Det Gamle Testamente af 1931:

D >> Det Danske Bibelselskab 1931. >> Det Gamle Testamente af 1931:

Pages:
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39 | 40 | 41 | 42 | 43 | 44 | 45 | 46 | 47 | 48 | 49 | 50 | 51 | 52 | 53 | 54 | 55 | 56 | 57 | 58 | 59 | 60 | 61 | 62 | 63 | 64 | 65 | 66 | 67 | 68 | 69 | 70 | 71 | 72 | 73 | 74 | 75 | 76 | 77 | 78 | 79 | 80 | 81 | 82 | 83 | 84 | 85 | 86 | 87 | 88 | 89 | 90 | 91 | 92 | 93 | 94 | 95 | 96 | 97 | 98 | 99 | 100 | 101 | 102 | 103 | 104 | 105 | 106 | 107 | 108 | 109 | 110 | 111 | 112 | 113 | 114 | 115 | 116 | 117 | 118

13. Derpå sagde David til den unge Mand, som havde bragt ham Budet:
"Hvor er du fra?" Han svarede: "Jeg er Søn af en Amalekit, der
bor her som fremmed."
14. Da sagde David: "Frygtede du dog ikke for at lægge Hånd på
HERRENs Salvede og dræbe ham!"
15. David kaldte så på en af sine Folk og sagde: "Kom herhen og stød
ham ned!" Og han slog ham ihjel.
16. Men David sagde til ham: "Dit Blod komme over dit eget Hoved!
Thi din egen Mund vidnede imod dig, da du sagde: Jeg gav HERRENs
Salvede Dødsstødet!"

17. Da sang David denne Klagesang over Saul og hans Søn Jonatan.
18. Den skal læres af Judas Sønner; den står optegnet i de
Oprigtiges Bog.
19. Din Pryd, Israel, ligger dræbt på dine Høje. Ak, at dog Heltene
faldt!
20. Forkynd det ikke i Gat, ej lyde der Glædesbud på Askalons Gader,
at ikke Filisternes Døtre skal fryde sig, de uomskårnes Døtre
juble!
21. Gilboas Bjerge! Ej falde Dug og Regn på eder, I Dødens Vange!
Thi Heltenes Skjolde vanæredes der; Sauls Skjold er ej salvet
med Olie.
22. Uden faldnes Blod, uden Heltes Fedt kom Jonatans Bue ikke
tilbage, Sauls Sværd ikke sejrløst hjem.
23. Saul og Jonatan, de elskelige, hulde, skiltes ikke i Liv eller
Død; hurtigere var de end Ørne, stærkere var de end Løver!
24. O, Israels Døtre, græd over Saul, som klædte eder yndigt i
Purpur, satte Guldsmykker på eders Klæder!
25. Ak, at dog Heltene faldt i Slagets Tummel - dræbt ligger Jonatan
på dine Høje!
26. Jeg sørger over dig, Jonatan, Broder, du var mig såre kær;
underfuld var mig din Kærlighed, mere end Kvinders Kærlighed.
27. Ak, at dog Heltene faldt, Stridsvåbnene lagdes øde!

2.Samuel 2

1. Derefter rådspurgte David HERREN: "Skal jeg drage op til en af
Judas Byer?" HERREN svarede:"Gør det!" Og David spurgte: "Hvor
skal jeg drage hen?" Da svarede han: "Til Hebron!"
2. Så drog David derop tillige med sine to Hustruer Ahinoam fra
Jizre'el og Abigajil, Karmeliten Nabals Hustru;
3. og han tog sine Mænd med derop tillige med deres Familier, og de
bosatte sig i Byerne omkring Hebron.

4. Da kom Judas Mænd derhen og salvede David til Konge over Judas
Hus. Da David fik at vide, at Mændene i Jabesj i Gilead havde
jordet Saul,
5. sendte han Sendebud til Mændene i Jabesj i Gilead og lod sige:
"HERREN velsigne eder, fordi I således viste Godhed mod eders
Herre Saul og jordede ham.
6. Måtte nu HERREN vise eder Godhed og Trofasthed! Men også jeg vil
gøre godt imod eder, fordi I gjorde dette.
7. Tag eder derfor sammen og vis eder som stærke Mænd; thi eders
Herre Saul er død, og Judas Hus har allerede salvet mig til
Konge!"

8. Men Abner, Ners Søn, Sauls Hærfører, tog Sauls Søn Isjbosjet og
bragte ham over til Mahanajim
9. og udråbte ham til Konge over Gilead, Aseriterne, Jizre'el,
Efraim og Benjamin, over hele Israel.
10. Isjbosjet, Sauls Søn, var fyrretyve År, da han blev Konge over
Israel, og han herskede to År. Kun Judas Hus sluttede sig til
David.
11. Den Tid David herskede i Hebron over Judas Hus, var syv År og
seks Måneder.

12. Abner, Ne'rs Søn, drog med Isjbosjets, Sauls Søns, Folk fra
Mahanajim til Gibeon;
13. ligeledes drog Joab, Zerujas Søn ud med Davids folk, og de
stødte sammen med dem ved Dammen i Gibeon; og de slog sig ned
hver på sin Side af Dammen.
14. Da sagde Abner til Joab: "Lad de unge Mænd stå op og udføre
Våben lege for os!" Og Joab sagde: "Ja, lad dem stå op!"
15. Så stod de op og gik frem lige mange fra hver Side, tolv
Benjaminiter for Isjbosjet, Sauls Søn, og tolv af Davids Folk;
16. men de greb hverandre om Hovedet og stødte Sværdet i Siden på
hverandre, så de faldt alle til Hobe. Derfor kalder man dette
Sted Helkat-Hazzurim; det ligger ved Gibeon.
17. Samme Dag kom det til en meget hård Kamp, i hvilken Abner og
Israels Mænd blev drevet på Flugt af Davids Folk.

18. Ved den Lejlighed var Zerujastre Sønner med, Joab, Abisjaj og
Asa'el; og Asa'el, der var rapfodet som Markens Gazeller,
19. forfulgte Abner uden at bøje af til højre eller venstre.
20. Abner vendte sig om og spurgte: "Er det dig, Asa'el?" Han
svarede: "Ja, det er!"
21. Da sagde Abner: "Bøj af til en af Siderne, grib en af de unge
Mænd og tag dig hans Rustning!" Men Asa'el vilde ikke opgive at
forfølge ham.
22. Da sagde Abner videre til Asa'el: "Stands med at forfølge mig!
Hvorfor skal jeg slå dig til Jorden? Og hvorledes skal jeg så
kunne se din Broder Joab i Øjnene?"
23. Men han vægrede sig ved at standse, og Abner stødte da baglæns
Spydet gennem Underlivet på ham, så det kom ud af Ryggen, og han
faldt død om på Stedet. Og alle, som kom til Stedet, hvor Asa'el
lå og var død, stod stille.

24. Men Joab og Abisjaj forfulgte Abner, og da Solen gik ned, havde
de nået Gibeat-Amma, som ligger østen for Gia ved Vejen til
Gibeons Ørken.
25. Da samlede Benjaminiterne sig om Abne'r og stillede sig i Klynge
på Toppen af Gibeat-Amma.
26. Men Abner råbte til Joab: "Skal da Sværdet altid blive ved at
fortære? Ved du ikke, at Eftersmagen er besk? Hvor længe skal
det vare, inden du byder Folket standse med at forfølge deres
Brødre?"
27. Joab svarede: "Så sandt HERREN lever: Havde du ikke talt, vilde
Folkene først i Morgen have standset med at forfølge deres
Brødre!"
28. Derpå stødte Joab i Hornet, og hele Folket standsede; de
forfulgte ikke mere Israel og fortsatte ikke Kampen.

29. Abner og hans Mænd vandrede så i Løbet af Natten igennem
Arabalavningen, satte over Jordan, gik hele Kløften igennem og
kom til Mahanajim.
30. Da Joab vendte tilbage fra Forfølgelsen af Abner og samlede alle
Krigerne, savnedes foruden Asa'el nitten Mand af Davids Folk,
31. medens Davids Folk havde slået 360 Mand ihjel af Benjaminiterne,
Abners Folk.
32. Derpå bar de Asa'el bort og jordede ham i hans Faders Grav i
Betlehem, og Joab og hans Mænd vandrede hele Natten igennem; da
Solen stod op, nåede de Hebron. 3-1. Krigen imellem Sauls og
Davids Huse trak i Langdrag; men David blev stærkere og
stærkere, Sauls Hus svagere og svagere.

2.Samuel 3
2. I Hebron fødtes der David Sønner; hans førstefødte var Amnon,
Søn af Ahinoam fra Jizre'el,
3. den næstældste Kil'ab, Søn af Abigajil, Harmeliten Nabals
Hustru, den tredje Absalon, en Søn af Kong Talmaj af Gesjurs
Datter Ma'aka,
4. den fjerde Adonija, en Søn af Haggit, den femte Sjefatja, en Søn
af Abital,
5. og den sjette Jitream, Søn af Davids Hustru Egla. Disse fødtes
David i Hebron.

6. Under Krigen mellem Sauls og Davids Huse ydede Abner Sauls Hus
kraftig Støtte.
7. Nu havde Saul haft en Medhustru ved Navn Rizpa, Ajjas Datter.
Og Isjbosjet sagde til Abner: "Hvorfor gik du ind til min Faders
Medhustru?"
8. Abner blev opbragt over Isjbosjets Ord og sagde: "Er jeg nu
blevet et Hundehoved fra Juda? Nu har jeg Gang på Gang vist
Godhed mod din Fader Sauls Hus, hans Brødre og Venner og ikke
ladet dig falde i Davids Hånd, og så går du nu i Rette med mig
for en Kvindes Skyld!
9. Gud ramme Abner både med det ene og det andet: Hvad HERREN
tilsvor David, skal jeg nu sørge for bliver opfyldt på ham;
10. jeg skal sørge for, at Sauls Hus mister Kongedømmet og Davids
Trone bliver rejst over Israel og Juda fra Dan til Be'ersjeba!"
11. Og af Frygt for Abner kunde Isjbosjet ikke svare et Ord.

12. Så sendte Abner Sendebud til David i Hebron og lod sige: "Slut
Pagt med mig! Se, jeg vil hjælpe dig og bringe hele Israel over
på din Side!"
13. Han svarede: "Vel, jeg vil slutte Pagt med dig; men een Ting
kræver jeg af dig: Du bliver ikke stedet for mit Åsyn, med
mindre du har Sauls Datter Mikal med, når du kommer!"
14. David sendte derpå Bud til Isjbosjet, Sauls Søn, og lod
sige:"Giv mig min Hustru Mikal, som jeg blev trolovet med for
100 Filisterforhuder!"
15. Da sendte Isjbosjet Bud og lod hende hente hos hendes Mand
Paltiel, Lajisj's Søn.
16. Hendes Mand fulgte hende grædende lige til Bahurim; her sagde
Abner til ham: "Gå nu hjem!" Så vendte han hjem.

17. Men Abner havde forhandlet med Israels Ældste og sagt: "Allerede
tidligere ønskede I David til Konge;
18. så gør nu Alvor af det! Thi HERREN har sagt om David: Ved min
Tjener Davids Hånd vil jeg frelse mit Folk Israel fra
Filisternes og alle dets fjenders Hånd!"
19. Abner talte også til Benjamin derom. Endelig gik Abner også til
Hebron for at meddele David alt, hvad Israel og hele Benjamins
Hus havde vedtaget.
20. Da Abner, fulgt af tyve Mænd, kom til David i Hebron, gjorde
David Gæstebud for Abner og Mændene, som var med ham.
21. Derpå sagde Abner til David: "Lad mig bryde op og drage hen og
samle hele Israel om min Herre Kongen, for at de kan slutte Pagt
med dig, at du kan blive Konge over alt, hvad din Hu står til!"
Da lod David Abner rejse, og han drog bort i Fred.

22. Just da kom Davids Folk og Joab hjem fra et Strejftog og
medførte et rigt Bytte; Abner var da ikke mere hos David i
Hebron, thi David havde ladet ham rejse, og han var draget bort
i Fred.
23. Da nu Joab var vendt hjem med hele sin Hær, fik han at vide at
Abner, Ners Søn, havde været hos Kongen, og at denne havde ladet
ham rejse, så han var draget bort i Fred.
24. Da gik Joab til Kongen og sagde: "Hvad har du gjort? Abner har
jo været hos dig! Hvorfor lod du ham rejse, så han frit kunde
drage bort?
25. Indser du ikke, at Abner, Ners Søn, kun kom for at bedrage
dig. udspejde din Færd og få at vide, hvad du har for!"
26. Så gik Joab bort fra David og sendte uden Davids Vidende
Sendebud efter Abner og de hentede ham tilbage fra Bor-Sira.
27. Og da Abner kom tilbage til Hebron, tog Joab ham til Side midt i
Porten for at tale uhindret med ham; og der dræbte han ham ved
et Stik i Underlivet for at hævne sin Broder Asa'els Blod.

28. Da det siden kom David for Øre, sagde han: "Jeg og mit Rige er
til evig Tid uden Skyld for HERREN i Abners, Ners Søns, Blod!
29. Det komme over Joabs Hoved og over hele hans Fædrenehus; og
Joabs Hus være aldrig frit for Folk, som lider af Flåd eller
Spedalsk hed, går med Krykke eller falder for Sværdet eller
mangler Brød!"
30. Men Joab og hans Broder Abisjaj havde slået Abner ihjel, fordi
han havde fældet deres Broder Asa'el i Kampen ved Gibeon.
31. Derpå sagde David til Joab og alle Folkene, som fulgte ham:
"Sønderriv eders Klæder, tag Sæk om eder og hold Klage over
Abner!" Og Kong David gik selv bag efter Båren.
32. Og da man jordede Abner i Hebron, græd Kongen højt ved Abners
Grav, og alt Folket græd med,
33. Da sang Kongen denne Klagesang over Abner: Skulde Abner dø en
Dåres Død? 34 Dine Hænder var ikke bundne, dine Fødder ikke lagt
i Lænker, du faldt, som man falder for Misdædere! Da græd hele
Folket end mere over ham,
35. og da hele Folket kom for at få David til af spise, medens det
endnu var Dag, svor David: "Gud ramme mig både med det ene og
det andet, om jeg smager Brød eller noget andet, før Sol går
ned!"
36. Hele Folket lagde Mærke dertil, og det gjorde et godt Indtryk på
dem; alt, hvad Kongen foretog sig, gjorde et godt Indtryk på alt
Folket;
37. og hele Folket og hele Israel skønnede den Dag, at Kongen ikke
var Ophavsmand til Drabet på Abner, Ners Søn.
38. Og Kongen sagde til sine Folk: "Ved I ikke, af der i Dag er
faldet en Øverste og Stormand i Israel?
39. Men jeg er endnu for svag, skønt jeg er salvet til Konge, og
disse Mænd, Zerujasønnerne, er mig for stærke. HERREN gengælde
Udådsmanden hans Skændsels- dåd!"

2.Samuel 4

1. Da Isjbosjet, Sauls Søn, hørte, at Abner var død i Hebron, tabte
han Modet, og hele Israel grebes af Skræk.
2. Nu havde Isjbosjet, Sauls Søn, to Mænd, der var Førere for
Strejfskarer, den ene hed Ba'ana, den anden Rekab, Sønner af
Benjaminiten Rimmon fra Be'erot; thi også Be'erot regnes til
Benjamin;
3. dog var Be'erotiterne flygtet til Gittajim, hvor de bor som
fremmede den Dag i Dag.
4. Sauls Søn Jonatan havde en Søn, der var lam i Fødderne; han var
fem År gammel, da Efterretningen om Saul og Jonatan kom fra
Jizre'el, og hans Fostermoder tog ham og flygtede; men under
hendes skyndsomme Flugt faldt han fra hende og blev lam; hans
Navn var Mefibosjet.
5. Be'erotiten Rimmons Sønner Rekab og Ba'ana gav sig på Vej og kom
ved Middagstide til Isjbosjets Hus, medens han sov til Middag;
6. og da Dørvogtersken, som var ved at rense Hvede, var faldet i
Søvn, slap Rekab og hans Broder Ba'ana forbi
7. og trængte ind i Huset, hvor Isjbosjet lå på sit Leje i
Soveværelset; og de slog ham ihjel og huggede Hovedet af ham;
derpå tog de Hovedet og vandrede i Løbet at Natten gennem
Arabalavningen
8. og bragte Isjbosjets Hoved til David i Hebron, idet de sagde til
Kongen: "Her er Hovedet af Isjbosjet, din Fjende Sauls Søn, han,
som stod dig efter Livet; i Dag har HERREN givet min Herre
Kongen Hævn over Saul og hans Afkom!"

9. Da svarede David Be'erotiten Rimmons Sønner Rekab og hans Broder
Ba'ana: "Så sandt HERREN lever, som har udfriet mig af al
Trængsel:
10. Den, som bragte mig Efterretning om Sauls Død, i den Tro at han
bragte et Glædesbud, ham greb jeg og lod dræbe i Ziklag for at
give ham Løn for hans Glædesbud;
11. hvor meget mere skulde jeg da ikke nu, når gudløse Mænd har
myrdet en retfærdig Mand på hans Leje i hans eget Hus, kræve
hans Blod af eder og udrydde eder af Jorden!"
12. Derpå bød David sine Folk dræbe dem, og de huggede Hænder og
Fødder af dem og hængte dem op ved Dammen i Hebron; men
Isjbosjets Hoved tog de og jordede i Abners Grav i Hebron.

2.Samuel 5

1. Derpå kom alle Israels Stammer til David i Hebron og sagde: "Vi
er jo dit Kød og Blod!
2. Allerede før i Tiden, da Saul var Konge over os, var det dig,som
førte Israel ud i Kamp og hjem igen; og HERREN sagde til dig: Du
skal vogte mit Folk Israel og være Hersker over Israel!"
3. Og alle Israels Ældste kom til Kongen i Hebron, og Kong David
sluttede i Hebron Pagt med dem for HERRENs Åsyn, og de salvede
David til Konge over Israel.
4. David var tredive År, da han blev Konge, og han herskede
fyrretyve År.
5. I Hebron herskede han over Juda syv År og seks Måneder, og i
Jerusalem herskede han tre og tredive År over hele Israel og
Juda.

6. Derpå drog Kongen med sine Mænd til Jerusalem mod Jebusiterne,
som boede deri Landet. Man sagde til Kongen: "Her kan du ikke
trænge ind, thi blinde og lamme vil slå dig tilbage!" Dermed
vilde de sige: "David kommer ikke herind!"
7. Men David indtog Klippeborgen Zion, det er Davidsbyen.
8. På den Dag sagde David: "Enhver, som trænger frem til
Vandledningen og slår en Jebusit, de halte og blinde, som Davids
Sjæl hader, skal være Øverste og Hærfører". Derfor siger man:
"En blind og en lam kommer ikke ind i Huset!"
9. Så tog David Bolig i Klippeborgen og kaldte den Davidsbyen; og
han befæstede Byen rundt om fra Millo og indefter.
10. Og David blev mægtigere og mægtigere; HERREN, Hærskarers Gud,
var med ham.

11. Kong Hiram af Tyrus sendte Sendebud til David med Cedertræer og
tillige Tømmermænd og Stenhuggere, som byggede ham et Hus.
12. Da skønnede David, at HERREN havde sikret hans Kongemagt over
Israel og højnet hans Kongedømme for sit Folk Israels Skyld.

13. David tog i Jerusalem endnu flere Medhustruer og Hustruer, efter
at han var kommet dertil fra Hebron, og der fødtes ham flere
Sønner og Døtre.
14. Navnene på dem, som fødtes ham i Jerusalem, er følgende:
Sjammua, Sjobab, Natan, Salomo,
15. Jibhar, Elisjua, Nefeg, Jafia,
16. Elisjama, Ba'aljada og Elifelet.

17. Men da Filisterne hørte, at David var salvet til Konge over
Israel, rykkede de alle ud for at søge efter ham. Ved
Efterretningen herom drog David ned til Klippeborgen,
18. medens Filisterne kom og bredte sig i Refaimdalen.
19. David rådspurgte da HERREN: "Skal jeg drage op mod Filisterne?
Vil du give dem i min Hånd?" Og HERREN svarede David: "Drag op,
thi jeg vil give Filisterne i din Hånd!"
20. Så drog David til Ba'al-Perazim, og der slog han dem. Da sagde
han: "HERREN har brudt igennem mine Fjender foran mig, som Vand
bryder igennem!" Derfor kalder man Stedet Ba'al-Perazim.
21. Og de lod deres Guder i Stikken der, og David og hans Mænd tog
dem.

22. Men Filisterne bredte sig på ny i Refaimdalen.
23. Da David rådspurgte HERREN, svarede han: "Drag ikke imod dem,
men omgå dem og fald dem i Ryggen ud for Bakabuskene.
24. Når du da hører Lyden af Skridt i Bakabuskenes Toppe, skal du
skynde dig, thi så er HERREN draget ud foran dig for at slå
Filisternes Hær!"
25. David gjorde, som HERREN bød,og slog Filisterne fra Gibeon til
hen imod Gezer.

2.Samuel 6

1. David samlede alt udsøgt Mandskab i Israel, 30000 Mand.
2. Derpå brød David op med alle sine Krigere og drog til Ba'al i
Juda for der at hente Guds Ark, over hvilken Hærskarers HERREs
Navn er nævnet, han, som troner over Keruberne.
3. De satte da Guds Ark på en ny Vogn og førte den bort fra
Abinadabs Hus på Højen, og Abinadabs Sønner Uzza og Ajo kørte
Vognen,
4. således at Uzza gik ved Siden af og Ajo foran Guds Ark.
5. David og hele Israel legede af alle Kræfter for HERRENs Åsyn til
Sang og til Citre, Harper, Pauker, Bjælder og Cymbler.
6. Men da de kom til Nakons Tærskeplads, rakte Uzza Hånden ud og
greb fat i Guds Ark, fordi Okserne snublede.
7. Da blussede HERRENS Vrede op mod Uzza, og Gud slog ham der,
fordi han rakte Hånden ud mod Arken, og han døde på Stedet ved
Siden af Guds Ark.
8. Men David græmmede sig over, at HERREN havde tilføjet Uzza et
Brud. Derfor kaldte man Stedet Perez-Uzza, som det hedder den
Dag i Dag.
9. Og David grebes den Dag af Frygt for HERREN og sagde: "Hvor kan
da HERRENs Ark komme hen hos mig!"
10. Og David vilde ikke flytte HERRENs Ark hen hos sig i Davidsbyen,
men lod den sætte ind i Gatiten Obed-Edoms Hus.
11. HERRENs Ark blev så i Gatiten Obed-Edoms Hus tre Måneder, og
HERREN velsignede Obed-Edom og hele hans Hus.

12. Da nu Kong David fik Underretning om, at HERREN for Guds Arks
Skyld havde velsignet Obed-Edoms Hus og alt, hvad hans var, gik
han hen og lod under Festglæde Guds Ark bringe op fra Obed-Edoms
Hus til Davidsbyen.
13. Og da de, som bar HERRENs Ark, havde gået seks Skridt, ofrede
han en Okse og en Fedekalv.
14. Og David dansede af alle Kræfter for HERRENs Åsyn, iført en
linned Efod.
15. Således bragte David og hele Israel HERRENs Ark op under
Festjubel og Hornblæsning.
16. Men da HERRENs Ark kom til Davidsbyen, så Sauls Datter Mikal ud
af Vinduet; og da hun så Kong David springe og danse for HERRENs
Åsyn, ringeagtede hun ham i sit Hjerte.
17. De førte så HERRENs Ark ind og stillede den på Plads midt i det
Telt, David havde rejst den, og David ofrede Brændofre og
Takofre for HERRENs Åsyn.
18. Og da David var færdig med Brændofrene og Takofrene, velsignede
han Folket i Hærskarers HERREs Navn
19. og uddelte til alt Folket, til hver enkelt af hele Israels
Mængde, både Mand og Kvinde, et Brød, et Stykke Kød og en
Rosinkage; derpå gik alt Folket hver til sit.

20. Men da David vendte hjem for at velsigne sit Hus, gik Sauls
Datter Mikal ham i Møde og sagde: "Hvor ærbart Israels Konge
opførte sig i Dag, da han blottede sig for sine Undersåtters
Trælkvinders Øjne, som letfærdige Mennesker plejer at gøre!"
21. David svarede Mikal: "For HERRENs Åsyn vil jeg lege, så sandt
HERREN lever, som udvalgte mig fremfor din Fader og hele hans
Hus, så han satte mig til Fyrste over HERRENs Folk Israel; jeg
vil lege for HERRENs Åsyn,
22. selv om jeg derved nedværdiges og synker endnu dybere i dine
Øjne; men hos Trælkvinderne, du talte om, skal jeg vinde Ære!"
23. Og Sauls Datter Mikal fik til sin Dødedag intet Barn.

2.Samuel 7

1. Engang Kongen sad i sit Hus, efter at HERREN havde skaffet ham
Ro for alle hans Fjender rundt om,
2. sagde han til Profeten Natan: "Se, jeg har et Cedertræshus at bo
i, men Guds Ark har Plads i et Telt!"
3. Natan svarede Kongen: "Gør alt, hvad din Hu står til, thi HERREN
er med dig!"
4. Men samme Nat kom HERRENs Ord til Natan således:
5. "Gå hen og sig til min Tjener David: Så siger HERREN: Skulde du
bygge mig et Hus at bo i?
6. Jeg har jo ikke haft noget Hus at bo i, siden den Dag jeg førte
Israeliterne op fra Ægypten, men vandrede med, boende i et Telt.
7. Har jeg, i al den Tid jeg vandrede om blandt alle Israeliterne,
sagt til nogen af Israels Dommere, som jeg satte til at vogte
mit Folk Israel: Hvorfor bygger I mig ikke et Cedertræshus?
8. Sig derfor til min Tjener David: Så siger Hærskarers HERRE: Jeg
tog dig fra Græsgangen, fra din Plads bag Småkvæget til at være
Fyrste over mit folk Israel,
9. og jeg var med dig, overalt hvor du færdedes, og udryddede alle
dine Fjender foran dig; jeg vil skabe dig et Navn som de
størstes på Jorden
10. og skaffe mit Folk Israel en Hjemstavn og plante det, så det kan
blive boende på sit Sted uden mere at skulle forstyrres i sin
Ro, og uden at Voldsmænd mere skal plage det som tidligere,
11. dengang jeg satte Dommere over mit Folk Israel; og jeg vil give
det Ro for alle dets Fjender. Så kundgør HERREN dig nu: Et Hus
vil HERREN bygge dig!
12. Når dine Dage er omme, og du hviler hos dine Fædre, vil jeg
efter dig oprejse din Sæd, som udgår af dit Liv, og grundfæste
hans Kongedømme.
13. Han skal bygge mit Navn et Hus, og jeg vil grundfæste hans
Kongetrone evindelig.
14. Jeg vil være din Sæd en Fader, og den skal være mig en Søn! Når
den synder, vil jeg tugte den med Menneskestok og Menneskers
Slag,
15. men min Miskundhed vil jeg ikke tage fra den, som jeg tog den
fra din Forgænger.
16. Dit Hus og dit Kongedømme skal stå fast for mit Åsyn til evig
Tid, din Trone skal stå til evig Tid!"
17. Alle disse Ord og hele denne Åbenbaring meddelte Natan David.

18. Da gik Kong David ind og dvælede for HERRENs Åsyn og sagde:
"Hvem er jeg, Herre, HERRE, og hvad er mit Hus, at du har bragt
mig så vidt?
19. Men end ikke det var dig nok Herre, HERRE, du gav også din
Tjeners Hus Forjættelser for fjerne Tider og lod mig skue
kommende Slægter, Herre, HERRE!
20. Hvad mere har David at sige dig Du kender jo dog din Tjener,
Herre, HERRE.
21. For din Tjeners Skyld, og fordi din Hu stod dertil, gjorde du
dette og kundgjorde din Tjener alt dette store,
22. Herre, HERRE; thi ingen er som du, og der er ingen Gud uden dig
efter alt hvad vi har hørt med vore Ører.
23. Og hvor på Jorden findes et Folk som dit Folk Israel, et Folk.
som Gud kom og udfriede og gjorde til sit Folk for at vinde sig
et Navn og udføre store og frygtelige Gerninger for dem ved at
drive andre Folkeslag med deres Guder bort foran sit Folk, det,
du udfriede fra Ægypten?
24. Du har grundfæstet dit Folk Israel som dit Folk til evig Tid, og
du, HERRE, er blevet deres Gud.
25. Så opfyld da, HERRE, Gud, til evig Tid den Forjættelse, du
udtalte om din Tjener og hans Hus og gør, som du sagde!
26. Da skal dit Navn blive stort til evig Tid, så man siger:
Hærskarers HERRE, Gud over Israel! Og din Tjener Davids Hus skal
stå fast for dit Åsyn.
27. Thi du, Hærskarers HERRE, Israels Gud, har åbenbaret for din
Tjener: Jeg vil bygge dig et Hus! Derfor har din Tjener fundet
sit Hjerte til af bede denne Bøn til dig.
28. Derfor, Herre, HERRE, du er Gud, og dine Ord er Sandhed! Du har
givet din Tjener denne Forjættelse,
29. så lad det behage dig at velsigne din Tjeners Hus, at det til
evig Tid må stå fast for dit Åsyn. Thi du, Herre, HERRE, har
talt, og med din Velsignelse skal din Tjeners Hus velsignes
evindelig!"

2.Samuel 8

1. Nogen Tid efter slog David Filisterne og undertvang dem, og
David fratog Filisterne Meteg-Ha'amma.
2. Fremdeles slog han Moabiterne, og han målte dem med en Snor,
idet han lod dem lægge sig ned på Jorden og afmålte to
Snorlængder, der skulde dræbes, og een, der skulde blive i Live.
Således blev Moabiterne Davids skatskyldige Undersåtter.
3. Ligeledes slog David Rehobs Søn, Kong Hadad'ezer af Zoba, da han
var draget ud for at genoprette sit Herredømme ved Floden.
4. David fratog ham 1700 Ryttere og 20000 Mand Fodfolk og lod alle
Stridshestene lamme på hundrede nær, som han skånede.
5. Og da Aramæerne fra Damaskus kom Hadad'ezer af Zoba til Hjælp,
slog David 22000 Mand af Aramæerne.
6. Derpå indsatte David Fogeder i det damaskenske Aram, og
Aramæerne blev Davids skatskyldige Undersåtter. Således, gav
HERREN David Sejr, overalt hvor han drog frem.
7. Og David tog de Guldskjolde, Hadad'ezers Folk havde båret, og
bragte dem til Jerusalem;
8. og fra Hadad'ezers Byer Teba og Berotaj bortførte Kong David
Kobber i store Mængder.