Det Gamle Testamente af 1931:

D >> Det Danske Bibelselskab 1931. >> Det Gamle Testamente af 1931:

Pages:
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39 | 40 | 41 | 42 | 43 | 44 | 45 | 46 | 47 | 48 | 49 | 50 | 51 | 52 | 53 | 54 | 55 | 56 | 57 | 58 | 59 | 60 | 61 | 62 | 63 | 64 | 65 | 66 | 67 | 68 | 69 | 70 | 71 | 72 | 73 | 74 | 75 | 76 | 77 | 78 | 79 | 80 | 81 | 82 | 83 | 84 | 85 | 86 | 87 | 88 | 89 | 90 | 91 | 92 | 93 | 94 | 95 | 96 | 97 | 98 | 99 | 100 | 101 | 102 | 103 | 104 | 105 | 106 | 107 | 108 | 109 | 110 | 111 | 112 | 113 | 114 | 115 | 116 | 117 | 118

19. Folket vilde dog ikke rette sig efter Samuel, men sagde: "Nej,
en Konge vil vi have over os,
20. vi vil have det som alle de andre Folk; vor Konge skal dømme os
og drage ud i Spidsen for os og føre vore Krige!"
21. Da Samuel havde hørt alle Folkets Ord. forebragte han HERREN
dem;
22. og HERREN sagde til Samuel: "Ret dig efter dem og sæt en Konge
over dem!" Da sagde Samuel til Israels Mænd: "Gå hjem, hver til
sin By!"

1.Samuel 9

1. I Benjamin var der en Mand ved Navn Kisj, en Søn af Abiel, en
Søn af Zeror, en Søn af Bekorat, en Søn af Afia, en Benjaminit,
en formuende Mand.
2. Han havde en Søn ved Navn Saul, statelig og smuk, ingen blandt
Israeliterne var smukkere end han; han var et Hoved højere end
alt Folket.
3. Engang var nogle af Sauls Fader Kisjs Æsler blevet borte, og
Kisj sagde da til sin Søn Saul: "Tag en af Karlene med og gå ud
og søg efter Æslerne!"
4. De gik så først gennem Efraims Bjerge og Sjalisja egnen, men
fandt dem ikke; derefter gik de gennem Sja'alimegnen, men der
var de heller ikke; derpå gik de gennem Benjamins Land, men
fandt dem ikke.
5. Da de kom til Zufegnen, sagde Saul til Karlen, som var med ham:
"Kom, lad os vende hjem, for at min Fader ikke skal holde op med
at tænke på Æslerne og i Stedet blive urolig for os!"
6. Men han svarede ham: "Se, i Byen der bor en Guds Mand, en anset
Mand; hvad han siger, sker altid. Lad os nu gå derhen, måske kan
han give os Besked angående det, vi går om."
7. Da sagde Saul til Karlen: "Ja, lad os gå derhen! Men hvad skal
vi give Manden? Thi vi har ikke mere Brød i vore Tasker, og
nogen Gave har vi ikke at give den Guds Mand. Hvad har vi?"
8. Karlen svarede atter Saul: "Se, jeg har en kvart Sekel Sølv, den
kan du give den Guds Mand; så siger han os nok Besked om det, vi
går om."
9. Fordum sagde man i Israel, når man gik hen for at rådspørge Gud:
"Kom, lad os gå til Seeren!" Thi hvad man nu til Dags kalder en
Profet, kaldte man fordum en Seer.
10. Da sagde Saul til Karlen: "Du har Ret! Kom, lad os gå derhen!"
Så gik de hen til Byen, hvor den Guds Mand boede.
11. Som de nu gik ad Vejen op til Byen, traf de nogle unge Piger,
der gik ud for at øse Vand, og de spurgte dem: "Er Seeren her?"
12. De svarede dem: "Ja, han er foran; han kom til Byen lige nu.
Folket ofrer nemlig i Dag et Slagtoffer på Offerhøjen.
13. Når I blot går ind i Byen, kan I træffe ham, før han går op på
Offerhøjen til Måltidet; thi Folket spiser ikke, før han kommer,
da han skal velsigne Slagtofferet; så først spiser de indbudne.
Gå nu op til Byen, thi netop nu kan I træffe ham!"
14. De gik så op til Byen; og som de gik ind igennem Porten, kom
Samuel gående imod dem på Vej op til Offerhøjen.

15. HERREN havde Dagen før Sauls Komme åbnet Samuels Øre og sagt:
16. "I Morgen ved denne Tid sender jeg en Mand til dig fra Benjamins
Land; ham skal du salve til Fyrste over mit Folk Israel; han
skal frelse mit Folk fra Filisternes Hånd; thi jeg har givet Agt
på mit Folks Nød, dets Klageråb har nået mig!"
17. Og straks da Samuel fik Øje på Saul, sagde HERREN til ham: "Se,
der er den Mand, om hvem jeg sagde til dig: Han skal herske over
mit Folk!"

18. Da trådte Saul hen til Samuel midt i Porten og sagde: "Vær så
god at sige mig, hvor Seerens Hus er!"
19. Samuel svarede: "Seeren det er mig; gå i Forvejen op på
Offerhøjen; du skal spise sammen med mig i Dag; i Morgen skal
jeg følge dig på Vej og kundgøre dig alt, hvad der er i dit
Hjerte;
20. for Æslerne, som for tre Dage siden blev borte for dig, skal du
ikke ængste dig; de et fundet. Men til hvem står alt Israels
Begær uden til dig og hele dit Fædrenehus?"
21. Da svarede Saul: "Er jeg ikke fra Benjamin, Israels mindste
Stamme? Og min Slægt er den ringeste af alle Benjamins Stammes
Slægter. Hvor kan du da tale således til mig?"
22. Men Samuel tog Saul og hans Karl, førte dem til Gildesalen og
gav dem Plads øverst blandt de indbudne der var omtrent tredive
Mænd
23. og Samuel sagde til Kokken: "Ræk mig det Stykke, jeg gav dig og
sagde, du skulde lægge til Side!"
24. Da tog Kokken Køllen og satte den for Saul. Og Samuel sagde:
"Se, Kødet står for dig, spis! Thi til den fastsatte Tid har man
ventet dig, for at du kunde spise sammen med de indbudne." Så
spiste Saul sammen med Samuel den Dag.
25. Derpå steg de ned fra Offerhøjen fil Byen, og der blev redt til
Saul på Taget.
26. Så lagde han sig til Hvile. Tidligt om Morgenen, da Morgenrøden
brød frem, råbte Samuel til Saul oppe på Taget: "Stå op, jeg vil
følge dig på Vej!" Da stod Saul op, og han og Samuel gik ud
sammen,
27. Men da de på Nedvejen var kommet til Udkanten af Byen, sagde
Samuel til Saul: "Sig til Karlen, at han skal gå i Forvejen! Men
bliv du stående et Øjeblik, så vil jeg kundgøre dig Guds Ord!"

1.Samuel 10

1. Da tog Samuel Olieflasken og udgød Olien over hans Hoved,
kyssede ham og sagde: "Har HERREN ikke salvet dig til Fyrste
over sit Folk Israel? Du skal herske over HERRENs Folk og frelse
det fra dets Fjender. Og dette skal være dig Tegnet på, at
HERREN har salvet dig til Fyrste over sin Arv:
2. Når du i Dag går fra mig, skal du træffe to Mænd ved Rakels Grav
ved Benjamins Grænse i Zelza, og de skal sige til dig: Æslerne,
du gik ud at lede efter, er fundet; dem har din Fader slået af
Tanke, men nu er han urolig for eder og siger: Hvad skal jeg
gøre for min Søn?
3. Og når du er gået et Stykke længere frem og kommer til
Taboregen, skal du træffe tre Mænd, som er på Vej op til Gud i
Betel; den ene bærer tre Kid, den anden tre Brødkager og den
tredje en Dunk Vin;
4. de skal hilse på dig og give dig to Brødkager, som du skal tage
imod.
5. Derefter kommer du til Guds Gibea, hvor Filisternes Foged bor;
og når du kommer hen til Byen, vil du støde på en Flok Profeter,
som kommer ned fra Offerhøjen i profetisk Henrykkelse til
Harpers, Paukers, Fløjters og Citres Klang;
6. så vil HERRENs Ånd overvælde dig, så du falder i profetisk
Henrykkelse sammen med dem, og du skal blive til et andet
Menneske.
7. Når disse Tegn indtræffer for dig, kan du trygt gøre, hvad der
falder for; thi Gud er med dig.
8. Og du skal gå i Forvejen ned til Gilgal; så kommer jeg ned til
dig for at bringe Brændofre og ofre Takofre. Syv Dage skal du
vente, til jeg kommer og kundgør dig, hvad du skal gøre!"

9. Da han derpå vendte sig for at gå bort fra Samuel, gav Gud ham
et helt andet Hjerte, og alle disse Tegn indtraf samme Dag.
10. Da han kom hen til Gibea, se, da kom en Flok Profeter ham i
Møde, og Guds Ånd overvældede ham, og han faldt i profetisk
Henrykkelse midt iblandt dem.
11. Og da alle, som kendte ham fra tidligere Tid, så ham i profetisk
Henrykkelse sammen med Profeterne, sagde de til hverandre: "Hvad
går der af Kisjs Søn? Er også Saul iblandt Profeterne?"
12. Så sagde en der fra Stedet: "Hvem er vel deres Fader?" Derfor
blev det et Mundheld: "Er også Saul iblandt Profeterne?"

13. Da hans profetiske Henrykkelse var ovre, gik han til Gibea.
14. Sauls Farbroder spurgte da ham og Karlen: "Hvor har I været
henne?" Han svarede: "Ude at lede efter Æslerne; og da vi ikke
fandt dem, gik vi hen til Samuel."
15. Da sagde Sauls Farbroder: "Fortæl mig, hvad Samuel sagde til
eder!"
16. Saul svarede: "Han fortalte os, at Æslerne var fundet!" Men hvad
Samuel havde sagt om Kongedømmet, fortalte han ham ikke.

17. Derpå stævnede Samuel Folket sammen hos HERREN i Mizpa;
18. og han sagde til Israeliterne: "Så siger HERREN, Israels Gud:
Jeg førte Israel op fra Ægypten og frelste eder af Ægypternes
Hånd og fra alle de Riger, som plagede eder.
19. Men nu vrager I eders Gud, som var eders Frelser i alle eders
Ulykker og Trængsler, og siger: Nej, en Konge skal du sætte over
os! Så træd nu frem for HERRENs Åsyn Stamme for Stamme og Slægt
for Slægt!"
20. Derpå lod Samuel alle Israels Stammer træde frem, og Loddet
ramte Benjamins Stamme.
21. Så lod han Benjamins Stamme træde frem Slægt for Slægt, og
Matris Slægt ramtes. Så lod han Matris Slægt træde frem Mand for
Mand, og Saul, Kisjs Søn, ramtes. Men da man ledte efter ham,
var han ikke til at finde.
22. Da adspurgte de på ny HERREN: "Er Manden her?" Og HERREN
svarede: "Se, han holder sig skjult ved Trosset."
23. Så løb de hen og hentede ham der; og da han trådte ind imellem
Folket, var han et Hoved højere end alt Folket.
24. Da sagde Samuel til hele Folket: "Ser I ham, HERREN har udvalgt?
Hans Lige findes ikke i alt Folket!" Og hele Folket brød ud i
Jubelskrig og råbte: "Kongen leve!"
25. Derpå fremsagde Samuel Kongedømmets Ret for Folket og optegnede
den i en Bog, som han lagde hen for HERRENs Åsyn. Så lod Samuel
hele Folket gå hver til sit:
26. også Saul gik til sit Hjem i Gibea, og de tapre Mænd, hvis
Hjerte Gud rørte, gik med ham.
27. Men nogle Niddinger sagde: "Hvor skulde denne kunne hjælpe os?"
Og de ringeagtede ham og bragte ham ingen Hyldingsgave. Men han
var, som han var døv.

1.Samuel 11

1. Siden efter drog Ammoniten Nahasj op og belejrede Jabesj i
Gilead. Da sagde alle Mændene i Jabesj til Nahasj: "Slut Pagt
med os, så vil vi underkaste os!"
2. Men Ammoniten Nahasj svarede: "Ja, på det Vilkår vil jeg slutte
Pagt med eder, at jeg må stikke det højre Øje ud på enhver af
eder til Forsmædelse for hele Israel!"
3. Da sagde de Ældste i Jabesj til ham: "Giv os syv Dages Frist, så
vi kan sende Bud rundt i hele Israels Land; hvis så ingen kommer
os til Hjælp, vil vi overgive os til dig!"

4. Da Sendebudene kom til Sauls Gibea og forebragte Folket Sagen,
brast hele Folket i Gråd.
5. Og se, Saul kom netop hjem med sine Okser fra Marken, og han
spurgte: "Hvad er der i Vejen med Folket, siden det græder?" De
fortalte ham da, hvad Mændene fra Jabesj havde sagt;
6. og da Saul hørte det, overvældede Guds Ånd ham, og hans Vrede
blussede heftigt op.
7. Så tog han et Spand Okser og sønderhuggede dem, sendte Folk ud
med Stykkerne i hele Israels Land og lod sige: "Hvis nogen ikke
følger Saul og Samuel, skal der handles således med hans Okser!"
Da faldt en HERRENs Rædsel over Folket, så de alle som een drog
ud.
8. Og han mønstrede dem i Bezek, og der var 300000 Israeliter og
30000 Judæere.

9. Derpå sagde han til Sendebudene, som var kommet: "Således skal I
sige til Mændene i Jabesj i Gilead: I Morgen, når Solen begynder
at brænde, skal I få Hjælp!" Da Sendebudene kom og meddelte
Mændene i Jabesj det, blev de glade.
10. Og Mændene i Jabesj sagde: "I Morgen vil vi overgive os til
eder, så kan I gøre med os, hvad I finder for godt!"
11. Dagen efter delte Saul Hæren i tre Afdelinger, og de trængte ind
i Lejren ved Morgenvagten og huggede ned blandt Ammoniterne, til
det blev hedt; og de, som undslap, splittedes til alle Sider, så
ikke to og to blev sammen.

12. Da sagde Folket til Samuel: "Hvem var det, som sagde: Skal Saul
være Konge over os? Bring os de Mænd, at vi kan slå dem ihjel!"
13. Men Saul sagde: "I Dag skal ingen slås ihjel; thi i Dag har
HERREN givet Israel Sejr!"
14. Da sagde Samuel til Folket: "Kom, lad os gå til Gilgal og
gentage Kongevalget der!"
15. Så gik hele Folket til Gilgal og gjorde Saul til Konge for
HERRENs Åsyn der i Gilgal, og de bragte Takofre der for Herrens
Åsyn. Og Saul og alle Israels Mænd var højlig glade.

1.Samuel 12

1. Da sagde Samuel til hele Israel: "Se, jeg har føjet eder i alt,
hvad I har bedt mig om, og sat en Konge over eder.
2. Se, nu færdes Kongen for eders Ansigt; jeg er gammel og grå, og
mine Sønner er nu iblandt eder; men jeg har færdedes for eders
Ansigt fra min Ungdom indtil i Dag.
3. Se, her står jeg; viden imod mig i HERRENs og hans, Salvedes
Påhør! Hvis Okse har jeg taget? Hvis Æsel har jeg taget? Hvem
har jeg, undertrykt? Hvem har jeg gjort Uret? Af hvem har jeg
taget Gave og derfor lukket Øjnene? I så Fald vil jeg give eder
Erstatning!"
4. Da sagde de: "Du har ikke undertrykt os eller gjort os Uret
eller taget noget fra nogen."
5. Derpå sagde han til dem: "Så er HERREN i Dag Vidne over for
eder, også hans Salvede er Vidne, at I ikke har fundet noget hos
mig." De sagde: "Ja!"

6. Da sagde Samuel til Folket: "HERREN er Vidne, han, som udrustede
Moses og Aron og førte eders Fædre op fra Ægypten.
7. Så træd nu frem, at jeg kan gå i Rette med eder for HERRENs Åsyn
og kundgøre eder alle de Gerninger, HERREN i sin Retfærdigher
har øvet mod eder og eders Fædre.
8. Da Jakob og hans Sønner var kommet til Ægypten, og Ægypterne
plagede dem, råbte eders Fædre til HERREN, og HERREN sendte
Moses og Aron, som førte eders Fædre ud af Ægypten, og han lod
dem bosætte sig her.
9. Men de glemte HERREN deres Gud; derfor prisgav han dem til Kong
Jabin af Hazors Hærfører Sisera, til Filisterne og til Moabs
Konge, så de angreb dem.
10. Da råbte de til HERREN og sagde: Vi har syndet, thi vi forlod
HERREN og dyrkede Ba'alerne og Astarterne; men fri os nu af vore
Fjenders Hånd, så vil vi dyrke dig!
11. Så sendte HERREN Jerubba'al, Barak, Jefta og Samuel; og han
friede eder af eders Fjenders Hånd rundt om, så I kunde bo i
Tryghed.
12. Men da I så Ammoniterkongen Nahasj rykke frem imod eder, sagde I
til mig: Nej, en Konge skal herske over os uagtet HERREN eders
Gud var eders Konge!
13. Og nu, her står Kongen, som I har valgt og krævet; se, HERREN
har sat en Konge over eder!
14. Hvis I frygter HERREN og tjener ham, adlyder hans Røst og ikke
er genstridige mod HERRENs Bud, men følger HERREN eders Gud,
både I og Kongen, som har fået Herredømmet over eder, da skal
det gå eder vel.
15. Adlyder I derimod ikke HERRENs Røst, men er genstridige mod
HERRENs Bud, da skal HERRENs Hånd ramme eder og eders Konge og
ødelægge eder.
16. Træd nu frem og se den vældige Gerning, HERREN vil øve for eders
Øjne!
17. Har vi ikke Hvedehøst nu? Men jeg vil råbe til HERREN, at han
skal sende Torden og Regn, for at I kan kende og se, at det i
HERRENs Øjne var en stor Brøde I begik, da I krævede en Konge!"

18. Derpå råbte Samuel til HERREN, og HERREN sendte samme Dag Torden
og Regn. Da frygtede hele folket såre for HERREN og Samuel,
19. og hele Folket sagde til Samuel: "Bed for dine Trælle til HERREN
din Gud, at vi ikke skal dø, fordi vi til vore andre Synder har
føjet den Brøde at kræve en Konge!"
20. Da sagde Samuel til Folket: "Frygt ikke! Vel har I øvet al den
Synd; men vend eder nu ikke fra HERREN, tjen ham af hele eders
Hjerte
21. og vend eder ikke til dem, som er Tomhed og hverken kan hjælpe
eller frelse, fordi de er Tomhed.
22. Thi for sit store Navns Skyld vil HERREN ikke forstøde sit Folk,
da det jo har behaget HERREN at gøre eder til sit Folk.
23. Det være også langt fra mig at synde mod HERREN og høre op med
at bede for eder; jeg vil også vise eder den gode og rette Vej;
24. men frygt HERREN og tjen ham oprigtigt af hele eders Hjerte; thi
se, hvor store Ting han gjorde imod eder!
25. Men hvis I handler ilde, skal både I og eders Konge gå til
Grunde!"

1.Samuel 13

1. Saul var....År ved sin Tronbestigelse, og han herskede i....År
over Israel.

2. Saul udvalgte sig 3000 Mand af Israel; af dem var 2000 hos Saul
i Mikmas og i Bjergene ved Betel, 1000 hos Jonatan i Gibea i
Benjamin; Resten af Krigerne lod han gå hver til sit.
3. Da fældede Jonatan Filisternes Foged i Geba. Det kom nu
Filisterne for Øre, at Hebræerne havde revet sig løs. Men Saul
havde ladet støde i Hornet hele Landet over,
4. og hele Israel hørte, at Saul havde fældet Filisternes Foged, og
at Israel havde vakt Filisternes Vrede. Og Folket stævnedes
sammen i Gilgal til at følge Saul,
5. men Filisterne havde samlet sig til Kamp mod Israel, 3000
Stridsvogne, 6000 Ryttere og Fodfolk så talrigt som Sandet ved
Havets Bred, og de drog op og lejrede sig i Mikmas lige over for
Bet-Aven.
6. Da Israels Mænd skønnede, hvilken Fare de var i thi Folket blev
trængt, skjulte Folket sig i Huler, Jordhuller, Klipperevner,
Gruber og Cisterner
7. eller gik over Jordans Vadesteder til Gads og Gileads Land. Men
Saul var endnu i Gilgal, og hele Folket fulgte ham med Frygt i
Sind.
8. Han ventede syv Dage til den Tid, Samuel havde fastsat; men
Samuel kom ikke til Gilgal. Da Folket så spredte sig og forlod
Saul,
9. sagde han: "Bring Brændofferet og Takofrene hen til mig!" Så
ofrede han Brændofferet.
10. Men lige som han var færdig med at ofre Brændofferet, se, da kom
Samuel, og Saul gik ham i Møde for at hilse på ham.
11. Da sagde Samuel: "Hvad har du gjort!" Saul svarede: "Jeg så, at
Folket spredte sig og forlod mig, men du kom ikke til den
fastsatte Tid, og Filisterne samlede sig ved Mikmas;
12. så tænkte jeg: Nu drager Filisterne ned til Gilgal imod mig, og
jeg har endnu ikke vundet HERRENs Gunst; da tog jeg Mod til mig
og bragte Brændofferet!"
13. Samuel sagde til Saul: "Tåbeligt har du handlet. Hvis du havde
holdt den Befaling, HERREN din Gud gav dig, vilde HERREN nu have
grundfæstet dit Kongedømme over Israel til evig Tid;
14. men nu skal dit Kongedømme ikke bestå. HERREN har udsøgt sig en
Mand efter sit Hjerte, og ham har HERREN kaldet til Fyrste over
sit Folk, fordi du ikke holdt, hvad HERREN bød dig!"
15. Derpå brød Samuel op og gik bort fra Gilgal; men den
tilbageblevne Del af Folket drog op i Følge med Saul for at
støde til Krigerne, og de kom fra Gilgal til Gibea i
Benjamin. Da mønstrede Saul de Folk, han havde hos sig, omtrent
600 Mand;
16. og Saul og hans Søn Jonatan og de Folk, de havde hos sig, lå i
Geba i Benjamin, medens Filisterne lå lejret i Mikmas.
17. Fra Filisternes Lejr drog så en Skare ud i tre Afdelinger for at
plyndre; den ene Afdeling drog i Retning af Ofra til Sjualegnen,
18. den anden i Retning af Bet Horon og den tredje i Retning af den
Høj, som rager op over Zeboimdalen, ad Ørkenen til.
19. Men der fandtes ingen Smede i hele Israels Land; thi Filisterne
havde tænkt, at Hebræerne ellers kunde lave sig Sværd og Spyd;
20. derfor måtte hele Israel drage ned til Filisterne for at få
hvæsset deres Plovjern, Hakker, Økser eller Pigkæppe;
21. det kostede en Pim at få slebet Plovjem og Hakker og en
Tredjedel Sekel for Økser og for at indsætte Pig.
22. Således fandtes der, den Dag Slaget stod ved Mikmas, hverken
Sværd eller Spyd hos nogen af Krigerne, som var hos Saul og
Jonatan; kun Saul og hans Søn Jonatan havde Våben.

1.Samuel 14
23. Filisternes Forpost rykkede frem til Mikmaspasset. 14-1. Da
hændte det en Dag, at Sauls Søn Jonatan sagde til sin
Våbendrager: "Kom, lad os gå over til Filisternes Forpost her
lige overfor!" Men til sin Fader sagde han intet derom.
2. Saul sad just ved Udkanten af Geba under Granatæbletræet ved
Tærskepladsen, og folkene, som var hos ham, var omtrent 600
Mand.
3. Og Ahija, en Søn af Ahitub, der var Broder til Ikabod, en Søn af
Pinehas, en Søn af Eli, HERRENs Præst i Silo, bar Efoden. Men
Folkene vidste intet om, at Jonatan var gået.
4. I Passet, som Jonatan søgte at komme over for at angribe
Filisternes Forpost, springer en Klippespids frem på hver Side;
den ene hedder Bozez, den anden Sene.
5. Den ene Spids rager i Vejret på Nordsiden ud for Mikmas, den
anden på Sydsiden ud for Geba.
6. Jonatan sagde da til Våbendrageren: "Kom, lad os gå over til
disse uomskårnes Forpost; måske vil HERREN stå os bi, thi intet
hindrer HERREN i at give Sejr, enten der er mange eller få!"
7. Våbendrageren svarede: "Gør, hvad du har i Sinde! Jeg går med;
som du vil, vil også jeg!"
8. Da sagde Jonatan: "Vi søger nu at komme over til de Mænd og
sørger for, at de får os at se.
9. Hvis de så siger til os: Stå stille, vi kommer hen til eder! så
bliver vi stående, hvor vi står, og går ikke op til dem.
10. Men siger de: Kom op til os! går vi derop; thi så har HERREN
givet dem i vor Hånd; det skal være vort Tegn!"
11. Da nu Filisternes Forpost fik Øje på dem, sagde Filisterne: "Se,
der kommer nogle Hebræere krybende ud af de Jordhuller, de har
skjult sig i!"
12. Og Mændene, der stod på Forpost, råbte til Jonatan og hans
Våbendrager: "Kom op til os, så skal vi lære jer!" Da sagde
Jonatan til Våbendrageren: "Følg med derop, thi HERREN har givet
dem i Israels Hånd!"
13. Så klatrede Jonatan op på Hænder og Fødder, og Våbendrageren
bagefter. Da flygtede de for Jonatan; og han huggede dem ned, og
Våbendrageren fulgte efter og gav dem Dødsstødet;
14. og i første Omgang fældede Jonatan og hans Våbendrager henved
tyve Mand på en Strækning af omtrent en halv Dags Pløjeland.
15. Da opstod der Rædsel både i og uden for Lejren. og alle
Krigerne, både Forposten og Strejfskaren, sloges med Rædsel;
tilmed kom der et Jordskælv, og det fremkaldte en Guds Rædsel.

16. Men da Sauls Udkigsmænd i Geba i Benjamin så derhen, opdagede
de, at det bølgede hid og did i Lejren.
17. Da sagde Saul til sine Folk: "Hold Mønstring og se efter, hvem
af vore der er gået bort!" Og ved Mønstringen viste det sig, at
Jonatan og hans Våbendrager manglede.
18. Da sagde Saul til Ahija: "Bring Efoden hid!" Han bar nemlig
dengang Efoden foran Israel.
19. Men medens Saul talte med Præsten, blev Forvirringen i
Filisternes Lejr større og større. Saul sagde da til Præsten:
"Lad det kun være!"
20. Og alle Sauls Krigere samlede sig om ham, og da de kom til
Kamppladsen, se, da var den enes Sværd løftet mod den andens, og
alt var i stor Forvirring.
21. Og de Hebræere, som tidligere havde stået under Filisterne og
havde gjort dem Hærfølge, faldt fra og sluttede sig til Israel,
som fulgte Saul og Jonatan.
22. Og da de israelitiske Mænd, som havde skjult sig i Efraims
Bjerge, hørte, at Filisterne var på Flugt, satte også de efter
dem for at bekæmpe dem.

23. Således gav HERREN Israel Sejr den Dag. Da Kampen havde strakt
sig hen forbi Bet Horon -
24. alle Krigerne var med Saul, omtrent 10000 Mand, og Kampen bredte
sig over Efraims Bjerge begik Saul den Dag en stor Dårskab, idet
han tog Folket i Ed og sagde: "Forbandet være hver den, som
nyder noget før Aften, før jeg får taget Hævn over mine
Fjender!" Og alt Folket afholdt sig fra at spise.
25. Der fandtes nogle Bikager på Marken,
26. og da Folket kom til Bikagerne, var Bierne borte; men ingen
førte Hånden til Munden; thi Folket frygtede Eden.
27. Jonatan havde dog ikke hørt, at hans Fader tog Folket i Ed, og
han rakte Spidsen af den Stav, han havde i Hånden, ud, dyppede
den i en Bikage og førte Hånden til Munden; derved fik hans Øjne
atter Glans.
28. Da tog en af Krigerne til Orde og sagde: "Din Fader tog Folket i
Ed og sagde: Forbandet være hver den, som nyder noget i Dag! Og
dog var Folket udmattet."
29. Men Jonatan sagde: "Min Fader styrter Landet i Ulykke! Se, hvor
mine Øjne fik Glans, fordi jeg nød den Smule Honning!
30. Nej, havde Folket blot i bag spist dygtigt af Byttet, det tog
fra Fjenden! Thi nu blev Filisternes Nederlag ikke stort."

31. De slog da den Dag Filisterne fra Mikmas til Ajjalon, og Folket
var meget udmattet.
32. Derfor kastede Folket sig over Byttet, tog Småkvæg, Hornkvæg og
Kalve og slagtede dem på Jorden og spiste Kødet med Blodet i.
33. Da meldte man det til Saul og sagde: "Se, Folket synder mod
HERREN ved at spise Kødet med Blodet i!" Og han sagde: "I
forbryder eder! Vælt mig en stor Sten herhen!"
34. Derpå sagde Saul: "Gå rundt iblandt Folket og sig til dem:
Enhver skal bringe sin Okse eller sit Får hen til mig og slagte
det her! Så kan I spise; men synd ikke mod HERREN ved at spise
Kødet med Blodet i!" Da bragte hver og en af Folket, hvad han
havde, og slagtede det der.
35. Og Saul byggede HERREN et Alter; det var det første Alter, han
byggede HERREN.