Det Gamle Testamente af 1931:

D >> Det Danske Bibelselskab 1931. >> Det Gamle Testamente af 1931:

Pages:
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39 | 40 | 41 | 42 | 43 | 44 | 45 | 46 | 47 | 48 | 49 | 50 | 51 | 52 | 53 | 54 | 55 | 56 | 57 | 58 | 59 | 60 | 61 | 62 | 63 | 64 | 65 | 66 | 67 | 68 | 69 | 70 | 71 | 72 | 73 | 74 | 75 | 76 | 77 | 78 | 79 | 80 | 81 | 82 | 83 | 84 | 85 | 86 | 87 | 88 | 89 | 90 | 91 | 92 | 93 | 94 | 95 | 96 | 97 | 98 | 99 | 100 | 101 | 102 | 103 | 104 | 105 | 106 | 107 | 108 | 109 | 110 | 111 | 112 | 113 | 114 | 115 | 116 | 117 | 118

Første Kongebog

Første Kongebog 1

1. Da Kong David var gammel og til års, kunne han ikke blive varm,
skønt man dækkede ham til med Tæpper.
2. Da sagde hans Folk til ham: "Det er bedst, man søger efter en
ung Jomfru til min Herre Kongen, for at hun kan være om Kongen
og pleje ham; når hun ligger i din Favn, bliver min Herre Kongen
varm!"
3. Så søgte de efter en smuk ung Pige i hele Israels Land og fandt
Abisjag fra Sjunem og bragte hende til Kongen.
4. Hun var en såre smuk Pige: og hun plejede kongen og gik ham til
Hånde; men Kongen havde ikke Omgang med hende.

5. Adonija, Haggits Søn, dristede sig til at sige: "Jeg vil være
Konge!" Og han skaffede sig Vogne og Heste og halvtredsindstyve
Mænd til at løbe foran sig.
6. Hans Fader havde ingen Sinde irettesat ham og sagt: "Hvorfor
bærer du dig således ad?" Han havde et såre smukt Ydre og var
den ældste efter Absalom.
7. Han underhandlede med Joab, Zerujas Søn, og Præsten Ebjatar; de
tog Adonijas Parti og støttede ham,
8. mens Præsten Zadok, Jojadas Søn Benaja, Profeten Natan, Sjim i
og Re'i og Davids Kærnetropper ikke sluttede sig til Adonija.
9. Adonija lod nu slagte Små kvæg, Hornkvæg og Fedekvæg ved
Slangestenen, der står ved Rogelkilden, og indbød alle sine
Brødre, Kongesønnerne, og alle de judæiske Mænd, der stod i
Kongens Tjeneste;
10. men Profeten Natan, Benaja, Kærnetropperne og sin Broder Salomo
indbød han ikke.

11. Da sagde Natan til Batseba, Salomos Moder: "Du har vel hørt, at
Adonija, Haggits Søn, har opkastet sig til Konge uden vor Herre
Davids Vidende?
12. Lad mig nu give dig et Råd, for at du kan redde dit eget og din
søn Salomos Liv:
13. Du skal gå ind til Kong David og sige til ham: Herre konge, du
har jo tilsvoret din Trælkvinde: Din Søn Salomo skal være Konge
efter mig og sidde på min Trone! Hvorfor har da Adonija opkastet
sig til Konge?
14. Og medens du endnu står og taler med Kongen, kommer jeg til og
bekræfter dine Ord!"

15. Da gik Batseba ind til kongen i hans Værelse - Kongen var meget
gammel, og Abisjag fra Sjunem gik ham til Hånde -
16. og Batseba bøjede sig og kastede sig til Jorden for Kongen. Da
sagde Kongen: "Hvad ønsker du?"
17. Hun svarede: "Herre, du har jo tilsvoret din Trælkvinde ved
HERREN din Gud: Din Søn Salomo skal være konge efter mig og
sidde på min Trone!
18. Men se, nu har Adonija opkastet sig til Konge uden dit Vidende,
Herre Konge!
19. Han har ladet slagte Hornkvæg, Fedekvæg og Småkvæg i Mængde og
indbudt alle Kongesønnerne, Præsten Ebjatar og Hærføreren Joab,
men din Træl Salomo har han ikke indbudt.
20. På dig, Herre Konge, er hele Israels Øjne rettet, for at du skal
give dem til Kende, hvem der skal være din Efterfølger og sidde
på min Herre Kongens Trone.
21. Ellers gælder det mit og min Søn Salomos Liv, når min Herre
Kongen har lagt sig til Hvile hos sine Fædre!"

22. Medens hun endnu talte med Kongen, kom Profeten Natan,
23. og det blev meldt Kongen: "Profeten Natan er her!" Så trådte han
frem for Kongen og kastede sig på sit Ansigt til Jorden for ham.
24. Derpå sagde Natan: "Herre konge, du har vel sagt, at Adonija
skal være Konge efter dig og sidde på din Trone?
25. Thi han er i Dag draget ned og har ladet slagte Hornkvæg,
Fedekvæg og Småkvæg i Mængde og indbudt alle Kongesønnerne,
Hærførerne og Præsten Ebjatar, og nu spiser og drikker de sammen
med ham og råber: Leve Kong Adonija!
26. Men han har hverken indbudt mig, din Træl, eller Præsten Zadok
eller Benaja, Jojadas Søn, eller din Træl Salomo!
27. Er det virkelig sket efter min Herre Kongens Befaling, uden at
du har ladet dine Trælle vide, hvem der skal sidde på min Herre
Kongens Trone efter dig?"

28. Da svarede Kong David: "Kald mig Batseba hid!" Og hun trådte
frem for Kongen og stillede sig foran ham.
29. Da svor Kongen og sagde: "Så sandt HERREN, der udløste mig af al
min Nød, lever:
30. Som jeg tilsvor dig ved HERREN, Israels Gud, at din Søn Salomo
skulde være Konge efter mig og sidde på min Trone i mit Sted,
således vil jeg handle i Dag!"
31. Da bøjede Batseba sig med sit Ansigt til Jorden og faldt ned for
Kongen og sagde: "Måtte min Herre, Kong David, leve evindelig!"

32. Derpå sagde Kong David: "Kald mig Præsten Zadok, Profeten Natan
og Benaja, Jojadas Søn, hid!" Og de trådte frem for Kongen.
33. Da sagde Kongen til dem: "Tag eders Herres Folk med eder, sæt
min Søn Salomo på mit eget Muldyr og før ham ned til Gihon.
34. Der skal Præsten Zadok og Profeten Natan salve ham til Konge
over Israel, og I skal støde i Hornet og råbe: Leve Kong Salomo!
35. Så skal I følge ham herop, og han skal gå hen og sætte sig på
min Trone og være Konge i mit Sted; thi det er ham, jeg har
udset til Fyrste over Israel og Juda!"
36. Da svarede Benaja, Jojadas Søn, Kongen: "Det ske! Måtte HERREN,
min Herre Kongens Gud, gøre således!
37. Måtte HERREN være med Salomo, som han har været med min Herre
Kongen, og gøre hans Trone endnu mægtigere end min Herre kong
Davids!"

38. Derpå drog Præsten Zadok, Profeten Natan og Benaja, Jojadas Søn,
og Kreterne og Pleterne ned og satte Salomo på Kong Davids
Muldyr og førte ham til Gihon;
39. og Præsten Zadok tog Oliehornet fra Teltet og salvede Salomo; de
stødte i Hornet, og hele Folket råbte: "Leve Kong Salomo!"
40. Så fulgte hele Folket ham op og Folket spillede på Fløjter og
jublede højt, så at Jorden var ved at revne af deres Råb.

41. Det hørte Adonija og alle hans Gæster, netop som de var færdige
med Måltidet, og da Joab hørte Hornets klang, sagde han:
"Hvorfor er der så stort Røre i Byen?"
42. Endnu medens han talte, kom Jonatan, Præsten Ebjatars
Søn. Adonija sagde: "Kom herhen, thi du er en brav Mand og
bringer godt nyt!"
43. Men Jonatan svarede og sagde til Adonija: "Tværtimod; vor Herre
Kong David har gjort Salomo til Konge!
44. Kongen sendte Præsten Zadok, Profeten Natan, Benaja, Jojadas
Søn, og Kreterne og Pleterne med ham, og de satte ham på Kongens
Muldyr;
45. og Præsten Zadok og Profeten Natan salvede ham til Konge ved
Gihon; derefter drog de under Jubel op derfra, og der blev Røre
i Byen; det var den Larm, I hørte.
46. Salomo satte sig også på Kongetronen;
47. tilmed kom Kongens Folk og lykønskede vor Herre Kong David med
de Ord: Måtte din Gud gøre Salomos Navn endnu herligere end dit
og hans Trone mægtigere end din! Og Kongen tilbad på sit Leje;
48. ydermere sagde han: Lovet være HERREN, Israels Gud, som i Dag
har ladet en Mand sætte sig på min Trone, endnu medens jeg selv
kan se det!"

49. Da blev alle Adonijas Gæster skrækslagne og brød op og gik hver
sin Vej;
50. men Adonija frygtede for Salomo og ilede hen og greb fat om
Alterets Horn.
51. Og man meldte Salomo: "Se, Adonija frygter for Kong Salomo, og
se, han har grebet fat om Alterets Horn og siger: Kong Salomo
skal først sværge mig til, at han ikke vil lade sin Træl slå
ihjel med Sværd!"
52. Da sagde Salomo: "Dersom han opfører sig som en brav Mand, skal
der ikke krummes et Hår på hans Hoved; men gribes han i noget
ondt, skal han dø!"
53. Derpå sendte Kong Salomo Bud og lod ham hente ned fra Alteret;
og han kom og kastede sig ned for Kong Salomo. Da sagde Salomo
til ham: "Gå til dit Hjem!"

Første Kongebog 2

1. Da det nu lakkede ad Enden med Davids Liv, gav han sin Søn
Salomo disse Befalinger:
2. "Jeg går nu al Kødets Gang; så vær nu frimodig og vis dig som en
Mand!
3. Og hold HERREN din Guds Forskrifter, så du vandrer på hans Veje
og, holder hans Anordninger, Bud, Bestemmelser og Vidnesbyrd,
således som skrevet står i Mose Lov, for at du må have Lykken
med dig i alt, hvad du gør, og i alt, hvad du tager dig for,
4. for at HERREN kan opfylde den Forjættelse, han gav mig, da han
sagde: Hvis dine Sønner vogter på deres Vej, så de vandrer i
Trofasthed for mit Åsyn af hele deres Hjerte og hele deres Sjæl,
skal der aldrig fattes dig en Efterfølger på Israels Trone!
5. Du ved jo også, hvad Joab, Zerujas Søn, har voldet mig,
hvorledes han handlede mod Israels to Hærførere, Abner, Ners
Søn, og Amasa, Jeters Søn, hvorledes han slog dem ihjel og
således i Fredstid hævnede Blod, der var udgydt i Krig, og
besudlede Bæltet om min Lænd og Skoene på mine Fødder med
uskyldigt Blod;
6. gør derfor, som din Klogskab tilsiger dig, og lad ikke hans grå
Hår stige ned i Dødsriget med Fred.
7. Men mod Gileaditen Barzillajs Sønner skal du vise Godhed, og de
skal have Plads mellem dem, der spiser ved dit Bord, thi på den
Måde kom de mig i Møde, da jeg måtte flygte for din Broder
Absalom.
8. Og se, så har du hos dig Benjaminiten Simeon, Geras Søn, fra
Bahurim, ham, som udslyngede en grufuld Forbandelse imod mig,
dengang jeg drog til Mahanajim. Da han senere kom mig i Møde ved
Jordan, tilsvor jeg ham ved HERREN: Jeg vil ikke slå dig ihjel
med Sværd!
9. Men du skal ikke lade ham ustraffet, thi du er en klog Mand og
vil vide, hvorledes du skal handle med ham, og bringe hans grå
Hår blodige ned i Dødsriget."

10. Så lagde David sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet i
Davidsbyen.
11. Tiden, han havde været Konge over Israel, udgjorde fyrretyve År;
i Hebron herskede han syv År, i Jerusalem tre og tredive År.
12. Derpå satte Salomo sig på sin Fader Davids Trone, og hans
Herredømme blev såre stærkt.

13. Men Adonija, Haggits Søn, kom til Batseba, Salomos Moder. Hun
spurgte da: "Kommer du for det gode?" Han svarede: "Ja, jeg
gør!"
14. Og han fortsatte: "Jeg har en Sag at tale med dig om." Hun
svarede: "Så tal!"
15. Da sagde han: "Du ved at Kongeværdigheden tilkom mig, og at hele
Israel havde Blikket rettet på mig som den, der skulde være
Konge; dog gik Kongeværdigbeden over til min Broder, thi HERREN
lod det tilfalde ham.
16. Men nu har jeg een eneste Bøn til dig; du må ikke afvise mig!"
Hun svarede: "Så tal!"
17. Da sagde han: "Sig til Kong Salomo - dig vil han jo ikke afvise
- at han skal give mig Abisj fra Sjunem til Ægte!"
18. Og Batseba svarede: "Vel, jeg skal tale din Sag hos Kongen!"

19. Derpå begav Batseba sig til Kong Salomo for at tale Adonijas
Sag; og Kongen rejste sig, gik hende i Møde og bøjede sig for
hende; derpå satte han sig på sin Trone og lod også en Trone
sætte frem til Kongemoderen, og hun satte sig ved hans højre
Side.
20. Så sagde hun: "Jeg har en eneste ringe Bøn til dig; du må ikke
afvise mig!" Kongen svarede: "Kom med din Bøn, Moder, jeg vil
ikke afvise dig!"
21. Da sagde hun: "Lad din Broder Adonija få Abisjag fra Sjunem til
Hustru!"
22. Men Kong Salomo svarede sin Moder: "Hvorfor beder du om Abisjag
fra Sjunem til Adonija? Du skulde hellere bede om
Kongeværdigheden til ham; han er jo min ældre Broder, og Præsten
Ebjatar og Joab, Zerujas Søn, står på hans Side!"
23. Og Kong Salomo svor ved HERREN: "Gud ramme mig både med det ene
og det andt, om ikke det Ord skal koste Adonija Livet!
24. Så sandt HERREN lever, som indsatte mig og gav mig Plads på min
Fader Davids Trone og byggede mig et Hus, som han lovede: Endnu
i Dag skal Adonija miste Livet!"
25. Derpå gav Kong Salomo Benaja, Jojadas Søn, Ordre til at hugge
ham ned; således døde han.

26. Men til Præsten Ebjatar sagde Kongen: "Begiv dig til din
Landejendom i Anatot, thi du har forbrudt dit Liv; og når jeg
ikke dræber dig i Dag, er det, fordi du bar den Herre HERRENs
Ark foran min Fader David og delte alle min Faders Lidelser!"
27. Derpå afsatte Salomo Ebjatar fra hans Stilling som HERRENs Præst
for at opfylde det Ord, HERREN havde talet mod Elis Hus i Silo.

28. Da Rygtet, herom nåede Joab - Joab havde jo sluttet sig til
Adonijas Parti, medens han ikke havde sluttet sig til Absaloms -
søgte han Tilflugt i HERRENs Telt og greb fat om Alterets Horn,
29. og det meldtes Kong Salomo, at Joab havde søgt Tilflugt i
HERRENs Telt og stod ved Alteret. Da sendte Salomo Benaja,
Jojadas Søn, derhen og sagde: "Gå hen og hug ham ned!"
30. Og da Benaja kom til HERRENs Telt, sagde han til ham: "Således
siger Kongen: Kom herud!" Men han svarede: "Nej, her vil jeg
dø!" Benaja meldte da tilbage til Kongen, hvad Joab havde sagt
og svaret ham.
31. Men Kongen sagde til ham: "Så gør, som han siger, hug ham ned og
jord ham og fri mig og min Faders Hus for det uskyldige Blod,
Joab har udgydt;
32. HERREN vil lade hans Blodskyld komme over hans eget Hoved, at
han huggede to Mænd ned, der var retfærdigere og bedre end han
selv, og slog dem ihjel med Sværdet uden min Fader Davids
Vidende, Abner, Ners Søn, Israels Hærfører, og Amasa, Jeters
Søn, Judas Hærfører;
33. så kommer deres Blod over Joabs og hans, Slægts Hoved evindelig,
medens HERREN giver David og hans Slægt, hans Hus og hans Trone
Fred til evig Tid!"
34. Da gik Benaja, Jojadas Søn, hen og huggede ham ned og dræbte
ham; og han blev jordet i sit Hus i Ørkenen.
35. Og Kongen satte Benaja Jojadas Søn, over Hæren i hans Sted,
medens han gav Præsten Zadok Ebjatars Stilling.

36. Derpå lod Kongen Simei kalde og sagde til ham: "Byg dig et Hus i
Jerusalem, bliv der og drag ikke bort, hvorhen det end er;
37. thi den Dag du drager bort og overskrider Kedrons Dal, må du
vide, du er dødsens; da kommer dit Blod over dit Hoved!"
38. Og Simei svarede Kongen: "Godt! Som min Herre Kongen siger,
således vil din Træl gøre!" Simei blev nu en Tid lang i
Jerusalem.
39. Men efter tre Års Forløb flygtede to af Simeis Trælle til
Ma'akas Søn, Kong Akisj af Gat, og da Simei fik at vide, at hans
Trælle var i Gat,
40. brød han op, sadlede sit Æsel og drog til Akisj i Gat for at
hente sine Trælle; Simei drog altså af Sted og fik sine Trælle
med hjem fra Gat.
41. Men da Salomo fik af vide, at Simei var rejst fra Jerusalem til
Gat og kommet tilbage igen,
42. lod Kongen ham kalde og sagde til ham: "Tog jeg dig ikke i Ed
ved HERREN, og advarede jeg dig ikke: Den Dag du drager bort og
begiver dig andetsteds hen, hvor det end er, må du vide, du er
dødsens! Og svarede du mig ikke: Godt! Jeg har hørt det?
43. Hvorfor holdt du da ikke den Ed, du svor ved HERREN, og den
Befaling, jeg gav dig?"
44. Endvidere sagde Kongen til Simei: "Du ved selv, og dit Hjerte er
sig det bevidst, alt det onde, du gjorde min Fader David; nu
lader HERREN din Ondskab komme over dit eget Hoved;
45. men Kong Salomo skal være velsignet, og Davids Trone skal stå
urokkelig fast for HERRENs Åsyn til evig Tid!"
46. Derpå gav Kongen Ordre til Benaja, Jojadas Søn, og han gik hen
og huggede ham ned; således døde han.

Første Kongebog 3

1. Da nu Salomo havde fået Kongedømmet sikkert i hænde besvogrede
han sig med Farao, Ægypterkongen, idet han ægtede Faraos Datter;
og han førte hende ind i Davidsbyen, til han fik sit eget Hus,
HERRENs Hus og Muren om Jerusalem bygget færdig.
2. Kun ofrede Folket på Offerhøjene, thi hidindtil var der ikke
bygget HERRENs Navn et Hus.
3. Salomo elskede HERREN, så at han vandrede efter sin Fader Davids
Anordninger; kun ofrede han på Højene og tændte Offerild der.
4. Og Kongen begav sig til Gibeon for at ofre der; thi det var den
store Offerhøj; tusind Brændofre ofrede Salomo på Alteret der.

5. I Gibeon lod HERREN sig til Syne for Salomo i en Drøm om
Natten. Og Gud sagde: "Sig, hvad du ønsker, jeg skal give dig!"
6. Da sagde Salomo: "Du viste stor Miskundhed mod din Tjener, min
Fader David, der jo også vandrede for dit Åsyn i Troskab,
Retfærdighed og Hjertets Oprigtighed; og du lod denne store
Miskundhed blive over ham og gav ham en Søn, der nu sidder på
hans Trone.
7. Ja, nu har du, HERRE min Gud, gjort din Tjener til Konge i min
Fader Davids Sted. Men jeg er ganske ung og ved ikke, hvorledes
jeg skal færdes ret;
8. og din Tjener står midt i det Folk, du udvalgte, et stort Folk,
som ikke kan tælles eller udregnes, så mange er de.
9. Giv derfor din Tjener et lydhørt Hjerte, så han kan dømme dit
Folk og skelne mellem godt og ondt; thi hvem kan dømme dette dit
store Folk!"
10. Det vakte HERRENs Velbehag, at Salomo bad derom;
11. og Gud sagde til ham: "Fordi du bad om dette og ikke om et langt
Liv, ej heller om Rigdom eller om dine Fjenders Liv, men om
Forstand til at skønne, hvad ret er,
12. se, derfor vil jeg gøre, som du beder: Se, jeg giver dig et
viist og forstandigt Hjerte, så at din Lige aldrig før har
været, ej heller siden skal fremstå;
13. men jeg giver dig også, hvad du ikke bad om, både Rigdom og Ære,
så at du ikke skal have din Lige blandt Konger, så længe du
lever.
14. Og hvis du vandrer på mine Veje, så du holder mine Anordninger
og Bud, således som din Fader David gjorde, vil jeg give dig et
langt Liv."
15. Da vågnede Salomo, og se, det var en Drøm. Derpå begav han sig
til Jerusalem og stillede sig foran HERRENs Pagts Ark og ofrede
Brændofre, bragte Takofre og gjorde et Gæstebud for alle sine
Folk.

16. På den Tid kom to Skøger til Kongen og trådte frem for ham.
17. Den ene Kvinde sagde: "Hør mig, Herre! Jeg og den Kvinde der bor
i Hus sammen. Hjemme i vort Hus fødte jeg i hendes Nærværelse et
Barn,
18. og tre Dage efter min Nedkomst fødte også hun et Barn. Vi var
sammen; der var ingen andre hos os i Huset, vi to var ene i
Huset.
19. Så døde hendes Dreng om Natten, fordi hun kom til at ligge på
ham;
20. men midt om Natten, medens din Trælkvinde sov, stod hun op og
tog min Dreng fra min Side og lagde ham ved sit Bryst; men sin
døde Dreng lagde hun ved mit Bryst.
21. Da jeg så om Morgenen rejste mig for at give min Dreng at die,
se, da var han død; men da jeg så nøje på ham om Morgenen, se,
da var det ikke min Dreng, ham, som jeg havde født!"
22. Men den anden Kvinde sagde: "Det er ikke sandt; den levende er
min Dreng, og den døde er din!" Og den første sagde: "Nej, den
døde er din Dreng, og den levende er min!" Således mundhuggedes
de foran Kongen.
23. Da sagde Kongen: "Den ene siger: Han her, den levende, er min
Dreng, den døde er din! Og den anden siger: Nej, den døde er din
Dreng, den levende min!"
24. Derpå sagde Kongen: "Hent mig et Sværd!" Og de bragte Kongen et.
25. Da sagde Kongen: "Hug det levende Barn over og giv hver af dem
det halve!"
26. Da rørte Kærligheden til Barnet sig heftigt i den Kvinde, som
var Moder til det levende Barn, og hun sagde til Kongen: "Hør
mig, Herre! Giv hende det levende Barn; dræb det endelig ikke!"
Men den anden sagde: "Det skal hverken tilhøre mig eller dig,
hug det kun over!"
27. Da tog Kongen til Orde og sagde: "Giv hende der det levende Barn
og dræb det ikke; thi hun er Moderen!"
28. Og da Israel hørte om den Dom, Kongen havde fældet, fyldtes de
alle af Ærefrygt for Kongen; thi de så, at han sad inde med Guds
Visdom til at skifte Ret.

Første Kongebog 4

1. Kong Salomo var Konge over hele Israel
2. Hans øverste Embedsmænd var følgende: Azarja, Zadoks Søn, var
Ypperstepræst;
3. Elihoref og Ahija, Sjisjas Sønner, var Statsskrivere; Josjafat,
Ahiluds Søn, var Kansler;
4. Benaja, Jojadas Søn, stod i Spidsen for Hæren; Zadok og Ebjatar
var Præster;
5. Azarja, Natans Søn, var Overfoged; Præsten Zabud, Natans Søn,
var Kongens Ven;
6. Ahisjar var Slotshøvedsmand; Adoniram, Abdas Søn, havde Tilsyn
med Hoveriarbejdet.

7. Fremdeles havde Salomno tolv Fogeder over hele Israel, som
skulde sørge for Kongens og Hoffets Underhold, hver af dem en
Måned om Året.
8. Deres Navne var: Hurs Søn i Efraims Bjerge;
9. Dekers Søn i Makaz-Sja'albim, Bet-Sjemesj og Elon indtil
Bet-Hanan;
10. Heseds Søn i Arubbot; han havde Soko og hele Hefers Land;
11. Abinadabs Søn havde hele Dors Højland; han var gift med Salomos
Datter Tafat;
12. Ba'ana, Ahiluds Søn, havde Ta'anak, Megiddo og hele Bet- Sjean
op til Zaretan, neden for Jizre'el fra Bet-Sjean til Abel-Mehola
ud over Jokmeam;
13. Gebers Søn i Ramot i Gilead; han havde Manasses Søn Ja'irs
Teltbyer i Gilead, og han havde Argoblandet i Basan,
tresindstyve store Byer med Mure og Kobberportstænger;
14. Ahinadab, Iddos Søn, havde Mahanajim;
15. Ahima'az i Naftali; han var ligeledes gift med en Datter af
Salomo, Basemat;
16. Ba'ana, Husjajs Søn, i Aser og Bealot;
17. Josjafat, Paruas Søn, i Issakar;
18. Sjim'i, Elas Søn, i Benjamin;
19. Geber, Uris Søn, i Gads Land, det Land, der havde tilhørt
Amoriiterkongen Sihon og Kong Og af Basan; der var kun een Foged
i det Land.

20. Juda og Israel var talrige, så talrige som Sandet ved Havet, og
de spiste og drak og var glade.
21. Og Salomo herskede over alle Rigerne fra Floden til Filisternes
Land og Ægyptens Grænse og de bragte Gaver og tjente Salomo, så
længe han levede.
22. Salomos daglige Bebov af Levnedsmidler var tredive Kor fint
Hvedemel og tresindstyve Kor almindeligt Mel,
23. ti Stykker Fedekvæg, tyve Stykker Græskvæg og hundrede Stykker
Småkvæg foruden Hjorte, Gazeller, Antiloper og fede Gæs.
24. Thi han herskede over hele Landet hinsides Floden, fra Tifsa til
Gaza, over alle Kongerne hinsides Floden, og han håvde Fred
rundt om til alle Sider;
25. og Juda og Israel boede trygt, så længe Salomo levede, hver Mand
under sin Vinstok og sit Figentræ, fra ban til Be'ersjeba.
26. Og Salomo havde 40 000 Spand Heste til sit Vognhold og 12 000
Ryttere.
27. Og de nævnte Fogeder sørgede for Underhold til Kong Salomo og
alle, der havde Adgang til hans Bord, hver i sin Måned, og de
lod det ikke skorte på noget;
28. og Byggen og Strået til Hestene og Forspandene bragte de til det
Sted, hvor han var, efter som Turen kom til hver enkelt.

29. Gud skænkede Salomo Visdom og Kløgt i såre rigt Mål og en
omfattende Forstand, som Sandet ved Havets Bred,
30. så at Salomos Visdom var større end alle Østerlændingenes og
alle Ægypternes Visdom.
31. Han var visere end alle andre, ja visere end Ezraiten Etan og
visere end Heman, Kalkol og Darda, Mabols Sønner, og hans Ry
nåede ud til alle Folkeslag rundt om.
32. Han fremsagde 3000 Tanke sprog, og Tallet på hans Sange var 1
005"
33. Han talte om Træerne lige fra Cederen på Libanon til Ysopen, der
vokser frem af Muren; og han talte om Dyrene, Fuglene,
Krybdyrene og Fiskene.
34. Fra alle Folkeslag kom man for at lytte til Salomos Visdom, fra
alle Jordens Konger, der hørte om hans Visdom.

Første Kongebog 5

1. Da Kong Hiram af Tyrus hørte, at Salomo var salvet til Konge i
stedet for sin Fader, sendte han nogle af sine Folk til ham; thi
Hiram havde altid været Davids Ven.
2. Og Salomo sendte Hiram følgende Bud:
3. "Du ved, at min Fader David ikke kunde bygge HERREN sin Guds
Navn et Hus for de Kriges Skyld, man fra alle Sider påførte ham,
indtil HERREN lagde hans Fjender under hans Fødder.
4. Men nu har HERREN min Gud skaffet mig Ro til alle Sider; der
findes ingen Modstandere, og der er ingen Fare på Færde.
5. Se, derfor har jeg i Sinde at bygge HERREN min Guds Navn et Hus
efter HERRENs Ord til min Fader David: Din Søn, som jeg sætter
på din Trone i dit Sted, han skal bygge Huset for mit Navn.
6. Giv derfor Ordre til, at der fældes Cedre til mig på
Libanon. Mine Folk skal arbejde sammen med dine, og jeg vil give
dineFolk den Løn, du kræver; thi du ved jo, at der ikke findes
nogen hos os, der kan fælde Træer som Zidonierne!"

7. Da Hiram modtog dette Bud fra Salomo, glædede det ham meget, og
han sagde: "Lovet være HERREN i dag, fordi han har givet David
en viis Søn til at herske over dette store Folk!"
8. Og Hiram sendte Salomo følgende Svar: "Jeg har modtaget det Bud,
du sendte mig, og jeg skal opfylde alt, hvad du ønsker med
Hensyn til Ceder- og Cyprestræer;
9. mine Folk skal bringe dem fra Libanon ned til Havet, og så skal
jeg lade dem samle til Tømmerflåder på Havet og sende dem til
det Sted, du anviser mig; der skal jeg lade dem skille ad, så at
du kan lade dem hente. Men du vil da også opfylde mit Ønske og
sende Fødevarer til mit Hof!"
10. Så sendte Hiram Salomo alt, hvad han ønskede af Ceder- og
Cyprestræer;
11. og Salomo sendte Hiram 20 000 Kor Hvede til Underhold for hans
Hof og 20 Kor Olie af knuste Oliven. Så meget sendte Salomo
Hiram År efter År.
12. Og HERREN gav Salomo Visdom, som han havde lovet ham; og der var
Fred mellem Hiram og Salomo, og de sluttede Pagt med hinanden.