Det Gamle Testamente af 1931:

D >> Det Danske Bibelselskab 1931. >> Det Gamle Testamente af 1931:

Pages:
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39 | 40 | 41 | 42 | 43 | 44 | 45 | 46 | 47 | 48 | 49 | 50 | 51 | 52 | 53 | 54 | 55 | 56 | 57 | 58 | 59 | 60 | 61 | 62 | 63 | 64 | 65 | 66 | 67 | 68 | 69 | 70 | 71 | 72 | 73 | 74 | 75 | 76 | 77 | 78 | 79 | 80 | 81 | 82 | 83 | 84 | 85 | 86 | 87 | 88 | 89 | 90 | 91 | 92 | 93 | 94 | 95 | 96 | 97 | 98 | 99 | 100 | 101 | 102 | 103 | 104 | 105 | 106 | 107 | 108 | 109 | 110 | 111 | 112 | 113 | 114 | 115 | 116 | 117 | 118

25. Da det nu om Morgenen viste sig at være Lea, sagde Jakob til
Laban: "Hvad er det, du har gjort imod mig? Er det ikke for
Rakel, jeg,har tjent hos dig? Hvorfor har, du bedraget mig?"
26. Laban svarede: "Det er ikke Skik og Brug her til Lands at give
den yngste bort før den ældste;
27. men lad nu Bryllupsugen gå til Ende, så vil, jeg også give dig
hende, imod at du bliver i min Tjeneste syv År til."
28. Det gik Jakob ind på, og da Bryllupsugen var til Ende, gav Laban
ham sin Datter Rakel til Hustru.
29. Og Laban gav sin Datter Rakel sin Trælkvinde Bilha til
Trælkvinde.
30. Så gik Jakob også ind til Rakel, og han elskede Rakel højere end
Lea. Derpå blev han i Labans Tjeneste syv År til.

31. Da HERREN så, at Lea blev tilsidesat, åbnede han hendes
Moderliv, medens Rakel var ufrugtbar.
32. Så blev Lea frugtsommelig og fødte en Søn, som hun gav Navnet
Ruben; thi hun sagde: "HERREN har set til min Ulykke; nu vil min
Mand elske mig!"
33. Siden blev hun frugtsommelig igen og fødte en Søn;og hun sagde:
"HERREN hørte, at jeg var tilsidesat, så gav han mig også ham!"
Derfor gav hun ham Navnet Simeon.
34. Siden blev hun frugtsommelig igen og fødte en Søn; og hun sagde:
"Nu må da endelig min Mand bolde sig til mig, da jeg har født
ham tre Sønner." Derfor gav hun ham Navnet Levi.
35. Siden blev hun frugtsommelig igen og fødte en Søn; og hun
sagde:"Nu vil jeg prise HERREN!" Derfor gav hun ham Navnet Juda.
Så fik hun ikke flere Børn.

1.Mosebog 30

1. Da Rakel så, at hun ikke fødte Jakob noget Barn, blev hun
skinsyg på sin Søster og sagde til Jakob: "Skaf mig Børn, ellers
dør jeg!"
2. Men Jakob blev vred på Rakel og sagde: "Er jeg i Guds Sted?
Det er jo ham, der har nægtet dig Livsfrugt!"
3. Så sagde hun: "Der er min Trælkvinde Bilha; gå ind til hende, så
hun kan føde på mine Knæ og jeg få Sønner ved hende!"
4. Og hun gav ham sin Trælkvinde Bilha til Hustru, og Jakob gik ind
til hende.
5. Så blev Bilha frugtsommelig og fødte Jakob en Søn,
6. og Rakel sagde: "Gud har hjulpet mig til min Ret, han har hørt
min Røst og givet mig en Søn." Derfor gav hun ham Navnet Dan.
7. Siden blev Rakels Trælkvinde Bilha frugtsommelig igen og fødte
Jakob en anden Søn;
8. og Rakel sagde: "Gudskampe har jeg kæmpet med min Søster og
sejret." Derfor gav hun ham Navnet Naftali.

9. Men da Lea så, at hun ikke fik flere Børn, tog hun sin
Trælkvinde Zilpa og gav Jakob hende til Hustru;
10. og da Leas Trælkvinde Zilpa fødte Jakob en Søn,
11. sagde Lea: "Hvilken Lykke!" Derfor gav hun ham Navnet Gad.
12. Siden fødte Leas Trælkvinde Zilpa Jakob en anden Søn;
13. og Lea sagde: "Held mig! Kvinderne vil prise mit Held!" Derfor
gav hun ham Navnet Aser.

14. Men da Ruben engang i Hvedehøstens Tid gik på Marken, fandt han
nogle Kærlighedsæbler og bragte dem til sin Moder Lea. Da sagde
Rakel til Lea: "Giv mig nogle af din Søns Kærlighedsæbler!"
15. Lea svarede: "Er det ikke nok, at du har taget min Mand fra mig?
Vil du nu også tage min Søns Kærlighedsæbler?" Men Rakel sagde:
"Til Gengæld for din Søns Kærlighedsæbler må han ligge hos dig i
Nat!"
16. Da så Jakob kom fra Marken om Aftenen, gik Lea ham i Møde og
sagde: "Kom ind til mig i Nat, thi jeg har købt dig for min Søns
Kærlighedsæbler!" Og han lå hos hende den Nat.
17. Så bønhørte Gud Lea, og hun blev frugtsommelig og fødte Jakob en
femte Søn;
18. og Lea sagde: "Gud har lønnet mig, fordi jeg gav min Mand min
Trælkvinde." Derfor gav hun ham Navnet Issakar.
19. Siden blev Lea frugtsommelig igen og fødte Jakob en sjette Søn;
20. og Lea sagde: "Gud har givet mig en god Gave, nu vil min Mand
blive hos mig, fordi jeg har født ham seks Sønner." Derfor gav
hun ham Navnet Zebulon.
21. Siden fødte hun en Datter, som hun gav Navnet Dina.

22. Så kom Gud Rakel i Hu, og Gud bønhørte hende og åbnede hendes
Moderliv,
23. så hun blev frugtsommelig og fødte en Søn; og hun sagde: "Gud
har borttaget min Skændsel."
24. Derfor gav hun ham Navnet Josef; thi hun sagde: "HERREN give mig
endnu en Søn!"

25. Da Rakel havde født Josef. sagde Jakob til Laban: "Lad mig fare,
at jeg kan drage til min Hjemstavn og mit Land;
26. giv mig mine Hustruer og mine Børn som jeg har tjent dig for, og
lad mig drage bort; du ved jo selv, hvorledes jeg har tjent
dig!"
27. Men Laban svarede: "Måtte jeg have fundet Nåde for dine Øjne!
Jeg har udfundet, at HERREN bar velsignet mig for din Skyld."
28. Og han sagde: "Bestem, hvad du vil have i Løn af mig, så vil jeg
give dig den!"
29. Så sagde Jakob: "Du ved jo selv, hvorledes jeg har tjent dig, og
hvad din Ejendom er blevet til under mine Hænder;
30. thi før jeg kom, ejede du kun lidet, men nu har du Overflod;
HERREN har velsignet dig, hvor som helst jeg satte min Fod. Men
når kan jeg komme til at gøre noget for mit eget Hus?"
31. Laban svarede: "Hvad skal jeg da give dig?" Da sagde Jakob: "Du
skal ikke give mig noget; men hvis du går ind på, hvad jeg nu
foreslår dig, vedbliver jeg at være Hyrde for dine Hjorde og
vogte dem.
32. Jeg vil i Dag gå hele din Hjord igennem og udskille alle
spættede og blakkede Dyr alle de sorte Får og de blakkede eller
spættede Geder skal være min Løn;
33. i Morgen den Dag skal min Retfærdighed vidne for mig: Når du
kommer og syner den Hjord, der skal være min Løn, da er alle de"
Geder, som ikke er spættede eller blakkede, og de Får, som ikke
er sorte, stjålet af mig."
34. Laban svarede: "Vel, lad det blive, som du siger!"
35. Så udskilte han samme Dag de stribede og blakkede Bukke og de
spættede og blakkede Geder, alle dem der havde hvide Pletter, og
alle de sorte Får og overgav dem til sine Sønner,
36. og han lod der være tre Dagsrejser mellem dem og Jakob; og Jakob
vogtede Resten af Labans Hjord.

37. Men Jakob tog friske Grene af Hvidpopler, Mandeltræer og
Plataner og afskrællede Barken således, at der kom hvide Striber
på Grenene; 38 og de afskrællede Grene stillede han op i Trugene
foran Dyrene, i Vandrenderne, hvor Dyrene kom hen og drak; og de
parrede sig, når de kom for at drikke;
39. Dyrene parrede sig foran Grenene og fødte så stribet, spættet og
blakket Afkom.
40. Og Lammene udskilte Jakob. Og han lod Dyrene vende Hovedet mod
de stribede og alle de sorte dyr i Labans Hjord. På den Måde fik
han sine egne Hjorde, som han ikke bragte sammen med Labans.
41. Og hver Gang de kraftige Dyr parrede sig, stillede Jakob Grenene
op foran dem i Vandrenderne, for at de skulde parre sig foran
Grenene;
42. men når det var de svage Dyr, stillede han dem ikke op; således
kom de svage til at tilhøre Laban, de kraftige Jakob.
43. På den Måde blev Manden overmåde rig og fik Småkvæg i Mængde,
Trælkvinder og Trælle, Kameler og Æsler.

1.Mosebog 31

1. Men Jakob hørte Labans Sønner sige: "Jakob har taget al vor
Faders Ejendom, og deraf har han skabt sig al den Velstand."
2. Og Jakob læste i Labans Ansigt, at han ikke var sindet mod ham
som tidligere.
3. Da sagde HERREN til Jakob: "Vend tilbage til dine Fædres Land og
din Hjemstavn, så vil jeg være med dig!"
4. Så sendte Jakob Bud og lod Rakel og Lea kalde ud på Marken til
sin Hjord;
5. og han sagde til dem: "Jeg læser i eders Faders Ansigt, at han
ikke er sindet mod mig som tidligere, nu da min Faders Gud har
været med mig;
6. og I ved jo selv, at jeg har tjent eders Fader af al min Kraft,
7. medens eders Fader har bedraget mig og forandret min Løn ti
Gange; men Gud tilstedte ham ikke at gøre mig Skade;
8. sagde han, at de spættede Dyr skulde være min Løn, så fødte hele
Hjorden spættet Afkom, og sagde han, at de stribede skulde være
min Løn, så fødte hele Hjorden stribet Afkom.
9. Således tog Gud Hjordene fra eders Fader og gav mig dem.
10. Og ved den Tid Dyrene parrede sig, så jeg i Drømme, at Bukkene,
der sprang, var stribede, spættede og brogede
11. og Guds Engel sagde til mig i Drømme: Jakob! Jeg svarede: Se,
her er jeg!
12. Da sagde han: Løft dit Blik og se, hvorledes alle Bukkene, der
springer, er stribede, spættede og brogede, thi jeg har set alt,
hvad Laban har gjort imod dig.
13. Jeg er den Gud, som åbenbarede sig for dig i, Betel, der, hvor
du salvede en Stenstøtte og aflagde mig et Løfte; bryd op og
forlad dette Land og vend tilbage til din Hjemstavn!"
14. Så svarede Rakel og Lea ham: "Har vi vel mere Lod og Del i vor
Faders Hus?
15. Har han ikke regnet os for fremmede Kvinder, siden han solgte os
og selv brugte de Penge, han fik for os?
16. Al den Rigdom, Gud har taget fra vor Fader, tilhører os og vore
Børn gør du kun alt, hvad Gud sagde til dig!"
17. Så satte Jakob sine Børn og sine Hustruer på Kamelerne
18. og tog alt sit Kvæg med sig, og al den Ejendom, han havde samlet
sig, det Kvæg, han ejede og havde samlet sig i Paddan-Aram, for
at drage til sin Fader Isak i Kana'ans, Land.
19. Medens Laban var borte og klippede sine Får, stjal Rakel sin
Faders Husgud.
20. Og Jakob narrede Aramæeren Laban, idet han ikke lod ham mærke,
at han vilde flygte;
21. og han flygtede med alt, hvad han ejede; han brød op og satte
over Floden og vandrede ad Gileads Bjerge til.

22. Tredjedagen fik Laban Melding om, at Jakob var flygtet;
23. han tog da sine Frænder med sig, satte efter ham så langt som
syv Dagsrejser og indhentede ham: i Gileads Bjerge
24. Men Gud kom til Aramæeren Laban i en Drøm om Natten og sagde til
ham: "Vogt dig vel for at sige så meget som et ondt Ord til
Jakob!"

25. Da Laban traf Jakob havde han opslået sit Telt på Bjerget.
Laban med sine Frænder sit i Gileads Bjerge
26. sagde Laban til Jakob: "Hvad har du gjort! Mig har du narret, og
mine Døtre har du ført bort. som var de Krigsfanger!
27. Hvorfor har du holdt din Flugt hemmelig og narret mig og ikke
meddelt mig det; så jeg kunde tage Afsked med dig med Lystighed
og Sang, med Håndpauker og Harper?
28. Du lod mig ikke kysse mine Sønner og Døtre - sandelig, det var
dårligt gjort af dig!
29. Det stod nu i min Magt at handle ilde med dig; men din Faders
Gud sagde til mig i Nat: Vogt dig vel for at sige så meget som
et ondt Ord til Jakob!
30. Nu vel, så drog du altså bort fordi du længtes så meget efter
din Faders Hus men hvorfor stjal du min Gud?"
31. Da svarede Jakob Laban: "Jeg var bange; thi jeg tænkte, du vilde
rive dine Døtre fra mig!
32. Men den, hos hvem du finder din Gud, skal lade sit Liv!
Gennemsøg i vore Frænders Påsyn, hvad: jeg har, og tag, hvad dit
er!" Jakob vidste nemlig ikke, at Rakel havde; stjålet den.
33. Laban gik nu ind og ledte i Jakobs, i Leas og i de to
Tjenestekvinders Telte men fandt intet; og fra Leas gik han, til
Rakels, Telt.
34. Men Rakel havde taget Husguden og lagt den i Kamelsadlen og sat
sig på den. Da Laban nu havde gennemsøgt hele Teltet og intet
fundet,
35. sagde hun til sin Fader: "Min Herre tage mig ikke ilde op, at
jeg ikke kan rejse mig for dig, da det går mig på Kvinders Vis!"
Således ledte han efter Husguden uden at finde den.

36. Da blussede Vreden op i Jakob, og han gik i Rette med Laban; og
Jakob sagde til Laban: "Hvad er min Brøde, og hvad er min Synd,
at du satte efter mig!
37. Du har jo nu gennemsøgt alle mine Ting! Hvad har du fundet af
alle dine Sager? Læg det frem for mine Frænder og dine Frænder,
at de kan dømme os to imellem!
38. I de tyve År, jeg har været hos dig, fødte dine Får og Geder
ikke i Utide, din Hjords Vædre fortærede jeg ikke,
39. det sønderrevne bragte jeg dig ikke, men erstattede det selv; af
min Hånd krævede du, hvad der blev stjålet både om Dagen og om
Natten;
40. om Dagen fortærede Heden mig, om Natten Kulden, og mine Øjne
kendte ikke til Søvn.
41. I tyve År har jeg tjent dig i dit Hus, fjorten År for dine to
Døtre og seks År for dit Småkvæg, og ti Gange har du forandret
min Løn.
42. Havde ikke min Faders Gud, Abrahams Gud og Isaks Rædsel, stået
mig bi, så havde du ladet mig gå med tomme Hænder; men Gud så
min Elendighed og mine Hænders Møje, og i Nat afsagde han sin
Kendelse!"
43. Da sagde Laban til Jakob: "Døtrene er mine Døtre, Sønnerne er
mine Sønner, Hjordene er mine Hjorde, og alt, hvad du ser, er
mit men hvad skulde jeg i Dag kunne gøre imod mine Døtre eller
de Sønner, de har født?
44. Lad os to slutte et Forlig, og det skal tjene til Vidne mellem
os."

45. Så tog Jakob en Sten og rejste den som en Støtte;
46. og Jakob sagde til sine Frænder: "Sank Sten sammen!" Og de tog
Sten og byggede en Dysse og holdt Måltid derpå.
47. Laban kaldte den Jegar-Sahaduta, og Jakob kaldte den Galed.
48. Da sagde Laban: "Denne Dysse skal i Dag være Vidne mellem os
to!" Derfor kaldte han den Galed
49. og Mizpa; thi han sagde: "HERREN skal stå Vagt mellem mig og
dig, når vi skilles.
50. Hvis du handler ilde med mine Døtre eller tager andre Hustruer
ved Siden af dem, da vid, at selv om intet Menneske er til
Stede, er dog Gud Vidne mellem mig og dig!"
51. Og Laban sagde til Jakob: "Se denne Stendysse og se denne
Stenstøtte, som jeg har rejst mellem mig og dig!
52. Vidne er denne Dysse, og Vidne er denne Støtte på, at jeg ikke i
fjendtlig Hensigt vil gå forbi denne Dysse ind til dig, og at du
heller ikke vil gå forbi den ind til mig;
53. Abrahams Gud og Nakors Gud, deres Faders Gud, være Dommer
imellem os!" Så svor Jakob ved sin Fader Isaks Rædsel,
54. og derpå holdt Jakob Offerslagtning på Bjerget og indbød sine
Frænder til Måltid; og de holdt Måltid og blev på Bjerget Natten
over.

1.Mosebog 32

55. Tidligt næste Morgen kyssede Laban sine Sønner og Døtre,
velsignede dem og drog bort; og Laban vendte tilbage til sin
Hjemstavn,

1. men Jakob fortsatte sin Rejse. Og Guds Engle mødte ham;
2. og da Jakob så dem, sagde han: "Her er Guds Lejr!" derfor kaldte
han Stedet Mahanajim.

3. Derpå sendte Jakob Sendebud i Forvejen til sin Broder Esau i
Se'irs Land på Edoms Højslette,
4. og han bød dem: "Sig til min Herre Esau: Din Træl Jakob lader
dig vide, at jeg har levet som Gæst hos Laban og boet der indtil
nu;
5. jeg har samlet mig Okser,Æsler og Småkvæg, Trælle og
Trælkvinder; og nu sender jeg Bud til min Herre med Efterretning
herom i Håb om at finde Nåde for dine Øjne!"
6. Men Sendebudene kom tilbage til Jakob og meldte: "Vi kom til din
Broder Esau, og nu drager han dig i Møde med 400 Mand!"
7. Da blev Jakob såre forfærdet, og i sin Angst delte han sine
Folk, Småkvæget, Hornkvæget og Kamelerne i to Lejre,
8. idet han tænkte: "Hvis Esau møder den ene Lejr og slår den, kan
dog den anden slippe bort."

9. Derpå bad Jakob: "Min Fader Abrahams og min Fader Isaks Gud,
HERRE, du, som sagde til mig: Vend tilbage til dit Land og din
Hjemstavn, så vil jeg gøre vel imod dig!
10. Jeg er for ringe til al den Miskundhed og Trofasthed, du har
udvist mod din Tjener; thi med min Stav gik jeg over Jordan der,
og nu er jeg blevet til to Lejre;
11. frels mig fra min Broder Esaus Hånd, thi jeg frygter for, at han
skal komme og slå mig, både Moder og Børn!
12. Du har jo selv sagt, at du vil gøre vel imod mig og gøre mit
Afkom som Havets Sand, der ikke kan tælles for Mængde!"

13. Og han blev der om Natten. Af hvad han havde, udtog han så en
Gave til sin Broder Esau,
14. 200 Geder og 20 Bukke, 200 Får og 20 Vædre,
15. 34 diegivende Kamelhopper med deres Føl, 40 Køer og 10 Tyre,
20. Aseninder og 10 Æselhingste;
16. han delte dem i flere Hjorde og overlod sine Trælle dem, idet
han sagde til dem: "Gå i Forvejen og lad en Plads åben mellem
Hjordene!"
17. Og han bød den første: "Når min Broder Esau møder dig og
spørger, hvem du tilhører, hvor du skal hen, og hvem din Drift
tilhører,
18. skal du svare: Den tilhører din Træl Jakob; det er en Gave. han
sender min Herre Esau; selv kommer han bagefter!"
19. Og han bød den anden og den tredje og alle de andre, der fulgte
med Hjordene, at sige det samme til Esau, når de traf ham:
20. "Din Træl Jakob kommer selv bagefter!" Thi han tænkte: "Jeg vil
søge at forsone ham ved den Gave. der drager foran, og først
bagefter vil jeg træde frem for ham; måske han da tager venligt
imod mig!"
21. Så drog Gaven i Forvejen, medens han selv blev i Lejren om
Natten.
22. Samme Nat tog han sine to Hustruer, sine to Trælkvinder og sine
elleve Børn og gik over Jakobs Vadested;
23. han tog dem og bragte dem over Bækken; ligeledes bragte han
alt. hvad han ejede, over.

24. Men selv blev Jakob alene tilbage. Da var der en, som brødes,
med ham til Morgengry;
25. og da han så, at han ikke kunde få Bugt med ham, gav han ham et
Slag på Hofteskålen; og Jakobs Hofteskål gik af Led, da han
brødes med ham.
26. Da sagde han: "Slip mig, thi Morgenen gryr!" Men han svarede:
"Jeg slipper dig ikke, uden du velsigner mig!"
27. Så spurgte han: "Hvad er dit Navn?" Han svarede: "Jakob!"
28. Men han sagde: "Dit Navn skal ikke mere være Jakob, men Israel;
thi du har kæmpet med Gud og Mennesker og sejret!"
29. Da sagde Jakob:"Sig mig dit Navn!" Men han svarede: "Hvorfor
spørger du om mit Navn?" Og han velsignede ham der.
30. Og Jakob kaldte Stedet Peniel, idet han sagde: "Jeg har skuet
Gud Ansigt til Ansigt og har mit Liv frelst."
31. Og Solen stod op, da han drog forbi Penuel, og da haltede han på
Hoften.
32. Derfor undlader Israeliterne endnu den Dag i Dag at spise
Hoftenerven, der ligger over Hofteskålen, thi han gav Jakob et
Slag på Hofteskålen, på Hoftenerven.

1.Mosebog 33

1. Da Jakob så op, fik han Øje på Esau, der kom fulgt af 400
Mand. Så delte han Børnene mellem Lea, Rakel og de to
Trælkvinder,
2. idet han stillede Trælkvinderne med deres Børn forrest, Lea med
hendes Børn længere tilbage og bagest Rakel med Josef;
3. selv gik han frem foran dem og kastede sig syv Gange til Jorden,
før han nærmede sig sin Broder.
4. Men Esau løb ham i Møde og omfavnede ham, faldt ham om Halsen og
kyssede ham, og de græd;
5. og da han så op og fik Øje på Kvinderne og Børnene, sagde han:
"Hvem er det, du har der?" Han svarede: "Det er de Børn, Gud
nådig har givet din Træl."
6. Så nærmede Trælkvinderne sig med deres Børn og kastede sig til
Jorden,
7. derefter nærmede Lea sig med sine Børn og kastede sig til
Jorden, og til sidst nærmede Josef og Rakel sig og kastede sig
til Jorden.
8. Nu spurgte han: "Hvad vilde du med hele den Lejr, jeg traf på?"
Han svarede: "Finde Nåde for min Herres Øjne!"
9. Men Esau sagde: "Jeg har nok, Broder; behold du, hvad dit er!"
10. Da svarede Jakob: "Nej, hvis jeg har fundet Nåde for dine Øjne,
så tag imod min Gave! Da jeg så dit Åsyn, var det jo som Guds
Åsyn, og du har taget venligt imod mig!
11. Tag dog den Velsignelse, som er dig bragt, thi Gud har været mig
nådig, og jeg har fuldt op!" Således nødte han ham, til han tog
det.

12. Derpå sagde Esau: "Lad os nu bryde op og drage af Sted, og jeg
vil drage foran dig!"
13. Men Jakob svarede: "Min Herre ved jo, at jeg må tage Hensyn til
de spæde Børn og de Får og Køer, som giver Die; overanstrenger
jeg dem blot en eneste Dag, dør alt Småkvæget.
14. Vil min Herre drage forud for sin Træl, kommer jeg efter i Ro og
Mag, som det passer sig for Kvæget, jeg har med, og for Børnene,
til jeg kommer til min Herre i Seir."
15. Da sagde Esau: "Så vil jeg i alt Fald lade nogle af mine Folk
ledsage dig!" Men han svarede: "Hvorfor dog det måtte jeg blot
finde Nåde for min Herres Øjne!"
16. Så drog Esau samme Dag tilbage til Se'ir.

17. Men Jakob brød op og drog til Sukkot, hvor han byggede sig et
Hus og indrettede Hytter til sit Kvæg; derfor gav han Stedet
Navnet Sukkot.
18. Og Jakob kom på sin Vandring fra Paddan Aram uskadt til Sikems
By i Kana'ans Land og slog Lejr uden for Byen;
19. og han købte det Stykke Jord, hvor han havde rejst sit Telt, af
Sikems Pader Hamors Sønner for 100 Kesita
20. og byggede der et Alter, som han kaldte: Gud, Israels Gud.

1.Mosebog 34

1. Da Dina, den Datter, Jakob havde med Lea, engang gik ud for at
besøge Landets Døtre,
2. så Sikem, en Søn af Egnens Høvding, Hivviten Hamor, hende og
greb hende og lå hos hende; og han krænkede hende;
3. men hans Hjerte hang ved Jakobs Datter Dina, og han elskede
Pigen og talte godt for hende;
4. og Sikem sagde til sin Fader Hamor: "Skaf mig den Pige til
Hustru!"
5. Jakob hørte, at han havde skændet hans Datter Dina; men da hans
Sønner dengang var med hans Kvæg på Marken, tav han, til de kom
hjem.
6. Sikems Fader Hamor gik nu til Jakob for at tale med ham.
7. Men da Jakobs Sønner hørte det, kom de hjem fra Marken; og
Mændene græmmede sig og var såre opbragte, fordi han havde øvet
Skændselsdåd i Israel ved at ligge hos Jakobs Datter; thi sligt
bør ikke ske.
8. Og Hamor talte med dem og sagde: "Min Søn Sikems Hjerte hænger
ved eders Datter; giv ham hende til Hustru
9. og indgå Svogerskab med os; giv os eders Døtre og gift eder med
vore Døtre;
10. tag Ophold hos os, og Landet skal stå eder åbent; slå eder ned
og drag frit omkring og saml eder Ejendom der!"
11. Og Sikem sagde til hendes Fader og Brødre: "Måtte jeg finde Nåde
for eders Øjne! Alt, hvad I kræver, vil jeg give
12. forlang så høj en Brudesum og Gave, I vil; jeg giver, hvad I
kræver, når I blot vil give mig Pigen til Hustru!"
13. Da gav Jakobs Sønner Sikem og hans Fader Hamor et listigt Svar,
fordi. han havde skændet deres Søster Dina,
14. og sagde til dem: "Vi er ikke i Stand til at give vor Søster til
en uomskåren Mand, thi det holder vi for en Skændsel.
15. Kun på det Vilkår vil vi føje eder, at I bliver som vi og lader
alle af Mandkøn iblandt eder omskære;
16. i så Fald vil vi give eder vore Døtre og ægte eders Døtre og
bosætte os iblandt eder, så vi bliver eet Folk;
17. men hvis I ikke vil høre os og lade eder omskære, så tager vi
vor Datter og drager bort"
18. Deres Tale tyktes Hamor og Sikem, Hamors Søn, god;
19. og den unge Mand tøvede ikke med at gøre således, thi han var
indtaget i Jakobs Datter, og han var den, der havde mest at sige
i sin Faders Hus
20. og Harnor og hans Søn Siken gik til deres Bys Port og sagde til,
Mændene i deres By:
21. "Disse Mænd er os velsindede; lad dem bosætte sig og drage frit
om her i Landet, der er jo Plads nok til dem i Landet; deres
Døtre vil vi tage til Hustruer og give dem vore Døtre til
Hustruer!
22. Men kun på det Vilkår vil Mændene føje os og bosætte sig hos os,
så vi kan blive eet Folk, at alle af Mandkøn hos os lader sig
omskære, således som de er omskårne.
23. Deres Hjorde og deres Gods og alt deres Kvæg bliver jo dog vort;
lad os derfor føje dem, så de kan blive boende hos os!"
24. Så adlød de Hamor og hans Søn Sikem, så mange som færdedes i
hans Bys Port, og alle af Mandkøn, alle, som færdedes i hans Bys
Port, lod sig omskære.
25. Men Tredjedagen, da de havde Sårfeber, tog Jakobs to Sønner
Simeon og Levi, Dinas Brødre, hver sit Sværd, trængte ind i
Byen, uden at nogen anede Uråd, 0g slog alle Mændene ihjel
26. og dræbte Hamor og hans Søn Sikem med Sværdet, tog Dina ud af
Sikems Hus og drog bort.
27. Så kastede Jakobs Sønner sig over de faldne og plyndrede Byen,
fordi de havde skændet deres Søster;
28. deres Småkvæg, Hornkvæg og Æsler, både hvad der var i Byen og på
Markerne, tog de med sig,
29. og al deres Ejendom og alle deres Børn og Kvinder førte de bort
som Bytte, og de udplyndrede Byen for alt, hvad der var der.
30. Men Jakob sagde til Simeon og Levi: "I styrter mig i Ulykke ved
at lægge mig for Had hos Landets Indbyggere, Kana'anæerne og
Perizziterne; thi jeg råder kun over få Folk; samler de sig mod
mig og slår mig, så er det ude med mig og mit Hus!"
31. Men de svarede: "Skal han behandle vor Søster som en Skøge!"

1.Mosebog 35

1. Derpå sagde Gud til Jakob: "Drag op til Betel og bliv der og byg
der et Alter for Gud, som åbenbarede sig for dig, da du flygtede
for din Broder Esau!"
2. Jakob sagde da til sit Hus og alle sine Folk: "Skaf de fremmede
Guder, der findes hos eder, bort, rens eder og skift Klæder,
3. og lad os drage op til Betel, for at jeg der kan bygge et Alter
for Gud, der bønhørte mig i min Trængselstid og var med mig på
den Vej, jeg vandrede!"
4. De gav så Jakob alle de fremmede Guder, de førte med sig, og
alle de Ringe, de havde i Ørene, og han gravede dem ned under
Egen ved Sikem.
5. Derpå brød de op; og en Guds Rædsel kom over alle Byerne rundt
om, så de ikke forfulgte Jakobs Sønner.
6. Og Jakob kom med alle sine Folk til Luz i Kana'ans Land, det er
Betel;
7. og han byggede et Alter der og kaldte Stedet: Betels Gud, thi
der havde Gud åbenbaret sig for ham, da han flygtede for sin
Broder.
8. Så døde Rebekkas Amme Debora, og hun blev jordet neden for Betel
under Egen; derfor kaldte han den Grædeegen.