Det Gamle Testamente af 1931:
D >>
Det Danske Bibelselskab 1931. >> Det Gamle Testamente af 1931:
Pages:
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
7 |
8 |
9 |
10 |
11 |
12 |
13 |
14 |
15 |
16 |
17 |
18 |
19 |
20 |
21 |
22 |
23 |
24 |
25 |
26 |
27 | 28 |
29 |
30 |
31 |
32 |
33 |
34 |
35 |
36 |
37 |
38 |
39 |
40 |
41 |
42 |
43 |
44 |
45 |
46 |
47 |
48 |
49 |
50 |
51 |
52 |
53 |
54 |
55 |
56 |
57 |
58 |
59 |
60 |
61 |
62 |
63 |
64 |
65 |
66 |
67 |
68 |
69 |
70 |
71 |
72 |
73 |
74 |
75 |
76 |
77 |
78 |
79 |
80 |
81 |
82 |
83 |
84 |
85 |
86 |
87 |
88 |
89 |
90 |
91 |
92 |
93 |
94 |
95 |
96 |
97 |
98 |
99 |
100 |
101 |
102 |
103 |
104 |
105 |
106 |
107 |
108 |
109 |
110 |
111 |
112 |
113 |
114 |
115 |
116 |
117 |
118
7. Kom i Hu, glem ikke, hvorledes du fortørnede HERREN din Gud i
Ørkenen! Lige fra den Dag I drog ud af Ægypten, og til I kom til
Stedet her, har I været genstridige mod HERREN.
8. Ved Horeb fortørnede I HERREN, og HERREN blev vred på eder, så
han vilde ødelægge eder.
9. Da jeg var steget op på Bjerget for at modtage Stentavlerne, den
Pagts Tavler, som HERREN havde sluttet med eder, opholdt jeg mig
på Bjerget fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter uden at spise
eller drikke,
10. og HERREN gav mig de to Stentavler, beskrevne med Guds Finger;
og på dem stod alle de Ord, HERREN havde talt til eder på
Bjerget ud fra Ilden, den Dag I var forsamlet.
11. Da de fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter var omme, gav HERREN
mig de to Stentavler, Pagtens Tavler.
12. Og HERREN sagde til mig: "Stå op og skynd dig ned herfra, thi
det Folk, du førte ud af Ægypten, har handlet ilde; hastigt er
de veget fra den Vej, jeg foreskrev dem: de har lavet sig et
støbt Billede!"
13. Og HERREN sagde til mig: "Jeg har set dette Folk, og se, det er
et Folk med hårde Halse;
14. lad mig i Fred, så jeg kan ødelægge dem og udslette deres Navn
under Himmelen; så vil jeg gøre dig til et Folk, mægtigere og
større end det!"
15. Da vendte jeg mig bort og steg ned fra Bjerget med Pagtens to
Tavler i mine Hænder, medens Bjerget brændte i lys Lue;
16. og jeg så, og se, I havde syndet mod HERREN eders Gud, I havde
lavet eder en støbt Tyrekalv; hastigt var I veget fra den Vej,
HERREN havde foreskrevet eder.
17. Da greb jeg de to Tavler og kastede dem ud af mine Hænder og
knuste dem for eders Øjne.
18. Og derpå faldt jeg ned for HERRENs Åsyn fyrretyve Dage og
fyrretyve Nætter ligesom forrige Gang, uden at spise eller
drikke, for alle eders Synders Skyld, som I havde begået, idet I
gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, så I fortørnede ham.
19. Thi jeg frygtede for, at HERREN skulde tilintetgøre eder i den
Vrede og Harme, som opfyldte ham imod eder. Og HERREN bønhørte
mig også den Gang!
20. Også på Aron blev HERREN vred, så han vilde tilintetgøre ham;
men den Gang gik jeg også i Forbøn for Aron.
21. Men eders syndige Værk, Kalven, tog jeg og brændte; og jeg
knuste og malede den til fint Støv, og Støvet kastede jeg i
Bækken, som løber ned ad Bjerget.
22. Også i Tabera, Massa og Hibrot Hatta'va fortørnede I HERREN.
23. Og da HERREN lod eder rejse fra Kadesj Barnea og bød eder drage
op og tage det Land i Besiddelse, som han vilde give eder,
trodsede I HERREN eders Guds Befaling, og I troede ikke på ham
og adlød ham ikke.
24. I har været genstridige mod HERREN, så længe jeg har kendt eder.
25. Så faldt jeg ned for HERRENs Åsyn i de fyrretyve Dage og
fyrretyve Nætter, fordi HERREN havde sagt, at han vilde
tilintetgøre eder,
26. og jeg bad til HERREN og sagde: "Herre, HERRE, ødelæg ikke dit
Folk og din Ejendom, som du udløste ved din store Magt og førte
ud af Ægypten med stærk Hånd!
27. Kom dine Tjenere i Hu, Abraham, Isak og Jakob; giv ikke Agt på
dette Folks Halsstarrighed, på dets Ugudelighed og på dets Synd,
28. for at man ikke skal sige i det Land, du førte os ud fra: Fordi
HERREN ikke evnede at føre dem til det Land, han havde lovet
dem, og fordi han hadede dem, derfor førte han dem ud for at
lade dem omkomme i Ørkenen!
29. De er jo dit Folk og din Ejendom, som du førte ud ved din store
Kraft og din udstrakte Arm!"
5.Mosebog 10
1. Ved denne Tid sagde HERREN til mig: Tilhug dig to Stentavler
ligesom de forrige og stig op til mig på Bjerget; lav dig også
en Ark af Træ!
2. Så vil jeg på Tavlerne skrive de Ord, der stod på de forrige
Tavler, som du knuste, og du skal lægge dem ned i Arken!"
3. Da lavede jeg en Ark af Akacietræ og tilhuggede to Stentavler
ligesom de forrige og steg op på Bjerget med de to Tavler i
Hånden.
4. Og han skrev på Tavlerne det samme, som var skrevet første Gang,
de ti Ord, som HERREN havde talt til eder på Bjerget ud fra
Ilden, den Dag I var forsamlet. Og HERREN overgav mig dem.
5. Så vendte jeg mig bort og steg ned fra Bjerget og lagde Tavlerne
i den Ark, jeg havde lavet, og der blev de liggende, som HERREN
havde pålagt mig.
6. Og Israelitterne drog fra Be'erotbene-Ja'akan til Mosera. Der
døde Aron, og der blev han jordet, og hans Søn Eleazar blev
Præst i hans Sted.
7. Derfra drog de til Gudgoda og fra Gudgoda til Jotbata, en Egn
med Vandløb.
8. På den Tid udskilte HERREN Levis Stamme til at bære HERRENs
Pagts Ark og til at stå for HERRENs Åsyn og tjene ham og
velsigne i hans Navn, som det sker den Dag i Dag.
9. Derfor fik Levi ikke Arvelod og Del sammen med sine Brødre;
HERREN selv er hans Arvelod, som HERREN din Gud lovede ham.
10. Men jeg blev på Bjerget lige så længe som forrige Gang,
fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, og HERREN bønhørte mig også
denne Gang; HERREN vilde ikke tilintetgøre dig.
11. Da sagde HERREN til mig: "Rejs dig og bryd op i Spidsen for
Folket, for at de kan komme og tage det Land i Besiddelse, jeg
tilsvor deres Fædre at ville give dem!"
12. Og nu, Israel! Hvad andet kræver HERREN din Gud af dig, end at
du skal frygte HERREN din Gud, så du vandrer på alle hans Veje,
og at du skal elske ham og tjene HERREN din Gud af hele dit
Hjerte og hele din Sjæl,
13. så du holder HERRENs Bud og Anordninger, som jeg i Dag pålægger
dig, for at det må gå dig vel.
14. Se, Himmelen og Himlenes Himle og Jorden med alt, hvad der er på
den, tilhører HERREN din Gud;
15. men kun til dine Fædre fattede han Velbehag, så han elskede dem,
og eder, deres Afkom, udvalgte han af alle Folkeslag, som det nu
er kendeligt.
16. Så omskær nu eders Hjerters Forhud og gør ikke mer eders Nakker
stive!
17. Thi HERREN eders Gud er Gudernes Gud og Herrernes Herre, den
store, vældige, forfærdelige Gud, som ikke viser Personsanseelse
eller lader sig købe,
18. som skaffer den faderløse og Enken Ret og elsker den fremmede og
giver ham Brød og klæder.
19. Derfor skal I elske den fremmede, thi I var selv fremmede i
Ægypten.
20. HERREN din Gud skal du frygte: ham skal du tjene, ved ham skal
du holde fast, og ved hans Navn skal du sværge!
21. Han er din Lovsang, og han er din Gud, han, som har gjort disse
store og forfærdelige Ting imod dig, som du med egne Øjne har
set!
22. Halvfjerdsindstyve i Tal drog dine Fædre ned til Ægypten, og nu
har HERREN din Gud gjort dig talrig som Himmelens Stjerner!
5.Mosebog 11
1. Så elsk da HERREN din Gud og hold hans Forskrifter, hans
Anordninger, Lovbud og Bud alle Dage:
2. jeg taler ikke til eders Børn, der ikke har oplevet det og set
det; betænk derfor i Dag HERREN eders Guds Optugtelse, hans
Storhed, hans stærke Hånd og udstrakte Arm,
3. hans Tegn og Gerninger, som han gjorde midt i Ægypten mod Farao,
Ægypterkongen, og hele hans Land,
4. og hvad han gjorde ved Ægypternes Hærmagt, deres Heste og Vogne,
som han, da de forfulgte eder, lod det røde Havs Vande skylle
hen over og tilintetgjorde for stedse,
5. og hvad han gjorde for eder i Ørkenen, lige til I kom til Stedet
her,
6. og hvad han gjorde ved Datan og Abiram, Rubens Søn Eliabs
Sønner, hvorledes Jorden åbnede sin Mund og slugte dem tillige
med deres Huse og Telte og alt, hvad der var i ledtog med dem,
midt iblandt hele Israel!
7. Thi med egne Øjne har I set al den Stordåd, HERREN har øvet!
8. Så hold da alle de Bud, jeg i Dag pålægger dig, for at I kan
vinde Styrke og komme og tage det Land i Besiddelse, som I skal
over og tage i Besiddelse,
9. og for at I kan få et langt Liv på den Jord, HERREN tilsvor
eders Fædre at ville give dem og deres Afkom, et Land, der
flyder med Mælk og Honning.
10. Thi det Land, du skal ind og tage i Besiddelse, er ikke som
Ægypten, hvorfra I drog ud! Når du der havde sået din Sæd, måtte
du vande Landet med din Fod, som en Urtehave;
11. nej, det Land, I skal over og tage i Besiddelse, er et Land med
Bjerge og Dale, der drikker Vand, når Regnen falder fra
Himmelen,
12. et Land, som HERREN din Gud har Omhu for, og som HERREN din Guds
Øjne stadig hviler på, fra Årets Begyndelse og til dets
Slutning.
13. Og hvis I nu lyder mine Bud, som jeg i Dag pålægger eder, så I
elsker HERREN eders Gud og tjener ham af hele eders Hjerte og
hele eders Sjæl,
14. så vil jeg give eders Land dets Regn i rette Tid, både
Tidligregn og Sildigregn, så du kan høste dit Korn, din Most og
din Olie;
15. og jeg vil give Græs på din Mark til dit Kvæg; og du skal spise
dig mæt.
16. Men vogt eder, at ikke eders Hjerte dåres, så I falder fra og
dyrker andre Guder og tilbeder dem;
17. thi da vil HERRENs Vredeblusse op imod eder, og han vil lukke
Himmelen, så der ikke falder Regn, og Jorden ikke giver Grøde,
og I skal hurtigt udryddes af det herlige Land, HERREN vil give
eder.
18. I skal lægge eder disse mine Ord på Hjerte og Sinde, binde dem
som et Tegn om eders Hånd og lade dem være et Erindringsmærke på
eders Pande,
19. og I skal lære eders Børn dem, idet I taler om dem, både når du
sidder i dit Hus, og når du vandrer på Vejen, både når du lægger
dig, og når du står op.
20. Og du skal skrive dem på Dørstolperne af dit Hus og på dine
Porte,
21. for at I og eders Børn må leve i det Land, HERREN tilsvor eders
Fædre at ville give dem, så længe Himmelen er over Jorden.
22. Thi hvis I vogter vel på alle disse Bud, som jeg i Dag pålægger
eder at holde, så I elsker HERREN eders Gud og vandrer på alle
hans Veje og hænger fast ved ham,
23. så skal HERREN drive alle disse Folk bort foran eder, og I skal
underlægge eder Folk, der er større og mægtigere end I.
24. Hver Plet, eders Fodsål betræder, skal tilhøre eder; fra Ørkenen
til Libanon og fra den store Flod, Eufratfloden, til Havet i
Vest skal eders Landemærker strække sig.
25. Ingen skal kunne holde Stand for eder; Skræk og Rædsel for eder
skal HERREN eders Gud lade komme over hele det Land, I betræder,
således som han lovede eder.
26. Se, jeg forelægger eder i Dag Velsignelse og Forbandelse,
27. Velsignelsen, hvis I lyder HERREN eders Guds Bud, som jeg i Dag
pålægger eder,
28. og Forbandelsen, hvis ikke lyder HERREN eders Guds Bud, men
viger bort fra den Vej, jeg i Dag foreskriver eder, for at holde
eder til andre Guder, I ikke før kendte til.
29. Og når HERREN din Gud fører dig ind i det Land, du skal ind og
tage i Besiddelse, så skal du lægge Velsignelsen på Garizims
Bjerg og Forbandelsen på Ebals Bjerg.
30. De ligger jo hinsides Jordan, bag ved den, mod Vest, i de
Kanånæeres Land, der bor i Arabalavningen, lige over for Gilgal
ved Sandsigerens Træ.
31. Thi I står jo nu i Begreb med at overskride Jordan for at gå ind
og tage det Land i Besiddelse, som HERREN eders Gud vil give
eder. Når I da har taget det i Besiddelse og bosat eder der,
32. skal I omhyggeligt handle efter alle de Anordninger og Lovbud,
jeg i Dag forelægger eder!
5.Mosebog 12
1. Dette er de Anordninger og Lovbud, I omhyggeligt skal handle
efter i det Land, HERREN, dine Fædres Gud, giver dig i Eje, så
længe I lever på Jorden.
2. I skal i Bund og Grund ødelægge alle de Steder, hvor de Folk, I
driver bort, dyrker deres Guder, på de høje Bjerge, på Højene og
under alle grønne Træer!
3. I skal nedbryde deres Altre og sønderslå deres Stenstøtter, I
skal opbrænde deres Asjerastøtter og omhugge deres Gudebilleder
og udrydde deres Navn fra hvert sådant Sted.
4. I må ikke bære eder således ad over for HERREN eders Gud;
5. men til det Sted, HERREN eders Gud udvælger blandt alle eders
Stammer for at stedfæste sit Navn og lade det bo der, skal I
søge, og der skal du gå hen;
6. derhen skal I bringe eders Brændofre og Slagtofre, eders Tiender
og Offerydelser, eders Løfteofre og Frivilligofre og de
førstefødte af eders Hornkvæg og Småkvæg;
7. der skal I holde Måltid for HERREN eders Guds Åsyn og sammen med
eders Husstand være glade over alt, hvad I erhverver, hvad
HERREN din Gud velsigner dig med.
8. I må ikke bære eder ad, som vi nu for Tiden gør her, hvor enhver
gør, hvad han finder for godt;
9. thi endnu er I jo ikke kommet til det Hvilested og den Arvelod,
HERREN din Gud vil give dig.
10. Men når I er gået over Jordan og har fæstet Bo i det Land,
HERREN eders Gud vil give eder til Arv, og han får skaffet eder
Ro for alle eders Fjender trindt omkring, så I kan bo trygt,
11. da skal det Sted, HERREN eders Gud udvælger til Bolig for sit
Navn, være det, hvorhen I skal bringe alt, hvad jeg pålægger
eder, eders Brændofre og Slagtofre, eders Tiender og
Offerydelser og alle eders udvalgte Løftofre, som I lover
HERREN;
12. og der skal I være glade for HERREN eders Guds Åsyn sammen med
eders Sønner og Døtre, eders Trælle og Trælkvinder og Leviten
inden eders Porte; thi han har jo ingen Arvelod og Del som I
andre.
13. Vogt dig for at ofre dine Brændofre på et hvilket som helst
Sted, dit Øje falder på.
14. Men på det Sted HERREN udvælger i en af dine Stammer, der skal
du ofre dine Brændofre, og der skal du gøre alt, hvad jeg
pålægger dig.
15. Derimod må du, så meget du lyster, slagte Kvæg og nyde Kød rundt
om i dine Byer, alt som HERREN din Gud velsigner dig; urene og
rene må spise det, som var det Gazeller eller Hjorte.
16. Kun Blodet må ikke nyde; det skal du lade løbe ud på Jorden som
Vand.
17. Men inden dine Porte må du ikke nyde Tienden af dit Korn, din
Most og din Olie eller de førstefødte af dit Hornkvæg og Småkvæg
eller noget af dine Løfteofre og Frivilligofre eller nogen af
dine Offerydelser;
18. men for HERREN din Guds Åsyn, på det Sted, HERREN din Gud
udvælger, skal du nyde alt dette sammen med din Søn og Datter,
din Træl og Trælkvinde og Leviten inden dine Porte, og du skal
være glad for HERREN din Guds Åsyn over alt, hvad du erhverver
dig.
19. Vogt dig vel for at glemme Leviten, så længe du lever i dit
Land!
20. Når HERREN din Gud udvider dine Landemærker, som han har lovet
dig, og du da får Lyst til Kød og siger: "Jeg vil have Kød at
spise", så spis kun Kød, så meget du lyster.
21. Hvis det Sted, HERREN din Gud udvælger for der at stedfæste sit
Navn, ligger langt fra dig, så må du slagte af dit Hornkvæg og
Småkvæg, som HERREN giver dig, således som jeg har pålagt dig,
og spise det inden dine Porte, så meget du lyster.
22. Men du skal spise det, som man spiser Gazeller og Hjorte; både
urene og rene må spise det.
23. Kun må du ufravigeligt afholde dig fra at nyde Blodet; thi
Blodet er Sjælen, og du må ikke nyde Sjælen tillige med Kødet.
24. Du må ikke nyde det, men du skal lade det løbe ud på Jorden som
Vand.
25. Afhold dig fra at nyde det, for at det kan gå dig og dine Børn
efter dig vel, idet du gør, had der er ret i HERRENs Øjne.
26. Men dine hellige Gaver og Løfteofre skal du komme med til det
Sted, HERREN udvælger;
27. og du skal bringe dine Brændofre, både Kødet og Blodet, på
HERREN din Guds Alter; og Blodet af dine Slagtofre skal udøses
på HERREN din Guds Alter, men Kødet må du spise.
28. Adlyd omhyggeligt alle disse Bud, som jeg i Dag pålægger dig,
for at det kan gå dig og dine Børn efter dig vel til evig Tid,
idet du gør, hvad der er godt og ret i HERREN din Guds Øjne.
29. Når HERREN din Gud udrydder de Folk, du drager hen at drive
bort, og du har drevet dem bort og bosat dig i deres Land,
30. så vogt dig for at lade dig lokke til at gå i deres Fodspor,
efter at de er udryddet foran dig, og for at spørge dig for
angående deres Guder, idet du siger: "Hvorledes plejede disse
Folkeslag at dyrke deres Guder? Således vil også jeg bære mig
ad."
31. Således må du ikke bære dig ad over for HERREN din Gud; thi alt,
hvad der er HERREN en Vederstyggelighed, alt, hvad han hader,
har de gjort over for deres Guder; ja, de brændte endog deres
Sønner og Døtre til Ære for deres Guder!
32. Alt, hvad jeg pålægger eder, skal I omhyggeligt udføre. Du må
hverken lægge noget til eller trække noget fra.
5.Mosebog 13
1. Når en Profet eller en, der har Drømme, opstår i din Midte og
forkynd dig et Tegn eller et Under,
2. og det Tegn og Under, han talte til dig om, indtræffer, og han
samtidig opfordrer eder til at holde eder til andre Guder, som I
ikke før kendte til, og dyrke dem,
3. så må du ikke høre på den Profets Tale eller på den, der har
Drømmen; thi HERREN eders Gud sætter eder på Prøve for at se, om
I elsker HERREN eders Gud af hele eders Hjerte og hele eders
Sjæl.
4. HERREN eders Gud skal I holde eder til, ham skal I frygte, hans
Bud skal I holde, hans Røst skal I adlyde, ham skal I tjene, og
ved ham skal I bolde fast.
5. Men hin Profet eller den, der har Drømmen, skal lide Døden; thi
fra HERREN eders Gud, som førte eder ud af Ægypten og udløste
dig af Trællehuset, har han prædiket Frafald for at drage dig
bort fra den Vej, HERREN din Gud bød dig at vandre på; og du
skal udrydde det onde af din Midte.
6. Dersom din Broder eller Halvbroder, din Søn eller Datter, din
Hustru, som du favner, eller din Ven, der er dig kær som dit
eget Liv, hemmeligt vil lokke dig til at gå hen og dyrke andre
Guder, som hverken du eller dine Fædre før kendte til,
7. af de Folkeslags Guder, der bor rundt om eder, være sig nær
eller fjernt, fra den ene Ende af Jorden til den anden,
8. så må du ikke føje ham eller høre på ham; og du må ikke have
Medlidenhed med ham, vise ham Skånsel eller holde Hånd over ham,
9. men du skal slå ham ihjel; din Hånd skal være den første, der
løfter sig imod ham for at slå ham ihjel, siden alle de andres
Hånd.
10. Du skal stene ham til Døde, fordi han søgte at forføre dig til
Frafald fra HERREN din Gud, der førte dig ud af Ægypten, af
Trællehuset.
11. Og det skal høres i hele Israel, så de gribes af Frygt og ikke
mere øver en sådan Udåd i din Midte!
12. Kommer det dig for Øre, at der i en af dine Byer, som HERREN din
Gud giver dig at bo i,
13. er optrådt Niddinger af din egen Midte, som har forført deres
Bysbørn til at gå hen og dyrke fremmede Guder, som I ikke før
kendte til,
14. så skal du omhyggeligt undersøge, efterforske og udgranske
Sagen, og hvis det viser sig, at det virkelig forholder sig så,
at der er øvet en sådan Vederstyggelighed i din Midte,
15. da skal du hugge indbyggerne i den By ned med Sværdet, idet du
lægger Band på den og alt, hvad der er deri; også Kvæget der
skal du hugge ned med Sværdet.
16. Og alt Byttet, der er taget der, skal du samle sammen midt på
Torvet, og så skal du opbrænde Byen og Byttet, der er taget der,
som et Heloffer til HERREN din Gud; derefter skal den for evigt
ligge i Ruiner og aldrig mer bygges op.
17. Og intet af det bandlyste må blive hængende ved din Hånd, for at
HERREN må standse sin flammende Vrede og vise dig Barmhjertighed
og i sin Barmhjertighed gøre dig mangfoldig, som han tilsvor
dine Fædre,
18. fordi du adlyder HERREN din Guds Røst, så du vogter på alle hans
Bud, som jeg i Dag pålægger dig, og gør, hvad der er ret i
HERREN din Guds Øjne!
5.Mosebog 14
1. HERREN eders Guds Børn er I, derfor må I ikke indridse Mærker på
eder eller afrage Håret over Panden for de dødes Skyld.
2. Thi du er et Folk, der er helliget HERREN din Gud, og dig har
HERREN udvalgt til at være hans Ejendomsfolk blandt alle Folk på
Jorden.
3. Du må ikke spise noget, som er en Vederstyggelighed.
4. De Dyr, I må spise, er følgende: Okser, Får og Geder,
5. Hjorte, Gazeller, Antiloper, Stenbukke, Disjonantiloper,
Oryksantiloper og Vildgeder.
6. Og alt det Kvæg, som har spaltede Klove, begge Klove helt
spaltede, og tygger Drøv, det Kvæg må I spise.
7. Men følgende må I ikke spise af dem, der tygger Drøv, og af dem,
der har Klovene helt spaltede: Kamelen, Haren og
Klippegrævlingen, thi de tygger vel Drøv, men har ikke Klove; de
skal være eder urene;
8. ej heller Svinet, thi det har vel Klove, men tygger ikke Drøv;
det skal være eder urent. Deres Kød må I ikke spise, og ved
deres Ådsler må I ikke røre.
9. Af alt, hvad der lever i Vandet, må spise følgende: Alt, hvad
der har Finner og Skæl, må I spise.
10. Men intet, der ikke har Finner og Skæl, må I spise; det skal
være eder urent.
11. Alle rene Fugle må I spise.
12. Men følgende Fugle må I ikke spise: Ørnen, Lammegribben,
Havørnen,
13. Glenten, de forskellige Arter af Falke,
14. alle de forskellige Arter af Ravne,
15. Strudsen, Takmasfuglen, Mågen, de forskellige Arter af Høge,
16. Uglen, Hornuglen, Tinsjemetfuglen,
17. Pelikanen, Ådselgribben, Fiskepelikanen,
18. Storken, de forskellige Arter af Hejrer, Hærfuglen og
Flagermusen.
19. Alt vinget Kryb skal være eder urent og må ikke spises.
20. Men alle rene Fugle må I spise.
21. I må ikke spise noget selvdødt Dyr. Du kan give det til den
fremmede inden dine Porte, at han kan spise det, eller du kan
sælge det til en Udlænding. Thi du er et Folk, der er helliget
HERREN din Gud. Du må ikke koge et Kid i dets Moders Mælk.
22. Du skal give Tiende af al din Afgrøde, der vokser på Marken, År
for År;
23. og for HERREN din Guds Åsyn, på det Sted, han udvælger til Bolig
for sit Navn, skal du nyde Tienden af dit Korn, din Most og din
Olie og de førstefødte af dit Hornkvæg og Småkvæg, for at du kan
lære at frygte HERREN din Gud alle Dage.
24. Men når Vejen er dig for lang, så du ikke kan bringe det derhen,
eftersom det Sted, HERREN din Gud udvælger for der at stedfæste
sit Navn, ligger for langt borte fra dig, fordi HERREN din Gud
velsigner dig,
25. så skal du gøre det i Penge og pakke Pengene ind og tage dem med
og drage til det Sted, HERREN din Gud udvælger,
26. og du skal for Pengene købe alt, hvad dit Hjerte begærer,
Hornkvæg og Småkvæg, Vin og stærk Drik og alt, hvad du har Lyst
til, og nyde det der for HERREN din Guds Åsyn og være glad
sammen med din Husstand.
27. Og Leviten inden dine Porte må du ikke glemme; thi han har ikke
Arvelod og Del som du.
28. Men hver Gang der er gået tre År, skal du tage al Tienden af din
Afgrøde i det År og samle den inden dine Porte,
29. så at Leviten, der jo ikke har Arvelod og Del som du, og den
fremmede, den faderløse og Enken inden dine Porte kan komme og
spise sig mæt deraf; det skal du gøre, for at HERREN din Gud må
velsigne dig i al den Gerning, du tager dig for.
5.Mosebog 15
1. Hvert syvende År skal du holde Friår.
2. Og Friåret skal holdes således: Enhver, der har en Fordring på
sin Næste, skal give Afkald derpå; han må ikke kræve sin Næste
og sin Broder, når et Friår er udråbt for HERREN.
3. Udlændinge må du kræve; men det, du har til gode hos din Broder,
skal du give Afkald på.
4. Dog, der bliver ingen fattige hos dig; thi HERREN din Gud vil
rigeligt velsigne dig i det Land, HERREN din Gud vil give dig i
Arv og Eje,
5. hvis du blot vil adlyde HERREN din Guds Røst, så du omhyggeligt
handler efter alle disse Bud, som jeg i Dag pålægger dig.
6. Thi HERREN din Gud vil velsigne dig, som han lovede dig, og du
skal låne ud til mange Folk, men selv skal du ikke låne; og du
skal få Magt over mange Folk, men de skal ikke få Magt over dig.
7. Når der findes en fattig hos dig, en af dine Brødre inden dine
Porte et steds i dit Land, som HERREN din Gud vil give dig, må
du ikke være hårdhjertet og lukke din Hånd for din fattige
Broder;
8. men du skal lukke din Hånd op for ham og låne ham, hvad han
savner og trænger til.
9. Vogt dig for, at ikke sådan nedrig Tanke kommer op i dig: "Der
er ikke længe til det syvende År, Friåret!" så du ser med onde
Øjne på din fattige Broder og ikke giver ham noget; thi da vil
han råbe til HERREN over dig, og du vil pådrage dig Synd.
10. Men du skal give ham villigt uden at være fortrydelig i dit
Hjerte over at skulle give ham; thi for den Sags Skyld vil
HERREN din Gud velsigne dig i alt dit Virke, i alt, hvad du
tager dig for.
11. Thi der vil aldrig mangle fattige i Landet; derfor byder jeg dig
Du skal villigt lukke din Hånd op for din nødlidende og fattige
Broder i dit Land.
Pages:
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
7 |
8 |
9 |
10 |
11 |
12 |
13 |
14 |
15 |
16 |
17 |
18 |
19 |
20 |
21 |
22 |
23 |
24 |
25 |
26 |
27 | 28 |
29 |
30 |
31 |
32 |
33 |
34 |
35 |
36 |
37 |
38 |
39 |
40 |
41 |
42 |
43 |
44 |
45 |
46 |
47 |
48 |
49 |
50 |
51 |
52 |
53 |
54 |
55 |
56 |
57 |
58 |
59 |
60 |
61 |
62 |
63 |
64 |
65 |
66 |
67 |
68 |
69 |
70 |
71 |
72 |
73 |
74 |
75 |
76 |
77 |
78 |
79 |
80 |
81 |
82 |
83 |
84 |
85 |
86 |
87 |
88 |
89 |
90 |
91 |
92 |
93 |
94 |
95 |
96 |
97 |
98 |
99 |
100 |
101 |
102 |
103 |
104 |
105 |
106 |
107 |
108 |
109 |
110 |
111 |
112 |
113 |
114 |
115 |
116 |
117 |
118