Det Gamle Testamente af 1931:

D >> Det Danske Bibelselskab 1931. >> Det Gamle Testamente af 1931:

Pages:
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39 | 40 | 41 | 42 | 43 | 44 | 45 | 46 | 47 | 48 | 49 | 50 | 51 | 52 | 53 | 54 | 55 | 56 | 57 | 58 | 59 | 60 | 61 | 62 | 63 | 64 | 65 | 66 | 67 | 68 | 69 | 70 | 71 | 72 | 73 | 74 | 75 | 76 | 77 | 78 | 79 | 80 | 81 | 82 | 83 | 84 | 85 | 86 | 87 | 88 | 89 | 90 | 91 | 92 | 93 | 94 | 95 | 96 | 97 | 98 | 99 | 100 | 101 | 102 | 103 | 104 | 105 | 106 | 107 | 108 | 109 | 110 | 111 | 112 | 113 | 114 | 115 | 116 | 117 | 118

18. Da sagde Kongen til Kvinden: "Svar mig på det Spørgsmål, jeg nu
stiller dig, dølg ikke noget!"Kvinden sagde: "Min Herre Kongen
tale!"
19. Da sagde Kongen: "Har Joab en Finger med i alt dette?" Og
Kvinden svarede: "Så sandt du lever, Herre Konge, det er umuligt
at slippe uden om, hvad min Herre Kongen siger. Ja, det var din
Træl Joab, som pålagde mig dette og lagde din Trælkvinde alle
disse Ord i Munden.
20. For at give Sagen et andet Udseende har din Træl Joab gjort
således. Men min Herre er viis som en Guds Engel, så han ved
alle Ting på Jorden!"

21. Derpå sagde Kongen til Joab: "Vel, jeg vil gøre det! Gå hen og
bring den unge Mand, Absalon, tilbage!"
22. Da faldt Joab på sit Ansigt til Jorden og bøjede sig og
velsignede Kongen og sagde: "Nu ved din Træl, at jeg har fundet
Nåde for dine Øjne, Herre Konge, siden Kongen har opfyldt sin
Træls Bøn!"
23. Derpå begav Joab sig til Gesjur og hentede Absalon tilbage til
Jerusalem.
24. Men Kongen sagde: "Lad ham gå hjem til sit Hus; for mit Åsyn
bliver han ikke stedet!" Da gik Absalon hjem til sit Hus, og for
Kongens Åsyn blev han ikke stedet.

25. Men ingen Mand i hele Israel blev beundret så højt for sin
Skønhed som Absalon; fra Fodsål til Isse var der ikke en Lyde
ved ham.
26. Og når han lod sit Hår klippe - han lod det klippe, hver Gang
der var gået et År, fordi det blev ham for tungt, derfor måtte
han lade det klippe - vejede det 2OO Sekel efter kongelig Vægt.
27. Der fødtes Absalon tre Sønner og een Datter ved Navn Tamar; hun
var en smuk Kvinde.

28. Absalon boede nu to År i Jerusalem uden at blive stedet for
Kongen.
29. Da sendte Absalon Bud efter Joab for at få ham til at gå til
Kongen; men han vilde ikke komme. Han sendte Bud een Gang til,
men han vilde ikke komme. 30 Da sagde han til sine Folk "Se den
Bygmark, Joab har der ved Siden af min! Gå hen og stik Ild på
den!" Og Absalons Folk stak Ild på Marken.
31. Da begav Joab sig ind til Absalon og sagde til ham: "Hvorfor har
dine Folk stukket Ild på min Mark?"
32. Absalon svarede Joab: "Se, jeg sendte Bud efter dig og bad dig
komme herhen, for at jeg kunde sende dig til Kongen og sige:
Hvorfor kom jeg tilbage fra Gesjur? Det havde været bedre for
mig, om jeg var blevet der! Men nu vil jeg stedes for Kongen; er
der Skyld hos mig så lad ham dræbe mig!"
33. Joab gik da til Kongen og overbragte ham disse Ord. Så lod han
Absalon kalde, og han kom ind til Kongen; og han bøjede sig for
ham og faldt på sit Ansigt til Jorden for Kongen. Så kyssede
Kongen Absalon.

2.Samuel 15

1. Men nogen tid efter skaffede Absalon sige Vogn og Heste og
halvtredsindstyve Forløbere;
2. og om Morgenen stillede han sig ved Portvejen, og når nogen gik
til Kongen for af få en Retssag afgjort, kaldte Absalon ham til
sig og spurgte ham: "Hvilken By er du fra?" Når han da svarede:
"Din Træl er fra den eller den af Israels Stammer!"
3. så sagde Absalon til ham: "Ja, din Sag er god og retfærdig; men
hos Kongen finder du ikke Øre!"
4. Og Absalon tilføjede: "Vilde man blot sætte mig til Dommer i
Landet! Da måtte enhver, der har en Retssag eller Retstrætte,
komme til mig, og jeg vilde hjælpe ham til hans Ret."
5. Og når nogen nærmede sig for at kaste sig ned for ham, rakte han
Hånden ud og holdt ham fast og kyssede ham.
6. Således gjorde Absalon over for alle Israeliterne, som kom til
Kongen for at få deres Sager afgjort, og Absalon stjal Israels
Mænds Hjerte.

7. Da der var gået fire År, sagde Absalon til Kongen: "Lad mig få
Lov at gå til Hebron og indfri et Løfte, jeg har aflagt HERREN;
8. thi medens din Træl boede i Gesjur i Aram, aflagde jeg det
Løfte: Hvis HERREN lader mig komme tilbage til Jerusalem, vil
jeg ære HERREN i Hebron!"
9. Kongen svarede ham: "Gå med Fred!" Og han begav sig til Hebron.
10. Men Absalon havde i al Hemmelighed sendt Bud ud i alle Israels
Stammer og ladet sige: "Når I hører, der stødes i Horn, så skal
I råbe: Absalon er blevet Konge i Hebron!"
11. Og med Absalon fulgte fra Jerusalem 200 Mænd, som han havde
indbudt, og som drog med i god Tro uden at vide af noget.
12. Og da Absalon ofrede, Slagtofre, lod han Giloniten Akitofel,
Davids Rådgiver, hente i hans By Gilo. Og Sammensværgelsen vandt
i Styrke, idet flere og flere af Folket gik over til Absalon.

13. Da kom en og meldte David det og sagde: "Israels Hu har vendt
sig til Absalon!"
14. Og David sagde til alle sine folk, som var hos ham i Jerusalem:
"Kom, lad os flygte; ellers kan vi ikke undslippe Absalon; skynd
jer af Sted, at han ikke skal skynde sig og nå os, bringe ulykke
over os og nedhugge Byens Indbyggere med Sværdet!"
15. Kongens Folk svarede: "Dine Trælle er rede til at gøre alt, hvad
du finder rigtigt, Herre Konge!"
16. Så drog Kongen ud, fulgt af hele sit Hus; dog lod Kongen ti
Medhustruer blive tilbage for at se efter Huset.
17. Så drog Kongen ud, fulgt af alle sine Folk. Ved det sidste Hus
gjorde de Holdt,
18. og alle Krigerne gik forbi ham, ligeledes alle Kreterne og
Pleterne; også alle Gatiten Ittajs Mænd, 600 Mand, som havde
fulgt ham fra Gat, gik forbi Kongen.
19. Da sagde Kongen til Gatiten Ittaj: "Hvorfor går også du med?
Vend om og bliv hos Kongen; thi du er Udlænding og er vandret ud
fra din Hjemstavn;
20. i Går kom du, og i Dag skulde jeg tage dig med på vor Omflakken,
jeg, som går uden at vide hvorhen! Vend tilbage og tag dine
Landsmænd med; HERREN vise dig Miskundhed og Trofasthed!"
21. Men Ittaj svarede Kongen: "Så sandt HERREN lever, og så sandt
du, Herre Konge, lever: Hvor du, Herre Konge, er, der vil din
Træl være, hvad enten det bliver Liv eller Død!"
22. Da sagde David til Ittaj: "Vel, så drag forbi!" Så drog Gatiten
Ittaj forbi med alle sine Mænd og hele sit Følge af Kvinder og
Børn.
23. Hele Landet græd højt, medens alle Krigerne gik forbi; og Kongen
stod i Kedrons Dal, medens alle Krigerne gik forbi ham ad Vejen
til Oliventræet i Ørkenen.

24. Også Zadok og Ebjatar, som bar Guds Pagts Ark, kom til Stede; de
satte Guds Ark ned og lod den stå, indtil alle Krigerne fra Byen
var gået forbi.
25. Da sagde Kongen til Zadok: "Bring Guds Ark tilbage til Byen!
Hvis jeg finder Nåde for HERRENs Øjne, fører han mig tilbage og
lader mig stedes for ham og hans Bolig;
26. siger han derimod: Jeg har ikke Behag i dig! se, da er jeg rede;
han gøre med mig, hvad ham tykkes godt!"
27. Og Kongen sagde til Præsten Zadok: "Se, du og Ebjatar skal med
Fred vende tilbage til Byen tillige med eders to Sønner, din Søn
Ahima'az og Ebjatars Søn Jonatan!
28. Se, jeg bier ved Vadestederne på Jordansletten, indtil jeg får
Bud fra eder med Efterretning."
29. Zadok og Ebjatar bragte da Guds Ark tilbage til Jerusalem, og de
blev der. 30 Men David gik grædende op ad Oliebjerget med
tilhyllet Hoved og bare Fødder, og alle Krigerne, som fulgte
ham, havde tilhyllet deres Hoveder og gik grædende opefter.
31. Da David fik at vide, at Akitofel var iblandt de sammensvorne,
som holdt med Absalon, sagde han: "Gør Akitofels Råd til Skamme,
HERRE!"

32. Da David var kommet til Bjergets Top, hvor man plejede at
tilbede Gud, kom Arkiten Husjaj, Davids Ven, ham i Møde med
sønderrevet Kjortel og Jord på Hovedet.
33. Da sagde David til ham: "Hvis du drager med, bliver du mig til
Byrde;
34. men vender du tilbage til Byen og siger til Absalon: Jeg vil
være din Træl, Konge; din Faders Træl var jeg fordum, men nu vil
jeg være din Træl! så kan du gøre mig Akitofels Råd til Skamme.
35. Der har du jo Præsterne Zadokog Ebjatar; alt, hvad du hører fra
Kongens Palads, må du give Præsterne Zadok og Ebjatar Nys om.
36. Se, de har der deres to Sønner hos sig, Zadoks Søn Ahima'az og
Ebjatars Søn Jonatan; send mig gennem dem Bud om alt, hvad I
hører."
37. Så kom Husjaj, Davids Ven, til Byen, og samtidig kom Absalon til
Jerusalem.

2.Samuel 16

1. Da David var kommet lidt på den anden Side af Bjergets Top, Kom
Mefibosjets Tjener Ziba ham i Møde med et Par opsadlede Æsler,
som bar 200 Brød, 100 Rosinkager, 100 Frugter og en Dunk Vin.
2. Da sagde Kongen til Ziba: "Hvad vil du med det?" Og Ziba
svarede: "Æslerne er bestemt til Ridedyr for Kongens Hus,
Brødene og Frugterne til Spise for Folkene og Vinen til Drikke
for dem, der bliver trætte i Ørkenen!"
3. Så sagde Kongen: '"Hvor er din Herres Søn?" Ziba svarede Kongen:
"Han blev i Jerusalem; thi han tænkte: Nu vil Israels Hus give
mig min Faders Kongedømme tilbage!"
4. Da sagde Kongen til Ziba: "Dig skal hele Mefibosjets Ejendom
tilhøre!" Og Ziba sagde: "Jeg bøjer mig dybt! Måtte jeg finde
Nåde for min Herre Kongens Øjne!"
5. Men da Kong David kom til Bahurim, se, da kom en Mand ved Navn
Simei, Geras Søn, af samme Slægt som Sauls Hus, gående ud af
Byen, alt imedens han udstødte Forbandelser,
6. og han kastede Sten efter David og alle Kong Davids Folk, skønt
alle Krigerne og alle Kærnetropperne gik på begge Sider af ham.
7. Og Simei forbandede ham med de Ord: "Bort, bort med dig, din
Blodhund, din Usling!
8. HERREN har nu bragt alt Sauls Hus's Blod over dig, han, i hvis
Sted du blev Konge, og HERREN har nu givet din Søn Absalon
Kongedømmet; nu har Ulykken ramt dig. for,i du er en Blodhund!"
9. Da sagde Abisjaj, Zerujas Søn, til Kongen: "Hvorfor skal den
døde Hund have Lov at forbande min Herre Kongen? Lad mig gå hen
og hugge Hovedet af ham!"
10. Men Kongen svarede: "Hvad har jeg med eder at gøre,
Zerujasønner! Når han forbander, og når HERREN har budt ham at
forbande David, hvem tør da sige: Hvorfor gør du det?"
11. Og David sagde til Abisjaj og alle sine Folk: "Når min egen Søn,
som er udgået af min Lænd, står mig efter Livet, hvad kan man da
ikke vente af denne Benjaminit! Lad ham kun forbande, når HERREN
har budt ham det!
12. Måske vil HERREN se til mig i min Nød og gøre mig godt til
Gengæld for hans Forbandelse i Dag!"
13. Derpå gik David med sine Mænd hen ad Vejen, medens Simei fulgte
ham oppe på Bjergskråningen og stadig udstødte Forbandelser,
slog med Sten og kastede Støv efter ham.
14. Således kom Kongen og alle Krigerne, som fulgte ham, udmattede
til Jordan og hvilede ud der.

15. Imidlertid var Absalon draget ind i Jerusalem med alle Israels
Mænd, og Akitofel var hos ham.
16. Da nu Arkiten Husjaj, Davids Ven, kom til Absalon, sagde han til
ham: "Kongen leve, Kongen leve!"
17. Absalon sagde til Husjaj: "Er det sådan, du viser din Ven
Godhed? Hvorfor fulgte du ikke din Ven?"
18. Husjaj svarede Absalon: "Nej, den, som HERREN og dette Folk og
alle Israels Mænd har valgt, i hans Tjeneste vil jeg træde, og
hos ham vil jeg blive!
19. Og desuden: Hvem er det, jeg tjener? Mon ikke hans Søn? Som jeg
har tjent din Fader, vil jeg tjene dig!"

20. Absalon sagde så til Akitofel: "Kom med eders Råd! Hvad skal vi
gøre?"
21. Akitofel svarede Absalon: "Gå ind til din Faders Medhustruer,
som han har ladet blive tilbage for at se efter Huset; så kan
hele Israel skønne, at du har lagt dig for Had hos din Fader, og
alle de, der har sluttet sig til dig, vil få nyt Mod!"
22. Absalons Telt blev så rejst på Taget, og Absalon gik ind til sin
Faders Medhustruer i hele Israels Påsyn.
23. Det Råd, Akitofel gav i de Tider, gjaldt nemlig lige så meget,
som når man adspurgte Gud; så meget gjaldt ethvert Råd af
Akitofel både hos David og Absalon.

2.Samuel 17

1. Derpå sagde Akitofel til Absalon; " Lad mig udvælge 12000 Mand
og bryde op i Nat og sætte efter David.
2. Når jeg overfalder ham, medens han er udmattet og modfalden, kan
jeg indjage ham Skræk, og alle hans Folk vil flygte, så at jeg
kan fælde Kongen uden at røre nogen anden;
3. så bringer jeg hele Folket tilbage til dig, som en Brud vender
tilbage til sin Mand. Du attrår jo dog kun en enkelt Mands Liv,
og hele Folket vil da være uskadt!"
4. Det Forslag tiltalte Absalon og alle Israels Ældste.
5. Men Absalon sagde: "Kald dog også Arkiten Husjaj hid, for at vi
også kan høre, hvad han råder til!"
6. Da Husjaj kom ind, sagde Absalon til ham: "Det og det har
Akitofel sagt; skal vi følge hans Råd? Hvis ikke, så sig du din
Mening!"
7. Husjaj svarede Absalon: "Denne Gang er Akitofels Råd ikke godt!"
8. Og Husjaj sagde fremdeles: "Du ved, at din Fader og hans Mænd er
Helte, og bitre i Hu er de som en Bjørn på Marken, hvem Ungerne
er taget fra; desuden er din Fader en rigtig Kriger, som ikke
lægger sig til Hvile om Natten med Folkene.
9. For Øjeblikket holder han sig sikkert skjult i en Kløft eller et
andet Sted; falder der nu straks i Begyndelsen nogle af Folkene,
vil det rygtes, og man vil sige, at Absalons Tilhængere har lidt
Nederlag;
10. og da bliver selv den tapre, hvis Mod er som Løvens, forsagt;
thi hele Israel ved, at din Fader er en Helt og hans Ledsagere
tapre Mænd.
11. Mit Råd er derfor: Lad hele Israel fra Dan til Be'ersjeba samles
om dig, talrigt som Sandet ved Havet, og drag selv med i deres
Midte.
12. Støder vi så på ham et eller andet Sted, hvor han nu befinder
sig, kan vi falde over ham som Dug over Jorden, og der skal ikke
blive en eneste tilbage, hverken han eller nogen af alle hans
Mænd;
13. men kaster han sig ind i en By, skal hele Israel lægge Reb om
den, og vi vil slæbe den ned i Dalen, så der ikke bliver Sten på
Sten tilbage af den!" Da sagde Absalon og alle Israels Mænd:
"Arkiten Husjajs Råd er bedre end Akitofels!"
14. HERREN havde nemlig sat sig for at gøre Akitofels gode Råd til
Skamme, for at HERREN kunde bringe Ulykke over Absalon.

15. Derpå sagde Husjaj til Præsterne Zadok og Ebjatar: "Det og det
Råd har Akitofel givet Absalon og Israels Ældste, og det og det
Råd har jeg givet.
16. Skynd eder nu at sende Bud til David og bring ham det Bud: Bliv
ikke Natten over ved vadestederne på Jordansletten, men søg over
på den anden Side, for at ikke Kongen og alle hans Folk skal gå
til Grunde!"
17. Jonatan og Ahima'az stod ved Rogelkilden, hvorhen en
Tjenestepige til Stadighed kom og bragte dem Melding, hvorefter
de gik hen og bragte Kong David Melding; thi de turde ikke vise
sig i Byen.
18. Men en ung Mand opdagede dem og meldte det til Absalon; så
skyndte de sig begge bort og kom ind hos en Mand i Bahurim. Han
havde en Brønd i Gården, og i den steg de ned;
19. Konen tog et Tæppe, bredte det ud over Brønden og hældte Korn
derpå, så at man intet kunde opdage.
20. Nu kom Absalons Folk imod i Huset til Konen og spurgte: "Hvor er
Ahima'az og Jonatan?" Konen svarede: "De gik over Vandbækken!"
Så søgte de efter dem, men da de ikke fandt dem, vendte de
tilbage til Jerusalem.
21. Så snart de var gået bort, steg de to op af Brønden og gik hen
og bragte Kong David Melding; og de sagde til David: "Bryd op og
skynd eder over på den anden Side af Vandet; thi det og det Råd
kom Akitofel med angående eder!"
22. Da brød David op med alle sine Folk og satte over Jordan; og ved
Daggry manglede ikke en eneste, alle var de kommet over Jordan.

23. Men da Akitofel så, at hans Råd ikke blev fulgt, sadlede han sit
Æsel og drog hjem til sin By; og efter at have beskikket sit Hus
hængte han sig og døde. Han blev jordet i sin Faders Grav.

24. David havde nået Mahanajim, da Absalon tillige med alle Israels
Mænd gik over Jordan.
25. Absalon havde i Joabs Sted sat Amasa over Hæren; Amasa var Søn
af en Ismaelit ved Navn Jitra, som var gået ind til Abigajil, en
Datter af Isaj og Søster til Joabs Moder Zeruja.
26. Og Israel og Absalon slog Lejr i Gilead.
27. Men da David kom til Mahaoajim, bragte Sjobi, Nahasj's Søn fra
Rabba i Ammon, Makir, Ammiels Søn fra Lodebar, og Gileaditen
Barzillaj fra Rogelim
28. Senge, Tæpper, Skåle og Lerkar; og Hvede, Byg, Mel, ristet Korn,
Bønner, Linser,
29. Honning, Surmælk, Småkvæg og Komælksost bragte de David og hans
Folk til Føde; thi de tænkte: "Folkene er sultne, udmattede og
tørstige i Ørkenen."

2.Samuel 18

1. Derpå holdt David Mønstring over sit Mandskab og satte
Tusindførere og Hundredførere over dem;
2. og David delte Mandskabet i tre Dele; den ene Tredjedel stillede
han under Joab, den anden under Abisjaj, Zerujas Søn og Joabs
Broder, og den sidste Tredjedel under Gatiten Ittaj. Kongen
sagde så til Folkene: "Jeg vil selv drage med i Kampen!"
3. Men de svarede: "Du må ikke drage med; thi om vi flygter, ænser
man ikke os; ja, selv om Halvdelen af os falder, ænser man ikke
os, men du gælder lige så meget som ti Tusinde af os; derfor er
det bedst, at du holder dig rede til at ile os til Hjælp fra
Byen."
4. Kongen svarede: "Jeg gør, hvad I finder bedst!" Derpå stillede
Kongen sig ved Porten, medens hele Mandskabet drog ud,
hundredvis og tusindvis.
5. Men Kongen gav Joab, Abisjajog Ittaj den Befaling: "Far nu
lempeligt med den unge Absalon!" Og hele Mandskabet hørte,
hvorledes Kongen gav alle Øversterne Befaling om Absalon.

6. Derpå rykkede Krigerne i Marken mod Israel, og Slaget kom til at
stå i Efraims Skov.
7. Der blev Israels Hær slået af Davids Folk, og der fandt et stort
Mandefald Sted den Dag; der faldt 200000 Mand.
8. Kampen bredte sig over hele Egnen, og Skoven fortærede den Dag
flere Folk end Sværdet.

9. Absalon selv stødte på nogle af Davids Folk; Absalon red på sit
Muldyr, og da Muldyret kom ind under en stor Terebintes tætte
Grene, blev hans Hoved hængende i Terebinten, så han hang mellem
Himmel og Jord, medens Muldyret, han sad på, løb bort.
10. En Mand, der så det meldte det til Joab og sagde: "Jeg så
Absalon hænge i en Terebinte."
11. Da sagde Joab til Manden, der havde meldt ham det: "Når du så
det, hvorfor slog du ham da ikke til Jorden med det samme? Så
havde jeg givet dig ti Sekel Sølv og et Bælte!"
12. Men Manden svarede Joab: "Om jeg så havde fået tilvejet tusind
Sekel, havde jeg ikke lagt Hånd på Kongens Søn; thi vi hørte jo
selv, hvorledes Kongen bød dig, Abisjaj og Ittaj: Vogt vel på
den unge Absalon!
13. Dersom jeg havde handlet svigefuldt imod ham -intet bliver jo
skjult for Kongen - vilde du have ladet mig i Stikken!"
14. Da sagde Joab: "Så gør jeg det for dig!" Dermed greb han tre
Spyd og stødte dem i Brystet på Absalon, som endnu levede og
hang mellem Terebintens Grene.
15. Derpå trådte ti unge Mænd, der var Joabs Våbendragere, til og
gav Absalon Dødsstødet.
16. Joab lod nu støde i Hornet, og Hæren opgav at forfølge Israel,
thi Joab bød Folkene standse.
17. Derpå tog de og kastede Absalon i en stor Grube i Skoven og
ophobede en mægtig Stendynge over ham. Og hele Israel flygtede
hver til sit.
18. Men medens Absalon endnu levede, havde han taget og rejst sig
den Stenstøtte, som står i Kongedalen; thi han sagde: "Jeg har
ingen Søn til at bevare Mindet om mit Navn." Han havde opkaldt
Stenstøtten efter sig selv, og endnu den Dag i Dag kaldes den
"Absalons Minde".

19. Da sagde Ahima'az, Zadoks Søn: "Lad mig løbe hen og bringe
Kongen den gode Tidende, at HERREN har skaffet ham Ret over for
hans Fjender!"
20. Men Joab svarede ham: "Du skal ikke være den, der bringer Bud i
Dag; en anden Gang kan du bringe Bud, men i bag skal du ikke
gøre det, da Kongens Søn er død!"
21. Og Joab sagde til Etiopieren: "Gå du hen og meld Kongen, hvad du
har set!" Da kastede Etiopieren sig til Jorden for Joab og ilede
af Sted.
22. Men Ahima'az, Zadoks Søn, sagde atter til Joab: "Ske, hvad der
vil! Lad også mig løbe bag efter Etiopieren!" Da sagde Joab:
"Hvorfor vil du det, min Søn? For dig er der ingen Budløn at
hente!"
23. Men han blev ved: "Ske, hvad der vil! Jeg løber!" Så sagde han:
"Løb da!" Og Ahima'az løb ad Vejen gennem Jordanegnen og nåede
frem før Etiopieren.

24. David sad just mellem de to Porte, og Vægteren steg op på
Porttaget ved Muren; da han så ud, se, da kom en Mand løbende
alene.
25. Vægteren råbte og meldte det til Kongen, og Kongen sagde: "Er
han alene, har han Bud at bringe!" Men medens Manden fortsatte
sit Løb og kom nærmere,
26. så Vægteren en anden Mand komme løbende og råbte ned i Porten:
"Der kommer een Mand til løbende alene!" Kongen sagde: "Også han
har Bud at bringe!"
27. Da råbte Vægteren: "Den forreste løber således, at det ser ud
til at være Ahima'az, Zadoks Søn!" Kongen sagde: "Det er en god
Mand, han kommer med godt Bud!"
28. Imidlertid var Ahima'az kommet nærmere og råbte til Kongen: "Hil
dig!" Så kastede han sig ned på Jorden for Kongen og sagde:
"Lovet være HERREN din Gud, som gav dem, der løftede Hånd mod
min Herre Kongen, i din Hånd!"
29. Kongen spurgte: "Er den unge Absalon uskadt?" Ahima'az svarede:
"Jeg så, at der var stor Tummel, da Kongens Træl Joab sendte din
Træl af Sted, men jeg ved ikke, hvad det var."
30. Kongen sagde da: "Træd til Side og stil dig der!" Og han trådte
til Side og blev stående.
31. I det samme kom Etiopieren; og Etiopieren sagde: "Der er Bud til
min Herre Kongen: HERREN har i Dag skaffet dig Ret over for alle
dine Modstandere!"
32. Kongen spurgte Etiopieren: "Er den unge Absalon uskadt?" Og han
svarede: "Det gå min Herre Kongens Fjender og alle dine
Modstandere som den unge Mand!"

33. Da blev Kongen dybt rystet, og han gik op i Stuen på Taget over
Porten og græd; og han gik frem og tilbage og klagede: Min Søn
Absalon, min Søn, min Søn Absalon! Var jeg blot død i dit Sted!
Absalon, min Søn, min Søn!"

2.Samuel 19

1. Joab fik nu Efterretning om, at Kongen græd og sørgede over
Absalon,
2. og Sejren blev den Dag til Sorg for alt Folket, fordi det hørte,
at Kongen sørgede dybt over sin Søn.
3. Og Folket stjal sig den Dag ind i Byen, som man stjæler sig bort
af Skam, når man har taget Flugten i Kampen.
4. Kongen havde tilhyllet sit Ansigt og klagede højt: "Min Søn
Absalon, min Søn, Absalon, min Søn!"
5. Da gik Joab ind til Kongen og sagde: "Du beskæmmer i Dag alle
dine Folk, der dog i bag har reddet dit Liv og dine Sønners og
Døtres, Hustruers og Medhustruers Liv,
6. siden du elsker dem, som hader dig, og hader dem, som elsker
dig; thi i dag viser du, at Øverster og Folk er intet for dig.
Ja, nu forstår jeg, at du vilde have været tilfreds, hvis
Absalon i Dag var i Live og alle vi andre døde.
7. Stå nu op og gå ud og tal godt for dine Folk; thi jeg sværger
ved HERREN, at hvis du ikke gør det, bliver ikke en eneste Mand
hos dig Natten over, og dette vil volde dig større Ulykke end
alt, hvad der har ramt dig fra din Ungdom af og til nu!"

8. Så stod Kongen op og satte sig i Porten; og da man fik at vide,
at Kongen sad i Porten, kom alt Folket hen og stillede sig foran
Kongen. Men efter at Israeliterne var flygtet hver til sit,
9. begyndte alt Folket i alle Israels Stammer at gå i Rette med
hverandre, idet de sagde: "Kongen frelste os fra vore Fjenders
Hånd; det var ham, som reddede os af Filisternes Hånd; og nu har
han måttet rømme Landet for Absalon.
10. Men Absalon, som vi havde salvet til Konge over os, er faldet i
Kampen. Hvorfor tøver l da med at føre Kongen tilbage?"
11. Men da alle Israeliternes Ord kom Kong David for Øre, sendte han
Bud til Præsterne Zadok og Ebjatar og lod sige: "Tal til Judas
Ældste og sig: Hvorfor vil I være de sidste til at føre Kongen
tilbage til hans Hus?
12. I er jo mine Brødre, I er mit Kød og Blod. Hvorfor vil I være de
sidste til at føre Kongen tilbage?
13. Og til Amasa skal l sige: Er du ikke mit Kød og Blod? Gud ramme
mig både med det ene og det andet, om du ikke for stedse skal
være min Hærfører i Joabs Sted!"
14. Så vendte alle Judas Mænds Hjerter sig til ham, alle som een, og
de sendte Bud til Kongen: "Vend tilbage med alle dine Folk!"
15. Og da Kongen på Hjemvejen kom til Jordan, var Judæerne kommet
til Gilgal for at gå Kongen i Møde og føre ham over Jordan.