Det Gamle Testamente af 1931:

D >> Det Danske Bibelselskab 1931. >> Det Gamle Testamente af 1931:

Pages:
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39 | 40 | 41 | 42 | 43 | 44 | 45 | 46 | 47 | 48 | 49 | 50 | 51 | 52 | 53 | 54 | 55 | 56 | 57 | 58 | 59 | 60 | 61 | 62 | 63 | 64 | 65 | 66 | 67 | 68 | 69 | 70 | 71 | 72 | 73 | 74 | 75 | 76 | 77 | 78 | 79 | 80 | 81 | 82 | 83 | 84 | 85 | 86 | 87 | 88 | 89 | 90 | 91 | 92 | 93 | 94 | 95 | 96 | 97 | 98 | 99 | 100 | 101 | 102 | 103 | 104 | 105 | 106 | 107 | 108 | 109 | 110 | 111 | 112 | 113 | 114 | 115 | 116 | 117 | 118

Josua 8

1. Derefter sagde HERREN til Josua: "Frygt ikke og vær ikke bange!
Tag alt Krigsfolket med dig, bryd op og drag mod Aj! Se, jeg
giver Kongen af Aj og hans Folk, hans By og hans Land i din
Hånd!
2. Og du skal gøre det samme ved Aj og dets Konge, som du gjorde
ved Jeriko og dets Konge; men Godset, I røver der, må I selv
beholde som Bytte, ligeledes Kvæget der. Læg Baghold vesten for
Byen!"
3. Derpå brød Josua op og drog med alt Krigsfolket op mod Aj; og
Josua udvalgte sig 30000 tapre Mænd og sendte dem bort om
Natten,
4. idet han bød dem: "Se, I skal lægge eder i Baghold vesten for
Byen, ikke for langt fra den, og hold eder alle rede.
5. Jeg og alle de Folk, som er med mig, vil nærme os Byen, og når
de gør Udfald imod os ligesom forrige Gang, flygter vi for dem.
6. Når de så følger efter os så langt, at vi får dem lokket bort
fra Byen, idet de tænker, at vi flygter for dem ligesom forrige
Gang,
7. skal I bryde frem fra Bagholdet og tage Byen, thi HERREN eders
Gud vil give den i eders Hånd.
8. Og når I har indtaget byen, skal I stikke den i Brand. Således
skal I gøre, det er mit Bud til eder!"
9. Derpå sendte Josua dem bort, og de gik hen og lagde sig i
Baghold mellem Betel og Aj, vesten for Aj; men Josua blev den
Nat iblandt Krigsfolket.

10. Tidligt næste Morgen mønstrede Josua Folket, og sammen med
Israels Ældste drog han op til Aj i Spidsen for Folket.
11. Hele den Styrke, som var med ham, rykkede nærmere, til de havde
Byen foran sig; og de lejrede sig norden for Aj med Dalen mellem
sig og Aj.
12. Derpå tog han henved 5000 Mand og lagde dem i Baghold mellem
Betel og Aj, vesten for Byen;
13. og Krigerne blev bragt i Stilling, hele Hæren, som var norden
for Byen, og den Del, som lå i Baghold vesten for Byen; men
Josua begav sig om Natten ned i Dalen.
14. Da nu Kongen af Aj så det, skyndte Byens Mænd sig og rykkede
tidligt om Morgenen ud til Kamp mod Israel, Kongen med hele sin
Styrke, til Skråningen, hvor Lavningen begynder, uden at vide
af, at der var lagt Baghold imod ham vesten for Byen;
15. og da Josua og hele Israel lod sig slå på Flugt af dem og
flygtede ad Ørkenen til,
16. blev alt Folket i Byen stævnet sammen til at forfølge dem, og de
forfulgte Josua og lod sig lokke bort fra Byen;
17. ikke een Mand blev tilbage i Aj, men alle drog de ud for at
forfølge Israel, og de lod Byen stå åben, medens de forfulgte
Israel.

18. Da sagde HERREN til Josua: "Ræk Spydet i din Hånd ud mod Aj; thi
jeg giver det i din Hånd!" Og Josua rakte Spydet i sin Hånd ud
mod Byen.
19. Og Bagholdet brød hurtigt op fra sin Plads og løb hen til Byen,
da han rakte Hånden ud, indtog den og skyndte sig at stikke den
i Brand.
20. Da Mændene fra Aj vendte sig om og så Røgen fra Byen stige op
mod Himmelen, var de ude af Stand til at flygte til nogen af
Siderne, idet Folket, som var flygtet ad Ørkenen til, vendte sig
om mod deres Forfølgere.
21. Og da Josua og hele Israel så, at Bagholdet havde indtaget Byen,
og at Røgen fra byen steg til Vejrs, vendte de om og slog
Mændene fra Aj;
22. og da hine rykkede ud fra Byen imod dem, kom de midt ind imellem
Israeliternes to Afdelinger, som huggede dem ned uden at lade en
eneste af dem undkomme eller slippe bort.
23. Men Kongen af Aj fangede de levende og bragte ham til Josua.
24. Da Israel nu havde hugget alle Ajs Indbyggere ned på åben Mark,
på Skråningen, hvor de forfulgte dem, og de alle til sidste Mand
var faldet for Sværdet, vendte hele Israel tilbage til Aj og
slog det med Sværdet.
25. Alle de, der faldt på den Dag, Mænd og Kvinder, udgjorde 12000,
alle Indbyggerne i Aj.
26. Og Josua trak ikke sin Hånd med det udrakte Spyd tilbage, før
han havde lagt Band på alle Ajs Indbyggere.
27. Kun Kvæget og Godset, de røvede i denne By, beholdt Israeliterne
som Bytte efter den Befaling, HERREN havde givet Josua.
28. Og Josua stak Aj i Brand og gjorde den til en Ruinhob for
bestandig, til den Ødemark, den er den Dag i Dag.
29. Men Kongen af Aj hængte han på en Pæl og lod ham hænge til
Aften; og da Solen gik ned, tog man på Josuas Befaling hans Lig
ned af Pælen og kastede det hen ved Indgangen til Byens Port. Og
man opkastede over ham en stor Stendysse, som står der den Dag i
Dag.

30. Da byggede Josua HERREN, Israels Gud, et Alter på Ebals Bjerg,
31. som HERRENs Tjener Moses havde pålagt Israeliterne, i
Overensstemmelse med, hvad der står skrevet i Moses's Lovbog, et
Alter af utilhugne Sten, hvor over der ikke var svunget Jern; og
de bragte HERREN Brændofre og ofrede Takofre der.
32. Og han skrev der på Stenene i Israeliternes Påsyn en Afskrift af
Mose Lov, som denne havde skrevet,
33. idet hele Israel og dets Ældste, Tilsynsmænd og Dommere stod på
begge Sider af Arken lige over for Levitpræsterne, som bar
HERRENs Pagts Ark, de fremmede såvel som de indfødte, den ene
Halvdel hen imod Garizims Bjerg, den anden Halvdel hen imod
Ebals Bjerg, således som HERRENs Tjener Moses forhen havde
påbudt at velsigne Israels Folk.
34. Så oplæste han alle Lovens Ord, Velsignelsen og Forbandelsen,
alt som det var skrevet i Lovbogen;
35. ikke et Ord af alt, hvad Moses havde påbudt, undlod Josua at op
læse for hele Israels Menighed, Mændene, Kvinderne og Børnene og
de fremmede, som var draget med iblandt dem.

Josua 9

1. Da alle Kongerne på den anden Side af Jordan, i Bjergene og i
Lavlandet og langs hele det store Havs Kyst hen imod Libanon,
Hetiterne, Amoriterne, Kana'anæerne, Perizziterne, Hivviterne og
Jebusiterne, hørte, hvad der var sket,
2. samlede de sig for i Fællesskab at kæmpe mod Josua og Israel.

3. Men da Indbyggerne i Gibeon hørte, hvad Josua havde gjort ved
Jeriko og Aj,
4. greb også de til en List; de gik hen og forsynede sig med
Rejsetæring, læssede nogle slidte Sække og nogle slidte,
sprukne, stoppede Vinsække på deres Æsler
5. og tog slidte, lappede Sko på Fødderne og slidte Klæder på
Kroppen, og alt deres Rejsebrød var tørt og mullent.
6. Så gik de til Josua i Lejren ved Gilgal og sagde til ham og
Israels Mænd: "Vi kommer fra et fjernt Land; slut derfor Pagt
med os!"
7. Israels Mænd svarede Hivviterne: "Det kunde være, at I bor her
midt iblandt os, hvorledes kan vi da slutte Pagt med eder?"
8. De sagde til Josua: "Vi er dine Trælle!" Josua spurgte dem så:
"Hvem er I, og hvorfra kommer I?"
9. Og de svarede ham: "Fra et såre fjernt Land er dine Trælle
kommet for HERREN din Guds Navns Skyld; thi vi har hørt hans Ry
og alt, hvad han gjorde i Ægypten,
10. og alt, hvad han gjorde mod de to Amoriterkonger hinsides
Jordan, Kong Sihon af Hesjbon og Kong Og af Basan, som boede i
Asjtarot.
11. og vore Ældste og alle Indbyggerne i vort Land sagde til os: Tag
Rejse tæring med eder, drag dem i Møde og sig til dem: Vi er
eders Trælle; slut derfor nu Pagt med os!
12. Vort Brød her var endnu varmt, da vi tog det med hjemmefra,
dengang vi begav os af Sted for at drage til eder; men se, nu er
det tørt og mullent;
13. og vore Vinsække her var nye, da vi fyldte dem; se, nu er de
sprukne; og vore Klæder og Sko her er slidte, fordi Vejen var så
lang!"
14. Så tog Mændene af deres Rejsetæring; men HERREN rådspurgte de
ikke.
15. Og Josua tilsagde dem Fred og sluttede Overenskomst med dem og
lovede at lade dem leve, og Menighedens Øverster tilsvor dem
det.

16. Men tre Dage efter at de havde sluttet Pagt med dem, hørte de,
at de var fra den nærmeste Omegn og boede midt iblandt dem.
17. Og Israeliterne brød op og kom den tredje Dag til deres Byer,
det var Gibeon, Kefira, Beerot og Kirjat Jearim.
18. Men Israeliterne dræbte dem ikke, fordi Menighedens Øverster
havde, tilsvoret dem Fred ved HERREN, Israels Gud. Da knurrede
hele Menigheden mod Øversterne;
19. men alle Øversterne sagde til hele Menigheden: "Vi har tilsvoret
dem Fred ved HERREN, Israels Gud, derfor kan vi ikke gøre dem
noget ondt.
20. Men dette vil vi gøre med dem, når vi skåner deres Liv, at der
ikke skal komme Vrede over os for den Ed, vi svor dem:
21. De skal blive i Live, men være Brændehuggere og Vandbærere for
hele Menigheden." Og hele Menigheden gjorde, som Øverstene havde
sagt.
22. Og Josua lod dem kalde og talte således til dem: "Hvorfor førte
I os bag Lyset og sagde, at I havde hjemme langt borte fra os,
skønt I bor her midt iblandt os?
23. Derfor skal I nu være forbandede, og ingen af eder skal nogen
Sinde ophøre at være Træl; Brændehuggere og Vandbærere skal I
være ved min Gus Hus!"
24. De svarede Josua og sagde:"Det var blevet dine Trælle sagt, at
HERREN din Gud pålagde sin Tjener Moses, at når han gav eder
hele Landet, skulde I udrydde alle Landets Indbyggere foran
eder. Da påkom der os stor Frygt for, at I skulde tage vort Liv;
derfor handlede vi således.
25. Men se, nu er vi i din Hånd; gør med os, som det tykkes dig godt
og ret!"
26. Da handlede han således med dem; han friede dem fra
Israeliternes Hånd, så de ikke dræbte dem;
27. men Josua gjorde dem den Dag til Brændehuggere og Vandbærere for
Menigheden og for HERRENs Alter på det Sted, han vilde
udvælge. Og det er de den Dag i Dag.

Josua 10

1. Da Kong Adonizedek af Jerusalem hørte, at Josua havde indfaget
Aj og lagt Band på det som han havde gjort ved Jeriko og Kongen
der, gjorde han ved Aj og Kongen der og at Gibeons Indbyggere
havde sluttet Overenskomst med Israel og var optaget imellem
dem,
2. så påkom der ham stor Frygt; thi Gibeon var en stor By, som en
af Kongsbyerne, større end Aj, og alle Mændene der var tapre
Krigere.
3. Derfor sendte Kong Adonizedek af Jerusalem Bud til Kong Hobam af
Hebron, Kong Piram af Jarmut, Kong Jafia af Lakisj og Kong Debir
af Eglon og lod sige:
4. "Kom op til mig og hjælp mig med at slå Gibeon, thi det har
sluttet Overenskomst med Josua og Israeliterne!"
5. Da samledes fem Amoriterkonger, Kongerne i Jerusalem, Hebron,
Jarmut, Lakisj og Eglon, og de drog op med hele deres Hær og
slog Lejr uden for Gibeon og angreb det.

6. Men Mændene i Gibeon sendte Bud til Josua i Lejren i Gilgal og
lod sige: "Lad ikke dine Trælle i Stikken, men kom hurtigt op
til os, hjælp os og stå os bi; thi alle Amoriterkongerne, som
bor i Bjergene, har samlet sig imod os!"
7. Da drog Josua op fra Gilgal med alle Krigerne, alle de
kampdygtige Mænd.
8. Og HERREN sagde til Josua: "Frygt ikke for dem, thi jeg giver
dem i din Hånd; ikke een af dem skal kunne holde Stand imod
dig!"
9. Og Josua faldt pludselig over dem, efter at han i Nattens Løb
var draget derop fra Gilgal,
10. og HERREN bragte dem i Uorden foran Israel og tilføjede dem et
stort Nederlag ved Gibeon; og de forfulgte dem hen imod Opgangen
ved Bet Horon og slog dem lige til Azeka og Makkeda.
11. Og da de flygtede for Israeliterne og netop var på Skråningen
ved Bet Horon, lod HERREN store Sten falde ned på dem fra
Himmelen helt hen til Azeka, så de døde; og de, som dræbtes af
Haglstenene, var flere end dem, Israeliterne dræbte med Sværdet.
12. Ved den Lejlighed, den Dag HERREN gav Amoriterne i Israeliternes
Magt, talte Josua til HERREN og sagde i Israels Nærværelse:
"Sol, stat stille i Gibeon, og Måne i Ajjalons Dal!"
13. Og Solen stod stille, og Månen standsed, til Folket fik Hævn
over Fjenden. Således står der jo skrevet i de Oprigtiges
Bog. Og Solen blev stående midt på Himmelen og tøvede næsten en
hel Dag med at gå ned.
14. Og hverken før eller siden har der nogen Sinde været en Dag som
denne, en Dag, da HERREN adlød et Menneskes Røst; thi HERREN
kæmpede for Israel.
15. Derpå vendte Josua med hele Israel tilbage til Lejren i Gilgal.

16. Men de fem Konger flygtede og skjulte sig i Hulen ved Makkeda.
17. Og der blev bragt Josua den Melding: "De fem Konger er fundet
skjulte i Hulen ved Makkeda."
18. Da sagde Josua: "Vælt store Sten for Hulens Indgang og sæt nogle
Mænd udenfor til at vogte den.
19. Men I andre må ikke standse, forfølg eders Fjender, hug
Efternølerne ned og lad dem ikke komme ind i deres Byer; thi
HERREN eders Gud har givet dem i eders Hånd!"

20. Da Josua og Israeliterne så havde tilføjet dem et meget stort
Nederlag og gjort det helt af med dem kun enkelte undslap og
reddede sig ind i de befæstede Byer
21. vendte hele Folket uskadt tilbage til Josua i Lejren ved
Makkeda, uden at nogen havde vovet så meget som at knurre imod
Israeliterne.
22. Da sagde Josua: "Luk op for Hulens Indgang og før de fem Konger
ud af Hulen fil mig!"
23. Det gjorde de så og førte de fem Konger ud af Hulen til ham,
Kongerne af Jerusalem, Hebron, Jarmut, Lakisj og Eglon.
24. Da de nu havde ført disse fem Konger ud til Josua, kaldte Josua
alle Israels Mænd sammen og sagde til Krigsøversterne, som var
draget med ham: "Kom hid og sæt Foden på disse Kongers Nakke!"
Og de kom og satte foden på deres Nakke.
25. Da sagde Josua til dem: "Frygt ikke og vær ikke bange, vær
frimodige og stærke! Thi således vil HERREN handle med alle
eders Fjender, som I kommer til at kæmpe med!"
26. Derefter lod Josua dem nedhugge og dræbe og ophænge på fem Pæle,
og de blev hængende på Pælene til Aften.
27. Men ved Solnedgang lod Josua dem tage ned af Pælene og kaste ind
i den Hule, de havde skjult sig i, og for Indgangen til Hulen
væltede man store Sten, som ligger der den Dag i Dag.

28. Makkeda indtog Josua samme Dag, og han slog Byen og dens Konge
ned med Sværdet; han lagde Band på den og på hver levende Sjæl i
den uden at lade nogen undkomme; og han gjorde det samme ved
Makkedas Konge, som han havde gjort ved Jerikos Konge.

29. Derpå drog Josua med hele Israel fra Makkeda til Libna, og han
angreb Libna;
30. og HERREN gav også denne By og dens Konge i Israels Hånd, og den
og hver levende Sjæl i den slog han ned med Sværdet uden at lade
nogen undkomme; og han gjorde det samme ved dens Konge, som de
havde gjort ved Jerikos Konge.

31. Derpå drog Josua med hele Israel fra Libna til Lakisj, og, han
slog Lejr udenfor og angreb Byen;
32. og HERREN gav Lakisj i Israels Hånd, og den følgende Dag indtog
han Byen, og den og hver levende Sjæl i den slog han ned med
Sværdet, ganske som han havde gjort ved Libna.
33. Da rykkede Kong Horam af Gezer Lakisj til Hjælp; men Josua slog
ham og hans Folk ned uden at lade nogen undkomme.

34. Så drog Josua med hele Israel fra Lakisj til Eglon, og de slog
Lejr udenfor og angreb Byen;
35. og de indtog den samme Dag og slog den ned med Sværdet; og på
hver levende Sjæl i den lagde han den Dag Band, ganske som han
havde gjort ved Lakisj.

36. Derpå drog Josua med hele Israel op fra Eglon til Hebron, og de
angreb Byen
37. og indtog den og slog den ned med Sværdet, både Kongen der og
alle de Byer, der hørte under den, og hver levende Sjæl i den
uden at lade nogen undkomme, ganske som han havde gjort ved
Eglon, og han lagde Band på Byen og hver levende Sjæl i den.

38. Derpå vendte Josua sig med hele Israel imod Debir og angreb
Byen;
39. og han undertvang den tillige med dens Konge og alle de Byer der
hørte under den; og de slog dem ned med Sværdet og lagde Band på
hver levende Sjæl i dem uden at lade nogen undkomme; det samme,
han havde gjort ved Hebron og ved Libna og Kongen der, gjorde
han også ved Debir og Kongen der.

40. Således slog Josua hele Landet, Bjerglandet, Sydlandet,
Lavlandet og Bjergskråningerne og alle Kongerne der uden at lade
nogen undkomme, og på hver levende Sjæl lagde han Band, således
som HERREN, Israels Gud, havde påbudt;
41. Josua slog dem fra Kadesj Barnea indtil Gaza, og hele Landskabet
Gosjen indtil Gibeon.
42. Og alle hine Konger og deres Lande undertvang Josua med et Slag;
thi HERREN, Israels Gud, kæmpede for Israel.
43. Derpå vendte Josua med hele Israel tilbage til Lejren i Gilgal.

Josua 11

1. Da Kong Jabin af Hazor hørte herom sendte han Bud til Kong Jobab
af Madon og Kongerne af Sjimron og Aksjaf.
2. og til Kongerne nordpå i Bjergene, i Arabalavningen sønden for
Kinnerot, i Lavlandet og på Højdedraget vestpå ved Dor,
3. til Kana'anæerne i Øst og Vest, Amoriterne, Hivviterne,
Perizziterne og Jebusiterne i Bjergene og Hetiterne ved Foden af
Hermon i Mizpas Land;
4. og de drog ud med alle deres Hære, Krigsfolk talrige som Sandet
ved Havets Bred, og med en stor Mængde Heste og Stridsvogne.
5. Alle disse Konger slog sig sammen og kom og lejrede sig i
Forening ved Meroms Vand for at angribe Israel.
6. Men HERREN sagde til Josua: "Frygt ikke for dem! Thi i Morgen
ved denne Tid vil jeg lade dem ligge faldne foran Israel; deres
Heste skal du lamme, og deres Vogne skal du brænde!"
7. Da kom Josua med hele Hæren uventet over dem ved Meroms Vand og
kastede sig over dem,
8. og HERREN gav dem i Israels Hånd, så de slog dem og forfulgte
dem til den store Stad Zidon, til, Misrefot Majim og Mizpes
Lavning i Øst, og huggede dem ned, så ikke en eneste af dem blev
tilbage.
9. Josua gjorde derpå med dem, som HERREN havde sagt ham; deres
Heste lammede han, og deres Vogne brændte han.

10. Ved den Tid vendte Josua om og indtog Hazor, og Kongen huggede
han ned med Sværdet; Hazor var nemlig fordum alle disse
Kongerigers Hovedstad;
11. og de huggede hver levende Sjæl i den ned med Sværdet og lagde
Band på dem, så ikke en levende Sjæl blev tilbage; og Hazor stak
han i Brand.
12. Alle hine Kongsbyer med deres Konger undertvang Josua, og han
huggede dem ned med Sværdet og lagde Band på dem, som HERRENs
Tjener Moses havde påbudt.
13. Men ingen af de Byer, som lå på deres Høje, stak Israel i Brand,
alene med Undtagelse af Hazor; den stak Josua i Brand.
14. Kvæget og alt det andet, der røvedes fra disse Byer, beholdt
Israeliterne som Bytte; men alle Menneskene huggede de ned med
Sværdet til sidste Mand uden at lade en eneste levende Sjæl
blive tilbage.
15. Hvad HERREN havde pålagt sin Tjener Moses, havde Moses pålagt
Josua, og det gjorde Josua; han undlod intet som helst af, hvad
HERREN havde pålagt Moses.

16. Således indtog Josua hele dette Land, Bjerglandet, hele
Sydlandet, hele Landskabet Gosjen, Lavlandet, Arabalavningen,
Israels Bjergland og Lavland,
17. fra det nøgne Bjergdrag, som højner sig hen imod Seir, indtil
Ba'al Gad i Libanons Dal ved Hermonbjergets Fod; og alle deres
Konger tog han til Fange, huggede dem ned og dræbte dem.
18. I lang Tid førte Josua Krig med disse Konger
19. Der var ingen By, som sluttede Overenskomst med Israeliterne,
undtagen Hivviterne, som boede i Gibeon. Alt tog de i Kamp;
20. thi HERREN voldte, at de forhærdede deres Hjerter, så de drog i
Kamp mod Israel, for at de skulde lægge Band på dem uden Skånsel
og udrydde dem, som HERREN havde pålagt Moses.

21. Ved den Tid drog Josua hen og udryddede Anakiterne af
Bjerglandet, af Hebron, Debir og Anab, og af hele Judas og hele
Israels Bjergland; på dem og deres Byer lagde Josua Band.
22. Der blev ingen Anakiter tilbage i Israeliternes Land, kun i
Gaza, Gat og Asdod blev der Levninger tilbage.

23. Således indtog Josua hele Landet, ganske som HERREN havde sagt
til Moses, og Josua gav Israel det i Eje efter deres Afdelinger,
Stamme for Stamme. Og Landet fik Ro efter Krigen.

Josua 12

1. Følgende to Konger i Landet blev overvundet af Israeliterne og
deres Land taget i Besiddelse af dem, Landet østen for Jordan
fra Arnonfloden til Hermonbjerget og hele Arabalavningens østre
Del:
2. Amoriterkongen Sibon, som boede i Hesjbon og herskede fra Aroer
ved Arnonflodens Bred og fra Midten af Floddalen over Halvdelen
af Gilead indtil Jabbokfloden, der er Ammoniternes Grænse,
3. og over Arabalavningen indtil Kionerotsøens Østside og
Arabahavets, Salthavets, Østside hen imod Bet-Jesjimot og
længere Syd på hen imod Egnen ved Foden af Pisgas Skrænter;
4. og Kong Og af Basan. som hørte til dem, der var tilbage af
Refaiterne, og boede i Asjtarot og Edrei
5. og herskede over Hermonbjerget, Salka og hele Basan indtil
Gesjuriternes og Måkatiternes Landemærke og over Halvdelen af
Gilead indtil Kong Sihon af Hesjbons Landemærke.
6. HERRENs Tjener Moses og Israeliterne havde overvundet dem, og
HERRENs Tjener Moses havde givet Rubeniterne, Gaditerne og
Manasses halve Stamme Landet i Eje.

7. Følgende Konger i Landet blev overvundet af Josua og
Israeliterne hinsides Jordan, på Vestsiden, fra Ba'al Gad i
Dalen ved Libanon til det nøgne Bjergdrag, som højner sig mod
Seir, og deres Land givet Israels Stammer i Eje af Josua efter
deres Afdelinger,
8. i Bjerglandet, i Lavlandet, i Arabalavningen, på Skråningerne, i
Ørkenen og i Sydlandet, Hetiterne, Amoriterne, Kana'anæerne,
Perizziterne, Hivviterne og Jebusiterne:
9. Kongen i Jeriko een; Kongen i Aj ved Betel een;
10. Kongen i Jerusalem een; Kongen i Hebron een;
11. Kongen i Jarmut een; Kongen i Lakisj een;
12. Kongen i Eglon een; Kongen i Gezer een;
13. Kongen i Debir een; Kongen i Geder een;
14. Kongen i Horma een; Kongen i Arad een;
15. Kongen i Libna een; Kongen i Adullam een;
16. Kongen i Makkeda een; Kongen i Betel een;
17. Kongen i Tappua een; Kongen i Hefer een;
18. Kongen i Afek een; Kongen i Lassjaron een;
19. Kongen i Madon een; Kongen i Hazor een;
20. Kongen i Sjimron Meron een; Kongen i Aksjaf een;
21. Kongen i Ta'anak een; Kongen i Megiddo een;
22. Kongen i Kedesj een; Kongen i Jokneam ved Karmel een;
23. Kongen i Dor ved Højdedraget Dor een; Kongen over Folkene i
Galilæa een;
24. Kongen i Tirza een; tilsammen en og tredive Konger.

Josua 13

1. Da Josua var blevet gammel og til Års, sagde HERREN til ham: "Du
er blevet gammel og til Års, og der er endnu såre meget tilbage
af Landet at indtage.
2. Dette er det Land, som er tilbage: Hele Filisternes Landområde
og alle Gesjuriterne,
3. Landet fra Sjihor østen for Ægypten indtil Ekrons Landemærke i
Nord det regnes til Kana'anæerne de fem Filisterfyrster i Gaza,
Asdod, Askalon, Gat og Ekron, desuden Avviterne
4. mod Syd, hele Kana'anæerlandet fra Meara, som tilhører
Zidonierne, indtil Afek og til Amoriternes Landemærke,
5. og det Land, som mod Øst grænser til Libanon fra Ba'al Gad ved
Hermonbjergets Fod til Egnen hen imod Hamat.
6. Alle Indbyggerne i Bjerglandet fra Libanon til Misrefot Majim,
alle Zidonierne, vil jeg drive bort foran Israeliterne. Tildel
kun Israel det som Ejendom, således som jeg har pålagt dig.
7. Udskift derfor dette Land som Ejendom til de halvtiende
Stammer." Manasses halve Stamme
8. såvel som Rubeniterne og Gaditerne havde nemlig fået deres
Arvelod, som Moses gav dem hinsides Jordan, på Østsiden, således
som HERRENs Tjener Moses gav dem,
9. fra Aroer ved Arnonflodens Bred og Byen midt nede i Dalen, hele
Højsletten fra Medeba til Dibon,
10. alle de Byer, som havde tilhørt Amoriterkongen Sibon, der
herskede i Hesjbon, indtil Ammoniternes Landemærke,
11. fremdeles Gilead og Gesjuriternes og Ma'akatiternes Landemærke,
hele Hermonbjerget og hele Basan indtil Salka,
12. hele det Rige, der havde tilhørt Og af Basan, som herskede i
Asjtarot og Edrei, den sidste, der var tilbage af Refaiterne;
Moses havde overvundet dem alle og drevet dem bort.
13. Men Israeliterne drev ikke Gesjuriterne og Ma'akatiterne bort,
så at Gesjur og Ma'akat bor i blandt Israel den Dag i bag.
14. Kun Levis Stamme gav han ingen Arvelod; HERREN, Israels Gud, er
hans Arvelod, således som han tilsagde ham.

15. Moses gav Rubeniternes Stamme Land, Slægt for Slægt,
16. og de fik deres Område fra Aroer ved Arnonflodens Bred og Byen
midt nede i Dalen, hele Højsletten indtil
17. Hesjbon og alle de Byer, som ligger på Højsletten, Dibon,
Bamot Ba'al, Bet Ba'al Meon,
18. Jaza, Kedemot, Mefa'at,
19. Kirjatajim, Sibma, Zeret Sjahar på Dalbjerget,
20. Bet-Peor ved Pisgas Skrænter. Bet-Jesjimot
21. og alle de andre Byer på Højsletten og hele det Rige, der havde
tilhørt Amoriterkongen Sibon, som herskede i Hesjbon, hvem Moses
havde overvundet tillige med Midjans Fyrster Evi, Rekem, Zur,
Hur og Reba, der var Sihons Lydkonger og boede i Landet;
22. også Sandsigeren Bileam, Beors Søn, havde Israeliterne dræbt med
Sværdet sammen med de andre af dem, der blev slået ihjel.
23. Rubeniternes Grænse blev Jordan; den var Grænseskel. Det var
Rubeniternes Arvelod efter deres Slægter, de nævnte Byer med
Landsbyer.