyve eller ti og som Tilsynsmænd over
eders Stammer.
16. Dengang gav jeg så eders Dommere det Påbud: "Hold Forhør, når
der er Stridigheder mellem eders Landsmænd, og døm retfærdigt,
når en Mand har en Sag, enten det er med en Landsmand eller med
en, der bor som fremmed hos ham;
17. vis ingen Personsanseelse for Retten; hør på den ringeste som på
den største og frygt ikke for nogen; thi Dommen er Guds! Men
Sager, som er eder for vanskelige, skal I forebringe mig, så
skal jeg holde Forhør i dem!"
18. Og dengang gav jeg eder så Pålæg om alt, hvad I skulde gøre.

19. Derpå brød vi op fra Horeb og drog gennem hele denne store,
grufulde Ørken, som I selv har set, i Retning af Amoriternes
Bjerge, således som HERREN vor Gud havde pålagt os. Og vi kom
til Kadesj Barnea.
20. Da sagde jeg til eder: "I er nu kommet til Amoriternes Bjerge,
som HERREN vor Gud vil give os.
21. Se, HERREN din Gud har givet Landet i din Magt, drag derfor op
og tag det i Besiddelse, således som HERREN, dine Fædres Gud,
har sagt til dig. Frygt ikke, men vær uforsagt!"
22. Da kom I alle hen til mig og sagde: "Lad os sende nogle Mænd i
forvejen til at udspejde Landet for os og bringe os Underretning
om den Vej, vi skal drage op ad, og om de Byer, vi kommer til!"
23. Jeg billigede det og udtog tolv Mænd iblandt eder, en af hver
Stamme.
24. De begav sig på Vej og drog op i Bjergene og kom til Esjkoldalen
og udspejdede den;
25. og de tog nogle af Landets Frugter med og bragte dem ned til os,
og de meldte os tilbage: "Det er et herligt Land, HERREN vor Gud
vil give os!"

26. Men I vilde ikke drage op, I var genstridige mod HERREN eders
Guds Befaling.
27. I knurrede i eders Telte og sagde: "Af Had til os førte HERREN
os ud af Ægypten for at give os i Amoriternes Hånd og lade os gå
til Grunde!
28. Hvor er det dog, vi skal hen? Vore Brødre tog Modet fra os, da
de sagde: Det er et Folk, der er større og højere end vi, og der
er store Byer med himmelhøje Fæstningsværker, ja, vi så endog
Efterkommere af Anakiterne der!"
29. Men jeg sagde til eder: "Lad eder ikke skræmme og frygt ikke for
dem!
30. HERREN eders Gud, der vandrer foran eder, vil selv stride for
eder, som I så, han gjorde det for eder i Ægypten
31. og i Ørkenen, hvor du så, at HERREN din Gud bar dig, som en Mand
bærer sin Søn, hele den Vej I har vandret, lige til I nåede
hertil!"
32. Men alligevel troede I ikke på HERREN eders Gud,
33. skønt han vandrede foran eder på Vejen for at udsøge Lejrpladser
til eder, om Natten i Ilden, for at I kunde se, hvor I skulde
gå, og om dagen i Skyen.

34. Men da HERREN hørte eders Ord, blev han vred og svor:
35. "Ikke en eneste af disse Mænd, af denne onde Slægt, skal få det
herlige Land at se, som jeg svor at ville give eders Fædre,
36. undtagen Kaleb, Jefunnes Søn; han alene skal få det at se, og
ham og hans Børn vil jeg give det Land, han har betrådt, fordi
han har vist HERREN fuld Lydighed!"
37. Også på mig blev HERREN vred for eders Skyld, og han sagde:
"Heller ikke du skal komme derind!
38. Josua, Nuns Søn, der står i din Tjeneste, han skal komme derind;
sæt Mod i ham, thi han skal skaffe Israel det i Eje."
39. Og dets små Børn, som I sagde skulde blive til Bytte, eders
Børn, som i Dag ikke kender Forskel på godt og ondt, de skal
komme derind, dem vil jeg give det, og de skal tage det i
Besiddelse.
40. I selv derimod skal vende om og begive eder på Vej til Ørkenen i
Retning af det røde Hav!"

41. Da svarede I og sagde til mig: "Vi har syndet imod HERREN! Vi
vil drage op og kæmpe, som HERREN vor Gud har befalet os!" Og
alle iførte I eder eders Våben og vilde i Letsindighed drage op
i Bjergene.
42. Men HERREN sagde til mig: Sig til dem: Drag ikke op og indlad
eder ikke i Kamp, thi jeg er ikke iblandt eder; gør I det,
bliver I slået af eders Fjender!"
43. Men da jeg sagde det til eder, adlød I ikke, men var genstridige
mod HERRENs Bud og formastede eder til at drage op i Bjergene.
44. Da drog Amoriterne, der bor i Bjergene der, ud imod eder, og de
forfulgte eder som Bier og slog eder fra Seir til Horma.
45. Da I så kom tilbage, græd I for HERRENs Åsyn; men HERREN vilde
ikke høre eder og låne eder Øre.
46. Så blev I hele den lange Tid i Kadesj.

5.Mosebog 2

1. Så vendte vi om og brød op til Ørkenen i Retning af det røde
Hav, således som HERREN havde pålagt mig, og i lang Tid vandrede
vi rundt om Seirs Bjerge.
2. Da sagde HERREN til mig:
3. "Nu har I længe nok vandret rundt om Bjergene her; vend eder nu
mod Nord!
4. Men byd Folket og sig: Når I nu drager igennem eders Brødres,
Esaus Sønners, Landemærker, de, som bor i Seir, og de bliver
bange for eder, så skal I tage eder vel i Vare
5. for at indlade eder i Krig med dem; thi jeg vil ikke give eder
så meget som en Fodsbred af deres Land; thi Esau har jeg givet
Seirs Bjerge i Arv og Eje.
6. Fødevarer at spise skal I købe af dem for Penge, også Vand at
drikke skal I købe af dem for Penge;
7. thi HERREN din Gud har velsignet dig i alt, hvad du har taget
dig for, han har sørget for dig på din Vandring gennem denne
store Ørken; i fyrretyve År har, HERREN din Gud nu været med
dig, du har ikke manglet noget."
8. Derpå drog vi fra Elat og Ezjongeber ad Arabavejen gennem vore
Brødres, Esaus Sønners Land, de, som bor i Se'ir; så drejede vi
af og drog videre ad Vejen til Moabs Ørken.

9. Og HERREN sagde til mig: "Du må ikke angribe Moab eller indlade
dig i Krig med dem, thi jeg vil ikke give dig noget af deres
Land i Eje; thi Lots Sønner har jeg givet Ar i Eje.
10. Fordum beboedes det af Emiterne, et stort og talrigt Folk,
kæmpestore som Anakiterne;
11. også de henregnes ligesom Anakiterne til Refaiterne, men
Moabiterne kalder dem Emiter.
12. I Se'ir boede derimod fordum Horiterne, som Esaus Sønner drev
bort og udryddede foran sig, hvorefter de bosatte sig der i
deres Sted, ligesom Israel gjorde ved sit Ejendomsland, som
HERREN gav dem.
13. Bryd nu op og gå over Zeredbækken! Så gik vi over Zeredbækken.
14. Der var gået otte og tredive År fra vort Opbrud fra Kadesj
Barnea, til vi gik over Zeredbækken, til hele din Slægt af
våbenføre Mænd var uddød af Lejren, således som HERREN havde
svoret dem;
15. også HERRENs Hånd havde været imod dem, så de blev udryddet af
Lejren til sidste Mand.

16. Men da alle våbenføre Mænd var uddøde af Folket,
17. talede HERREN til mig og sagde:
18. Når du nu drager gennem Moabs Landemærker, gennem Ar,
19. og således når hen til Ammoniterne, så må du ikke angribe dem
eller indlade dig i Krig med dem, thi jeg vil ikke give dig
noget af Ammoniternes Land i Eje; thi det har jeg givet Lots
Børn i Eje.
20. Også det henregnes til Refaiternes Land; det beboedes fordum af
Refaiter, men Ammoniterne kalder dem Zamzummiter.
21. Det var et stort og talrigt Folk, kæmpestore som Anakiterne.
Men HERREN udryddede dem foran dem, så de drev dem bort og
bosatte sig der i deres Sted,
22. ligesom han gjorde for Esaus Sønner, der bor i Se'ir, for hvem
han udryddede Horiterne, så de drev dem bort og bosatte sig der
i deres Sted, og de bor der den Dag i dag.
23. Men Avvijiterne, der boede i Landsbyer i Egnene henimod Gaza,
dem drev Kaftorerne, der var udvandret fra Kaftor, bort og
bosatte sig der i deres Sted.
24. Bryd nu op og gå over Arnonfloden! Se, jeg har givet Hesjbons
Konge, Amoriten Sihon, og hans Land i din Hånd; giv dig kun til
at drive ham bort og føre Krig med ham!
25. Fra i Dag af begynder jeg at vække Frygt og Rædsel for dig hos
alle Folkeslag under Himmelen; blot de hører om dig, skal de
ryste og bæve for dig!

26. Da udsendte jeg Sendebud fra Kedemots Ørken til Kong Sihon af
Hesjbon med følgende fredelige Tilbud:
27. "Lad mig drage gennem dit Land; jeg skal holde mig til Vejen
uden at bøje af til højre eller venstre.
28. Fødevarer at spise skal du sælge mig for Penge, og Vand at
drikke skal du give mig for Penge, jeg beder kun om at måtte
drage igennem til Fods,
29. således som Esaus Sønner, der bor i Se'ir, og Moabiterne, der
bor i Ar, tillod mig, indtil jeg kommer over Jordan ind i det
Land, HERREN vor Gud vil give os!"
30. Men Kong Sihon i Hesjbon vilde ikke tillade os at drage igennem;
thi HERREN din Gud forhærdede hans Ånd og gjorde hans Hjerte
hårdt for at give ham i din Hånd, som det nu er sket.
31. Derpå sagde HERREN til mig: "Se, jeg har allerede begyndt at
give Sihon og hans Land i din Magt; giv dig kun til at drive ham
bort for at tage hans Land i Besiddelse!"
32. Så rykkede Sihon med alle sine Krigere ud imod os til Kamp ved
Jaza;
33. og HERREN vor Gud gav ham i vor Magt, og vi slog ham og hans
Sønner og alle hans Krigere.
34. Og vi indtog dengang alle hans Byer og lagde i enhver By Band på
Mænd, Kvinder og Børn uden at lade en eneste undslippe;
35. kun Kvæget tog vi selv som Bytte, tillige med hvad vi røvede i
de erobrede Byer.
36. Fra Aroer ved Arnonflodens Bred og Byen, der ligger i Dalen, og
til Gilead var der ikke en By, som var os uindtagelig; HERREN
vor Gud gav dem alle i vor Magt.
37. Men på Ammoniternes Land forgreb du dig ikke, hverken det, der
ligger langs Jabbokfloden, eller Byerne i Bjergene, således som
HERREN vor Gud havde påbudt.

5.Mosebog 3

1. Derpå brød vi op og drog mod Basan. Og Kong Og af Basan rykkede
med alle sine Krigere ud imod os til Kamp ved Edrei.
2. Da sagde HERREN til mig: "Frygt ikke for ham, thi jeg giver ham
i din Hånd tillige med hele hans Folk og Land, og du skal gøre
ved ham, som du gjorde ved Sihon, Amoriterkongen i Hesjbon."
3. Så gav HERREN vor Gud også kong Og af Basan og alle hans Krigere
i vor Hånd, og vi slog ham, så ikke en eneste undslap.
4. Vi indtog dengang alle hans Byer; der var ikke een By, vi ikke
fratog dem, i alt tresindstyve Byer, hele Landskabet Argob, Ogs
Kongerige i Basan,
5. lutter Byer, der var befæstet med høje Mure, Porte og Portslåer,
foruden de mange åbne Byer;
6. og vi lagde Band på dem, ligesom vi havde gjort ved Kong Sihon i
Hesjbon, i enhver By lagde vi Band på Mænd, Kvinder og Børn;
7. men alt Kvæget, og hvad vi røvede fra Byerne, tog vi selv som
Bytte.
8. Således erobrede vi dengang Landet fra de to Amoriterkonger
hinsides Jordan fra Arnonfloden til Hermonbjerget
9. Zidonierne kalder Hermon Sirjon, men Amoriterne kalder det Senir
10. alle Byerne på Højsletten, hele Gilead og hele Basan lige til
Salka og Edrei, Byer i kong Ogs Rige i Basan.
11. Thi Kong Og af Basan var den eneste, der endnu var tilbage af
Refaiterne; hans Kiste, en Jernkiste, står jo endnu i Rabba i
Ammon, ni Alen lang og fire Alen bred efter vanligt Mål.

12. Således tog vi dengang dette Land i Besiddelse. Landet fra
Aroer, der ligger ved Arnonfloden, og Halvdelen af Gileads
Bjerge med Byerne der gav jeg Rubeniterne og Gaditerne;
13. men Resten af Gilead og hele Basan, Ogs Rige, gav jeg til
Manasses halve Stamme, hele Landskabet Argob. (Det er hele dette
Basan, man kalder Refaiterland.)
14. Manasses Søn Jair erobrede hele Landskabet Argob indtil
Gesjuriternes og Ma'akatiternes Egne og kaldte dem Ja'irs
Teltbyer efter sig selv, som de hedder endnu den Dag i Dag.
15. Og Makir gav jeg Gilead;
16. og Rubeniterne og Gaditerne gav jeg Landet fra Gilead til
Arnonfloden med Dalens Midtlinie som Grænse og til Jabbokfloden,
Ammoniternes Grænse,
17. og Arabalavningen med Jordan som Grænse fra Kinneret til
Arabaeller Salthavet ved Foden af Pisgas Skrænter mod Øst.