Det Gamle Testamente af 1931:

D >> Det Danske Bibelselskab 1931. >> Det Gamle Testamente af 1931:

Pages:
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39 | 40 | 41 | 42 | 43 | 44 | 45 | 46 | 47 | 48 | 49 | 50 | 51 | 52 | 53 | 54 | 55 | 56 | 57 | 58 | 59 | 60 | 61 | 62 | 63 | 64 | 65 | 66 | 67 | 68 | 69 | 70 | 71 | 72 | 73 | 74 | 75 | 76 | 77 | 78 | 79 | 80 | 81 | 82 | 83 | 84 | 85 | 86 | 87 | 88 | 89 | 90 | 91 | 92 | 93 | 94 | 95 | 96 | 97 | 98 | 99 | 100 | 101 | 102 | 103 | 104 | 105 | 106 | 107 | 108 | 109 | 110 | 111 | 112 | 113 | 114 | 115 | 116 | 117 | 118

34. Så sagde han: "Jeg er Abrahams Træl.
35. HERREN har velsignet min Herre i rigt Mål, så han er blevet en
velstående Mand, og givet ham Småkvæg og Hornkvæg, Sølv og Guld,
Trælle og Trælkvinder, Kameler og Æsler
36. og Sara, min Herres Hustru, har født ham en Søn i hans Alderdom,
og ham har han givet alt, hvad han ejer.
37. Og nu har min Herre taget mig i Ed og sagt: Du må ikke tage min
Søn en Hustru blandt Kana'anæernes Døtre, i hvis Land jeg bor;
38. Men du skal drage til min Faders Hus og min Slægt og tage min
Søn en Hustru derfra!
39. Og da jeg sagde til min Herre: Men hvis nu Pigen ikke vil følge
med mig?
40. svarede han: HERREN, for hvis Åsyn jeg har vandret, vil sende
sin Engel med dig og lade din Rejse lykkes, så du kan tage min
Søn en Hustru af min Slægt og min Faders Hus;
41. i modsat Fald er du løst fra Eden til mig; kommer du til min
Slægt, og de ikke vil give dig hende, er du løst fra Eden til
mig!
42. Da jeg nu i Dag kom til Kilden, bad jeg således: HERRE, du min
Herre Abrahams Gud! Vilde du dog lade den Rejse lykkes, som jeg
nu har for!
43. Se, jeg stiller mig her ved Kilden, og siger jeg nu til den
Pige, der kommer for at øse Vand: Giv mig lidt Vand at drikke af
din Krukke!
4. og svarer så hun: Drik selv, og jeg vil også øse Vand til dine
Kameler! lad hende da være den Kvinde, HERREN har udset til min
Herres Søn!
45. Og knap var jeg færdig med at tale således ved mig selv, se, da
kom Rebekka med sin Krukke på Skulderen og steg ned til Kilden
og øste Vand, og da jeg sagde til hende: Giv mig noget at
drikke!
46. løftede hun straks sin Krukke ned og sagde: Drik kun, og jeg vil
også give dine Kameler at drikke! Så drak jeg, og hun gav også
Kamelerne at drikke.
47. Da spurgte jeg hende: Hvis Datter er du? Og hun sagde: Jeg er
Datter af Betuel, Nakors og Milkas Søn! Så satte jeg Ringen i
hendes Næse og Armbåndene på hendes Arme;
48. og jeg bøjede mig og tilbad HERREN, og jeg lovede HERREN, min
Herre Abrahams Gud, som havde ført mig den rigtige Vej, så jeg:
kunde tage min Herres Broderdatter til hans Søn!
49. Hvis I nu vil vise min Herre Godhed og Troskab, så sig mig det,
og hvis ikke, så sig mig det. for at jeg kan have noget at rette
mig efter!"

50. Da sagde Laban og Betuel:"Denne Sag kommer fra HERREN,. vi kan
hverken gøre fra eller til!
51. Der står Rebekka foran dig, tag hende og drag bort, at hun kan:
blive din Herres Søns Hustru, således som HERREN har sagt!"
52. Da Abrahams Træl hørte deres Ord, kastede han sig til Jorden for
HERREN.
53. Derpå fremtog Trællen Sølv og Guldsmykker og Klæder og gav
Rebekka dem, og til hendes Broder og Moder uddelte han Gaver.
54. Så spiste og drak han og hans Ledsagere og overnattede der. Da,
de var stået op næste Morgen. sagde han: "Lad mig nu fare
til. min Herre!"
55. Men Rebekkas Broder og Moder svarede: "Lad dog Pigen blive hos
os i nogen Tid, en halv Snes Dage eller så, siden kan du drage
bort"
56. Da sagde han til dem: "Ophold mig ikke, nu HERREN har ladet min
Rejse lykkes; lad mig fare! Jeg vil drage til min Herre!"
57. De svarede; "Lad os kalde på. Pigen og spørge hende selv!"
58. Og de kaldte på Rebekka og; spurgte hende: "Vil du drage med
denne Mand?" Hun svarede: "Ja. jeg vil!"
59. Da tog de Afsked med deres, Søster Rebekka og hendes Amme og med
Abrahams Træl og hans Ledsagere;
60. og de velsignede Rebekka og sagde: "Måtte du, vor Søster, blive
til ti Tusind Tusinder, og måtte dit Afkom indtage dine Fjenders
Porte!"
61. Så brød Rebekka og hendes Piger op, og de satte sig på Kamelerne
og fulgte med Manden; og Trællen tog Rebekka og drog bort.
62. Isak var imidlertid draget til Ørkenen ved Be'erlahajro'i, og
han boede i Sydlandet.
63. Da han engang ved Aftenstid var gået ud på Marken for at bede,
så han op og fik Øje på nogle Kameler, der nærmede sig.
64. Men da Rebekka så op og fik Øje på Isak, lod hun sig glide ned
af Kamelen
65. og spurgte Trællen: "Hvem er den Mand der, som kommer os i Møde
på Marken?" Trællen svarede: "Det er min Herre!" Da tog hun sit
Slør og tilhyllede sig.
66. Men Trællen fortalte Isak alt, hvad han havde udrettet.
67. Da førte Isak Rebekka ind i sin Moder Saras Telt og tog hende
til Hustru; og han fik hende kær. Således blev Isak trøstet
efter sin Moder.

1.Mosebog 25

1. Abraham tog sig en Hustru, som hed Ketura;
2. og hun fødte ham Zimran, Joksjan, Medan, Midjan, Jisjbak og
Sjua.
3. Joksjan avlede Saba og Dedan. Dedans Sønner var Assjuriterne,
Letusjiterne og Le'ummiterne.
4. Midjans Sønner var Efa, Efer, Hanok, Abida og Elda'a. Alle disse
var Keturas Sønner.
5. Abraham gav Isak alt, hvad han ejede;
6. men de Sønner, Abraham havde med sine Medhustruer, skænkede han
Gaver og sendte dem, medens han endnu levede, bort fra sin Søn
Isak, østpå til Østlandet.

7. De År, Abraham levede, udgjorde 175;
8. så udåndede han. Og Abraham døde i en god Alderdom, gammel og
mæt af Dage, og samledes til sin Slægt.
9. Og hans Sønner Isak og Ismael jordede ham i Makpelas Klippehule
på Hetiten Efrons Zohars Søns, Mark over for Mamre,
10. den Mark, Abraham havde købt af Hetiterne; der jordedes Abraham
og hans Hustru Sara.
11. Og da Abraham var død, velsignede Gud hans Søn Isak. Isak boede
ved Be'erlahajro'i.

12. Dette er Abrahams Søn Ismaels Slægtebog, hvem Saras Trælkvinde,
Ægypterinden Hagar, fødte ham.
13. Følgende er Navnene på Ismaels Sønner efter deres Navne og
Slægter: Nebajot, Ismaels førstefødte, Kedar, Adbe'el, Mibsam,
14. Misjma, Duma, Massa,
15. Hadad, Tema, Jetur, Nafisj og Hedma.
16. Det var Ismaels Sønner, og det var deres Navne i deres
Indhegninger og Teltlejre, tolv Høvdinger med deres Stammer.
17. Ismaels Leveår udgjorde 137; så udåndede han; han døde og
samledes til sin Slægt.
18. De havde deres Boliger fra Havila til Sjur over for Ægypten hen
ad Assjur til. Lige for Øjnene af alle sine Brødre slog han sig
ned.

19. Dette er Abrahams Søn Isaks Slægtebog. Abraham avlede Isak.
20. Isak var fyrretyve År gammel, da han tog Rebekka, en Datter af
Aramæeren Betuel fra Paddan Aram og Søster til Aramæeren Laban,
til Hustru.
21. Men Isak bad til HERREN for sin Hustru, thi hun var ufrugtbar;
og HERREN bønhørte ham, og Rebekka, hans Hustru, blev
frugtsommelig.
22. Men da Sønnerne brødes i hendes Liv, sagde hun: "Står det
således til, hvorfor lever jeg da?" Og hun gik hen for at
adspørge HERREN.
23. Da svarede HERREN hende: "To Folkeslag er i dit Liv, to Folk
skal gå ud af dit Skød! Det ene skal kue det andet, den ældste
tjene den yngste!"
24. Da nu Tiden kom, at hun skulde føde, var der Tvillinger i hendes
Liv.
25. Den første kom frem rødlig og lodden som en Skindkappe over hele
Kroppen; og de kaldte ham Esau.
26. Derefter kom hans Broder frem med Hånden om Esaus Hæl; derfor
kaldte de ham Jakob. Isak var tresindstyve År gammel, da de
fødtes.
27. Drengene voksede til, og Esau blev en dygtig Jæger, der færdedes
i Ødemarken, men Jakob en fredsommelig Mand, en Mand, som boede
i Telt.
28. Isak holdt mest af Esau, thi han spiste gerne Vildt; men Rebekka
holdt mest af Jakob.

29. Jakob havde engang kogt en Ret Mad, da Esau udmattet kom hjem
fra Marken.
30. Da sagde Esau til Jakob: "Lad mig få noget af det røde, det røde
der, thi jeg er ved at dø af Sult!" Derfor kaldte de ham Edom.
31. Men Jakob sagde: "Du må først sælge mig din Førstefødselsret!"
32. Esau svarede: "Jeg er jo lige ved at omkomme; hvad bryder jeg
mig om min Førstefødselsret!"
33. Men Jakob sagde: "Du må først sværge mig det til!" Da svor Esau
på det og solgte sin Førstefødselsret til Jakob.
34. Så gav Jakob Esau Brød og kogte Linser, og da han havde spist og
drukket, stod han op og gik sin Vej. Således lod Esau hånt om
sin Førstefødselsret.

1.Mosebog 26

1. Da der opstod Hungersnød i Landet - en anden end den forrige på
Abrahams Tid - begav Isak sig til Filisterkongen Abimelek i
Gerar.
2. Og HERREN åbenbarede sig for ham og sagde: "Drag ikke ned til
Ægypten, men bliv i det Land, jeg siger dig;
3. bo som fremmed i det Land, så vil jeg være med dig og velsigne
dig; thi dig og dit Afkom vil jeg give alle disse Lande og
stadfæste den Ed, jeg tilsvor din Fader Abraham;
4. og jeg vil gøre dit Afkom talrigt som Himmelens Stjerner og give
dit Afkom alle disse Lande, og i din Sæd skal alle Jordens Folk
velsignes,
5. fordi Abraham adlød mine Ord og holdt sig mine Forskrifter
efterrettelig, mine Bud, Anordninger og Love."
6. Så blev Isak boende i Gerar.

7. Da nu Mændene der på Stedet forhørte sig om hans Hustru, sagde
han: "Det er min Søster!" Thi han turde ikke sige, at hun var
hans Hustru, af Frygt for at Mændene der på Stedet skulde slå
ham ihjel for Rebekkas Skyld; thi hun var meget smuk.
8. Men da han havde boet der en Tid lang, hændte det, at
Filisterkongen Abimelek lænede sig ud af Vinduet og så Isak
kærtegne sin Hustru Rebekka.
9. Så lod Abimelek Isak kalde og sagde: "Hun er jo din Hustru; hvor
kunde du da sige, at hun er din Søster" Isak svarede: "Jo, jeg
tænkte: Jeg vil ikke udsætte mig for at miste Livet for hendes
Skyld."
10. Men Abimelek sagde: "Hvad er det dog, du har gjort imod os!
Hvor let kunde det ikke være sket, at en af Folket havde ligget
hos din Hustru, og så havde du bragt Skyld over os!"
11. Så bød Abimelek alt Folket: "Hver den, der rører denne Mand
eller hans Hustru, skal lide Døden."

12. Isak såede der i Landet og fik samme År 100 Fold; og HERREN
velsignede ham,
13. så han blev en mægtig Mand og stadig gik frem, indtil han blev
såre mægtig,
14. og han havde Småkvæg og Hornkvæg og Trælle i Mængde. Derover
blev Filisterne skinsyge på ham.
15. Alle de Brønde, hans Faders Trælle havde gravet i hans Fader
Abrahams Dage, kastede Filisterne til.og fyldte dem med Jord;
16. og Abimelek sagde til Isak: "Drag bort fra os, thi du er blevet
os for stærk!"
17. Så drog Isak bort og slog Lejr i Gerars Dal og bosatte sig der.

18. Men Isak lod atter de Brønde udgrave, som hans Fader Abrahams
Trælle havde gravet, og som Filisterne havde tilkastet efter
Abrahams Død, og gav dem de samme Navne, som hans Fader havde
givet dem.
19. Da nu Isaks Trælle gravede i Dalen, stødte de på en Brønd med
rindende Vand;
20. men Gerars Hyrder yppede Kiv med Isaks og sagde: "Dette Vand
tilhører os!" Derfor kaldte han Brønden Esek, thi der stredes de
med ham.
21. Så flyttede han derfra og lod grave en ny Brønd; og da de også
yppede Kiv om den, kaldte han den Sitna.
22. Så flyttede han derfra og lod grave en ny Brønd; og da de ikke
yppede Kiv om den, kaldte han den Rehobot, idet han sagde: "Nu
har HERREN skaffet os Plads, så vi kan blive talrige i Landet"

23. Så drog han derfra til Be'ersjeba.
24. Samme Nat åbenbarede HERREN sig for ham og sagde: "Jeg er din
Fader Abrahams Gud; frygt ikke, thi jeg er med dig, og jeg vil
velsigne dig og gøre dit Afkom talrigt for min Tjener Abrahams,
Skyld!"
25. Da byggede Isak et Alter der og påkaldte HERRENs Navn; og der
opslog han sit Telt, og hans Trælle gravede der en Brønd.

26. Imidlertid kom Abimelek til ham fra Gerar med sin Ven Ahuzzat og
sin Hærfører Pikol.
27. Isak sagde til dem: "Hvorfor kommer I til mig, når I dog hader
mig og har jaget mig bort fra eder?"
28. Men de svarede: "Vi ser tydeligt, at HERREN er med dig, derfor
har vi tænkt: Lad der blive et Edsforbund mellem os og dig, og
lad os slutte en Pagt med dig,
29. at du ikke vil gøre os noget ondt, ligesom vi ikke har voldet
dig Men, men kun handlet vel imod dig og ladet dig fare i Fred;
du er og bliver jo HERRENs velsignede!"
30. Så gjorde han et Gæstebud for dem, og de spiste og drak.
31. Næste Morgen svor de hinanden Eder, og derefter tog Isak Afsked
med dem, og de drog bort i Fred.
32. Samme Dag kom Isaks Trælle og bragte ham Melding om den Brønd,
de havde gravet, og sagde: "Vi har fundet Vand!"
33. Så kaldte han den Sjib'a; og derfor hedder Byen den Dag i Dag
Be'ersjeba.

34. Da Esau var fyrretyve År gammel, tog han Judit, en Datter af
Hetiten Be'eri, og Basemat, en Datter af Hetiten Elon, til Ægte.
35. Det var Isak og Rebekka en Hjertesorg.

1.Mosebog 27

1. Da Isak var blevet gammel og hans Syn sløvet, så han ikke kunde
se, kaldte han sin ældste Søn Esau til sig og sagde til ham:
"Min Søn!" Han svarede: "Her er jeg!"
2. Da sagde han: "Se, jeg er nu gammel og ved ikke, hvad Dag Døden
kommer
3. tag derfor dine Jagtredskaber, dit Pilekogger og din Bue og gå
ud på Marken og skyd mig et Stykke Vildt;
4. lav mig en lækker Ret Mad efter min Smag og bring mig den, at
jeg kan spise, før at min Sjæl kan velsigne dig, før jeg dør!"

5. Men Rebekka havde lyttet, medens Isak talte til sin Søn Esau, og
da, Esau var gået ud på Marken for at skyde et Stykke Vildt til
sin Fader,
6. sagde hun til sin yngste Søn Jakob; "Se, jeg hørte din Fader
sige til din Broder Esau:
7. Hent mig et Stykke Vildt og lav mig en lækker Ret Mad, at jeg
kan spise, før at jeg kan velsigne dig for HERRENs Åsyn før min
Død.
8. Adlyd mig nu, min Søn, og gør, hvad jeg pålægger dig:
9. Gå ud til Hjorden og hent mig to gode Gedekid; så laver jeg af
dem en lækker Ret Mad til din Fader efter hans Smag;
10. bring så den ind til din Fader, at han kan spise, for at han kan
velsigne dig før sin Død!"
11. Men Jakob sagde til sin Moder Rebekka: "Se, min Broder Esau er
håret, jeg derimod glat;
12. sæt nu, at min Fader føler på mig, så står jeg for ham som en
Bedrager og henter mig en Forbandelse og ingen Velsignelse!"
13. Men hans Moder svarede: "Den Forbandelse tager jeg på mig, min
Søn, adlyd mig blot og gå hen og hent mig dem!"
14. Så gik han hen og hentede dem og bragte sin Moder dem, og hun
tillavede en lækker Ret Mad efter hans Faders Smag.
15. Derpå tog Rebekka sin ældste Søn Esaus Festklæder, som hun havde
hos sig i Huset, og gav sin yngste Søn Jakob dem på;
16. Skindene af Gedekiddene lagde hun om hans Hænder og om det
glatte på hans Hals,
17. og så gav hun sin Søn Jakob Maden og Brødet, som hun havde
tillavet.

18. Så bragte han det ind til sin Fader og sagde: "Fader!" Han
svarede: "Ja! Hvem er du, min Søn?"
19. Da svarede Jakob sin Fader: "Jeg er Esau, din førstefødte; jeg
har gjort, som du bød mig; sæt dig nu op og spis af mit Vildt,
for at din Sjæl kan velsigne mig!"
20. Men Isak sagde til sin Søn: "Hvor har du så hurtigt kunnet finde
noget, min Søn?" Han svarede: "Jo, HERREN din Gud sendte mig det
i Møde!"
21. Men Isak sagde til Jakob: "Kom hen til mig, min Søn, så jeg kan
føle på dig, om du er min Søn Esau eller ej!"
22. Da trådte Jakob hen til sin Fader, og efter at have følt på ham
sagde Isak: "Røsten er Jakobs, men Hænderne Esaus!"
23. Og han kendte ham ikke, fordi hans Hænder var hårede som hans
Broder Esaus. Så velsignede han ham.
24. Og han sagde: "Du er altså virkelig min Søn Esau?" Han svarede:
"Ja, jeg er!"
25. Da sagde han: "Bring mig det, at jeg kan spise af min Søns
Vildt, for at min Sjæl kan velsigne dig!" Så bragte han ham det,
og han spiste, og han bragte ham Vin, og han drak.
26. Derpå sagde hans Fader Isak til ham: "Kom hen til mig og kys
mig, min Søn!"
27. Og da, han kom hen til ham og kyssede ham, mærkede han Duften af
hans Klæder. Så velsignede han ham og sagde: "Se, Duften af min
Søn er som Duften af en Mark, HERREN har velsignet!
28. Gud give dig af Himmelens Væde og Jordens Fedme, Korn og Most i
Overflod!
29. Måtte Folkeslag tjene dig og Folkefærd bøje sig til Jorden for
dig! Bliv Hersker over dine Brødre, og din Moders Sønner bøje
sig til Jorden for dig! Forbandet, hvo dig forbander; velsignet,
hvo dig velsigner!"

30. Da Isak var færdig med at velsigne Jakob, og lige som Jakob var
gået fra sin Fader Isak, vendte hans Broder Esau hjem fra
Jagten;
31. også han lavede en lækker Ret Mad, bragte den til sin Fader og
sagde: "Vil min Fader sætte sig op og spise af sin Søns Vildt,
for at din Sjæl kan velsigne mig!"
32. Så sagde hans Fader Isak: "Hvem er du?" Og han svarede: "Jeg er
Esau, din førstefødte!"
33. Da blev Isak højlig forfærdet og sagde: "Men hvem var da han.
der bragte mig et Stykke Vildt, som han havde skudt? Og jeg
spiste, før du kom, og jeg velsignede ham og nu er og bliver han
velsignet!"
34. Da Esau hørte sin Faders Ord: udstødte han et højt og
hjerteskærende Skrig og sagde: "Velsign dog også mig, Fader!"
35. Men han sagde: "Din Broder kom med Svig og tog din
Velsignelse!"
36. Da sagde han: "Har man kaldt ham Jakob, fordi han skulde
overliste mig? Nu har han gjort det to Gange: Han tog min
Førstefødselsret, og nu har han også taget min Velsignelse!" Og
han sagde: "Har du ingen Velsignelse tilbage til mig?"
37. Men Isak svarede: "Se, jeg har sat ham til Hersker over dig, og
alle hans Brødre har jeg gjort til hans Trælle, med Horn og
Most. har jeg betænkt ham hvad kan jeg da gøre for dig, min
Søn?"
38. Da sagde Esau til sin Fader: "Har du kun den ene Velsignelse.
Fader? Velsign også mig, Fader!" Og Esau opløftede sin Røst og
græd.
39. Så tog hans Fader Isak til Orde og sagde til ham: "Se, fjern fra
Jordens Fedme skal din Bolig være og fjern fra Himmelens Væde
ovenfra;
40. af dit Sværd skal du leve, og din Broder skal du tjene; men når
du samler din Kraft, skal du sprænge hans Åg af din Hals!"

41. Men Esau pønsede på ondt mod Jakob for den Velsignelse, hans
Fader havde givet ham, og Esau sagde ved sig selv: "Der er ikke
længe til, at vi skal holde Sorg over min Fader, så vil jeg slå
min Broder Jakob ihjel!"
42. Da nu Rebekka fik Nys om sin ældste Søn Esaus Ord, sendte hun
Bud efter sin yngste Søn Jakob og sagde til ham: "Din Broder
Esau vil hævne sig på dig og slå dig ihjel;
43. adlyd nu mig min Søn: Flygt til min Broder Laban i Karan
44. og bliv så hos ham en Tid, til din Broders Harme lægger sig,
45. til din Broders Vrede vender sig fra dig, og han glemmer, hvad
du har gjort ham; så skal jeg sende Bud og hente dig hjem.
Hvorfor skal jeg miste eder begge på een Dag!"

1.Mosebog 28

46. Men Rebekka sagde til Isak: "Jeg er led ved Livet for Hets
Døtres Skyld; hvis Jakob tager sig sådan en hetitisk Kvinde, en
af Landets Døtre, til Hustru, hvad skal jeg da med Livet!"

1. Da kaldte Isak Jakob til sig og velsignede ham, idet han bød
ham: "Du må ikke tage dig en Hustru blandt Kana'ans Døtre.
2. Drag til Paddan-Aram, til din Morfader Betuels Hus, og tag dig
der en af din Morbroder Labans Døtre til Hustru!
3. Gud den Almægtige velsigne dig og gøre dig frugtbar og give dig
et talrigt Afkom, så du bliver til Stammer i Hobetal.
4. Han give dig og dit Afkom med dig Abrahams Velsignelse, så du
får din Udlændigheds Land i Eje, det, Gud skænkede Abraham!"
5. Så lod Isak Jakob fare, og han drog til Paddan-Aram, til
Aramæeren Laban, Betuels Søn, som var Broder til Rebekka, Jakobs
og Esaus Moder.

6. Men Esau fik at vide, at Isak havde velsignet Jakob og sendt ham
til Paddan-Aram for at tage sig en Hustru der, og at han, da han
velsignede ham, havde pålagt ham ikke at tage sig en Hustru
blandt Kana'ans Døtre,
7. og at Jakob havde adlydt sin Fader og Moder og var draget til
Paddan-Aram.
8. Da skønnede Esau, at Kana'ans Døtre vakte hans Fader Isaks
Mishag,
9. og han gik til Ismael og tog Mahalat, en Datter af Abrahams Søn
Ismael og Søster til Nebajot, til Hustru ved Siden af sine andre
Hustruer.

10. Så drog Jakob bort fra Be'ersjeba og vandrede ad Karan til.
11. På sin Vandring kom han til det hellige Sted og overnattede der,
da Solen var gået ned; og han tog en af Stenene på Stedet og
brugte den som Hovedgærde og lagde sig til, Hvile der.
12. Da drømte han, og se, på Jorden stod en Stige, hvis Top nåede
til Himmelen, og se, Guds Engle steg op og ned ad den;
13. og HERREN stod foran ham og sagde: "Jeg er HERREN, din Fader
Abrahams og Isaks Gud! Det Land, du hviler på, giver jeg dig og
dit Afkom;
14. dit Afkom skal blive som Jordens Støv, og du skal brede dig mod
Vest og Øst, mod Nord og Syd; og i dig og i din Sæd skal alle
Jordens Slægter velsignes;
15. se, jeg vil være med dig og vogte dig, hvorhen du end går og
føre dig tilbage til dette Land; thi jeg vil ikke forlade dig,
men opfylde alt, hvad jeg har lovet dig!"
16. Da Jakob vågnede af sin Søvn, sagde han: "Sandelig, HERREN er på
dette Sted, og jeg vidste det ikke!"
17. Og han blev angst og sagde: "Hvor forfærdeligt er dog dette
Sted! Visselig, her er Guds Hus, her er Himmelens Port!"
18. Tidligt næste Morgen tog Jakob den Sten, han havde brugt som
Hovedgærde rejste den som en Stenstøtte og gød Olie over den.
19. Og han kaldte dette Sted Betel; før hed Byen Luz.

20. Derpå gjorde Jakob følgende Løfte: "Hvis Gud er med mig og
vogter mig på den Vej, jeg skal vandre, og giver mig Brød at
spise og Klæder at iføre mig,
21. og hvis jeg kommer uskadt tilbage til min Faders Hus, så skal
HERREN være min Gud,
22. og denne Sten, som jeg har rejst som en Støtte, skal være Guds
Hus, og af alt, hvad du giver mig, vil jeg give dig Tiende!"

1.Mosebog 29

1. Derpå fortsatte Jakob sin Vandring og drog til Østens Børns
Land.
2. Da fik han Øje på en Brønd på Marken og tre Hjorde af Småkvæg,
der var lejrede ved den. Ved den Brønd vandede man Hjordene; og
over Hullet lå der en stor Sten,
3. som man først væltede bort, når alle Hjordene var samlede, for
siden, når Dyrene var vandet, at vælte den på Plads igen.
4. Jakob spurgte dem: "Hvor er I fra, Brødre?" De svarede: "Fra
Karan!"
5. Da spurgte han dem: "Kender I Laban, Nakors Søn?" De svarede:
"Ja, ham kender vi godt."
6. Han spurgte da: "Går det ham vel? De svarede: "Ja, det går ham
vel; se, hans Datter Rakel kommer netop med Hjorden derhenne!"
7. Da sagde han: "Det er jo endnu højlys Dag og for tidligt at
drive Kvæget sammen; vand Dyrene og før dem ud på Græsgangene!"
8. Men de svarede: "Det kan vi ikke, før alle Hyrderne er samlede;
først når de vælter Stenen fra Brøndhullet, kan vi vande
Dyrene."

9. Medens han således stod og talte med dem, var Rakel kommet
derhen med sin Faders Hjord, som hun vogtede;
10. og så snart Jakob så sin Morbroder Labans Datter Rakel og hans
Hjord, gik han hen og væltede Stenen fra Brøndhullet og vandede
sin Morbroder Labans Hjord.
11. Så kyssede han Rakel og brast i Gråd;
12. og han fortalte hende; at han var hendes Faders Frænde, en Søn
af Rebekka: Da skyndte hun sig hjem til sin Fader og fortalte
ham det"
13. og så snart Laban hørte om sin Søstersøn Jakob, løb han ham i
Møde, omfavnede og kyssede ham og førte ham hjem til sit Hus.
Så fortalte Jakob ham alt, hvad der var sket;
14. og Laban sagde: "Ja, du er mit Kød og Blod!" Han blev nu hos ham
en Månedstid.

15. Så sagde Laban til Jakob: "Skulde du tjene mig for intet fordi
du er min Frænde? Sig mig. hvad du vil have i Løn!"
16. Nu havde Laban to Døtre; den ældste hed Lea, den yngste Rakel;
17. Leas Øjne var matte, men Rakel havde en dejlig Skikkelse og så
dejlig ud,
18. og Jakob elskede Rakel; derfor sagde han: "Jeg vil tjene dig syv
År for din yngste Datter Rakel."
19. Laban svarede: "Jeg giver hende hellere til dig end til en
fremmed; bliv kun hos mig!"
20. Så tjente Jakob syv År for Rakel; og de syntes ham kun nogle få
Dage, fordi han elskede hende.
21. Derefter sagde Jakob til Laban: "Giv mig min Hustru, nu min
Tjenestetid er ude, at jeg kan gå ind til hende!"
22. Så indbød Laban alle Mændene på Stedet til Gæstebud.
23. Men da Aftenen kom, tog han sin, Datter Lea og bragte hende til
ham, og han gik ind til hende.
24. Og Laban gav sin Datter Lea sin Trælkvinde Zilpa til Trælkvinde.