Det Gamle Testamente af 1931:

D >> Det Danske Bibelselskab 1931. >> Det Gamle Testamente af 1931:

Pages:
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39 | 40 | 41 | 42 | 43 | 44 | 45 | 46 | 47 | 48 | 49 | 50 | 51 | 52 | 53 | 54 | 55 | 56 | 57 | 58 | 59 | 60 | 61 | 62 | 63 | 64 | 65 | 66 | 67 | 68 | 69 | 70 | 71 | 72 | 73 | 74 | 75 | 76 | 77 | 78 | 79 | 80 | 81 | 82 | 83 | 84 | 85 | 86 | 87 | 88 | 89 | 90 | 91 | 92 | 93 | 94 | 95 | 96 | 97 | 98 | 99 | 100 | 101 | 102 | 103 | 104 | 105 | 106 | 107 | 108 | 109 | 110 | 111 | 112 | 113 | 114 | 115 | 116 | 117 | 118

12. Når en af dine Brødre, en hebraisk Mand eller Kvinde, sælger sig
til dig, skal han trælle for dig i seks År, men i det syvende
skal du give ham fri.
13. Og når du giver ham fri, må du ikke lade ham gå med tomme
Hænder;
14. men du skal give ham rigeligt med af dit Småkvæg og fra din Lo
og din Perse; efter som HERREN din Gud velsigner dig, skal du
give ham.
15. Du skal komme i Hu, at du selv var Træl i Ægypten, og at HERREN
din Gud udløste dig; derfor byder jeg dig dette i dag.
16. Men hvis han siger til dig: "Jeg vil ikke forlade dig, thi jeg
har fået Kærlighed til dig og dit Hus og har det godt hos dig",
17. så skal du tage en Syl og stikke den igennem hans Øre ind i
Døren, og så skal han være din Træl for Livstid. Og på samme
Måde skal du bære dig ad med din Trælkvinde.
18. Du må ikke være fortrydelig over at skulle give ham fri; thi han
har ved sit Arbejde i de seks År ydet dig det dobbelte af en
Daglejers Løn; og HERREN vil velsigne dig i alt, hvad du tager
dig for.

19. Alle førstefødte Handyr, der fødes dig mellem dit Hornkvæg og
Småkvæg, skal du hellige HERREN din Gud; du må hverken bruge det
førstefødte af dine Okser til Arbejde eller klippe Ulden af det
førstefødte af dine Får.
20. For HERREN din Guds Åsyn skal du sammen med din Husstand fortære
det År efter År på det Sted, HERREN udvælger.
21. Men hvis de har en Lyde, hvis de er lamme eller blinde eller har
en anden slem Lyde, må du ikke ofre dem til HERREN din Gud.
22. Inden dine Port kan du, både de rene og urene iblandt eder,
fortære dem som Gazeller eller Hjorte.
23. Kun Blodet må du ikke nyde; det skal du lade løbe ud på Jorden
som Vand.

5.Mosebog 16

1. Tag Vare på Abib Måned og hold Påske for HERREN din Gud; thi i
Abib Måned førte HERREN din Gud dig ved Nattetide ud af Ægypten.
2. Og som Påskeoffer til HERREN din Gud skal du slagte Småkvæg og
Hornkvæg på det Sted, HERREN din Gud udvælger fil Bolig for sit
Navn.
3. Du må ikke spise syret Brød dertil. I syv Dage skal du spise
usyret Brød dertil, Trængselsbrød thi i største Hast drog du ud
af Ægypten for at du kan ihukomme den Dag, du drog ud af
Ægypten, så længe du lever.
4. Hele syv dage må der ikke findes Surdej nogetsteds inden for
dine Landemærker. Af Kødet, som du slagter om Aftenen den første
Dag må intet ligge Natten over til næste Morgen.
5. Du har ingensteds Lov at slagte Påskeofferet inden dine Porte,
som HERREN din Gud giver dig;
6. men på det Sted, HERREN din Gud udvælger til Bolig for sit Navn,
der skal du slagte Påskeofferet om Aftenen ved Solnedgang, på
det Tidspunkt du drog ud af Ægypten.
7. Og du skal koge det og spise det på det Sted, HERREN din Gud
udvælger, og næste Morgen skal du vende hjemad og drage til dine
Boliger.
8. I seks dage skal du spise usyrede Brød, og på den syvende skal
der være festlig Samling for HERREN din Gud, du må intet Arbejde
udføre.
9. Syv Uger skal du tælle frem; den Dag du sætter Seglen til
Hornet, skal du begynde at tælle.
10. Så skal du fejre Ugefesten for HERREN din Gud med så mange
frivillige Gaver, du vil give, efter som HERREN din Gud
velsigner dig.
11. Og du skal være glad for HERREN din Guds Åsyn på det Sted,
HERREN din Gud udvælger til Bolig for sit Navn, sammen med din
Søn og Datter, din Træl og Trælkvinde, Leviten inden dine Porte,
den fremmede, den faderløse og Enken, som bor hos dig.
12. Og du skal komme i Hu, at du var Træl i Ægypten, og omhyggeligt
holde disse Anordninger.

13. Løvhyttefesten skal du fejre i syv Dage, når du har indsamlet
Udbyttet fra din Tærskeplads og din Perse;
14. og du skal være glad på din Højtid sammen med din Søn og Datter,
din Træl og Trælkvinde, Leviten, den fremmede, den faderløse og
Enken inden dine Porte.
15. Syv Dage skal du holde Højtid for HERREN din Gud, på det Sted
HERREN udvælger, thi HERREN din Gud vil velsigne dig i alt, hvad
du avler, og alt, hvad du arbejder med; derfor skal du kun være
glad.

16. Tre Gange om Året skal alle af Mandkøn hos dig stedes for HERREN
din Guds Åsyn, på det Sted han udvælger, på de usyrede Brøds
Fest, Ugefesten og Løvhyttefesten; og man må ikke stedes for
HERRENs Åsyn med tomme Hænder;
17. men enhver skal komme med, hvad han kan give efter den
Velsignelse, HERREN din Gud giver dig.

18. Dommere og Tilsynsmænd skal du indsætte dig overalt inden dine
Porte, som HERREN din Gud vil give dig, rundt om i dine Stammer,
og de skal dømme Folket på retfærdig Vis.
19. Du må ikke bøje Retten, ikke vise Personsanseelse og ikke tage
imod Bestikkelse; thi Bestikkelse gør Vismænd kolde og
forplumrer de retfærdiges Sag.
20. Ret, kun Ret skal du stræbe efter, for at du kan leve og beholde
det Land, som HERREN din Gud vil give dig.

21. Du må ikke plante dig nogen Asjerastøtte, noget som helst Træ
ved Siden af det Alter, du rejser for HERREN din Gud.
22. Heller ikke må du rejse dig nogen Stenstøtte; dem hader HERREN
din Gud.

5.Mosebog 17

1. Du må ikke ofre HERREN din Gud en Okse eller et Stykke Småkvæg,
som har nogen Lyde, nogen som helst Fejl; thi det er HERREN din
Gud en Vederstyggelighed.

2. Når der et steds i din Midte inden dine Porte, som HERREN din
Gud vil give dig, findes nogen, Mand eller Kvinde, der gør, hvad
der er ondt i HERREN din Guds Øjne, og overtræder hans Pagt,
3. idet han går hen og dyrker andre Guder og tilbeder dem, Solen,
Månen eller Himmelens hele Hær, hvad jeg ikke har pålagt eder,
4. og det bliver dig meldt, så du får det af høre, da skal du
omhyggeligt undersøge Sagen, og hvis det viser sig, at det
virkelig forholder sig således, at der er øvet en sådan
Vederstyggelighed i Israel,
5. da skal du føre Manden eller Kvinden, som har øvet denne Udåd,
ud til Byporten, hvad enten det nu er en Mand eller en Kvinde,
og stene dem til Døde.
6. På to eller tre Vidners Udsagn skal Dødsdommen udføres; den må
ikke udføres på et enkelt Vidnes Udsagn.
7. Vidnernes Hånd skal først løfte sig imod ham for at slå ham
ihjel, siden alle de andres Hånd. Således skal du udrydde det
onde af din Midte.

8. Når en Retssag angående Blodsudgydelse eller et
Ejendomsspørgsmål eller Legemsskade, når i det hele en eller
anden Retstrætte inden dine Porte er dig for vanskelig, skal du
stå op og drage til det Sted, HERREN din Gud udvælger,
9. og henvende dig til Levitpræsterne og den Dommer, som er der til
den Tid, og spørge dem til Råds, så skal de give dig til Hen,
hvorledes der skal dømmes i Sagen.
10. Og du skal rette dig efter den Afgørelse, de giver dig til kende
fra det Sted, HERREN udvælger, og omhyggeligt handle efter alt
det, som de lærer dig.
11. Efter den Vejledning, de giver dig, og efter den Kendelse, de
kundgør dig, skal du handle uden at vige til højre eller venstre
fra, hvad de giver dig til Kende.
12. Og den Mand, der formaster sig til ikke at lyde Præsten, som gør
Tjeneste der for HERREN din Gud, eller Dommeren, den Mand skal
dø, og du skal udrydde det onde af Israel.
13. Og det skal høres i hele Folket, så de gribes af Frygt og ikke
mere handler formasteligt.

14. Når du kommer ind i det Land, HERREN din Gud vil give dig, og
får taget det i Besiddelse og fæstet Bo der, og du så får den
Tanke, at du vil have en Konge over dig ligesom alle de andre
Folk rundt om dig,
15. så må du kun sætte den Mand til Konge over dig, som HERREN din
Gud udvælger. Af dine Brødres Midte skal du tage dig en
konge. En fremmed, der ikke hører til dine Brødre, må du ikke
tage til konge over dig.
16. Kun må han ikke holde mange Heste og sende Folket tilbage til
Ægypten for at skaffe sig mange Heste; thi HERREN har jo sagt
til eder: "I må ikke mere vende tilbage ad den Vej!"
17. Heller ikke må han have mange Hustruer, for at hans Hjerte ikke
skal forledes til Frafald, og han må ikke samle sig Sølv og Guld
i Overflod.
18. Når han så har sat sig på Tronen, skal han skaffe sig en
Afskrift af denne Lov hos Levitpræsterne;
19. og han skal have den hos sig og læse i den alle sine Levedage,
at han kan lære at frygte HERREN sin Gud, så han tager Vare på
alle denne Lovs Ord og på disse Anordninger og holder dem,
20. for at hans Hjerte ikke skal hovmode sig over hans Brødre eller
vige til højre eller venstre fra Budet, at han og hans Sønner i
lange Tider må have Kongemagten i Israel.

5.Mosebog 18

1. Levitpræsterne, hele Levis Stamme, skal ikke have arvelod og Del
sammen med det øvrige Israel, men leve af HERRENs Ildofre og af
det, der tilfalder ham.
2. Han må ikke eje nogen Arvelod blandt sine Brødre; HERREN er hans
Arvelod, som han lovede ham.
3. Og dette skal være den Ret, Præsterne har Krav på hos Folket,
hos dem, der slagter Ofre, være sig Okser eller Småkvæg: Han
skal give Præsten Boven, Kæberne og Kaljunet.
4. Det første af dit Korn, din Most og din Olie og den første Uld
af dine Får skal du give ham.
5. Thi ham har HERREN din Gud udvalgt blandt alle dine Stammer, så
at han og hans Sønner altid skal gøre Præstetjeneste i HERRENs
Navn.

6. Når en Levit inden dine Porte et steds i Israel, hvor han har
haft sit Ophold, kommer til det Sted, HERREN udvælger det står
ham frit for at komme, hvis han vil
7. må han gøre Præstetjeneste i HERREN sin Guds Navn, lige så vel
som alle hans Brødre, de andre Leviter, der står for HERRENs
Åsyn der.
8. De skal nyde samme Ret, fraregnet hvad enhver er kommet til ved
Salg af sin Fædrenearv.

9. Når du kommer ind i det Land, HERREN din Gud vil give dig, må du
ikke lære at efterligne disse Folks Vederstyggeligheder.
10. Der må ingen findes hos dig, som lader sin Søn eller datter gå
igennem. Ilden, ingen, som driver Spådomskunst, tager Varsler,
er Sandsiger eller øver Trolddom,
11. ingen, som foretager Besværgelse eller gør Spørgsmål til Genfærd
og Sandsigerånder og henvender sig til de døde;
12. thi enhver, der gør sligt, er HERREN vederstyggelig, og for
disse Vederstyggeligheders Skyld er det, at HERREN din Gud
driver dem bort foran dig.
13. Ustraffelig skal du være for HERREN din Gud.
14. Thi disse Folk, som du skal drive bort, hører på dem, der tager
Varsler og driver Spådomskunst; men sligt har HERREN din Gud
ikke tilladt dig.
15. HERREN din Gud vil lade en Profet som mig fremstå af din Midte,
af dine Brødre; ham skal I høre på.
16. Således udbad du dig det jo af HERREN din Gud ved Horeb, den Dag
I var forsamlede, da du sagde: "Lad mig ikke mere høre HERREN
min Guds Røst og se denne vældige Ild, at jeg ikke skal dø!"
17. Da sagde HERREN til mig: "De har talt rettelig!
18. Jeg vil lade en Profet som dig fremstå for dem af deres Brødre
og lægge mine Ord i hans Mund, og han skal sige dem alt, hvad
jeg byder ham!
19. Og enhver, der ikke vil høre mine Ord, som han taler i mit Navn,
ham vil jeg kræve til Regnskab.
20. Men den Profet, der formaster sig til at tale noget i mit Navn,
som jeg ikke har pålagt ham at tale, eller taler i en anden Guds
Navn, den Profet skal dø!"
21. Og hvis du tænker ved dig selv: "Hvorledes skal vi kende det
Ord, HERREN ikke har talt?"
22. så vid: Hvad en Profet taler i HERRENs Navn, uden at det sker og
indtræffer, det er noget, HERREN ikke har talt. I Formastelighed
har Profeten udtalt det, og du skal ikke være bange for ham!

5.Mosebog 19

1. Når HERREN din Gud får udryddet de Folk, hvis Land HERREN din
Gud vil give dig, og du får dem drevet bort og har bosat dig i
deres Byer og Huse,
2. da skal du udtage dig tre Byer midt i dit Land, som HERREN din
Gud giver dig i Eje.
3. Du skal sætte Vejen til dem i Stand og dele dit Landområde, som
HERREN din Gud tildeler dig, i tre Dele, for at enhver
Manddraber kan ty derhen.
4. Men om de Manddrabere, der har Ret til at ty derhen for at redde
Livet, gælder følgende: Når nogen af Vanvare slår sin Næste
ihjel, uden at han i Forvejen har båret Nag til ham,
5. når således en går med sin Næste ud i Skoven for at fælde Træer,
og hans Hånd svinger Øksen for at fælde et Træ, og Jernet farer
ud af Skaftet og rammer hans Næste, så han dør, da må han ty til
en af disse Byer og redde Livet,
6. for at ikke Blodhævneren i Ophidselse skal sætte efter
Manddraberen og, fordi Vejen er for lang, indhente ham og slå
ham ihjel, skønt han ikke havde fortjent Døden, eftersom. han
ikke i Forvejen havde båret Nag til ham.
7. Derfor giver jeg dig dette Bud: Tre Byer skal du udtage dig!
8. Og dersom HERREN din Gud udvider dine Landemærker, som han
tilsvor dine Fædre, og giver dig hele det Land, han lovede at
give dine Fædre,
9. fordi du omhyggeligt overholder alle disse Bud, som jeg i Dag
pålægger dig, idet du elsker HERREN din Gud og vandrer på hans
Veje alle Dage, så skal du føje endnu tre Byer til disse tre,
10. for at der ikke skal udgydes uskyldigt Blod i dit Land, som
HERREN din Gud giver dig i Eje, så du pådrager dig Blodskyld.

11. Men når en Mand, som bærer Nag til sin Næste, lægger sig på Lur
efter ham, overfalder ham og slår ham ihjel, og han så flygter
til en af disse Byer,
12. skal hans Bys Ældste sende Bud og lade ham hente hjem derfra og
overgive ham i Blodhævnerens Hånd, og han skal lade sit Liv.
13. Skån ham ikke, men rens Israel for den uskyldiges Blod, at det
må gå dig vel.

14. Du må ikke flytte din Næstes Markskel, som tidligere Slægter har
sat, ved den Arvelod, du får tildelt i det Land, HERREN din Gud
vil give dig i Eje.

15. En enkelt kan ikke optræde som Vidne mod en Mand, når det angår
Misgerning eller Synd, hvad Synd det end er, han begår; kun på
to eller tre Vidners Udsagn kan en Sag afgøres.
16. Når et ondsindet Vidne optræder mod nogen og beskylder ham for
Lovbrud,
17. skal begge de stridende fremstille sig for HERRENs Åsyn, for de
Præster og Dommere, der er til den Tid,
18. og Dommerne skal undersøge Sagen grundigt, og hvis det viser
sig, at Vidnet er et falsk Vidne, der har aflagt falsk
Vidnesbyrd mod sin Broder,
19. så skal I gøre med ham, som han havde til Hensigt at gøre med
sin Broder; du skal udrydde det onde af din Midte.
20. Når da de andre hører det, vil de gribes af Frygt og ikke mere
øve en sådan Udåd i din Midte.
21. Du må ikke vise Skånsel: Liv for Liv, Øje for Øje, Tand for
Tand, Hånd for Hånd, Fod for Fod!

5.Mosebog 20

1. Når du drager i Krig mod din Fjende og får Øje på Heste, Vogne
og Krigsfolk, der er talrigere end du selv skal du ikke blive
bange for dem; thi HERREN din Gud er med dig, han, som førte dig
op fra Ægypten
2. Når I rykker ud til Kamp, skal Præsten træde frem og tale til
Folket,
3. og han skal sige til dem: "Hør, Israel! I rykker i Dag ud til
Kamp mod eders Fjender, lad ikke eders Hjerte være forsagt,
frygt ikke, forfærdes ikke og vær ikke bange for dem!
4. Thi HERREN eders Gud drager med eder for at stride for eder mod
eders Fjender og give eder Sejr."
5. Og Tilsynsmændene skal tale således til Folket: "Er der nogen,
som har bygget et nyt Hus og endnu ikke indviet det, må han have
Lov at vende hjem til sit Hus, for at ikke en anden skal indvie
det, om han falder i Slaget.
6. Og er der nogen, som har plantet en Vingård og ikke taget den i
Brug, må han have Lov at vende hjem til sit Hus, for at ikke en
anden skal tage den i Brug, om han falder i Slaget.
7. Og er der nogen, som har trolovet sig med en kvinde, men endnu
ikke taget hende til Hustru, må han have Lov at vende hjem til
sit Hus, for at ikke en anden skal tage hende til Hustru, om han
falder i Slaget."
8. Og Tilsynsmændene skal fremdeles tale til Folket og sige: "Er
der nogen, som er bange og forsagt, må han have Lov at vende
hjem til sit Hus, for at ikke hans Brødre skal blive forsagte,
som han selv er det!"
9. Når så Tilsynsmandene er færdige med at tale til Folket, skal
der sættes Høvedsmænd i Spidsen for Folket.

10. Når du rykker frem til Angreb på en By, skal du først tilbyde
den Fred.
11. Hvis den da tager mod Fredstilbudet og åbner sine Porte for dig,
skal alle Folk, som findes i den, være dine livegne og trælle
for dig
12. Vil den derimod ikke slutte Fred, men kæmpe med dig, da skal du
belejre den,
13. og når HERREN din Gud giver den i din Hånd, skal du hugge alle
af Mandkøn ned med Sværdet.
14. Men Kvinderne, Børnene, Kvæget og alt, hvad der er i Byen, alt,
hvad der røves i den, må du tage som Bytte, og du må gøre dig
til gode med det, som røves fra dine Fjender, hvad HERREN din
Gud giver dig.
15. Således skal du bære dig ad med alle de Byer, som ligger langt
fra dig og ikke hører til disse Folkeslags Byer her;
16. men i disse Folks Byer, som HERREN din Gud giver dig i Eje, må
du ikke lade en eneste Sjæl i Live.
17. På dem skal du lægge Band, på Hetiterne, Amoriterne, Kanånæerne,
Periiterne, Hiiterne og Jebusiteme, som HERREN din Gud har
pålagt dig,
18. for at de ikke skal lære eder at efterligne alle deres
Vederstyggeligheder, som de øver til Ære for deres Guder, så I
forsynder eder mod HERREN eders Gud.

19. Når du ved Belejringen af en By må holde den indesluttet i lang
Tid for at indtage den, må du ikke ødelægge de Træer, der hører
til den, ved at svinge Øksen imod dem; fra dem får du Føde ; dem
må du ikke hugge om; thi mon Markens Træer er Mennesker, at de
også skulde rammes af Belejringen?
20. Kun Træer, du ved, ikke bærer spiselig Frugt, må du ødelægge og
fælde for at bygge Belejringsværker mod den By, som er i Krig
med dig, til den falder.

5.Mosebog 21

1. Når man i det Land, HERREN din Gud vil give dig i Eje, finder en
liggende dræbt på Marken, uden at det vides, hvem der har slået
ham ihjel,
2. da skal dine Ældste og Dommere gå ud og måle Afstanden til de
Byer, som ligger rundt om den dræbte.
3. Derpå skal de Ældste i den By, der ligger nærmest ved den
dræbte, tage en Kvie, som ikke har været brugt til Arbejde eller
båret Åg,
4. og Byens Ældste skal trække Kvien ned i en dal med
stedserindende Vand, som ikke dyrkes og besåes, og der i Dalen
skal de sønderbryde Nakken på Kvien.
5. Så skal Præsterne, Levis Sønner, træde til thi dem har HERREN
din Gud udvalgt til sin Tjeneste og til at velsigne i HERRENs
Navn, og efter deres Ord skal al Trætte og enhver Sag, der
vedrører Legemsskade, afgøres
6. og alle de Ældste i den By, der ligger nærmest ved den dræbte,
skal tvætte deres hænder over Kvien, hvis Nakke blev sønderbrudt
i Dalen,
7. og bekende: "Vore Hænder har ikke udgydt dette Blod, og vore
Øjne har ikke set det!
8. Tilgiv, HERRE, dit Folk Israel, som du udløste, og lad ikke dit
Folk Israel undgælde for det uskyldige Blod!" Så skal der
skaffes dem Soning for Blodskylden.
9. Du skal skaffe det uskyldige Blod bort fra dig. Det skal gå dig
vel, når du gør, hvad der er ret i HERRENs Øjne.

10. Når du drager i Krig mod dine Fjender, og HERREN din Gud giver
dem i din Hånd, og du tager Fanger iblandt dem
11. og blandt Fangerne får Øje på en Kvinde, som ser godt ud, og får
Kærlighed til hende og ønsker at tage hende til Ægte,
12. da skal du føre hende ind i dit Hus, og hun skal klippe sit Hår
af, skære sine Negle,
13. aflægge sin Fangedragt og opholde sig en Månedstid i dit Hus og
græde over sin Fader og Moder. Så kan du gå ind til hende og
ægte hende, så hun bliver din Hustru.
14. Men hvis du ikke mere synes om hende, skal du give hende fri, du
må ikke sælge hende for Penge; du må ikke være hensynsløs imod
hende, eftersom du har krænket hende.

15. Når en Mand har to Hustruer, en han elsker, og en han
tilsidesætter, og de føder ham Sønner, både Yndlingshustruen og
den tilsidesatte, og den førstefødte er den tilsidesattes Søn,
16. så må Manden, når han skifter sin Ejendom mellem Sønnerne, ikke
give Yndlingshustruens Søn Førstefødselsretten til Skade for den
førstefødte, den tilsidesattes Søn.
17. Men han skal anerkende den førstefødte, den tilsidesattes Søn,
som førstefødt, og give ham dobbelt Del af alt, hvad han ejer;
thi han er Førstegrøden af hans Manddomskraft, og hans er
Førstefødselsretten.

18. Når nogen har en vanartet og genstridig Søn, der ikke vil adlyde
sine Forældres Røst og, selv når de trygler ham, ikke adlyder
dem,
19. så skal hans Forældre tage ham med Magt og føre ham ud til de
Ældste i hans By og til Porten der
20. og sige til Byens Ældste: "Vor Søn her er vanartet og
genstridig: han vil ikke adlyde os, men er en Ødeland og
Drukkenbolt."
21. Derpå skal alle Mændene i hans By stene ham til Døde. Således
skal du udrydde det onde af din Midte, og hele Israel skal høre
det og gribes af Frygt.

22. Når en Mand har gjort sig skyldig i en Synd, der straffes med
Døden, og aflives, og du hænger ham op i et Træ,
23. så må hans Lig ikke blive hængende Natten over i Træet; men du
skal begrave ham samme Dag; thi en hængt er en Guds Forbandelse,
og du må ikke gøre dit Land urent, som HERREN din Gud vil give
dig i Eje.

5.Mosebog 22

1. Når du ser din Broders Okse eller Får løbe løse om, må du ikke
undlade at tage dig af dem, men du skal bringe dem tilbage til
din Broder.
2. Og hvis din Broder ikke bor i Nærheden af dig, eller du ikke
ved, hvis byret er, skal du tage det ind i dit Hus, og det skal
være hos dig, indtil din Broder spørger efter det; så skal du
give ham det tilbage.
3. På samme Måde skal du forholde dig med hans Æsel, med hans
Klæder og med alt, hvad der bliver borte for din Broder, når du
finder det. Du må ikke undlade at tage dig af det.
4. Når du ser din Broders Okse eller Æsel styrte på Vejen, må du
ikke undlade at tage dig af dem, men du skal hjælpe ham med at
få dem op.

5. En kvinde må ikke bære Mandsdragt, og en Mand må ikke iføre sig
Kvindeklæder; thi enhver, der gør det, er HERREN din Gud en
Vederstyggelighed.

6. Når du på din Vej træffer på en Fuglerede i et Træ eller på
Jorden med Unger eller Æg, og Moderen ligger på Ungerne eller
Æggene, må du ikke tage Moderen sammen med Ungerne;
7. Ungerne kan du tage, men Moderen skal du lade flyve, for at det
må gå dig vel og du må få et langt Liv.

8. Når du bygger et nyt Hus, skal du sætte Rækværk om Taget, for at
du ikke skal bringe Blodskyld over dit Hus, hvis nogen falder
ned derfra.

9. Dut må ikke så to Slags Sæd i din Vingård, ellers hjemfalder det
hele til Helligdommen, både Sæden, du såede, og Udbyttet af
Vingården.
10. Du må ikke pløje med en Okse og et Æsel sammen.
11. Du må ikke bære Tøj, som er vævet både af Uld og Hør.

12. Du skal sætte Kvaster i de fire Hjørner af din Kappe, som du
hyller dig i.

13. Når en Mand efter at have ægtet en Kvinde og søgt Samkvem med
hende får Uvilje imod hende
14. og siger hende skammelige Ting på og udspreder ondt Rygte om
hende, idet han siger: "Jeg tog denne Kvinde til Ægte, men da
jeg havde Samkvem med hende, fandt jeg ikke hos hende Tegnet på,
at hun var Jomfru!"
15. så skal den unge Kvindes Forældre bringe Jomfrutegnet hen til
Byens Ældste i Byporten;
16. og Pigens Fader skal sige til de Ældste: "Jeg gav denne Mand min
Datter til Hustru, men han har fået Uvilje imod hende,
17. og nu siger han hende skammelige Ting på og siger: Jeg har ikke
hos din Datter fundet Tegnet på, at hun var Jomfru! Men her er
Jomfrutegnet!" Og dermed skal de brede Klædet ud for Byens
Ældste.
18. Da skal Byens Ældste tage Manden og revse ham;
19. og de skal pålægge ham en Bøde på hundrede Sekel Sølv og give
den unge Kvindes Fader dem, fordi han udspredte ondt Rygte om en
Jomfru i Israel. Og han skal beholde hende som Hustru og har
ikke Lov til at skille sig fra hende, så længe han lever.
20. Men hvis Beskyldningen er sand, hvis den unge kvindes Jomfrutegn
ikke findes,
21. skal man føre hende hen foran hendes Faders Husdør, og Mændene i
hendes By skal stene hende til Døde, fordi hun har begået en
Udåd i Israel ved at bedrive Hor i sin Faders Hus. Således skal
du udrydde det onde af din Midte.