Det Gamle Testamente af 1931:

D >> Det Danske Bibelselskab 1931. >> Det Gamle Testamente af 1931:

Pages:
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39 | 40 | 41 | 42 | 43 | 44 | 45 | 46 | 47 | 48 | 49 | 50 | 51 | 52 | 53 | 54 | 55 | 56 | 57 | 58 | 59 | 60 | 61 | 62 | 63 | 64 | 65 | 66 | 67 | 68 | 69 | 70 | 71 | 72 | 73 | 74 | 75 | 76 | 77 | 78 | 79 | 80 | 81 | 82 | 83 | 84 | 85 | 86 | 87 | 88 | 89 | 90 | 91 | 92 | 93 | 94 | 95 | 96 | 97 | 98 | 99 | 100 | 101 | 102 | 103 | 104 | 105 | 106 | 107 | 108 | 109 | 110 | 111 | 112 | 113 | 114 | 115 | 116 | 117 | 118

58. Hvis du ikke omhyggeligt handler efter alle denne Lovs Ord, som
står skrevet i denne Bog, og frygter dette herlige og
forfærdelige Navn, HERREN din Gud,
59. så skal HERREN sende uhørte Plager over dig og dit Afkom,svare
og vedholdende Plager og ondartede, vedholdende Sygdomme,
60. og lade alle Ægyptens Sygdomme, som du gruer for, komme over
dig, og de skal hænge ved dig;
61. ja endog alle mulige Sygdomme og Plager, som der ikke er skrevet
om i denne Lovbog, skal HERREN lade komme over dig, til du er
lagt øde.
62. Medens I før var talrige som Himmelens Stjerner, skal der kun
blive nogle få Mænd tilbage af eder, fordi du ikke adlød HERREN
din Guds Røst.
63. Og ligesom HERREN før havde sin Glæde af at gøre vel imod eder
og gøre eder mangfoldige, således skal HERREN da have sin Glæde
af at tilintetgøre eder og lægge eder øde, og t skal drives bort
fra det Land, du nu skal ind og tage i Besiddelse.
64. HERREN skal adsplitte dig blandt alle Folkeslagene fra den ene
Ende af Jorden til den anden, og der skal du dyrke fremmede
Guder, som hverken du eller dine Fædre før kendte til, Træ og
Sten;
65. og blandt disse Folk skal du ikke få Ro eller finde Hvile for
din Fod; thi der skal HERREN give dig et skælvende Hjerte,
udtærede Øjne og en vansdsmægtende Sjæl.
66. Det skal syne,s dig, som hang dit Liv i en Tråd; du skal ængstes
ved Dag og ved Nat og aldrig føle dig sikker på dit Liv.
67. Om Morgenen skal du sige: "Gid det var Aften!" Og om Aftenen:
"Gid det var Morgen!" Sådan Angst skal du gribes af, og så
forfærdeligt bliver det, dine Øjne får at se.
68. Og HERREN skal føre dig tilbage til Ægypten på Skibe, ad den
Vej, som jeg lovede dig, du aldrig mere skulde få at se; og der
skal I stille eder til Salg for eders Fjender som Trælle og
Trælkvinder, men der skal ingen være, som vil købe eder!

5.Mosebog 29

1. Det er den Pagts Ord, som HERREN bød Moses at slutte med
Israelitterne i Moabs Land foruden den Pagt, han havde sluttet
med dem ved Horeb.

2. Og Moses kaldte hele Israel sammen og sagde til dem: I har set
alt, hvad HERREN i Ægypten for eders Øjne gjorde ved Farao og
alle hans Tjenere og hele hans Land,
3. de store Prøvelser, I så med egne Øjne, disse store Tegn og
Undere.
4. Men hidindtil har HERREN ikke givet eder Hjerte til at forstå
med eller Øjne til at se med eller Ører til at høre med.
5. I fyrretyve År har jeg ført eder om i Ørkenen; eders Klæder blev
ikke slidt af Kroppen på eder, og dine Sko blev ikke slidt af
Fødderne på dig;
6. Brød fik I ikke at spise, og Vin og stærk Drik fik I ikke at
drikke, for at I skulde kende, at jeg er HERREN eders Gud.
7. Og da I kom til Stedet her, drog Kong Sihon af Hesjbon og Kong
Og af Basan ud til Kamp imod os, men vi slog dem
8. og erobrede deres Land og gav Rubeniterne og Gaditerne og
Manasses halve Stamme det til Arvelod.

9. Tag derfor Vare på denne Pagts Ord og gør efter dem, for at I
kan få Lykke til al eders Gerning.
10. I står i Dag alle for HERREN eders Guds Åsyn, eders
Stammeoverhoveder, Dommere, Ældste og Tilsynsmænd, hver Mand i
Israel,
11. eders Småbørn og Hustruer og de fremmede, der opholder sig i din
Lejr, både dine Brændehuggere og Vandbærere,
12. for at indtræde i HERREN din Guds Pagt og det Edsforbund, HERREN
din Gud.i Dag slutter med dig,
13. for at han i dag kan gøre dig til sit Folk, så han bliver din
Gud, som han lovede dig og tilsvor dine Fædre, Abraham, Isak og
Jakob.
14. Og ikke med eder alene slutter jeg denne Pagt og dette
Edsforbund,
15. men både med dem, der i Dag står her hos os for HERREN vor Guds
Åsyn, og med dem, der i Dag ikke er til Stede hos os her.

16. Thi I ved jo selv, at vi boede i Ægypten, og at vi drog igennem
de forskellige Folkeslags Lande,
17. og I så deres væmmelige Guder og de Afgudsbilleder af Træ og
Sten, af Sølv og Guld, som de har.
18. Så lad der da ikke iblandt eder findes nogen Mand eller Kvinde,
Slægt eller Stamme, hvis Hjerte i Dag vender sig bort fra HERREN
vor Gud, så de går hen og dyrker disse Folks Guder; lad der ikke
iblandt eder nådes nogen Rod, hvoraf Gift og Malurt vokser op,
19. så at han, når han hører dette Edsforbunds Ord, i sit Hjerte
lover sig selv alt godt og tænker: "Det skal nok gå mig vel,
selv om jeg vandrer med genstridigt Hjerte!" Thi så vil han
ødelægge både frodigt og tørt.
20. HERREN vil ikke tilgive den Mand, nej, hans Vrede og Nidkærhed
skal blusse op mod sådan en Mand, og al den Forbandelse, der er
optegnet i denne Bog, vil lægge sig på ham, og HERREN vil
udslette hans Navn under Himmelen!
21. HERREN vil udskille ham af alle Israels Stammer og bringe Ulykke
over ham i Overensstemmelse med alle de Pagtens Forbandelser,
som er skrevet i denne Lovbog.
22. Og når den kommende Slægt, eders Børn, der kommer efter eder.
og de fremmede, der kommer langvejsfra, ser de Plager, der har
ramt dette Land, og de Sygdomme, HERREN har hjemsøgt det med,
23. Svovl og Salt, hele Landet afsvedet, så det ikke kan tilsåes og
ingen Afgrøde give, og ingen Urter kan gro deri, som dengang
Sodoma og Gomorra, Adma og Zebojim blev ødelagt, da HERREN lod
dem gå under i sin Vrede og Harme, da skal de spørge,
24. og alle Folkeslag skal spørge: "Hvorfor har HERREN handlet
således med dette Land? Hvorledes hænger det sammen med denne
vældige Vredesglød?"
25. Så skal man svare: "Det er, fordi de sveg den Pagt, HERREN,
deres Fædres Gud, havde sluttet med dem, da han førte dem ud af
Ægypten,
26. og gik hen og dyrkede fremmede Guder og tilbad dem, Guder, som
de ikke før havde kendt til, og som han ikke havde tildelt dem;
27. derfor blussede HERRENs Vrede op imod dette Land, så han lod al
den Forbandelse, som er optegnet i denne Bog, komme over det,
28. og derfor oprykkede han dem fra deres Land i Vrede og Harme og
heftig Forbitrelse og slængte dem ud i et fremmed Land, som det
nu er sket."

29. De skjulte Ting er for HERREN vor Gud, men de åbenbare er for os
og vore Børn evindelig, at vi må lære at handle efter alle denne
Lovs Ord!

5.Mosebog 30

1. Men når alt dette kommer over dig, både Velsignelser og
Forbandelsen, som jeg har forelagt dig, og du lægger dig det på
Sinde ude blandt alle de Folkeslag, HERREN din Gud forstøder dig
hen iblandt,
2. og tillige med dine Børn af hele dit Hjerte og hele din Sjæl
omvender dig til HERREN din Gud og adlyder hans Røst i alt, hvad
jeg i. Dag byder dig,
3. så vil HERREN din Gud vende din Skæbne og forbarme sig over dig
og samle dig fra alle de Folk, HERREN din Gud, spreder dig
iblandt.
4. Om så dine forstødte befinder sig ved Himmelens Ende, vil HERREN
din Gud samle dig sammen og hente dig derfra.
5. Og HERREN din Gud vil føre dig ind i det Land, dine Fædre havde
i Eje, og du skal få det i Eje, og han vil gøre dig endnu
lykkeligere og talrigere end dine Fædre.
6. Og HERREN din Gud vil omskære dit Hjerte og dit Afkoms Hjerte,
så du elsker HERREN din Gud" af hele dit Hjerte og hele din
Sjæl, for at du må leve.
7. Og HERREN din Gud vil bringe alle dine Forbandelser over dine
Fjender og Avindsmænd, der har forfulgt dig.
8. Da skal du omvende dig og adlyde HERREN din Guds Røst og handle
efter alle hans Bud, som jeg i Dag pålægger dig.
9. Og HERREN din Gud vil give dig Overflod i alt, hvad du tager dig
for, Overflod af dit Livs, dit Kvægs og din Jords Frugt; thi
HERREN skal atter komme til at glæde sig over dig til dit
Bedste, som han glædede sig over dine Fædre,
10. fordi du adlyder HERREN din Guds Røst og holder hans Bud og
Anordninger, der er optegnet i denne Lovbog, fordi du af hele
dit Hjerte og hele din Sjæl omvender dig til HERREN din Gud.

11. Thi Budet, som jeg i Dag pålægger dig, er dig ikke ufatteligt og
er heller ikke langt borte.
12. Det er ikke i Himmelen, så du måtte sige: "Hvem skal stige op
til Himmelen for os og hente det ned til os og kundgøre os det,
så vi kan handle derefter?"
13. Ikke heller er det hinsides Havet, så du måtte sige: "Hvem skal
drage over Havet for os og hente det til os og kundgøre os det,
så vi kan handle derefter?"
14. Nej, Ordet er dig ganske nær, i din Mund og i dit Hjerte, så du
kan handle derefter.

15. Se, jeg forelægger dig i Dag Livet og Lykken, Døden og Ulykken!
16. Hvis du lyder HERREN din Guds Bud, som jeg i Dag pålægger dig,
så at du elsker HERREN din Gud og vandrer på hans Veje og holder
hans Bud, Anordninger og Lovbud, så skal du leve og blive
mangfoldig, og HERREN din Gud vil velsigne dig i det Land, du
skal ind og tage i Besiddelse.
17. Men hvis dit Hjerte vender sig bort, og:du ikke er lydig, men
lader dig forføre til at tilbede fremmede Guder og dyrke dem,
18. så kundgør jeg eder i Dag, at I visselig skal gå til Grunde; I
skal ikke komme til at leve længe i det Land, du skal ind og
tage i Besiddelse efter at være gået over Jordan.
19. Jeg tager i Dag Himmelen og Jorden til Vidne mod eder på, at jeg
har forelagt eder Livet og Døden, Velsignelsen og
Forbandelsen. Så vælg da Livet, for at du og dit Afkom må leve,
20. idet du elsker HERREN din Gud og adlyder hans Røst og hænger ved
ham; thi deraf afhænger dit Liv og Tallet på de Dage, du kommer
til at bo i det Land, HERREN svor at ville give dine Fædre,
Abraham, Isak og Jakob.

5.Mosebog 31

1. Da Moses var færdig med at tale disse Ord til hele Israel,
2. sagde han til dem: "Jeg er nu 12O År gammel og kan ikke mere
færdes som før; og HERREN har sagt til mig: Du skal ikke komme
over Jordan der!
3. Men HERREN din Gud vil selv drage over i Spidsen for dig, han
vil udrydde disse Folkeslag for dig, så du kan tage deres Land i
Besiddelse. Og Josua skal drage over i Spidsen for dig, som
HERREN har sagt.
4. Og HERREN skal handle med dem, som han handlede med
Amoriterkongerne Sibon og Og og med deres Land, som han ødelagde;
5. og HERREN skal give dem i eders Magt, og l skal handle med dem i
Overensstemmelse med alle de Bud, jeg gav eder.
6. Vær frimodige og stærke, frygt ikke og forfærdes ikke for dem;
thi HERREN din Gud vil selv drage med dig; han vil ikke slippe
og ikke forlade dig!"

7. Derpå lod Moses Josua kalde og sagde til ham i hele Israels
Nærværelse: "Vær frimodig og stærk; thi du skal føre dette folk
ind i det Land, HERREN svor at ville give deres Fædre, og give
dem det i Eje.
8. HERREN selv vil gå foran dig, han vil være med dig og ikke
slippe eller forlade dig; frygt derfor ikke og vær ikke bange!"

9. Derpå nedskrev Moses denne Lov og overgav den til Præsterne,
Levis Sønner, der bar HERRENs Pagts Ark, og til alle Israels
Ældste.
10. Og Moses bød dem: "Hvergang der er gået syv År, i Friåret, på
Løvhyttefesten,
11. når hele Israel kommer for at stedes for HERREN din Guds Åsyn på
det Sted, han udvælger, skal du læse denne Lov højt for hele
Israel.
12. Kald da Folket sammen, Mænd, Kvinder og Børn og de fremmede, som
bor inden dine Porte, for at de kan høre og lære at frygte
HERREN eders Gud og omhyggeligt handle efter alle denne Lovs
Ord;
13. og deres Børn,som endnu ikke har lært den at kende, skal høre
den og lære at frygte HERREN eders Gud, alle de Dage I lever i
det Land, som I skal ind og tage i Besiddelse efter at være gået
over Jordan!"

14. Derpå sagde HERREN til Moses: "Nu nærmer Tiden sig, da du skal
dø. Kald derfor Josua bid og stil eder i Åbenbaringsteltet, for
at jeg kan give ham mine Befalinger!" Og Moses og Josua gik hen
og stillede sig i Åbenbaringsteltet.
15. Da åbenbarede HERREN sig i teltet i en Skystøtte, og Skystøtten
stillede sig ved Teltets Indgang.

16. Derpå sagde HERREN til Moses: "Når du har lagt dig til Hvile
hos dine Fædre, vil dette Folk give sig til at bole med fremmede
Guder, det Lands Guder, det kommer til, og det vil forlade mig
og bryde min Pagt, som jeg har sluttet med det.
17. Men til den Tid skal min Vrede blusse op imod det, og jeg vil
forlade dem og skjule mit Åsyn for dem; det skal ædes op, og
mange Ulykker og Trængsler skal ramme det.Til den Tid skal det
sige: Mon det ikke er, fordi min Gud ikke er i min Midte, at
disse Ulykker har ramt mig?
18. Og jeg vil til den Tid helt skjule mit Åsyn for det for alt det
ondes Skyld, det øvede, da det vendte sig til fremmede Guder.
19. Så skriv nu denne Sang op, lær Israelitterne den og læg den i
deres Mund, for at denne Sang kan være mit Vidne mod
Israelitterne.
20. Thi jeg vil føre dem ind i det Land, jeg tilsvor deres Fædre, et
Land, der flyder med Mælk og Honning; men når det har spist sig
mæt og mæsket sig, vil det vende sig til fremmede Guder og dyrke
dem, og det vil ringeagte mig og bryde min Pagt.
21. Når da Ulykker og Trængsler i Mængde rammer det, skal denne Sang
være det et Vidne; thi aldrig må den dø på dets Afkoms
Læber. Jeg ved jo, hvad de pønser på allerede nu, før jeg har
ført dem ind i det Land, jeg tilsvor deres Fædre."
22. Da skrev Moses på den Dag denne Sang op og lærte Israelitterne
den.

23. Derpå bød han Josua, Nuns Søn, og sagde: "Vær frimodig og stærk;
thi du skal føre Israelitterne ind i det Land, jeg tilsvor
dem. Jeg vil være med dig!"

24. Da Moses var færdig med at nedskrive denne Lovs Ord fra Ende til
anden i en Bog,
25. bød han Leviterne, der bar HERRENs Pagts Ark:
26. "Tag denne Lovbog og læg den ved Siden af HERREN eders Guds
Pagts Ark, for at den der kan være Vidne imod dig;
27. thi jeg keder din Genstridighed og Halsstarrighed. Se, endnu i
mit levende Live har I været genstridige mod HERREN, hvor meget
mere da ikke, når jeg er død!
28. Kald nu alle eders Stammers Ældste og eders Tilsynsmænd sammen
hos mig, for at jeg kan fremsige disse Ord for dem og kalde
Himmelen og Jorden til Vidne imod dem:
29. Thi jeg ved, at når jeg er død, vil t handle ilde og vige bort
fra den Vej, jeg har anvist eder, og Ulykken skal ramme eder i
de kommende Tider, fordi l gør, hvad der er ondt i HERRENs Øjne,
og krænker ham med eders Hænders Gerning."

30. Derpå fremsagde Moses denne Sang fra Ende til anden for hel
Israels Forsamling:

5.Mosebog 32

1. Lyt til, I Himle, lad mig tale, Jorden høre mine Ord!

2. Lad dryppe som Regn min Lære, lad flyde som Dug mit Ord, som
Regnskyl på unge Spirer, som Regnens Dråber på Græs.
3. Thi HERRENs Navn vil jeg forkynde, Ære skal I give vor Gud!

4. Han er Klippen, fuldkomment hans Værk, thi alle hans Veje er
Retfærd! En trofast Gud, uden Svig, retfærdig og sanddru er Han.
5. Skændselsmennesker sveg ham, en forvent og vanartet Slægt.
6. Er det sådan, I lønner HERREN? Du tåbelige, uvise Folk! Er han
ej din Fader og Skaber, den, som gjorde og danned dig?

7. Kom Fortidens Dage i Hu, agt på henfarne Slægters År; spørg din
Fader, han skal berette, dine gamle, de skal fortælle dig!
8. Da den Højeste gav Folkene Eje, satte Skel mellem Menneskenes
Børn, bestemte han Folkenes Grænser efter Tallet på Guds Sønner,
9. men HERRENs Del blev Jakob, Israel hans tilmålte Lod.
10. Han fandt det i Ørkenlandet, i Ødemarken, blandt Ørkenens Hyl;
han værnede det med vågent Øje og vogtede det som sin Øjesten.
11. Som Ørnen, der purrer sin Yngel ud og svæver over sine Unger,
løftede han det på sit Vingefang og bar det på sine Vinger.
12. HERREN var dets eneste Fører, ingen fremmed Gud var hos ham.
13. Han lod det færdes over Landets Høje, nærede det med Markens
Frugter, lod det suge Honning af Klippen og Olie af Bjergets
Flint,
14. Surmælk fra Køer, Mælk fra Småkvæg, dertil Fedt af Lam og Vædre,
af Tyre fra Basan og Bukke og Hvedens Fedme tillige, og Drueblod
drak du, Vin.

15. Men da Jesjurun blev fed, slog han bagud, du blev fed, du blev
tyk, du blev mæsket; da forskød han Gud, sin Skaber, lod hånt om
sin Frelses Klippe.
16. De æggede ham med fremmede, med Vederstyggeligheder tirrede de
ham;
17. de ofred til Dæmoner, der ej er Guder, til Guder, de ej før
kendte til; til nye, der nys var kommet frem, og som ej eders
Fædre frygtede.
18. Klippen, der avled dig, slog du af Tanke og glemte den Gud, der
fødte dig!

19. Da HERREN så det, forstødte han dem af Græmmelse over sine Børn
20. og sagde: "Jeg vil skjule mit Åsyn for dem og se, hvad Ende det
tager med dem; thi de er en bundfalsk Slægt, Børn, som er uden
Troskab;
21. de ægged mig med det der ikke er Gud, tirrede mig ved deres
tomme Gøgl: Jeg vil ægge dem med det, der ikke er et Folk, tirre
dem ved et Folk af Dårer.
22. Thi der flammer en Ild i min Vrede, som brænder til Dødsrigets
Dyb; den fortærer Jorden med dens Grøde og antænder Bjergenes
Grunde.
23. Jeg hober Ulykker over dem og opbruger mine Pile imod dem.
24. De udmagres af Sult og hentæres af Pestglød og giftig Sot; så
sender jeg Vilddyrs Tænder og Slangers Gift imod dem.
25. Ude slår Sværdet Børnene ned og inde i Kamrene Rædselen både
Yngling og Jomfru, diende Børn og grånende Mænd.

26. Jeg satte mig for at blæse dem bort og slette deres Minde blandt
Mennesker ud,
27. men jeg frygtede, at Fjenden skulde volde mig Græmmelse, deres
Avindsmænd tage fejl og tænke: Det var vor egen Hånd, der var
stærk, ej HERREN, der gjorde alt dette.
28. Thi de er et rådvildt Folk, og i dem er der ikke Forstand.
29. Var de vise, forstod de det og indså, hvad der venter dem selv!
30. Hvor skulde een kunne forfølge tusind, og to slå ti Tusind på
Flugt, hvis ikke deres klippe havde solgt dem og HERREN givet
dem til Pris!
31. Thi deres Klippe er ikke som vor, det ved vore Fjender bedst
selv!
32. Thi fra Sodoma stammer deres Vinstok og fra Gomorras Marker;
deres Druer er giftige Druer, og beske er deres Klaser;
33. som Dragegift er deres Vin, som Øglers gruelige Edder.
34. Er ej dette forvaret hos mig, forseglet i mine Gemmer
35. til Hævnens og Regnskabets Dag, den Stund, deres Fod skal vakle?
Thi deres Undergangs Dag stunder til; hvad der venter dem,
kommer i Hast."
36. Thi Ret skaffer HERREN sit Folk og forbarmer sig over sine
Tjenere, thi han ser, deres kraft er brudt, det er ude med hver
og en.
37. Da spørger han: "Hvor er nu deres Gud, Klippen, på hvem de
forlod, sig,
38. som åd deres, Slagtofres Fedme og drak deres Drikofres Vin? Lad
dem rejse sig og hjælpe eder, lad dem være eder et Skjul!
39. Erkend nu, at jeg, jeg er Gud uden anden Gud ved min Side. Jeg
døder, jeg gør levende, jeg sårer, og jeg læger, "g ingen kan
frelse fra min Hånd.
40. Thi jeg løfter min Hånd mod Himlen og siger: Så sandt jeg lever
evindelig,
41. jeg hvæsser mit lynende Sværd, og min Hånd tager fat på Dommen,
jeg hævner mig på mine Fjender, øver Gengæld mod mine
Avindsmænd.
42. Mine Pile gør jeg drukne af Blod, og mit Sværd skal svælge i
Kød, i faldnes og fangnes Blod og fjendtlige Høvdingers
Hoveder!"

43. I Folkeslag, pris hans Folk, thi han hævner sine Tjeneres Blod;
han hævner sig på sine Fjender, og skaffer sit Folks Land
Soning!

44. Og Moses kom og fremsagde hele denne Sang for Folket, han og
Josua, Nuns Søn.
45. Og da Moses var færdig med at fremsige alle disse Ord for hele
Israel,
46. sagde han til dem: "Læg eder alle de Ord på Sinde, som jeg i Dag
har vidnet imod eder, for at du kan pålægge dine Sønner dem, at
de omhyggeligt må handle efter alle denne Lovs Bud;
47. thi det er ikke tomme Ord uden Betydning for eder, men af dem
afhænger eders Liv, og ved at følge det Ord skal I få et langt
Liv i det Land, som l skal ind og tage i Besiddelse efter at
være gået over Jordan."

48. Selv samme Dag talede HERREN til Moses og sagde:
49. "Stig op på Abarimbjerget der, Nebobjerget i Moabs Land over for
Jeriko, og se ud over Kana'ans Land, som jeg vil give
Israelitterne i Eje!
50. Og så skal du dø på det Bjerg, du bestiger, og samles til din
Slægt, ligesom din Broder Aron døde på Bjerget Hor og samledes
til sin Slægt,
51. fordi I handlede troløst imod mig iblandt Israelitterne ved
Merihat Kadesjs Vand i Zins Ørken, fordi I ikke helligede mig
iblandt Israelitterne.
52. Thi her ovre fra skal du se ud over Landet, men du skal ikke
komme derind, ind i det Land, jeg vil give Israelitterne!

5.Mosebog 33

1. Dette er den Velsignelse, hvormed den Guds Mand Moses velsignede
Israel før sin Død
2. Han sagde: HERREN kom fra Sinaj, fra Seir fremstråled han for
dem, brød frem i Lysglans fra Parans Bjerge og kom fra Meribat
Kadesj. Ved hans højre lued Ild dem i Møde.
3. Visselig, han elsker sit Folk, alle hans hellige er i hans
Hænder; og de sætter sig ved din Fod og tager mod Ord fra dig.
4. En Lov har Moses pålagt os. Hans Eje er Jakobs Forsamling,
5. og han blev Konge i Jesjurun, da Folkets Høvdinger kom sammen,
og Israels Stammer forsamled sig.

6. Måtte Ruben leve og ikke dø, hans Mænd blive dog et Tal!

7. Og disse Ord sagde han om Juda: Hør, HERRE, Judas Råb og lad ham
komme til sit Folk! Strid for ham med dine Hænder, vær ham en
Hjælp mod hans Fjender!

8. Om Levi sagde han: Giv Levi dine Tummim, din Yndling dine Urim,
ham, som du prøved ved Massa og bekæmped ved Meribas Vand,
9. som sagde om sin Fader: "Jeg så ham aldrig!" som ikke brød sig
om sine Brødre og ikke kendtes ved sine Sønner, thi de holdt dit
Ord og holdt fast ved din Pagt.
10. De skal lære Jakob dine Lovbud og Israel din Lov, bringe
Offerduft op i din Næse og Helofre på dine Altre.
11. Velsign, o HERRE, hans Kraft, find Behag i hans Hænders Værk.
Knus Lænderne på hans Fjender, på hans Avindsmænd, så de ej
rejser sig mer!

12. Om Benjamin sagde han: Benjamin er HERRENs Yndling, han bor
bestandig i Tryghed, den Højeste skærmer ham og bor imellem hans
Skrænter.

13. Om Josef sagde han: Hans Land er velsignet af HERREN med det
kosteligste fra Himlen oventil og fra Dybet, som ruger for
neden,
14. med det kosteligste, Solen frembringer, med det kosteligste,
Måneskifterne fremkalder,
15. med det bedste fra de ældgamle Bjerge og det kosteligste fra de
evige Høje,
16. med det kosteligste af Jorden og dens Fylde og Nåde fra ham, der
boede i Tornebusken. Det skal komme over Josefs Hoved, over
Issen på ham, som er Hersker blandt sine Brødre.
17. Som den unge Okses er hans Højhed, som Vildoksens er hans Horn;
med dem nedstøder han Folkene, så vidt som Jorden strækker
sig. Sådan er Efraims Titusinder, sådan er Manasses Tusinder!

18. Om Zebulon sagde han: Glæd dig, Zebulon, over din Udfart, du,
Issakar, over dine Telte!
19. Til Bjerget stævner de Folkeslag, der ofrer de Retfærds Ofre,
thi Havets Overflod dier de og Havsandets skjulteste Skatte!

20. Om Gad sagde han: Priset være han, der skaffer Plads for Gad!
Han ligger som en Løve og flænger både Arme og Hjerneskal;
21. han udså sig en Forlodsdel, thi der tilfaldt hans Lod ham. Og
Folkets Høvdinger samled sig. Han fuldbyrdede HERRENs Ret og
hans Beslutninger sammen med Israel!

22. Om Dan sagde han: Dan er en Løveunge, som springer frem fra
Basan.

23. Om Naftali sagde han: Naftali er mæt af Nåde og fuld af HERRENs
Velsignelse, Søen og Søvejen har han i Eje.

24. Om Aser sagde han: Aser være den velsignede blandt Sønnerne, han
være sine Brødres Yndling og dyppe sin Fod i Olie!
25. Dine Portslåer er Jern og Kobber, som dine dage skal din Styrke
være.

26. Der er ingen som Jesjuruns Gud, der farer frem over Himmelen for
at hjælpe dig, over Skyerne i sin Højhed!
27. Den evige Gud er en Bolig, og hernede er de evige Arme. Fjenden
drev han bort for dit Åsyn og sagde: "Tilintetgør dem!"

28. Så kom Israel til at bo i Tryghed, Jakobkilden for sig selv, i
et Land med Korn og Most, ja, hvis Himmel drypper med Dug.
29. Held dig, Israel, hvo er som du, et Folk, der får Sejr ved
HERREN! Han er din Frelses Skjold, haner din Højheds Sværd. Dine
Fjender slesker for dig, over deres Høje skrider du frem.