Det Gamle Testamente af 1931:

D >> Det Danske Bibelselskab 1931. >> Det Gamle Testamente af 1931:

Pages:
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39 | 40 | 41 | 42 | 43 | 44 | 45 | 46 | 47 | 48 | 49 | 50 | 51 | 52 | 53 | 54 | 55 | 56 | 57 | 58 | 59 | 60 | 61 | 62 | 63 | 64 | 65 | 66 | 67 | 68 | 69 | 70 | 71 | 72 | 73 | 74 | 75 | 76 | 77 | 78 | 79 | 80 | 81 | 82 | 83 | 84 | 85 | 86 | 87 | 88 | 89 | 90 | 91 | 92 | 93 | 94 | 95 | 96 | 97 | 98 | 99 | 100 | 101 | 102 | 103 | 104 | 105 | 106 | 107 | 108 | 109 | 110 | 111 | 112 | 113 | 114 | 115 | 116 | 117 | 118

20. Kehatiternes Slægter af Leviterne, de øvrige Kehatiter, fik de
Byer af Efraims Stamme, som tildeltes dem ved Lodkastning.
21. Man gav dem Sikem, en af Tilflugtsbyerne for Manddrabere, med
omliggende Græsmarker i Efraims Bjerge, Gezer med omliggende
Græsmarker,
22. Kibzajim med omliggende Græsmarker og Bet-Horon med omliggende
Græsmarker; tilsammen fire Byer;
23. og af Dans Stamme Elteke med omliggende Græsmarker, Gibbeton med
omliggende Græsmarker,
24. Ajjalon med omliggende Græsmarker og Gat-Rimmon med omliggende
Græsmarker; tilsammen fire Byer;
25. og af Manasses halve Stamme Tånak med omliggende Græsmarker og
Jibleam med omliggende Græsmarker; tilsammen to Byer;
26. i alt ti Byer med omliggende Græsmarker tilfaldt de øvrige
Kehatiters Slægter.

27. Blandt Leviternes Slægter fik fremdeles Gersoniterne af Manasses
halve Stamme Golan i Basan, en af Tilflugtsbyerne for
Manddrabere, med omliggende Græsmarker og Asjtarot med
omliggende Græsmarker; tilsammen to Byer;
28. og af Issakars Stamme Kisjjon med omliggende Græsmarker, Daberat
med omliggende Græsmarker,
29. Jarmut med omliggende Græsmarker og En-Gannim med omliggende
Græsmarker; tilsammen fire Byer;
30. og af Asers Stamme Misj'al med omliggende Græsmarker, Abdon med
omliggende Græsmarker,
31. Helkat med omliggende Græsmarker og Rehob med omliggende
Græsmarker; tilsammen fire Byer;
32. og af Naftalis Stamme Bedesj i Galilæa, en af Tilflugtsbyerne
for Manddrabere, med omliggende Græsmarker, Hammot-Dor med
omliggende Græsmarker og Hartan med omliggende Græsmarker;
tilsammen tre Byer;
33. Gersoniternes Byer efter deres Slægter udgjorde i alt tretten
med omliggende Græsmarker.

34. De øvrige Leviter, Merariternes Slægter, fik af Zebulons Stamme
Jokneam med omliggende Græsmarker, Karta med omliggende
Græsmarker,
35. Rimmona med omliggende Græsmarker og Nahalal med omliggende
Græsmarker; tilsammen fire Byer;
36. og hinsides Jordan over for Jeriko af Rubens Stamme Bezer i
Ørkenen på Højsletten, en af Tilflugtsbyerne for Manddrabere,
med omliggende Græsmarker, Jaza med omliggende Græsmarker.
37. Kedemot med omliggende Græsmarker og Mefa'at med omliggende
Græsmarker; tilsammen fire Byer;
38. og af Gads Stamme Ramot i Gilead, en af Tilflugtsbyerne for
Manddrabere, med omliggende Græsmarker, Mahanajim med omliggende
Græsmarker,
39. Hesjbon med omliggende Græsmarker og Ja'zer med omliggende
Græsmarker; tilsammen fire Byer;
40. Byerne, der ved Lodkastningen tilfaldt de øvrige Levitslægter,
Merariterne efter deres Slægter, udgjorde i alt tolv.
41. Levitbyerne inden for Israeliternes Ejendom udgjorde i alt otte
og fyrretyve med omliggende Græsmarker.
42. Disse Byer skulde hver for sig have de omliggende Græsmarker
med; det gjaldt for alle disse Byer.

43. Således gav HERREN Israel hele det Land, han havde tilsvoret
deres Fædre at ville give dem, og de tog det i Besiddelse og
bosatte sig der.
44. Og HERREN gav dem Ro rundt om, ganske som han havde tilsvoret
deres Fædre, og ingen iblandt deres Fjender kunde holde Stand
over for dem; alle deres Fjender gav HERREN i deres Hånd.
45. Ikke eet af alle de gode Ord, HERREN havde talet til Israels
Hus, faldt til Jorden; alle sammen gik de i Opfyldelse.

Josua 22

1. Derpå lod Josua Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme
kalde til sig
2. og sagde til dem: "I har holdt alt, hvad HERRENs Tjener Moses
bød eder, og adlydt mig i alt, hvad jeg har påbudt eder.
3. I har ikke svigtet eders Brødre i denne lange Tid; indtil denne
Dag har I holdt HERREN eders Guds Bud.
4. Men nu har HERREN eders Gud skaffet eders Brødre Ro, som han
lovede dem; vend derfor nu tilbage til eders Telte i det Land,
hvor eders Ejendom ligger, som HERRENs Tjener Moses gav eder
hinsides Jordan.
5. Kun må I omhyggeligt agte på at holde det Bud og den Lov,
HERRENs Tjener Moses pålagde eder, at elske HERREN eders Gud,
vandre på alle hans Veje, holde hans Bud, holde fast ved ham og
tjene ham af hele eders Hjerte og hele eders Sjæl!"
6. Og Josua velsignede dem og lod dem drage bort, og de begav sig
til deres Telte.
7. Den ene Halvdel af Manasses Stamme havde Moses givet Land i
Basan, den anden Halvdel derimod havde Josua givet Land sammen
med deres Brødre i Landet vesten for Jordan. Og da Josua lod dem
drage hver til sit efter at have velsignet dem,
8. vendte de tilbage til deres Telte med store Rigdomme, med Kvæg i
Mængde, med Sølv og Guld, Kobber og Jern og Klæder i stor
Mængde; og det Bytte, de havde taget fra deres Fjender, delte de
med deres Brødre.

9. Så forlod Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme
Israeliterne i Silo i Kana'ans Land og vendte tilbage til
Gilead, det Land, de havde fået i Eje, hvor de havde nedsat sig
i Følge HERRENs Bud ved Moses;'
10. og da Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme kom til
Gelilot ved Jordan i Kana'ans Land, byggede de et Alter der ved
Jordan, et stort Alter. der sås viden om.
11. Men det kom Israeliterne for Øre, at Rubeniterne, Gaditerne og
Manasses halve Stamme havde bygget et Alter på Grænsen af
Kana'ans Land, ved Gelilot ved Jordan, på Israeliternes Side.
12. Og da Israeliterne hørte det, samledes hele Israeliternes
Menighed i Silo for at drage i Kamp imod dem.
13. Da sendte Israeliterne Pinehas, Præsten Eleazars Søn, til
Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme i Gilead
14. tillige med ti Øverster, een Øverste for hver af alle Israels
Stammer; hver af dem var Overhoved for sin Stamme iblandt
Israels Tusinder;
15. og da de kom til Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme
i Gilead, talte de således til dem:
16. "Således siger hele HERRENs Menighed: Hvad er det for en
Troløshed, I har begået mod Israels Gud, at I i Dag har vendt
eder fra HERREN ved at bygge eder et Alter og vise Genstridighed
mod HERREN?
17. Har vi ikke nok i Brøden med Peor, som vi endnu den Dag i Dag
ikke har fået os renset for, og for hvis Skyld der kom Plage
over Israels Menighed?
18. Og dog vender I eder i Dag fra HERREN! Når I i Dag er
genstridige mod HERREN, vil hans Vrede i Morgen bryde løs over
hele Israels Menighed.
19. Hvis det Land, I har fået i Eje, er urent, så gå over til det
Land, der er HERRENs Ejendom, der, hvor HERRENs Bolig står, og
nedsæt eder iblandt os; men vær ikke genstridige mod HERREN, ej
heller mod os ved at bygge eder et Alter til foruden HERREN vor
Guds Alter!
20. Dengang Akan, Zeras Søn, øvede Svig med det bandlyste, kom der
da ikke Vrede over hele Israels Menighed, skønt han kun var en
enkelt Mand? Måtte han ikke dø for sin Brøde?"

21. Da svarede Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme
overhovederne for Israels Tusinder således:
22. "Gud, Gud HERREN, Gud, Gud HERREN ved det, og Israel skal vide
det: Hvis det er i Genstridighed eller Troløshed mod HERREN, i
den Hensigt at vende os fra HERREN,
23. at vi har bygget os et Alter, gid han så må unddrage os sin
Hjælp i Dag! Hvis det er for at bringe Brændofre og Afgrødeofre
derpå eller for at bringe Takofre derpå, så straffe HERREN det!
24. Nej, vi har gjort det af Frygt for det Tilfælde, at eders Børn
engang i Fremtiden skulde sige til vore: Hvad har I med HERREN,
Israels Gud, at gøre?
25. HERREN har jo sat Jordan som Grænse imellem os, og eder,
Rubeniter og Gaditer; I har ingen Del i HERREN! Og således kunde
eders Børn få vore til at høre op med at frygte HERREN.
26. Derfor tænkte vi: Lad os bygge dette Alter, ikke til Brændoffer
eller Slagtoffer,
27. men for at det kan være Vidne mellem os og eder og mellem vore
Efterkommere efter os om, at vi vil forrette HERRENs Tjeneste'
for hans Åsyn med vore Brændofre, Slagtofre og Takofre, for at
eders Børn ikke engang i Fremtiden skal sige til vore: I har
ingen Del i HERREN!
28. Og vi tænkte: Hvis de i Fremtiden siger således til os og vore
Efterkommere, så siger vi: Læg dog Mærke til, hvorledes det
HERRENs Alter er bygget, som vore Forfædre rejste, ikke til
Brændofre eller Slagtofre, men for at det kunne være Vidne
mellem os og eder.
29. Det være langt fra os at være genstridige mod HERREN eller vende
os fra HERREN i Dag ved at bygge et Alter til Brændoffer,
Afgrødeoffer og Slagtoffer foruden HERREN vor Guds Alter, som
står foran hans Bolig!"

30. Da Præsten Pinehas og Menighedens Øverster og Overhovederne for
Israels Tusinder, som ledsagede ham, hørte de Ord, som
Rubeniterne, Gaditerne og Manassiterne talte, var de tilfredse,
31. og Pinehas, Præsten Eleazars Søn, sagde til Rubeniterne,
Gaditerne og Manassiterne: "I Dag erkender vi, at HERREN er
iblandt os, siden I ikke har øvet denne Svig imod HERREN; derved
har I frelst Israeliterne fra HERRENs Hånd!"
32. Derpå vendte Pinehas, Præsten Eleazars Søn, og Øversteme tilbage
fra Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme i Gilead til
Israeliterne i Kana'ans Land og aflagde dem Beretning,
33. og Israeliterne var tilfredse ved Meddelelsen, og Israeliterne
priste Gud og tænkte ikke mere på at drage i Kamp mod dem for at
ødelægge det Land, Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve
Stamme boede i.
34. Og Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme kaldte
Alteret: Vidne; "thi," sagde de, "det skal være Vidne mellem os
om, at HERREN er Gud!"

Josua 23

1. Efter længere Tids Forløb, da HERREN havde skaffet Israel Ro for
alle dets Fjender rundt om, og Josua var blevet gammel og til
Års,
2. lod Josua hele Israel, de Ældste, Overhovederne, Dommerne og
Tilsynsmændene kalde til sig og sagde til dem: "Jeg er blevet
gammel og til Års.
3. I har selv set alt, hvad HERREN eders Gud har gjort ved alle
disse Folkeslag foran eder; thi det var HERREN eders Gud, som
kæmpede for eder.
4. Se, jeg har tildelt eders Stammer som Arvelod disse Folk, som er
tilbage af alle de Folkeslag, jeg udryddede fra Jordan til det
store Hav vestpå;
5. og HERREN eders Gud vil trænge dem tilbage foran eder og drive
dem bort foran eder, og I skal tage deres Land i Besiddelse, som
HERREN eders Gud lovede eder.

6. Vær nu stærke og faste, så I giver Agt på og handler efter alt,
hvad der står skrevet i Moses's Lovbog, og ikke viger derfra til
højre eller venstre
7. og ikke indlader eder med disse Folk, som er tilbage iblandt
eder; I må ikke påkalde deres Guders Navne eller sværge ved dem,
ikke dyrke eller tilbede dem,
8. men I skal holde fast ved HERREN eders Gud som hidtil.
9. Derfor drev jo HERREN store og mægtige Folkeslag bort foran
eder. Ingen har kunnet holde Stand over for eder til denne Dag;
10. een Mand iblandt eder jog tusinde på Flugt; thi det var HERREN
eders Gud, som kæmpede for eder, som han havde lovet eder.
11. Våg da for eders Livs Skyld omhyggeligt over, at I elsker HERREN
eders Gud!
12. Thi dersom I falder fra og slutter eder til Levningerne af disse
Folk, som er tilbage iblandt eder, og, besvogrer eder med dem
eller, indlader eder i Forbindelse med dem,
13. så skal I vide for vist, at HERREN eders Gud ikke mere vil drive
disse Folkeslag bort fra eder, men de skal blive eder en Snare
og en Fælde, en Svøbe i eders Sider og Torne i eders Øjne,
indtil I selv bliver udryddet fra dette herlige Land, som HERREN
eders Gud gav eder.

14. Se, jeg går nu al Støvets Gang; så betænk da med hele eders
Hjerte og hele eders Sjæl, at ikke eet af alle de gode Ord,
HERREN eders Gud talede til eder, faldt til Jorden; alle sammen
er de gået i Opfyldelse for eder; ikke eet Ord deraf faldt til
Jorden.
15. Men ligesom alle de gode Ord, HERREN eders Gud talede til eder,
gik i Opfyldelse på eder, således vil HERREN også lade alle sine
Trusler gå i Opfyldelse på eder, indtil han har udryddet eder
fra dette herlige Land, som HERREN eders Gud gav eder.
16. Når I overtræder HERREN eders Guds Pagt, som han pålagde eder,
og går hen og Dyrker andre Guder og tilbeder dem, så vil HERRENs
Vrede blusse op imod eder, og I vil hastelig blive udryddet fra
det herlige Land, han gav eder!"

Josua 24

1. Derpå kaldte Josua alle Israels Stammer sammen i Sikem og lod
Israels Ældste og Overhoved, Dommere og Tilsynsmænd kalde til
sig; og de stillede sig op for Guds Åsyn.
2. Da sagde Josua til hele Folket: "Så siger HERREN, Israels Gud:
Hinsides Floden boede eders Forfædre i gamle Dage, Tara,
Abrahams og Nakors Fader, og de dyrkede andre Guder.
3. Da førte jeg eders Stamfader Abraham bort fra Landet hinsides
Floden og lod ham vandre omkring i hele Kana'ans Land, gav ham
en talrig Æt og skænkede ham Isak.
4. Og Isak skænkede jeg Jakob og Esau, og Esau gav jeg Se'irs
Bjerge i Eje, medens Jakob og hans Sønner drog ned til Ægypten.
5. Derpå sendte jeg Moses og Aron, og jeg plagede Ægypterne med de
Gerninger, jeg øvede iblandt dem, og derefter førte jeg eder ud;
6. og da jeg førte eders Fædre ud af Ægypten, og I var kommet til
Havet, satte Ægypterne efter eders Fædre med Stridsvogne og
Ryttere til det røde Hav.
7. Da råbte de til HERREN, og han satte Mørke mellem eder og
Ægypterne og bragte Havet over dem, så det dækkede dem; og I så
med egne Øjne, hvad jeg gjorde ved Ægypterne. Og da I havde
opholdt eder en Tid lang i Ørkenen,
8. førte jeg eder ind i Amoriternes Land hinsides Jordan, og da de
angreb eder, gav jeg dem i eders Hånd, så I tog deres Land i
Besiddelse, og jeg tilintetgjorde dem foran eder.
9. Da rejste Zippors Søn, Kong Balak af Moab, sig og angreb Israel;
og han sendte Bud og lod Bileam, Beors Søn, hente, for at han
skulde forbande eder;
10. men jeg vilde ikke bønhøre Bileam, og han måtte velsigne eder;
således friede jeg eder af hans Hånd.
11. Derpå gik I over Jordan og kom til Jeriko; og Indbyggerne i
Jeriko, Amoriterne, Perizziterne, Kana'anæerne, Hetiterne,
Girgasjiterne, Hivviterne og Jebusiterne angreb eder, men jeg
gav dem i eders Hånd.
12. Jeg sendte Gedehamse foran eder, og de drev de tolv
Amoriterkonger bort foran eder; det skete ikke ved dit Sværd
eller din Bue.
13. Og jeg gav eder et Land, I ikke havde haft Arbejde med, og Byer,
I ikke havde bygget, og I tog Bolig i dem; af Vinhaver og
Oliventræer, I ikke plantede, nyder I nu Frugten.
14. Så frygt nu HERREN og tjen ham i Oprigtighed og Trofasthed, skaf
de Guder bort, som eders Forfædre dyrkede hinsides Floden og i
Ægypten, og tjen HERREN!
15. Men hvis I ikke synes om at tjene HERREN, så vælg i Dag, hvem I
vil tjene, de Guder, eders Forfædre dyrkede hinsides Floden,
eller Amoriternes Guder, i hvis Land I nu bor. Men jeg og mit
Hus, vi vil tjene HERREN!"

16. Da svarede Folket: "Det være langt fra os at forlade HERREN for
at dyrke andre Guder;
17. nej, HERREN er vor Gud, han, som førte os og vore Fædre op fra
Ægypten, fra Trællehuset, og gjorde hine store Tegn for vore
Øjne og bevarede os under hele vor Vandring og blandt alle de
Folk, hvis Lande vi drog igennem;
18. og HERREN drev alle disse Folk og Amoriterne, som boede her i
Landet, bort foran os. Derfor vil vi også tjene HERREN, thi han
er vor Gud!"

19. Da sagde Josua til Folket: "I vil ikke kunne tjene HERREN, thi
han er en hellig Gud; han er en nidkær Gud, som ikke vil tilgive
eders Overtrædelser og Synder.
20. Når I forlader HERREN og dyrker fremmede Guder, vil han vende
sig bort og bringe Ulykke over eder og tilintetgøre eder, skønt
han tidligere gjorde vel imod eder."

21. Da sagde Folket til Josua: "Nej HERREN vil vi tjene!"
22. Josua sagde da til Folket: "I er Vidner imod eder selv på, at I
har valgt at tjene HERREN.
23. Så skaf da de fremmede Guder bort, som I har hos eder, og bøj
eders Hjerte til HERREN, Israels Gud!"
24. Da sagde Folket til Josua: "HERREN vor Gud vil vi tjene, og hans
Røst vil vi lyde!"

25. Derpå lod Josua samme bag Folket indgå en Pagt, og han fastsatte
det Lov og Ret i Sikem.
26. Og Josua opskrev disse Ord i Guds Lovbog; og han tog en stor
Sten og rejste den der under den Eg, som står i HERRENs
Helligdom;
27. og Josua sagde til hele Folket: "Se, Stenen her skal være Vidne
imod os; thi den har hørt alle HERRENs Ord, som han talede til
os; den skal være Vidne imod eder; at I ikke skal fornægte eders
Gud!"
28. Derpå lod Josua Folket drage bort hver til sin Arvelod.

29. Efter disse Begivenheder døde HERRENs Tjener Josua, Nuns Søn 110
År gammel.
30. Og de jordede ham på hans Arvelod i Timnat-Sera i Efraims Bjerge
norden for Bjerget Ga'asj.
31. Og Israel dyrkede HERREN, så længe Josua levede, og så længe de
Ældste var i Live, som overlevede Josua, og som havde kendt hele
det Værk, HERREN havde øvet for Israel.

32. Men Josefs Ben, som Israeliterne havde bragt op fra Ægypten
jordede de i Sikem på den Mark Jakob havde købt af Hamors,
Sikems Faders, Sønner for hundrede Kesita, og som han havde
givet Josef i Eje.

33. Da Arons Søn Eleazar døde jordede de ham i hans Søn Pinehass By
Gibea, som var givet ham i Efraims Bjerge.

Dommer

Dommer 1

1. Efter Josuas Død adspurgte Israelitterne HERREN og sagde: "Hvem
af os skal først drage op til Kamp mod Kana'anæerne?"
2. HERREN svarede: "Det skal Juda; se, jeg giver Landet i hans
Hånd!"
3. Juda sagde da til sin Broder Simeon: "Drag op med mig i min Lod
og lad os sammen kæmpe med Kana'anæerne, så skal jeg også drage
med dig ind i din Lod!" Så gik da Simeon med ham.

4. Juda drog nu op, og HERREN gav Kana'anæerne og Perizziterne i
deres Hånd, så de slog dem i Bezek, 10000 Mand.
5. Og da de stødte på Adonibezek i Bezek, angreb de ham og slog
Kana'anæerne og Perizziterne.
6. Adonibezek flygtede, men de satte efter ham, og da de havde
grebet ham, huggede de Tommelfingrene og Tommeltæerne af ham.
7. Da sagde Adonibezek: "Halvfjerdsindstyve Konger med afhugne
Tommelfingre og Tommeltæer havde jeg stadig til at sanke Smuler
under mit Bord; hvad jeg har gjort, gengælder Gud mig!" Derpå
førte man ham til Jerusalem, og der døde han.
8. Og Judæerne angreb og indtog Jerusalem, huggede Indbyggerne ned
og stak Ild på Byen.

9. Senere drog Judæerne ned til Kamp mod Kana'anæerne i Bjergene, i
Sydlandet og i Lavlandet.
10. Og Juda drog mod Kana'anæerne i Hebron - Hebron hed fordum
Kirjat Arba og slog Sjesjaj,Ahiman og Talmaj.
11. Derfra drog han op mod Indbyggerne i Debir, der fordum hed
Kirjaf-Sefer.
12. Da sagde Kaleb: "Den, som slår Kirjat Sefer og indtager det, ham
giver jeg min Datter Aksa til Hustru!"
13. Og da Kenizziten Otniel,Kalebs yngre Broder, indtog det, gav han
ham sin Datter Aksa til Hustru.
14. Men da hun kom til ham, æggede han hende til at bede sin Fader
om Agerland. Hun sprang da ned af Æselet, og Kaleb spurgte
hende: "Hvad vil du?"
15. Hun svarede: "Giv mig en Velsignelse! Siden du har bortgiftet
mig i det tørre Sydland, må du give mig Vandkilder!" Da gav
Kaleb hende de øvre og de nedre Vandkilder.

16. Moses's Svigerfaders, Keniten Kobabs, Sønner, drog sammen med
Judæerne op fra Palmestaden til Arads Ørken og bosatte sig hos
Amalekiterne.

17. Juda drog derpå ud med sin Broder Simeon, og de slog
Kana'anæerne, som boede i Zefat, og lagde Band på Byen; derfor
blev den kaldt Horma.
18. Og Juda indtog Gaza med dets Område, Askalon med dets Område og
Ekron med dets Område.
19. Og HERREN var med Juda, så han tog Bjerglandet i Besiddelse;
Lavlandets Indbyggere kunde han nemlig ikke drive bort, fordi de
havde Jernvogne.
20. Haleb gav de Hebron, som Moses havde sagt. Og han drev de tre
Anaksønner bort derfra.
21. Men Jebusiterne, som boede i Jerusalem, fik Judæerne ikke drevet
bort, og Jebusiterne bor den Dag i Dag i Jerusalem sammen med
Judæerne.

22. Men også Josefs Hus drog op og gik mod Betel; og HERREN var med
dem.
23. Da Josefs Hus udspejdede Betel Byen hed fordum Luz
24. fik Spejderne Øje på en Mand, der gik ud af Byen; og de sagde
til ham: "Vis os, hvor vi kan komme ind i Byen, så vil vi skåne
dig!"
25. Da viste han dem, hvor de kunde komme ind i Byen. Derpå huggede
de dens Indbyggere ned, men Manden og hele hans. Slægt lod de
drage bort,
26. og Manden begav sig til Hetiternes Land og byggede en By, som
han kaldte Luz; og det hedder den endnu den Dag i Dag.

27. Men Indbyggerne i Bet-Sjean og dets Småbyer og i Ta'anak og dets
Småbyer, Indbyggerne i Dor og dets Småbyer, i Jibleam og dets
Småbyer og i Megiddo og dets Småbyer fik Manasse ikke drevet
bort; det lykkedes Kana'anæerne at blive boende i disse Egne.
28. Da Israelitterne blev de stærkeste, gjorde de Kana'anæerne til
Hoveriarbejdere, men drev dem ikke bort.

29. Efraim fik ikke Kana'anæerne, som boede i Gezer, drevet bort;
men Kana'anæerne blev boende midt iblandt dem i Gezer.

30. Zebulon fik ikke Indbyggerne i Kitron og Nahalol drevet bort;
men Kana'anæerne blev boende midt iblandt dem og blev
Hoveriarbejdere.

31. Aser fik ikke Indbyggerne i Akko drevet bort, ej heller
Indbyggerne i Zidon, Mahalab, Akzib, Afik og Rehob.
32. Men Aseriterne bosatte sig midt iblandt Kana'anæerne, der boede
i Landet, thi de magtede ikke at drive dem bort.

33. Naftali fik ikke Indbyggerne i Bet Sjemesj og Bet-Anat drevet
bort, men bosatte sig midt iblandt Kana'anæerne, der boede i
Landet: Men Indbyggerne i Bet Sjemesj og Bet Anat blev deres
Hoveriarbejdere.

34. Amoriterne trængte Daniterne op i Bjergene og lod dem ikke komme
ned i Lavlandet;
35. og det lykkedes Amoriterne at blive boende i Har-Heres, Ajjalon
og Sja'albim. Men senere, da Josefs Hus fik Overtaget, blev de
Hoveriarbejdere.

36. Edomiternes Landemærke strakte sig fra Akrabbimpasset til Sela
og højere op.

Dommer 2

1. HERRENs Engel drog fra Gilgal op til Betel. Og han sagde: "Jeg
førte eder op fra Ægypten og bragte eder ind i det Land, jeg
tilsvor eders Fædre. Og jeg sagde: Jeg vil i Evighed ikke bryde
min Pagt med eder!
2. Men I må ikke slutte Pagt med dette Lands Indbyggere; deres
Altre skal I bryde ned! Men t adlød ikke min Røst! Hvad har I
dog gjort!
3. Derfor siger jeg nu: Jeg vil ikke drive dem bort foran eder, men
de skal blive Brodde i eders Sider, og deres Guder skal blive
eder en Snare!"
4. Da HERRENs Engel talede disse Ord til alle Israelitterne, brast
Folket i Gråd.
5. Derfor kaldte man Stedet Bokim. Og de ofrede til HERREN der.

6. Da Josua havde ladet Folket fare, drog Israelitterne hver til
sin Arvelod for at tage Landet i Besiddelse.
7. Og Folket dyrkede HERREN, så længe Josua levede, og så længe de
Ældste var i Live, som overlevede Josua og havde set hele det
Storværk, HERREN havde øvet for Israel.
8. Og Josua, Nuns Søn, HERRENs Tjener, døde, 110 År gammel;
9. og de jordede ham på hans Arvelod i Timnat-Heres i Efraims
Bjerge norden for Bjerget Ga'asj.
10. Men også hele hin Slægt samledes til sine Fædre, og efter dem
kom en anden Slægt, som hverken kendte HERREN eller det Værk,
han havde øvet for Israel.
11. Da gjorde Israelitterne, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, og
dyrkede Ba'alerne;
12. de forlod HERREN, deres Fædres Gud, som havde ført dem ud af
Ægypten, og holdt sig til andre Guder, de omboende Folks Guder,
og tilbad dem og krænkede HERREN.
13. De forlod HERREN og dyrkede Ba'al og Astarte.
14. Da blussede HERRENs Vrede op imod Israel, og han gav dem i
Røveres Hånd, så de udplyndrede dem. Han gav dem til Pris for de
omboende Fjender, så de ikke længer kunde holde Stand mod deres
Fjender.
15. Hvor som helst de rykkede frem, var HERRENs Hånd imod dem og
voldte dem Ulykke, som HERREN havde sagt og tilsvoret dem.
Således bragte han dem i stor Vånde. Men når de så råbte til
HERREN,
16. lod han Dommere fremstå, og de frelste dem fra deres Hånd, som
udplyndrede dem.
17. Dog heller ikke deres Dommere adlød de, men bolede med andre
Guder og tilbad dem. Hurtig veg de bort fra den Vej, deres Fædre
havde vandret på i Lydighed mod HERRENs Bud; de slægtede dem
ikke på.
18. Men hver Gang HERREN lod Dommere fremstå iblandt dem, var HERREN
med Dommeren og frelste dem fra deres Fjenders Hånd, så længe
Dommeren levede; thi HERREN ynkedes, når de jamrede sig over
dem, som trængte og undertrykte dem.
19. Men så snart Dommeren var død, handlede de atter ilde, ja endnu
værre end deres Fædre, idet de holdt sig til andre Guder og
dyrkede og tilbad dem. De holdt ikke op med deres onde Gerninger
og genstridige Færd.