Det Gamle Testamente af 1931:

D >> Det Danske Bibelselskab 1931. >> Det Gamle Testamente af 1931:

Pages:
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39 | 40 | 41 | 42 | 43 | 44 | 45 | 46 | 47 | 48 | 49 | 50 | 51 | 52 | 53 | 54 | 55 | 56 | 57 | 58 | 59 | 60 | 61 | 62 | 63 | 64 | 65 | 66 | 67 | 68 | 69 | 70 | 71 | 72 | 73 | 74 | 75 | 76 | 77 | 78 | 79 | 80 | 81 | 82 | 83 | 84 | 85 | 86 | 87 | 88 | 89 | 90 | 91 | 92 | 93 | 94 | 95 | 96 | 97 | 98 | 99 | 100 | 101 | 102 | 103 | 104 | 105 | 106 | 107 | 108 | 109 | 110 | 111 | 112 | 113 | 114 | 115 | 116 | 117 | 118

5.Mosebog 34

1. Derpå steg Moses fra Moabs Sletter op på Nebobjerget, til Toppen
af Pisga, lige over for Jeriko; og HERREN Ind ham skue ud over
hele Landet: Gilead lige til Dan,
2. hele Naftali, Efraims og Manasses Land, hele Judas Land indtil
Havet i Vest,
3. Sydlandet og Jordanegnen, Sænkningen ved Jeriko, Palmestaden,
lige til Zoar.
4. Og HERREN sagde til ham: "Det er det Land, jeg tilsvor Abraham,
Isak og Jakob, da jeg sagde: Dit Afkom vil jeg give det! Nu har
jeg ladet dig skue ud over det med dine egne Øjne; men du skal
ikke drage derover"

5. Og Moses, HERRENs Tjener, døde der i Moabs Land, som HERREN
havde sagt.
6. Og han begravede ham i Dalen i Moab lige over for Bet Peor.
Indtil denne Dag har intet Menneske kendt hans Grav.
7. Moses var 120 År, da han døde; hans Øje var ikke sløvet og hans
Livskraft ikke svundet.
8. Og Israelitterne græd over Moses i tredive Dage på Moabs
Sletter, indtil Tiden for Dødeklagen over Moses var til Ende.
9. Og Josua, Nuns Søn, var fuld af Visdoms Ånd, fordi Moses havde
lagt sine Hænder på ham, og Israelitterne adlød ham og gjorde,
som HERREN havde pålagt Moses.

10. Men i Israel opstod der ikke mere en Profet som Moses, hvem
HERREN omgikkes Ansigt til Ansigt,
11. når der ses hen til alle de Tegn og Undere, HERREN Ind ham
udføre i Ægypten over for Farao, alle hans Tjenere og hele hans
Land,
12. og til den vældige Kraft og alt det forfærdelige og store, Moses
udførte i hele Israels Påsyn.

Josua

Josua 1

1. Efter at HERRENs Tjener Moses var død, sagde HERREN til Moses's
Medhjælper Josua, Nuns Søn:
2. "Min Tjener Moses er død; bryd nu op tillige med hele dette Folk
og gå over Jordan derhenne til det Land, jeg vil give dem,
Israeliterne.
3. Ethvert Sted, eders Fod betræder, giver jeg eder, som jeg lovede
Moses.
4. Fra Ørkenen og Libanon til den store Flod, Eufratfloden, hele
Hetiternes Land, og til det store Hav i Vest skal eders
Landemærker nå.
5. Så længe du lever, skal det ikke være muligt for nogen at holde
Stand imod dig; som jeg var med Moses, vil jeg være med dig; jeg
vil ikke slippe dig og ikke forlade dig.
6. Vær frimodig og stærk, thi du skal skaffe dette Folk det Land i
Eje, som jeg tilsvor deres Fædre at ville give dem.
7. Vær kun helt frimodig og stærk. så du omhyggeligt handler efter
hele den Lov, min Tjener Moses pålagde dig, vig ikke derfra til
højre eller venstre, for at du må have Lykken med dig i alt,
hvad du tager dig for.
8. Denne Lovbog skal ikke vige fra din Mund, og du skal grunde over
den Dag og Nat, for at du omhyggeligt kan handle efter alt, hvad
der står skrevet i den; thi da vil det gå dig vel i al din Færd,
og Lykken vil følge dig.
9. Har jeg ikke budt dig: Vær frimodig og stærk; vær ikke bange og
bliv ikke forfærdet, thi HERREN din Gud er med dig i alt, hvad
du tager dig for!"

10. Josua bød derpå Folkets Tilsynsmænd:
11. "Gå omkring i Lejren og byd Folket: Sørg for Rejsetæring, thi om
tre Dage skal I gå over Jordan derhenne for at drage ind og tage
det Land i Besiddelse, som HERREN eders Gud vil give eder i
Eje!"
12. Men til Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme sagde
Josua:
13. "Husk på, hvad HERRENs Tjener Moses bød eder, da han sagde:
HERREN eders Gud bringer eder nu til Hvile og giver eder Landet
her!
14. Eders Kvinder og Børn og Kvæg skal blive i det Land, Moses gav
eder hinsides Jordan; men I selv, alle våbenføre, skal væbnet
drage over i Spidsen for eders Brødre og hjælpe dem,
15. indtil HERREN har bragt eders Brødre til Hvile ligesom eder, når
også de har taget det Land i Besiddelse, som HERREN eders Gud
vil give dem. Så kan I vende tilbage til eders eget Land og tage
det i Besiddelse, det, som HERRENs Tjener Moses gav eder østpå
hinsides Jordan!"
16. Da svarede de Josua: "Alt, hvad du har pålagt os, vil vi gøre,
og vi vil gå overalt, hvor du sender os;
17. som vi har adlydt Moses i alt, vil vi adlyde dig. Måtte kun
HERREN din Gud være med dig, som han var med Moses!
18. Enhver, som sætter sig op imod dine Befalinger og ikke adlyder
dine Ord i alt, hvad du pålægger ham, skal dø. Vær kun modig og
uforsagt!"

Josua 2

1. Josua, Nuns Søn, udsendte hemmeligt fra Sjittim to Mænd som
Spejdere med den Befaling: "Gå hen og undersøg Landet, særlig
Jeriko!" De gav sig da på Vej og kom ind i et Hus til en Skøge
ved Navn Rahab, og der lagde de sig til Hvile.
2. Da blev der meldt Kongen af Jeriko: "Se, der er kommet nogle
israelitiske Mænd hertil i Nat for at udspejde Landet!"
3. Og Kongen af Jeriko sendte Bud til Rahab og lod sige: "Udlever
de Mænd, som er kommet til dig; thi de er kommet for at udspejde
hele Landet!"
4. Men Kvinden tog og skjulte de to Mænd og sagde: "Ja, Mændene kom
ganske vist til mig, men jeg vidste ikke, hvor de var fra;
5. og da Porten skulde lukkes i Mørkningen, gik Mændene bort. Jeg
ved ikke, hvor de gik hen! Sæt hurtigt efter dem, så kan I
indhente dem!"
6. Men hun havde ført dem op på Taget og skjult dem under
Hørstænglerne, som hun havde bredt ud på Taget.
7. Mændene satte så efter dem ad Vejen til Jordan hen til
Vadestederne, og Porten blev lukket, så snart Forfølgerne var
udenfor.
8. Før de to Mænd endnu havde lagt sig, kom hun op på Taget til
dem;
9. og hun sagde til dem: "Jeg ved, at HERREN har givet eder Landet,
thi vi er grebet af Rædsel for eder, og alle Landets Indbyggere
er skrækslagne over eder.
10. Thi vi har hørt, hvorledes HERREN lod Vandet i det røde Hav
tørre bort foran eder, da I drog ud af Ægypten, og hvad I gjorde
ved de to Amoriterkonger hinsides Jordan, Sihon og Og, på hvem I
lagde Band.
11. Da vi hørte det, blev vi slaget af Rædsel og tabte alle Modet
over for eder; thi HERREN eders Gud er Gud oppe i Himmelen og
nede på Jorden.
12. Men tilsværg mig nu ved HERREN, at I vil vise Godhed mod mit
Fædrene hus, ligesom jeg har vist Godhed mod eder, og giv mig et
sikkert Tegn på,
13. at I vil lade min Fader og Moder, mine Brødre og Søstre og alt,
hvad deres er, blive i Live og redde os fra Døden!"
14. Da sagde Mændene til hende: "Vi indestår med vort Liv for eder,
hvis du ikke røber vort Forehavende; og når HERREN giver os
Landet, vil vi vise dig Godhed og Trofasthed!"

15. Derpå hejsede hun dem med et Reb ned gennem Vinduet, thi hendes
Hus lå ved Bymuren, og hun boede ved Muren;
16. og hun sagde til dem: "Gå ud i Bjergene, for at eders Forfølgere
ikke skal træffe eder, og hold eder skjult der i tre Dage,
indtil eders Forfølgere er vendt tilbage; efter den Tid kan I gå
eders Vej!"
17. Mændene sagde til hende: "På denne Måde vil vi bære os ad med at
holde den Ed, du har ladet os sværge
18. Når vi kommer ind i Landet, skal du binde denne røde Snor fast i
det Vindue, du har hejst os ned igennem, og så skal du samle din
Fader og din Moder, dine Brødre og hele dit Fædrenehus hos dig i
Huset.
19. Enhver, som så går uden for din Husdør, må selv tage Ansvaret
for sit Liv, uden at der falder Skyld på os; men hvis der lægges
Hånd på nogen af dem, som bliver i Huset hos dig, hviler
Ansvaret på os.
20. Hvis du derimod røber vort Forehavende, er vi løst fra den Ed,
du lod os sværge!"
21. Da sagde hun: "Lad det være, som I siger!" Så lod hun dem drage
bort; og hun bandt den røde Snor fast i Vinduet.
22. Men de begav sig ud i Bjergene og blev der i tre Dage, indtil
deres Forfølgere var vendt tilbage. Og Forfølgerne ledte overalt
på Vejen uden at finde dem.

23. Derpå begav de to Mænd sig på Tilbagevejen, og efter at være
steget ned fra Bjergene gik de over Floden; og de kom til Josua,
Nuns Søn, og fortalte ham alt, hvad der var hændet dem.
24. Og de sagde til Josua: "HERREN har givet hele Landet i vor Magt,
og alle Landets Indbyggere er skrækslagne over os!"

Josua 3

1. Tidligt næste Morgen gjorde Josua sig rede, og hele Israel brød
op fra Sjittim sammen med ham og kom til Jordan, og de tilbragte
Natten der, før de drog over.
2. Efter tre Dages Forløb gik Tilsynsmændene omkring i Lejren
3. og bød Folket: "Når I ser HERREN eders Guds Pagts Ark og
Levitpræsterne komme bærende med den, så skal I bryde op fra
eders Plads og følge efter
4. dog skal der være en Afstand af 2000 Alen mellem eder og den; I
må ikke komme den for nær for at I kan vide, hvilken Vej I skal
gå; thi I er ikke kommet den Vej før!"
5. Og Josua sagde til Folket: "Helliger eder; thi i Morgen vil
HERREN gøre Undere iblandt eder!"
6. Og Josua sagde til Præsterne: "Løft Pagtens Ark op og drag over
foran Folket!" Så løftede de Pagtens Ark op og gik foran Folket.
7. Men HERREN sagde til Josua: "I Dag begynder jeg at gøre dig stor
i hele Israels Øjne, for at de kan vide, at jeg vil være med
dig, som jeg var med Moses.
8. Du skal byde Præsterne, som bærer Pagtens Ark: Når I kommer til
Kanten af Jordans Vand, skal I standse der ved Jordan!"
9. Da sagde Josua til Israeliterne: "Kom hid og hør HERREN eders
Guds Ord!"
10. Og Josua sagde: "Derpå skal I kende, at der er en levende Gud
iblandt eder, og at han vil drive Kana'anæerne, Hetiterne,
Hivviterne, Perizziterne, Girgasjiterne, Amoriterne og
Jebusiterne bort foran eder:
11. Se, HERRENs, al Jordens Herres, Ark skal gå foran eder gennem
Jordan.
12. Vælg eder nu tolv Mænd af Israels Stammer, een Mand af hver
Stamme.
13. Og så snart Præsterne, som bærer HERRENs, al Jordens Herres,
Ark, sætter Foden i Jordans Vand, skal Jordans Vand standse, det
Vand, som kommer ovenfra, og stå som en Vold."

14. Da Folket så brød op fra deres Telte for at gå over Jordan med
Præsterne, som bar Arken, i Spidsen,
15. og da de, som bar Arken, kom til Jordan, og Præsterne, som bar
Arken, rørte ved Vandkanten med deres Fødder Jordan gik overalt
over sine Bredder i hele Høsttiden
16. standsede Vandet, som kom ovenfra, og stod som en Vold langt
borte, oppe ved Byen Adam, som ligger ved Zaretan, medens det
Vand, som flød ned mod Arabaeller Salthavet, løb helt bort;
således gik Folket over lige over for Jeriko.
17. Men Præsterne, som bar HERRENs Pagts Ark, blev stående på tør
Bund midt i Jordan, medens hele Israel gik over på tør Bund,
indtil hele Folket havde tilendebragt Overgangen over Jordan.

Josua 4

1. Da nu hele Folket havde tilendebragt Overgangen over Jordan,
sagde HERREN til Josua:
2. "Vælg eder tolv Mænd af Folket, een Mand af hver Stamme,
3. og byd dem: Tag eder tolv Sten her, midt i Jordan, hvor
Præsterne stod stille, bring dem med over og stil dem på den
Plads, hvor I holder Rast i Nat!"
4. Så lod Josua de tolv Mænd kalde, som han havde til Rede af
Israeliterne, een Mand af hver Stamme;
5. og Josua sagde til dem: "Gå foran HERREN eders Guds Ark midt ud
i Jordan, og tag så hver en Sten på Skulderen, svarende til
Tallet på Israeliternes Stammer,
6. for at det kan tjene til Tegn iblandt eder. Når eders Børn i
Fremtiden spørger: Hvad Betydning har disse Sten for eder?
7. så skal I sige til dem: De betyder, at Jordans Vand standsede
foran HERRENs Pagts Ark; da den drog over Jordan, standsede
Jordans Vand. Og disse Sten skal være Israeliterne et Mindetegn
til evig Tid!"
8. Da gjorde Israeliterne, som Josua bød, og tog tolv Sten midt i
Jordan, som HERREN havde sagt til Josua, svarende til Tallet på
Israeliternes Stammer, og de bragte dem med over til det Sted,
hvor de holdt Rast, og stillede dem der.
9. Og tolv Sten rejste Josua midt i Jordan på det Sted, hvor
Præsterne, som bar Pagtens Ark, stod stille, og der står de den
Dag i Dag.

10. Men Præsterne, som bar Arken, blev stående midt i Jordan, indtil
alt, hvad HERREN havde pålagt Josua at sige til Folket, var
udført, i Overensstemmelse med alt, hvad Moses havde pålagt
Josua; og Folket gik skyndsomt over.
11. Da hele Folket så havde tilendebragt Overgangen, gik HERRENs Ark
og Præsterne over og stillede sig foran Folket.
12. Og Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme drog væbnet
over i Spidsen for Israeliterne, som Moses havde sagt til dem;
13. henved 40000 Mand i Tal, rustede til Strid, drog de foran HERREN
over til Jerikos Sletter til Hamp.
14. På den Dag gjorde HERREN Josua stor i hele Israels Øjne, og de
frygtede ham alle hans Livs Dage, som de havde frygtet Moses.

15. Da sagde HERREN til Josua:
16. "Byd Præsterne, som bærer Vidnesbyrdets Ark, at stige op fra
Jordan!"
17. Og Josua bød Præsterne: "Stig op fra Jordan!"
18. Så steg Præsterne, som bar HERRENs Pagts Ark, op fra Jordan, og
næppe havde deres Fødder betrådt det tørre Land, før Jordans
Vand vendte tilbage til sit Leje og overalt gik over sine
Bredder som før.
19. Og Folket steg op fra Jordan den tiende Dag i den første Måned
og slog Lejr i Gilgal ved Østenden af Jerikolandet.

20. Men de tolv Sten, som de havde taget op fra Jordan, rejste Josua
i Gilgal,
21. og han sagde til Israeliterne: "Når eders Børn i Fremtiden
spørger deres Fædre: Hvad betyder disse Sten?
22. så skal I fortælle eders Børn det og sige: På tør Bund gik
Israel over Jordan derhenne;
23. thi HERREN eders Gud lod Jordans Vand tørre bort foran eder,
indtil I var kommet over, ligesom HERREN eders Gud gjorde med
det røde Hav, som han lod tørre bort foran os, indtil vi var
kommet over,
24. for at alle Jordens Folk skal kende, at HERRENs Arm er stærk, at
de må frygte HERREN eders Gud alle Dage."

Josua 5

1. Men da alle Amoriterkongerne vesten for Jordan og alle
Kana'anæerkongerne ved Havet hørte, at HERREN havde ladet
Jordans Vand tørre bort foran Israeliterne, indtil de var gået
over, blev de slaget af Rædsel og tabte Modet over for
Israeliterne.

2. På den Tid sagde HERREN til Josua: "Lav dig Stenknive og omskær
på ny Israeliterne!"
3. Da lavede Josua sig Stenknive og omskar Israeliterne ved
Forhudshøjen.
4. Og dette var Grunden til, at Josua omskar dem: Alt Mandkøn af
Folket, som drog ud af Ægypten, alle våbenføre Mænd, var døde
undervejs i Ørkenen, efter at de var draget ud af Ægypten.
5. Hele Folket, som drog ud, havde nok været omskåret, men af det
Folk, som var født i Ørkenen under Vandringen, efter at de var
draget ud af Ægypten, var ingen blevet omskåret;
6. thi i fyrretyve År havde Israeliterne vandret i Ørkenen, indtil
hele Folket, de våbenføre Mænd, som var draget ud af Ægypten,
var døde, fordi de ikke havde adlydt HERRENs Røst, hvorfor
HERREN havde svoret, at han ikke vilde lade dem se det Land,
HERREN havde tilsvoret deres Fædre at ville give os, et Land,
der flyder med Mælk og Honning.
7. Men deres Børn, som han havde ladet træde i deres Sted, dem
omskar Josua; thi de var uomskårne, eftersom de ikke var blevet
omskåret under Vandringen.
8. Da så hele Folket var blevet omskåret, holdt de sig i Ro, hvor
de var i Lejren, indtil de kom sig.
9. Men HERREN sagde til Josua: "I Dag har jeg bortvæltet Ægypternes
Forsmædelse fra eder." Og han kaldte dette Sted Gilgal, som det
hedder den Dag i Dag.
10. Medens Israeliterne lå i Lejr i Gilgal, fejrede de Påsken om
Aftenen den fjortende Dag i Måneden på Jerikos Sletter;
11. og Dagen efter Påsken spiste de af Landets Afgrøde, usyrede Brød
og ristet Korn;
12. selv samme Dag hørte Mannaen op, da de nu spiste af Landets
Afgrøde; Israeliterne fik ikke Manna mer, men spiste det År af
Høsten i Kana'ans Land.

13. Og det skete, medens Josua opholdt sig ved Jeriko, at han så op
og fik Øje på en Mand, som stod foran ham med draget Sværd i
Hånden. Josua gik da hen til ham og sagde: "Er du en af vore
eller en af vore Fjender?"
14. Han svarede: "Ingen af Delene, jeg er Fyrsten over HERRENs Hær;
lige nu er jeg kommet!" Da faldt Josua til Jorden på sit Ansigt
og tilbad og sagde til ham: "Hvad har min Herre at sige sin
Tjener?"
15. Og Fyrsten over HERRENs Hær svarede Josua: "Drag dine Sko af
Fødderne, thi det Sted, du står på, er helligt!" Det gjorde
Josua.

Josua 6

1. Men Jeriko var lukket og stængt for Israelitterne, ingen gik ud
eller ind.
2. Da sagde HERREN til Josua: "Se, jeg giver Jeriko og dets Konge
og Krigere i din Hånd.
3. Alle eders våbenføre Mænd skal gå rundt om Byen, een Gang rundt;
det skal I gøre seks Dage;
4. og syv Præster skal bære syv Væderhorn foran Arken. Men den
syvende Dag skal I gå rundt om Byen syv Gange, og Præsterne skal
støde i Hornene.
5. Når der så blæses i Væderhornet, og I hører Hornets Lyd, skal
alt Folket opløfte et vældigt Krigsskrig; så skal Byens Mur
styrte sammen, og Folket kan gå lige ind, hver fra sin Plads."

6. Josua, Nuns Søn, lod da Præsterne kalde og sagde til dem: "I
skal bære Pagtens Ark, og syv Præster skal bære syv Væderhorn
foran HERRENs Ark!"
7. Og han sagde til Folket: "Drag ud og gå rundt om Byen, således
at de, som bærer Våben, går foran HERRENs Ark!"
8. Da nu Josua havde talt til Folket, gik de syv Præster, som bar
de syv Væderhorn foran HERREN, frem og stødte i Hornene, medens
HERRENs Pagts Ark fulgte efter;
9. og de, som bar Våben, gik foran Præsterne, som stødte i Hornene,
og de, som sluttede Toget, fulgte efter Arken, medens der
blæstes i Hornene.
10. Men Josua bød Folket: "I må ikke opløfte Krigsskrig eller lade
eders Røst høre, og intet Ord må udgå af eders Mund, før den Dag
jeg siger til eder: Råb! Men så skal I råbe!"
11. Så lod han HERRENs Ark bære rundt om Byen, een Gang rundt, og
derpå begav de sig tilbage til Lejren og overnattede der.
12. Tidligt næste Morgen gjorde Josua sig rede, og Præsterne bar
HERRENs Ark,
13. og de syv Præster, som bar de syv Væderhorn foran HERRENs Ark,
gik og stødte i Hornene; de, som bar Våben, gik foran dem, og
de, som sluttede Toget, fulgte efter HERRENs Ark, medens der
blæstes i Hornene.
14. Anden Dag gik de een Gang rundt om Byen, hvorefter de vendte
tilbage til Lejren; således gjorde de seks Dage.

15. Men den syvende Dag brød de op tidligt, ved Morgenrødens
frembrud og gik på samme Måde syv Gange rundt om Byen; kun på
denne Dag drog de syv Gange rundt om Byen;
16. og syvende Gang stødte Præsterne i Hornene, og Josua sagde til
Folket: "Opløft Krigsskriget! Thi HERREN har givet eder Byen.
17. Og Byen skal lyses i Band for HERREN med alt, hvad der er i den;
kun Skøgen Rahab skal blive i Live tillige med alle dem, som er
i hendes Hus, fordi hun skjulte Sendebudene, som vi udsendte.
18. Men I skal tage eder vel i Vare for det bandlyste, så I ikke
attrår og tager noget af det bandlyste og derved bringer Bandet
over Israels lejr og styrter den i Ulykke.
19. Men alt Sølv og Guld og alle Kobber og Jernsager skal helliges
HERREN; det skal bringes ind i HERRENs Skatkammer!"
20. Så opløftede Folket Krigsskrig, og de stødte i Hornene og da
Folket hørte Hornene, opløftede det et vældigt Krigsskrig; da
styrtede Muren sammen, og Folket gik lige ind i Byen; således
indtog de Byen.
21. Derpå lagde de med Sværdet Band på alt, hvad der var i Byen,
Mænd og Kvinder, unge og gamle, Hornkvæg, Småkvæg og Æsler.

22. Men til de to Mænd, som havde udspejdet Landet, sagde Josua: "Gå
ind i Skøgens Hus og før Kvinden og alt, hvad hendes er, ud
derfra, som I tilsvor hende!"
23. De unge Mænd, som havde været Spejdere, gik da ind og førte
Rabab ud tillige med hendes Fader og Moder og hendes Brødre,
hele hendes Slægt og alt, hvad hendes var; de førte dem ud og
lod dem stå uden for Israels Lejr.
24. Men på Byen og alt, hvad der var i den, stak de Ild; kun Sølvet
og Guldet og Kobber og Jernsagerne bragte de ind i HERRENs Hus's
Skatkammer.
25. Men Skøgen Rahab og hendes Fædrenehus og alt, hvad hendes var,
lod Josua blive i Live, og hun kom til at bo blandt Israeliterne
og gør det den Dag i Dag, fordi hun havde skjult Sendebudene,
som Josua havde sendt ud for at udspejde Jeriko.

26. På den Tid tog Josua Folket i Ed, idet han sagde: "Forbandet
være den Mand for HERRENs Åsyn, som indlader sig på at opbygge
denne By, Jeriko. Det skal koste ham hans førstefødte at lægge
Grunden og hans yngste at sætte dens Portfløje ind."

27. Således var HERREN med Josua, og hans Ry udbredte sig over hele
Landet.

Josua 7

1. Men Israeliterne forgreb sig på det bandlyste, idet Akan, en Søn
af Karmi en Søn af Zabdi, en Søn af Zera, af Judas Stamme,
tilvendte sig noget af det bandlyste. Da blussede HERRENs Vrede
op mod Israeliterne.

2. Derpå sendte Josua nogle Mænd fra Jeriko til Aj, som ligger ved
Bet Aven, østen for Betel, og sagde til dem: "Drag op og udspejd
Egnen!" Og Mændene drog op og udspejdede Aj.
3. Da de kom tilbage til Josua, sagde de til ham: "Lad ikke hele
Folket drage derop; lad en to-tre Tusind Mand drage op og
indtage Aj; du behøver ikke at umage hele Folket med at drage
derop, thi de er få!"
4. Så drog henved 3000 Mand af Folket derop; men de blev slået på
Flugt af Ajjiterne,
5. og Ajjiterne dræbte seks og tredive Mand eller så af dem; de
forfulgte dem uden for Porten indtil Stenbruddene og huggede dem
ned på Skråningen. Da sank Folkets Mod og blev til Vand.
6. Men Josua og Israels Ældste sønderrev deres Klæder og faldt på
deres Ansigt på Jorden foran HERRENs Ark og blev liggende til
Aften og kastede Støv på deres Hoveder.
7. Og Josua sagde: "Ak, Herre, HERRE! Hvorfor lod du dette Folk gå
over Jordan, når du vilde give os i Amoriternes Hånd og lade os
gå til Grunde? Havde vi dog blot besluttet os til at blive
hinsides Jordan!
8. Ak, Herre! Hvad skal jeg sige, nu Israel har måttet tage Flugten
for sine Fjender?
9. Når Kana'anæerne og alle Landets Indbyggere hører det, falder de
over os fra alle Sider og udsletter vort Navn af Jorden; hvad
vil du da gøre for dit store Navns Skyld?"
10. Da sagde HERREN til Josua: "Stå op! Hvorfor ligger du på dit
Ansigt?
11. Israel har syndet, thi de har forbrudt sig imod min Pagt, som
jeg pålagde dem; de har tilvendt sig noget af det bandlyste, de
har stjålet; de har skjult det, de har gemt det i deres
Oppakning.
12. Derfor kan Israeliterne ikke holde Stand over for deres Fjender,
men må flygte for dem; thi de er hjemfaldne til Band! Jeg vil
ikke mere være med eder, hvis I ikke bortrydder Bandet af eders
Midte.
13. Stå derfor op, lad Folket hellige sig og sig: Helliger eder til
i Morgen, thi så siger HERREN, Israels Gud: Der er Band i din
Midte, Israel; og du kan ikke holde Stand over for dine Fjender,
før I skaffer Bandet bort fra eder!
14. I Morgen skal I træde frem Stamme for Stamme, og den Stamme,
HERREN rammer, skal træde frem Slægt for Slægt, og den Slægt,
HERREN rammer, skal træde frem Familie for Familie, og den
Familie, HERREN rammer, skal træde frem Mand for Mand.
15. Den, som da rammes, fordi han har det bandlyste Gods, skal
brændes tillige med alt, hvad der tilhører ham; thi han har
brudt HERRENs Pagt og begået en Skændselsdåd i Israel!"

16. Tidligt næste Morgen lod Josua Israel træde frem Stamme for
Stamme, og da blev Judas Stamme ramt.
17. Derpå lod han Judas Slægter træde frem, og Zeraiternes Slægt
blev ramt. Derpå lod han Zeraiternes Slægt træde frem Familie
for Familie, og Zabdi blev ramt.
18. Derpå lod han dennes Familie træde frem Mand for Mand, og da
blev Akan ramt, en Søn af Harmi, en Søn af Zabdi, en Søn af
Zera, af Judas Stamme.
19. Da sagde Josua til Akan: "Min Søn, giv HERREN, Israels Gud, Ære
og Pris, og fortæl mig, hvad du har gjort, skjul ikke noget for
mig!"
20. Akan svarede Josua: "Ja, det er mig, som har syndet mod HERREN,
Israels Gud. Således gjorde jeg:
21. Jeg så imellem Byttet en prægtig babylonisk Kappe, 200 Sekel
Sølv og en Guldtunge på halvtredsindstyve Sekel; det fik jeg
Lyst til, og jeg tog det; se, det ligger nedgravet i Jorden midt
i mit Telt, Sølvet nederst."
22. Da sendte Josua nogle Folk hen, og de skyndte sig til Teltet, og
se, det var gemt i hans Telt, Sølvet nederst;
23. og de tog det ud af Teltet og bragte det til Josua og alle
Israeliterne og lagde det hen foran HERREN.
24. Men Josua tog sammen med hele Israel Akan, Zeras Søn, og Sølvet,
Kappen og Guldtungen og hans Sønner og Døtre, hans Hornkvæg,
Æsler og Småkvæg, hans Telt og alt, hvad der tilhørte ham, og
førte dem op i Akors dal.
25. Og Josua sagde: "Hvorfor har du styrtet os i Ulykke? HERREN skal
styrte dig i Ulykke på denne Dag!" Derpå stenede hele Israel
ham, og de brændte eller stenede dem.
26. Og de opkastede en stor Stendysse over ham, som står der den Dag
i Dag. Da lagde HERRENs heftige Vrede sig. Derfor fik Stedet
Navnet Akors Dal, som det hedder den Dag i Dag.