Det Gamle Testamente af 1931:

D >> Det Danske Bibelselskab 1931. >> Det Gamle Testamente af 1931:

Pages:
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39 | 40 | 41 | 42 | 43 | 44 | 45 | 46 | 47 | 48 | 49 | 50 | 51 | 52 | 53 | 54 | 55 | 56 | 57 | 58 | 59 | 60 | 61 | 62 | 63 | 64 | 65 | 66 | 67 | 68 | 69 | 70 | 71 | 72 | 73 | 74 | 75 | 76 | 77 | 78 | 79 | 80 | 81 | 82 | 83 | 84 | 85 | 86 | 87 | 88 | 89 | 90 | 91 | 92 | 93 | 94 | 95 | 96 | 97 | 98 | 99 | 100 | 101 | 102 | 103 | 104 | 105 | 106 | 107 | 108 | 109 | 110 | 111 | 112 | 113 | 114 | 115 | 116 | 117 | 118

13. Kong Salomo udskrev nu Hoveriarbejdere overalt i Israel, og
Hoveriarbejderne udgjorde 30 000 Mand.
14. Dem sendte han så til Libanon, et Hold på 10 000 om Måneden,
således at de var en Måned på Libanon og to Måneder
hjemme. Adoniram havd Tilsyn med Hoveriarbejderne.
15. Salomo havde 70 000 Lastdragere og 80 000 Stenhuggere i Bjergene
16. foruden Overfogeder, der ledede Arbejdet, 3 300 Mand, som havde
Opsyn med Folkene, der arbejdede.
17. På Kongens Bud brød de store Stenblokke, kostbare Sten til
Templets Grundvold, Kvadersten;
18. og Salomos og Hiroms Bygmestre og Folkene fra Gebal huggede dem
til, og de gjorde Træstammerne og Stenene i Stand til Templets
Opførelse.

Første Kongebog 6

1. 480 År efter at Israeliterne var vandret ud af Ægypten, i Ziv
Måned, det er den anden Måned, i det fjerde År Salomo herskede i
Israel, begyndte han at bygge HERREN Templet.
2. Templet, som Kong Salomo byggede HERREN, var tresindstyve Alen
langt, tyve Alen bredt og tredive Alen højt.
3. Forhallen foran Templets Hellige var tyve Alen lang, svarende
til Templets Bredde, og ti Alen bred.
4. Han forsynede Templet med Gittervinduer i Bjælkerammer,
5. og op til Tempelmuren byggede han en Tilbygning rundt om
Templets Mure, rundt om det Hellige og inderhallen, og
indrettede Siderum rundt om.
6. Det nederste Rum var fem Alen bredt, det mellemste seks og det
tredje syv, thi han byggede Fremspring i Templets Ydermur rundt
om, for at man ikke skulde være nødt til at lade Bjælkerne gribe
ind i Templets Mure.
7. Ved Templets Opførelsebyggede man med Sten, der var gjort
færdige i Stenbrudet, derfor hørtes hverken Lyd af Hamre,
Mejsler eller andet Jernværktøj, medens Templet byggedes.
8. Indgangen til det nederste Rum var på Templets Sydside, og
derfra førte Vindeltrapper op til det mellemste og derfra igen
op til det tredje Rum.
9. Således byggede han Templet færdigt, og han lagde Taget med
Bjælker og Planker af Cedertræ.
10. Han byggede Tilbygningen rundt om hele Templet, hvert Stokværk
fem Alen højt, og den blev forbundet med Templet med
Cederbjælker.

11. Da kom HERRENs Ord til Salomo således:
12. "Dette Hus, som du er ved at bygge - dersom du vandrer efter
mine Anordninger og gør efter mine Lovbud og omhyggeligt vandrer
efter alle mine Bud, vil jeg på dig stadfæste det Ord, jeg
talede til din Fader David, -
13. og tage Bolig blandt Israeliterne og ikke forlade mit Folk
Israel."

14. Således byggede Salomo Templet færdigt.
15. Templets Vægge dækkede han indvendig med Cederbrædder; fra
Bygningens Gulv til Loftsbjælkerne dækkede han dem indvendig med
Træ; og over Templets Gulv lagde han Cypresbrædder.
16. Han dækkede de tyve bageste Alen af Templet med Cederbrædder fra
Gulv til Bjælker og indrettede sig Rummet derinde til en
Inderhal, det Allerhelligste.
17. Fyrretyve Alen målte det Hellige foran Inderhallen.
18. Templet var indvendig dækket med Cedertræ, udskåret Arbejde i
Form af Agurker og Blomsterkranse; alt var af Cedertræ, ikke en
Sten var at se.
19. Han indrettede inderhallen inde i Templet for der at opstille
HERRENs Pagts Ark.
20. Inderhallen var tyve Alen lang, tyve Alen bred og tyve Alen høj,
og han overtrak den med fint Guld. Fremdeles lavede han et Alter
af Cedertræ
21. foran Inderhallen og overtrak det med Guld. Og Salomo overtrak
Templet indvendig med fint Guld og trak for med Guldkæder.
22. Hele Templet overtrak han med Guld, hele Templet fra den ene
Ende til den anden; også hele Alteret foran inderhallen overtrak
han med Guld.

23. I Inderhallen satte han to Keruber af vildt Oliventræ, ti Alen
høje;
24. den ene Kerubs Vinger var hver fem Alen, der var ti Alen fra den
ene Vingespids til den anden;
25. ti Alen målte også den anden Kerub; begge keruber havde samme
Mål og Skikkelse;
26. begge Keruber var ti Alen høje.
27. Og han opstillede Keruberne midt i den inderste Del af Templet,
og de udbredte deres Vinger således, at den enes ene Vinge rørte
den ene Væg og den andens ene Vinge den modsatte Væg, medens de
to andre Vinger rørte hinanden midt i Templet.
28. Keruberne overtrak han med Guld.

29. Rundt på alle Vægge i Templet anbragte han udskåret Arbejde,
Keruber, Palmer og Blomsterkranse, både i den inderste og den
yderste Hal,
30. og Templets Gulv overtrak han med Guld, både i den inderste og
den yderste Hal.
31. Til Inderhallens Indgang lod han lave to Dørfløje af vildt
Oliventræ; Overliggeren og Dørposterne dannede en Femkant.
32. Og på de to Oliventræsfløje lod han udskære Keruber, Palmer og
Blomsterkranse og overtrak dem med Guld, idet han lod Guldet
trykke ned i de udskårne Keruber og Palmer.
33. Ligeledes lod han til indgangen til det Hellige lave Dørstolper
af vildt Oliventræ, firkantede Dørstolper,
34. og to Dørfløje af Cyprestræ, således at hver af de to Dørfløje
bestod af to bevægelige Dørflader;
35. og han lod udskære Keruber, Palmer og Blomsterkranse i dem og
overtrak dem med Guld, der lå i et tyndt Lag over de udskårne
Figurer.

36. Ligeledes indrettede han den indre Forgård ved at bygge tre Lag
Kvadersten og et Lag Cederbjælker.

37. I det fjerde År lagdes Grunden til HERRENs Hus i Ziv Måned;
38. og i det ellevte År i Bul Måned, det er den ottende Måned,
fuldførtes Templet i alle dets Dele og Stykker; han byggede på
det i syv År.

Første Kongebog 7

1. På sit Palads byggede Salomo i tretten År; så fik han hele sit
Palads færdigt.
2. Han byggede Libanonskovhuset, hundrede Alen langt,
halvtredsindstyve Alen bredt og tredive Alen højt, hvilende på
tre Rækker Cedersøjler med Skråstøtter af Cedertræ.
3. Det var oven over Rummene tækket med Cederbjælker, der hvilede
på fem og fyrretyve Søjler, femten i hver Række.
4. Der var tre Lag Bjælker, og Lysåbning sad over for Lysåbning tre
Gange.
5. Alle Døre og Lysåbninger havde firkantede Bjælkerammer, og
Lysåbning sad over for Lysåbning tre Gange.
6. Fremdeles opførte han Søjlehallen, halvtredsindstyve Alen lang
og tredive Alen bred, med en Hal, Søjler og Trappe foran.
7. Fremdeles opførte han Tronhallen, hvor han holdt Rettergang,
Domhallen; den var dækket med Cedertræ fra Gulv til Loft,
8. Hans eget Hus, det, han boede i, i den anden Forgård inden for
Hallen, var bygget på samme Måde. Og til Faraos Datter, som
Salomo havde ægtet, opførte han et Hus i Lighed med denne Hal.

9. Det hele var af kostbare Sten, tilhugget efter Mål, tilsavet
både indvendig og udvendig, lige fra Grunden til Murkanten,
hvilket også gjaldt den store Forgård uden om Templets Forgård.
10. Grunden blev lagt med kostbare, store Sten, nogle på ti, andre
på otte Alen.
11. Ovenpå lagdes kostbare Sten, tilhugget efter Mål, og
Cederbjælker.
12. Den store Forgård var hele Vejen rundt omgivet af tre Lag
tilhugne Sten og et Lag Cederbjælker, ligeledes HERRENs Huss
Forgård, den indre, og Forgården om Paladsets Forhal.

13. Kong Salomo sendte Bud til Tyrus efter Hiram.
14. Han var Søn af en Enke fra Naftalis Stamme, men hans Fader var
en Kobbersmed fra Tyrus. Han sad inde med Visdom, Forstand og
Indsigt i at udføre alskens Kobberarbejde; og han kom til Kong
Salomo og udførte alt det Arbejde, han skulde have udført.

15. Han støbte de to kobbersøjler foran Forhallen. Den ene var atten
Alen høj; den målte tolv Alen i Omkreds; den var hul, og
Kobberet var fire Fingerbredder tykt. Ligeså den anden Søjle.
16. Og han lavede to Søjlehoveder til at sidde oven på Søjlerne,
støbt af Kobber, hvert Søjlehoved fem Alen højt.
17. Og han lavede to Fletværker, flettet Arbejde, Snore, kædeformet
Arbejde, til at dække Søjlehovederne oven på Søjlerne, et
Fletværk fil hvert Søjleboved;
18. og han lavede Granatæblerne, to Rækker rundt om det ene
Fletværk; der var 200 Granatæbler i Rækker rundt om det ene
Søjlehoved; på samme Måde gjorde han også ved det andet.
19. Søjlehovedeme på de to Søjler var liljeformet Arbejde.
20. Søjlehovederne sad på de to Søjler.
21. Derpå opstillede han Søjlerne ved Templets Forhal; den Søjle,
han opstillede til højre, kaldte han Jakin, og den, han
opstillede til venstre, kaldte han Boaz.
22. Øverst på Søjlerne var der liljeformet Arbejde. Således blev
Arbejdet med Søjlerne færdigt.

23. Fremdeles lavede han Havet i støbt Arbejde, ti Alen fra Rand til
Rand, helt rundt, fem Alen højt; det målte tredive Alen i
Omkreds.
24. Under Randen var det hele Vejen rundt omgivet af agurklignende
Prydelser, der nåede helt omkring Havet, tredive Alen; i to
Rækker sad de agurklignende Prydelser, støbt i eet dermed.
25. Det stod på tolv Okser, således at tre vendte mod Nord, tre mod
Vest, tre mod Syd og tre mod Øst; Havet stod oven på dem; de
vendte alle Bagkroppen indad.
26. Det var en Håndsbred tykt, og Randen var formet som Randen på et
Bæger, som en udsprungen Lilje. Det tog 2000 Bat.

27. Fremdeles lavede han de ti Vognstel af Kobber; hvert Stel var
fire Alen langt, fire Alen bredt og tre Alen højt.
28. Og Stellene var indrettet så ledes: De havde Mellemstykker, og
Mellemstykkerne sad mellem Rammestykkerne.
29. På Mellemstykkerne mellem Rammestykkerne var der Løver, Okser og
Keruber, ligeledes på Rammestykkerne. Over og under Løverne og
Okserne var der Kranse, lavet således, at de hang ned.
30. Hvert Stel havde fire Kobber hjul og Kobberaksler. De fire
Hjørner havde Bærearme; under Bækkenet var Bærearmene faststøbt,
og midt for hver af dem var der Kranse.
31. Dets Rand var inden for Bærearmene, een Alen høj, og den var
rund: også på Randen var der udskåret Arbejde. Mellemstykkerne
var firkantede, ikke runde.
32. De fire Hjul sad under Mellemstykkerne, og Hjulenes Akselholdere
sad på Stellet; hvert Hjul var halvanden Alen højt.
33. Hjulene var indrettet som Vognhjul, og deres Akselholdere,
Fælge, Eger og Nav var alle støbt.
34. Der var en Bæream på hvert Stels fire Hjørner, og Bærearmene var
i eet med Stellet;
35. og oven på Stellet var der en Slags Fatning, en halv Alen høj og
helt rund; og Akselholdere og Mellemstykker sad fast på Stellet.
36. På Fladerne indgraverede han Keruber, Løver og Palmer, efter som
der var Plads til, omgivet af Kranse.
37. Således lavede han de ti Stel; de var alle støbt på samme Måde,
med samme Mål og af samme Form.
38. Tillige lavede han ti Kobberbækkener; fyrretyve Bat tog hvert
Bækken, og hvert Bækken målte fire Alen, et Bækken til hvert af
de ti Stel.
39. Og han satte fem af Stellene ved Templets Sydside, fem ved
Nordsiden; og Havet opstillede han ved Templets Sydside, ved det
sydøstre Hjørne.

40. Fremdeles lavede Hirom Karrene, Skovlene og Skålene. Der med var
Hiram færdig med alt sit Arbejde for Kong Salomo til HERRENs
Hus:

41. De to Søjler, og de to kuglefornede Søjlehoveder ovenpå, de to
Fletværker til at dække de to kugleformede Søjlehoveder på
Søjlerne,
42. de 400 Granatæbler til de to Fletværker, to Rækker Granatæbler
til hvert Fletværk til at dække de to kugleformede Søjlehoveder
på de to Søjler,
43. de ti Stel med de ti Bækkener på,
44. Havet med de tolv Okser under,
45. Karrene, Skovlene og Skålene. Alle disse Ting, som Hiram lavede
for Kong Salomo til HERRENs Hus, var af blankt Kobber.
46. I Jordanegnen lod Kongen dem støbe, ved Adamas Vadested mellem
Sukkot og Zaretan.

47. Salomo lod alle Tingene uvejet på Grund af deres såre store
Mængde, Kobberet blev ikke vejet.

48. Og Salomo lod alle Tingene, som hørte til HERRENs Hus, lave:
Guldalteret, Guldbordet, som Skuebrødene lå på,
49. Lysestagerne, fem til højre og fem til venstre, foran
Inderhallen, af purt Guld, med Blomsterbægrene, Lamperne og
Lysesaksene af Guld,
50. Fadene, Knivene, Skålene, Kanderne og Panderne af fint Guld,
Hængslerne til Dørene for den inderste Hal, det Allerhelligste,
og til Dørene for den yderste Hal, det Hellige, af Guld.

51. Da hele Arbejdet, som Salomo lod udføre ved HERRENs Hus, var
færdigt, bragte Salomo sin Fader Davids Helliggaver, Sølvet og
Guldet, derind og lagde alle Tingene i Skatkamrene i HERRENs
Hus.

Første Kongebog 8

1. Derpå kaldte Salomo Israels Ældste og alle Stammernes
Overhoveder, Israeliternes Fædrenehuses Øverster, sammen hos sig
i Jerusalem for at føre HERRENs Pagts Ark op fra Davidsbyen, det
er Zion.
2. Så samledes alle Israels Mænd hos Kong Salomo på Højtiden i
Etanim Måned, det er den syvende Måned.
3. Og alle Israels Ældste kom, og Præsterne bar Arken.
4. Og de bragte HERRENs Ark op tillige med Åbenbaringsteltet og
alle de hellige Ting, der var i Teltet; Præsterne og Leviterne
bragte dem op.
5. Og Kong Salomo tillige med hele Israels Menighed, som havde
givet Møde hos ham foran Arken, ofrede Småkvæg og Hornkvæg, så
meget, at det ikke var til at tælle eller overse.
6. Så førte Præsterne HERRENs Pagts Ark ind på dens Plads i
Templets Inderhal, det Allerhelligste, og stillede den under
Kerubernes Vinger;
7. thi Keruberne udbredte deres Vinger over Pladsen, hvor Arken
stod, og således dannede Keruberne et Dække over Arken og dens
Bærestænger.
8. Stængerne var så lange, at Enderne af dem kunde ses fra det
Hellige foran Inderhallen, men de kunde ikke ses længere ude; og
de er der den Dag i Dag.
9. Der var ikke andet i Arken end de to Stentavler, Moses havde
lagt ned i den på Horeb, Tavlerne med den Pagt, HERREN havde
sluttet med Israeliterne, da de drog bort fra Ægypten.
10. Da Præsterne derpå gik ud af Helligdommen, fyldte Skyen HERRENs
Hus,
11. så at Præsterne af Skyen hindredes i at stå og udføre deres
Tjeneste; thi HERRENs Herlighed fyldte HERRENs Hus.

12. Ved den Lejlighed sang Salomo: HERREN satte Solen på Himlen, men
selv, har han sagt, vil han bo i Mulmet.
13. Nu har jeg bygget dig et Hus til Bolig, et Sted, du for evigt
kan dvæle. Det står jo optegnet i Sangenes Bog.

14. Derpå vendte Kongen sig om og velsignede hele Israels
Forsamling, der imens stod op;
15. og han sagde: "Lovet være HERREN, Israels Gud, hvis Hånd har
fuldført, hvad hans Mund talede til min Fader David, dengang han
sagde:
16. Fra den Dag jeg førte mit Folk Israel ud af Ægypten, har jeg
ikke udvalgt nogen By i nogen af Israels Stammer for der at
bygge et Hus til Bolig for mit Navn; men Jerusalem udvalgte jeg
til Bolig for mit Navn, og David udvalgte jeg til at herske over
mit Folk Israel.
17. Og min Fader David fik i Sinde at bygge HERRENs, Israels Guds,
Navn et Hus;
18. men HERREN sagde til min Fader David: At du har i Sinde at bygge
mit Navn et Hus, er ret af dig;
19. dog skal du ikke bygge det Hus, men din Søn, der udgår af din
Lænd; skal bygge mit Navn det Hus.
20. Nu har HERREN opfyldt det Ord, han talede, og jeg er trådt i min
Fader Davids Sted og sidder på Israels Trone, som HERREN sagde,
og jeg har bygget HERRENs, Israels Guds, Navn Huset;
21. og jeg har der beredt en Plads til Arken med den Pagt, HERREN
sluttede med vore Fædre, da han førte dem bort fra Ægypten."

22. Derpå trådte Salomo frem foran HERRENs Alter lige over for hele
Israels Forsamling, udbredte sine Hænder mod Himmelen
23. og sagde: "HERRE Israels Gud, der er ingen Gud som du i Himmelen
oventil og på Jorden nedentil, du, som holder fast ved din Pagt
og din Miskundhed mod dine Tjenere, når de af hele deres Hjerte
vandrer for dit Åsyn,
24. du, som har holdt, hvad du lovede din Tjener, min Fader David,
og i Dag opfyldt med din Hånd, hvad du talede med din Mund.
25. Så hold da nu, HERRE, Israels Gud, hvad du lovede din Tjener,
min Fader David, da du sagde: En Efterfølger skal aldrig fattes
dig til at sidde på Israels Trone for mit Åsyn, når kun dine
Sønner vil tage Vare på deres Vej og vandre for mit Åsyn, som du
har gjort.
26. Så lad nu, HERRE, Israels Gud, det Ord opfyldes, som du tilsagde
din Tjener, min Fader David!

27. Men kan Gud da virkelig bo på Jorden? Nej visselig, Himlene, ja
Himlenes Himle kan ikke rumme dig, langt mindre dette Hus, som
jeg har bygget!
28. Men vend dig til din Tjeners Bøn og Begæring, HERRE min Gud, så
du hører det Råb og den Bøn, din Tjener i Dag opsender for dit
Åsyn;
29. lad dine Øjne være åbne over dette Hus både Nat og Dag, over det
Sted, hvor du har sagt, dit Navn skal bo, så du hører den Bøn,
din Tjener opsender, vendt mod dette Sted!
30. Og hør den Bøn, din Tjener og dit Folk Israel opsender, vendt
mod dette Sted; du høre den der, hvor du bor, i Himmelen, du
høre og tilgive!

31. Når nogen synder imod sin Næste, og man afkræver ham Ed og lader
ham sværge, og han kommer og aflægger Ed foran dit Alter i dette
Hus,
32. så høre du det i Himmelen og gøre det og dømme dine Tjenere
imellem, så du kender den skyldige skyldig og lader hans Gerning
komme over hans Hoved og frikender den uskyldige og gør med ham
efter hans Uskyld!

33. Når dit Folk Israel tvinges til at fly for en Fjende, fordi de
synder imod dig, og de så omvender sig til dig og bekender dit
Navn og opsender Bønner og Begæringer til dig i dette Hus,
34. så høre du det i Himmelen og tilgive dit Folk Israels Synd og
føre dem tilbage til det Land, du gav deres Fædre!

35. Når Himmelen lukkes, så Regnen udebliver, fordi de synder imod
dig, og de så beder, vendt mod dette Sted, og bekender dit Navn
og omvender sig fra deres Synd, fordi du revser dem,
36. så høre du det i Himmelen og tilgive din Tjeners og dit Folk
Israels Synd, ja du vise dem den gode Vej, de skal vandre, og
lade det regne i dit Land, som du gav dit Folk i Eje!

37. Når der kommer Hungersnød i Landet, når der kommer Pest, når der
kommer Kornbrand og Rust, Græshopper og Ædere, når Fjenden
belejrer Folket i en af dets Byer, når alskens Plage og Sot
indtræffer -
38. enhver Bøn, enhver Begæring, hvem den end kommer fra i hele dit
Folk Israel, når de føler sig truffet i deres Samvittighed og
udbreder Hænderne mod dette Hus,
39. den høre du i Himmelen, der, hvor du bor, og tilgive og gøre
det, idet du gengælder enhver hans Færd, fordi du kender hans
Hjerte, thi du alene kender alle Menneskebørnenes Hjerter,
40. for at de må frygte dig, al den Tid de lever på den Jord, du gav
vore Fædre.

41. Selv den fremmede, der ikke hører til dit Folk Israel, men
kommer fra et fjernt Land for dit Navns Skyld, -
42. thi man vil høre om dit store Navn, din stærke Hånd og din
udstrakte Arm - når han kommer og beder, vendt mod dette Hus,
43. da høre du det i Himmelen, der, hvor du bor, og da gøre du efter
alt, hvad den fremmede råber til dig om, for at alle Jordens
Folkeslag må lære dit Navn at kende og frygte dig ligesom dit
Folk Israel og erkende, at dit Navn er nævnet over dette Hus,
som jeg har bygget.

44. Når dit Folk drager i Krig mod sin Fjende, hvor du end sender
dem hen, og de beder til HERREN, vendt mod den By, du har
udvalgt, og det Hus, jeg har bygget dit Navn,
45. så høre du i Himmelen deres Bøn og Begæring og skaffe dem deres
Ret!
46. Når de synder imod dig thi der er intet Menneske, som ikke
synder - og du vredes på dem og giver dem i Fjendens Magt, og
Sejrherrerne fører dem fangne til Fjendens Land, det være sig
fjernt eller nær,
47. og de så går i sig selv i det Land, de er bortført til, og
omvender sig og råber til dig i Sejrherrernes Land og siger: Vi
har syndet, handlet ilde og været ugudelige!
48. når de omvender sig til dig af hele deres Hjerte og af hele
deres Sjæl i deres Fjenders Land, som de bortførtes til, og de
beder til dig, vendt mod deres Land, som du gav deres fædre, mod
den By, du har udvalgt, og det Hus, jeg har bygget dit Navn
49. så høre du i Himmelen, der, hvor du bor, deres Bøn og Begæring
og skaffe dem deres Ret,
50. og du tilgive dit Folk, hvad de syndede imod dig, alle de
Overtrædelser, hvori de gjorde sig skyldige imod dig, og lade
dem finde Barmhjertighed hos Sejrherrerne, så de forbarmer sig
over dem;
51. de er jo dit Folk og din Ejendom, som du førte ud af Ægypten, af
Smelteovnen.
52. Lad dine Øjne være åbne for din Tjeners og dit Folk Israels
Begæring, så du hører dem, hver Gang de råber til dig.
53. Thi du har udskilt dem fra alle Jordens Folkeslag til at være
din Ejendom, som du lovede ved din Tjener Moses, da du førte
vore Fædre bort fra Ægypten, Herre, HERRE!"

54. Da Salomo var færdig med hele denne Bøn og Begæring til HERREN
rejste han sig fra Pladsen foran HERRENs Alter, hvor han havde
ligget på Knæ med Hænderne udbredt mod Himmelen.
55. Derpå trådte han frem og velsignede med høj Røst hele Israels
Forsamling, idet han sagde:
56. "Lovet være HERREN, der har givet sit Folk Israel Hvile, ganske
som han talede, uden at et eneste Ord er faldet til Jorden af
alle de herlige Forjættelser, han udtalte ved sin Tjener Moses.
57. HERREN vor Gud være med os, som han var med vore Fædre, han
forlade og forstøde os ikke,
58. at vort Hjerte må drages til ham, så vi vandrer på alle hans
Veje og holder hans Bud, Anordninger og Lovbud, som han pålagde
vøre Fædre!
59. Måtte disse Bønner, som jeg har opsendt for HERRENs Åsyn, være
nærværende for HERREN vor Gud både Nat og Dag, så han skaffer
sin Tjener og sit Folk Israel Ret efter hver Dags Behov,
60. for at alle Jordens Folk må kende, at HERREN og ingen anden er
Gud.
61. Og måtte eders Hjerte være helt med HERREN vor Gud, så I følger
hans Anordninger og holder hans Bud som i Dag!"

62. Kongen ofrede nu sammen med hele Israel Slagtofre for HERRENs
Åsyn.
63. Til de Takofre, Salomo ofrede til HERREN, tog han 22 000 Stykker
Hornkvæg og 12 000 Stykker Småkvæg. Således indviede Kongen og
alle Israeliterne HERRNs Hus.
64. Samme Dag helligede Kongen den mellemste Del af Forgården foran
HERRENs Hus, thi der måtte han ofre Brændofrene, Afgrødeofrene
og Fedtstykkerne af Takofrene, da Kobberalteret foran HERRENs
Åsyn var for lille til at rumme Ofrene.

65. Samtidig fejrede Salomo i syv Dage Højtiden for HERREN vor Guds
Åsyn sammen med hele Israel, en vældig Forsamling (lige fra
Egnen ved Hamat og til Ægyptens Bæk).
66. Ottendedagen lod han Folket gå, og de velsignede Kongen og drog
hver til sit, glade og vel til Mode over al den Godhed, HERREN
havde vist sin Tjener David og sit Folk Israel.

Første Kongebog 9

1. Men da Salomo var færdig med at opføre HERRENs Hus og Kongens
Palads og alt, hvad han havde fået Lyst til og sat sig for at
udføre,
2. lod HERREN sig anden Gang til Syne for ham, som han havde ladet
sig til Syne for ham i Gibeon;
3. og HERREN sagde til ham: "Jeg har hørt den Bøn og Begæring, du
opsendte for mit Åsyn. Jeg har helliget dette Hus, som du har
bygget, for der at stedfæste mit Navn til evig Tid, og mine Øjne
og mit Hjerte skal være der alle Dage.
4. Hvis du nu vandrer for mit Åsyn som din Fader David i Hjertets
Uskyld og i Upriglighed, så du gør alt, hvad jeg har pålagt dig,
og holder mine Anordninger og Lovbud,
5. så vil jeg opretholde din Kongetrone i Israel evindelig, som jeg
lovede din Fader David, da jeg sagde: En Efterfølger skal aldrig
fattes dig på Israels Trone.
6. Men hvis I eller eders Børn vender eder bort fra mig og ikke
holder mine Bud, mine Annordninger, som jeg har forelagt eder,
men går hen og dyrker andre Guder og tilbeder dem
7. så vil jeg udrydde Israel fra det Land, jeg gav dem; og det Hus,
jeg har helliget for mit Navn, vil jeg forkaste fra mit Åsyn, og
Israel skal blive til Spot og Spe blandt alle Folk,
8. og dette Hus skal blive en Ruindynge, og enhver, som går der
forbi, skal blive slået af Rædsel og give sig til at
hånfløjte. Og når man siger: Hvorfor har HERREN handlet således
mod dette Land og dette Hus?
9. skal der svares: Fordi de forlod HERREN deres Gud, som førte
deres Fædre ud af Ægypten, og holdt sig til andre Guder, tilbad
og dyrkede dem; derfor har HERREN bragt al denne Elendighed over
dem!"