Det Gamle Testamente af 1931:

D >> Det Danske Bibelselskab 1931. >> Det Gamle Testamente af 1931:

Pages:
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39 | 40 | 41 | 42 | 43 | 44 | 45 | 46 | 47 | 48 | 49 | 50 | 51 | 52 | 53 | 54 | 55 | 56 | 57 | 58 | 59 | 60 | 61 | 62 | 63 | 64 | 65 | 66 | 67 | 68 | 69 | 70 | 71 | 72 | 73 | 74 | 75 | 76 | 77 | 78 | 79 | 80 | 81 | 82 | 83 | 84 | 85 | 86 | 87 | 88 | 89 | 90 | 91 | 92 | 93 | 94 | 95 | 96 | 97 | 98 | 99 | 100 | 101 | 102 | 103 | 104 | 105 | 106 | 107 | 108 | 109 | 110 | 111 | 112 | 113 | 114 | 115 | 116 | 117 | 118

10. Da de tyve År var omme, i hvilke Salomo havde bygget på de to
Bygninger, HERRENs Hus og Kongens Palads -
11. Kong Hiram af Tyrus havde sendt Salomo Cedertræ, Cyprestræ og
Guld, så meget han ønskede da gav Kong Salomo Hiram tyve Byer i
Landskabet Galilæa.
12. Men da Hiram kom fra Tyrus for at se de Byer, Salomo havde givet
ham, syntes han ikke om dem;
13. og han sagde: "Hvad er det for Byer, du har givet mig, Broder?"
Derfor kaldte man den Habullandet, som det hedder den Dag i Dag
14. Men Hiram sendte Kongen l20 Guldtalenter.

15. På følgende Måde hang det sammen med de Hoveriarbejdere, Kong
Salomo udskrev til at opføre HERRENs Hus, hans eget Palads,
Millo Jerusalems Mur, Hazor, Megiddo og Gezer
16. Farao, Ægypterkongen, var draget op, havde indtaget Gezer og
stukket det i Brand; alle Kanånæere, der boede i Byen, havde han
ladet dræbe og derpå givet sin Datter, Salomos Hustru den i
Medgift.
17. Nu genopbyggede Salomo Gezer, Nedre-Bet-Horon,
18. Bålat, Tamar i Ørkenen i Juda Land,
19. alle Salomos Forrådsbyer, Vognbyerne og Rytterbyerne, og alt
andet, som Salomo fik Lyst til at bygge i Jerusalem, i Libanon
og i hele sit Rige:
20. Alt, hvad der var tilbage af Amoriterne, Hetiterne,
Perizziterne, Hivviterne og Jebusiterne, og som ikke hørte til
Israeliterne,
21. deres Efterkommere, som var tilbage efter dem i Landet, og som
Israeliterne ikke havde været i Stand til at lægge Band på, dem
udskrev Salomo til Hoveriarbejde, som det er den Dag i Dag.
22. Af Israeliterne derimod satte Salomo ingen til Arbejde,men de
var Krigsfolk og Hoffolk, Hærførere og Høvedsmænd hos, ham og
Førere for hans Stridsvogne og Rytteri. -
23. Tallet på Overfogederne, der ledede Arbejdet for Salomo, var
550; de havde Tilsyn med Folkene, der arbejdede.
24. Faraos Datter var lige flyttet fra Davidsbyen ind i det Hus, han
havde bygget til hende, da tog han fat på at opføre Millo.
25. Tre Gange om Året ofrede Salomo Brændofre og Takofre på det
Alter, han bavde bygget HERREN, og tændte Offerild for HERRENs
Åsyn; og han fuldførte Templet.

26. Kong Salomo byggede også Skibe i Ezjongeber, der ligger ved Elat
ved det røde Havs Kyst i Edom;
27. og Hiram sendte sine Folk, befarne Søfolk, om Bord på Skibene
sammen med Salomos Folk.
28. De sejlede til Ofir, hvor de hen tede 420 Talenter Guld, som de
bragte Kong Salomo.

Første Kongebog 10

1. Da Dronningen af Saba hørte Salomos Ry, kom hun for at prøve ham
med Gåder.
2. Hun kom til Jerusalem med et såre stort Følge og med Kameler,
der bar Røgelse, Guld i store Mængder og Ædelsten. Og da hun var
kommet til Salomo, talte hun til ham om alt, hvad der lå hende
på Hjerte.
3. Men Salomo svarede på alle hendes Spørgsmål, og intet som helst
var skjult for Kongen, han gav hende Svar på alt.
4. Og da Dronningen af Saba så al Salomos Visdom, Huset han havde
bygget,
5. Maden på hans Bord, hans Folks Boliger, han træden og deres
Klæder, hans Mundskænke og Brændofrene, han ofrede i HERRENs
Hus, var hun ude af sig selv;

6. og hun sagde til Kongen: "Sandt var, hvad jeg i mit Land hørte
sige om dig og din Visdom!
7. Jeg troede ikke, hvad der sagdes, før jeg kom og så det med egne
Øjne; og se, ikke engang det halve er mig fortalt, thi din
Visdom og Herlighed overgår, hvad rygte sagde.
8. Lykkelige dine Hustruer, lykkelige dine Folk, som altid er om
dig og hører din Visdom!
9. Lovet være HERREN din Gud, som fandt behag i dig og satte dig på
Israels Trone! Fordi HERREN elsker Israel evindelig, satte han
dig til Konge, til at øve ret og Retfærdighed."

10. Derpå gav hun Kongen 120 Guldtalenter, Røgelse i store Mængder
og Ædelsten; og aldrig er der siden kommet så megen Røgelse til
Landet som den, Dronningen af Saba gav Kong Salomo.
11. Desuden bragte Hirams Skibe, som hentede Guld i Ofir, Almug
gumtræ i store Mængder og Ædel sten fra Ofir,
12. og af Almuggimtræet lod Kongen lave Rækværk til HERRENs Hus og
Kongens Palads, desuden Citre og Harper til Sangerne. Så meget
Almuggimtræ er hidtil ikke set eller kommet til Landet.
13. Og Kong Salomo gav Dronningen af Saba alt, hvad hun ønskede og
bad om, foruden hvad han af sig selv kongeligen skænkede
hende. Derpå begav hun sig med sit Følge hjem til sit Land.

14. Vægten af det Guld, som i et År indførtes af Salomo, udgjorde
666 Guldtalenter,
15. de ikke medregnet, hvad der indkom i Afgift fra de undertvungne
Folk og ved Købmændenes Handel og fra alle Arabiens Konger og
Landets Statholdere.
16. Kong Salomo lod hamre 200 Guldskjolde, hvert på 600 Sekel Guld,
17. og 300 mindre Guldskjolde, hvert på tre Miner Guld; dem lod
Kongen henlægge i Libanonskovhuset.
18. Fremdeles lod Kongen lave en stor Elfenbenstrone, overtrukket
med lutret Guld.
19. Tronen havde seks Trin, og på dens Ryg var der Tyrehoveder; på
begge Sider af Sædet var der Arme, og ved Armene stod der to
Løver;
20. tillige stod der tolv Løver påde seks Trin, seks på hver
Side. Der er ikke lavet Mage til Trone i noget andet Rige.
21. Alle Kong Salomos Drikkekar var af Guld og alle Redskaber i
Libanonskovhuset af fint Guld; Sølv regnedes ikke for noget i
Kong Salomos Dage.
22. Kongen havde nemlig Tarsisskibe i Søen sammen med Hirams Skibe;
og en Gang hvert tredje År kom Tarsisskibene, ladet med Guld,
Sølv, Elfenben, Aber og Påfugle.

23. Kong Salomo overgik alle Jordens Konger i Rigdom og Visdom.
24. Fra alle Jordens Egne søgte man hen til Salomo for at høre den
Visdom, Gud havde lagt i hans Hjerte;
25. og alle bragte de Gaver med: Sølv og Guldsager, Klæder, Våben,
Røgelse, Heste og Muldyr; således gik det År efter År.
26. Salomo anskaffede sig Stridsvogne og Ryttere, og han havde 1.400
Vogne og l2.000 Ryttere; dem lagde han dels i Vognbyerne, dels
hos sig i Jerusalem.
27. Kongen bragte det dertil, at Sølv i Jerusalem var lige så
almindeligt som Sten, og Cedertræ lige så almindeligt som
Morbærfigentræ i Lavlandet. -
28. Hestene, Salomo indførte, kom fra Mizrajim og Kove; Kongens
Handelsfolk købte dem i Kove.
29. En Vogn udførtes fra Mizrajim for 600 Sekel Sølv, en Hest for
150. Ligeledes udførtes de ved Handelsfolkene fil alle
Hetiternes og Arams Konger.

Første Kongebog 11

1. Kong Salomo elskede foruden Faraos Datter mange fremmede
Kvinder, moabitiske, ammonitiske, edomitiske, zidoniske og
hetitiske Kvinder,
2. Kvinder fra de Folkeslag, HERREN havde sagt om til Israeliterne:
"I må ikke have med dem at gøre og de ikke med eder, ellers
drager de eders Hjerte til deres Guder!" Ved dem hang Salomo i
Kærlighed.
3. Han havde 700 fyrsfelige Hustruer og 3OO Medhustruer, og hans
Hustruer drog hans Hjerte bort fra Herren.
4. Da Salomo blev gammel, drog hans Hustruer hans Hjerte til
fremmede Guder, og hans Hjerte var ikke mere helt med HERREN
hans Gud som hans fader Davids.
5. Salomo holdt sig da til Astarte, Zidoniernes Gudinde, og til
Milkom, Ammoniternes væmmelige Gud.
6. Således gjorde Salomo, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, og
viste ikke HERREN fuld Lydighed som hans Fader David.

7. Ved den Tid byggede Salomo en Offerhøj for Kemosj, Moabs
væmmelige Gud, på Bjerget østen for Jerusalem, og for Milkom,
Ammoniternes væmmelige Gud;
8. og samme Hensyn viste han alle sine fremmede Hustruer, som
tændte Offerild for deres Guder og ofrede til dem.
9. Da vrededes HERREN på Salomo, fordi han vendte sit Hjerte bort
fra HERREN, Israels Gud, der dog to Gange havde ladet sig til
Syne for ham
10. og udtrykkelig havde påbudt ham ikke at holde sig til fremmede
Guder; men han holdt ikke, hvad HERREN havde påbudt ham.
11. Derfor sagde HERREN til Salomo: "Fordi det står således til med
dig, og fordi du ikke har holdt min Pagt og mine Anordninger,
som jeg pålagde dig, vil jeg visselig rive Riget fra dig og give
din Træl det.
12. Dog vil jeg ikke gøre det i din Levetid for din Fader Davids
Skyld men jeg vil rive det ud af din Søns Hånd.
13. Kun vil jeg ikke rive hele Riget fra ham, men give din Søn en
Stamme deraf for min Tjener Davids Skyld og for Jerusalems
Skyld, den By, jeg udvalgte.

14. HERREN gav Salomo en Modstander i Edomiten Hadad af Kongeslægten
i Edom.
15. Thi dengang David lod Edomiterne hugge ned, da Hærføreren Joab
drog op for at jorde de faldne og hugge alle af Mandkøn ned i
Edom -
16. Joab og hele Israel blev der i seks Måneder, til han havde
udryddet alle af Mandkøn i Edom -
17. da var Adad med nogle edomitiske Mænd af hans Faders Folk
flygtet ad Ægypten til. Dengang var Hadad endnu en lille Dreng.
18. De brød op fra Midjan og nåede Paran; og efter at have taget
nogle Mænd fra Paran med sig drog de til Ægypten, hvor Farao,
Ægypterkongen, overlod ham et Hus, tilsagde ham daglig Føde og
gav ham Land.
19. Og da Farao fattede særlig Godhed for Hadad, gav han ham sin
Svigerinde, en Søster til Dronning Takpenes, til Ægte.
20. Takpeness Søster fødte ham Sønnen Genubat; og da Takpenes havde
vænnet Barnet fra i Faraos Hus, blev Genubat i Faraos Hus blandt
Faraos egne Børn.
21. Da nu Hadad i Ægypten hørte, at David havde lagt sig til Hvile
hos sine Fædre, og at Hærføreren Joab var død, sagde han til
Farao: "Lad mig drage til mit Land!"
22. Farao sagde til ham: "Hvad savner du her hos mig, siden du
ønsker at drage til dit Land?" Men han svarede: "Å jo, lad mig
nu rejse!" Så vendte Hadad tilbage til sit Land. Det var den
ulykke, Hadad voldte: Han bragte Trængsel over Israel og blev
Konge over Edom. -

23. Fremdeles gav Gud ham en Modstander i Rezon, Eljadas Søn, der
var flygtet fra sin Herre, Kong Hadadezer af Zoba.
24. Han samlede en Del Mænd om sig og blev Høvding for en
Friskare. Han indtog Damaskus, satte sig fast der og blev Konge
i Damaskus.
25. Han var Israels Modstander, så længe Salomo levede.

26. Endvidere var der Efraimiten Jeroboam, Nebats Søn, fra Zereda,
som stod i Salomos Tjeneste, og hvis Moder hed Zerua og var
Enke; han løftede Hånd mod Kongen.
27. Hermed gik det således til Salomo byggede på Millo; han lukkede
Hullet i sin Fader Davids By.
28. Nu var Jeroboam et dygtigt Menneske, og da Salomo så, hvorledes
den unge Mand udførte Arbejdet, gav han ham Opsyn med hele
Arbejdsstyrken af Josefs Hus.
29. På den Tid hændte det sig, engang Jeroboam var rejst fra
Jerusalem, at Profeten Ahija fra Silo traf ham på Vejen. Ahija
var iført en ny Kappe, og de to var ene på Marken.
30. Da greb Ahija fat i den ny Kappe, han havde på, rev den i tolv
Stykker
31. og sagde til Jeroboam: "Tag dig de ti Stykker, thi så siger
HERREN, Israels Gud: Se, jeg river Riget ud af Salomos Hånd og
giver dig de ti Stammer.
32. Den ene Stamme skal han beholde for min Tjener Davids Skyld og
for Jerusalems Skyld, den By, jeg udvalgte af alle Israels
Stammer;
33. det vil jeg gøre, fordi han har forladt mig og tilbedt Astarte,
Zidoniernes Gudinde, Kemosj, Moabs Gud, og Milkom, Ammoniternes
Gud, og ikke vandret på mine Veje og gjort, hvad der er ret i
mine Øjne, eller holdt mine Anordninger og Lovbud som hans Fader
David.
34. Fra ham vil jeg dog ikke tage Riget, men lade ham være Fyrste,
så længe han lever, for min Tjener Davids Skyld, som jeg
udvalgte, og som holdt mine Bud og Anordninger.
35. Men jeg vil tage Riget fra hans Søn og give dig det, de ti
Stammer;
36. og hans Søn vil jeg give en Stamme, for at min Tjener David
altid kan have en Lampe for mit Åsyn i Jerusalem, den By, jeg
udvalgte for der at stedfæste mit Navn.
37. Men dig vil jeg tage og sætte til Hersker over alt, hvad du
attrår, og du skal være Konge over Israel.
38. Dersom du da er lydig i alt hvad jeg byder dig, vandrer på mine
Veje og gør, hvad der er ret i mine Øjne, så du holder mine
Anordnioger og Bud, som min Tjener David gjorde, vil jeg være
med dig og bygge dig et varigt Hus, som jeg gjorde det for
David. Dig giver jeg Israel;
39. men jeg ydmyger Davids Slægt for den Sags Skyld, dog ikke for
stedse!"
40. Da nu Salomo stod Jeroboam efter Livet, flygtede han til
Ægypten, til Ægypterkoogen Sjisjak; og han blev i Ægypten, til
Salomo døde.

41. Hvad der ellers er at fortælle om Salomo, alt, hvad han gjorde,
og hans Visdom, står jo optegnet i Salomos Krønike.
42. Den Tid, Salomo herskede i Jerusalem over hele Israel, udgjorde
fyrretyve År.
43. Så lagde Salomo sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet i
sin Fader Davids By. Og hans Søn Rehabeam blev Konge i hans
Sted.

Første Kongebog 12
2. Da Jeroboam, Nebats Søn, der endnu opholdt sig i Ægypten,
hvorhen han var flygtet for Kong Salomo, fik Nys om, at Salomo
var død, vendte han hjem fra Ægypten.

1. Men Rehabeam begav sig til Sikem, thi derhen var hele Israel
stævnet for at hylde ham som Konge.
3. Og de sagde til Rehabeam:
4. "Din Fader lagde et hårdt Åg på os, men let du nu det hårde
Arbejde, din Fader krævede, og det tunge Åg han lagde på os, så
vil vi tjene dig!"
5. Han svarede dem: "Gå bort, bi tre Dage og kom så til mig igen!"
Så gik Folket.

6. Derpå rådførte Kong Rehabeam sig med de gamle, der havde stået i
hans Fader Salomos Tjeneste, dengang han levede, og spurgte dem:
"Hvad råder I mig til at svare dette Folk?"
7. De svarede: "Hvis du i Dag vil være dette Folk til Tjeneste,
være dem til Behag, svare dem vel og give dem gode Ord, så vil
de blive dine Tjenere for bestandig!"
8. Men han fulgte ikke det Råd, de gamle gav ham; derimod rådførte
han sig med de unge, der var vokset op sammen med ham og stod i
hans Tjeneste,
9. og spurgte dem: "Hvad råder I os til at svare dette Folk, som
kræver af mig, at jeg skal lette dem det Åg, min Fader lagde på
dem?"
10. De unge, der var vokset op sammen med ham, sagde da til ham:
"Således skal du svare dette Folk, som sagde til dig: Din Fader
lagde et tungt Åg på os, let du det for os! Således skal du
svare dem: Min Lillefinger er tykkere end min Faders Hofter!
11. Har derfor min Fader lagt et tungt Åg på eder, vil jeg gøre Åget
tungere; har min Fader tugtet eder med Svøber, vil jeg tugte
eder med Skorpioner!"

12. Da alt Folket Tredjedagen kom til Rehabeam, som Kongen havde
sagt,
13. gav han dem et hårdt Svar, og uden at tage Hensyn til de gamles
Råd
14. sagde han efter de unges Råd til dem: "Har min Fader lagt et
tungt Åg på eder, vil jeg gøre Åget tungere; har min Fader
tugtet eder med Svøber, vil jeg tugte eder med Skorpioner!"
15. Kongen hørte ikke på Folket, thi HERREN føjede det således for
at opfylde det Ord, HERREN havde talet ved Ahija fra Silo til
Jeroboam, Nebats Søn.
16. Men da hele Israel mærkede, at Kongen ikke hørte på dem, gav
Folket Kongen det Svar: "Hvad Del har vi i David? Vi har ingen
Lod i Isajs Søn! Til dine Telte, Israel! Sørg nu, David, for dit
eget Hus!" Derpå vendte Israel tilbage til sine Telte.
17. Men over de Israeliter, der boede i Judas Byer, blev Rehabeam
Konge.

18. Nu sendte Kong Rehabeam Adoniram, der havde Opsyn med
Hoveriarbejdet, ud til dem, men hele Israel stenede ham til
Døde. Da steg Kong Rebabeam i største Hast op på sin Stridsvogn
og flygtede til Jerusalem.
19. Således brød Israel med Davids Hus, og det er Stillingen den Dag
i Dag.
20. Men da hele Israel hørte, at Jeroboam var kommet tilbage, lod de
ham hente til Forsamlingen og hyldede ham som Konge over hele
Israel. Der var ingen, som holdt fast ved Davids Hus undtagen
Judas Stamme.

21. Da Rehabeam var kommet til Jerusalem, samlede han hele Judas Hus
og Benjamins Stamme, 180 000 udsøgte Folk, øvede Krigere, til at
føre Krig med Israels Hus og vinde Riget tilbage til Rehabeam,
Salomos Søn.
22. Men da kom Guds Ord til den Guds Mand Sjemaja således:
23. "Sig til Judas Konge Rehabeam, Salomos Søn, og til hele Judas og
Benjamins Hus og det øvrige Folk:
24. Så siger HERREN: I må ikke drage op og kæmpe med eders Brødre
Israeliterne; vend hjem hver til sit, thi hvad her er sket, har
jeg tilskikket!" Da adlød de HERRENs Ord og vendte tilbage.

25. Jeroboam befæstede Sikem i Efraims Bjerge og tog Bolig der;
senere drog han derfra og befæstede Penuel.
26. Men Jeroboam tænkte ved sig selv: "Som det nu går, vil Riget
atter tilfalde Davids Hus;
27. når Folket her drager op for at ofre i HERRENs Hus i Jerusalem,
vil dets Hu atter vende sig til dets Herre, Kong Rehabeam af
Juda; så slår de mig ihjel og vender tilbage til Kong Rehabeam
af Juda!"
28. Og da Kongen havde overvejet Sagen, lod han lave to Guldkalve og
sagde til Folket "Det er for meget for eder med de Rejser til
Jerusalem! Se, Israel, her er dine Guder, som førte dig ud af
Ægypten!"
29. Den ene lod han opstille i Betel, den anden i Dan.
30. Det blev Israel til Synd. Og Folket ledsagede i Optog den ene
til Dan.
31. Tillige indrettede han Offerhuse på Højene og indsatte til
Præster alle Slags Folk, der ikke hørte til Leviterne.
32. Og Jeroboam lod fejre en Fest på den femtende Dagi den ottende
Måned i Lighed med den Fest, man havde i Juda; og han steg op på
Alteret, han havde ladet lave i Betel, for at ofre til de
Tyrekalve han havde ladet lave; og han lod de Præster, han havde
indsat på Højene, gøre Tjeneste i Betel.
33. Han steg op på Alteret, han havde ladet lave i Betel, på den
femtende Dag i den ottende Måned, den Måned, han egenmægtig hade
udtænkt, og lod Israeliteme fejre en Fest; han steg op på
Alteret for at tænde Offerild.

Første Kongebog 13

1. Og se, på HERRENs Bud kom en Guds Mand fra Juda til Betel, netop
som Jeroboam stod på Alteret for at tænde Offerild.
2. Og han råbte med HERRENs Ord imod Alteret: "Alter, Alter! Så
siger HERREN: Der skal fødes Davids Hus en Søn ved Navn Josias,
og på dig skal han ofre Højenes Præster, som tænder Offerild på
dig, og han skal brænde Menneskeknogler på dig!"
3. Og samtidig kundgjorde han et Tegn, idet han sagde: "Dette er
Tegnet på, at HERREN har talet: Se, Alteret skal revne, så Asken
derpå vælter ud!"
4. Da nu Kongen hørte de Ord, den Guds Mand råbte mod Alteret i
Betel, rakte Jeroboam sin Hånd ud fra Alteret og sagde: "Grib
ham!" Men Hånden, han rakte ud imod ham, visnede, og han kunde
ikke tage den til sig igen;
5. og Alteret revnede, så Asken væltede ud fra Alteret - det Tegn,
den Guds Mand havde kundgjort med HERRENs Ord.
6. Da tog Kongen til Orde og sagde til den Guds Mand: "Bed dog
HERREN din Gud om Nåde og gå i Forbøn for mig, at jeg kan tage
Hånden til mig igen!" Og den Guds Mand bad HERREN om Nåde, og
Kongen kunde tage Hånden til sig igen, og den var som før.
7. Derpå sagde Kongen til den Guds Mand: "Følg med mig hjem og
vederkvæg dig, så vil jeg give dig en Gave!"
8. Men den Guds Mand svarede Kongen: "Om du så giver mig Halvdelen
af dit Hus, vil jeg ikke følge med dig, og jeg vil hverken spise
eller drikke på dette Sted;
9. thi det Bud har jeg fået med HERRENs Ord: Du må hverken spise
eller drikke, og du må ikke vende hjem ad den Vej, du kom!"
10. Derpå drog han bort ad en anden Vej og vendte ikke hjem ad den
Vej, han var kommet til Betel.

11. Nu boede der i Betel en gammel Profet; hans Sønner kom og
fortalte ham om alt, hvad den Guds Mand den Dag havde gjort i
Betel, og om de Ord, han havde talt til Kongen. Men da de havde
fortalt deres Fader det,
12. spurgte han dem: "Hvilken Vej gik han?" Og hans Sønner viste
ham, hvilken Vej den Guds Mand, der var kommet fra Juda, var
gået.
13. Da sagde han til sine Sønner: "Læg Sadelen på mit Æsel!" Og da
de havde sadlet Æselet, satte han sig op,
14. red efter den Guds Mand og traf ham siddende under Egetræet. Han
spurgte ham da: "Er du den Guds Mand, der kom fra Juda?" Han
svarede: "Ja!"
15. Så sagde han til ham: "Kom med mig hjem og få noget at spise!"
16. Men han svarede: "Jeg kan ikke vende om og følge med dig, og jeg
kan hverken spise eller drikke sammen med dig på dette Sted,
17. thi der er sagt mig med HERRENs Ord: Du må hverken spise eller
drikke der, og du må ikke vende tilbage ad den Vej, du kom!"
18. Da sagde han til ham: "Også jeg er Profet som du, og en Engel
har med HERRENs Ord sagt til mig: Tag ham med dig hjem, for at
han kan få noget at spise og drikke!" Men han løj for ham.
19. Så vendte han tilbage med ham og spiste og drak i hans Hus.

20. Men medens de sad til Bords, kom HERRENs Ord til Profeten, der
havde fået ham tilbage,
21. og han råbte til den Guds Mand, der var kommet fra Juda: "Så
siger HERREN: Fordi du har været genstridig mod HERRENs Ord og
ikke holdt det Bud, HERREN din Gud pålagde dig,
22. men vendte tilbage og spiste og drak på det Sted, hvor han
sagde, du ikke måtte spise og drikke, derfor skal dit Lig ikke
komme i dine Fædres Grav!"
23. Efter at han havde spist og drukket, sadlede han Æselet til ham,
og han gav sig på Hjemvjen.
24. Men en Løve kom imod ham på Vejen og dræbte ham. Og hans Lig lå
henslængt på Vejen, og Æselet stod ved Siden af; også Løven stod
ved Siden af Liget.
25. Og se, nogle Mænd kom der forbi og så Liget ligge henslængt på
Vejen, og Løven stå ved Siden af, og de kom og fortalte det i
Byen, hvor den gamle Profet boede;
26. og da Profeten, der havde fået ham til at vende om, hørte det,
sagde han: "Det er den Guds Mand, som var genstridig mod HERRENs
Ord; derfor har HERREN givet ham i Løvens Vold, og den har
sønderrevet ham og dræbt ham efter det Ord, HERREN talede til
ham!"
27. Derpå sagde han til sine Sønner: "Læg Sadelen på mit Æsel!" Og
da de havde gjort det,
28. red han hen og fandt hans Lig liggende henslængt på vejen og
Æselet og Løven stående ved Siden af, uden at Løven havde ædt
Liget eller sønderrevet Æselet.
29. Da løftede Profeten den Guds Mands Lig op, lagde ham på Æselet
og førte ham tilbage til Byen for at holde Dødeklage og jorde
ham;
30. og da han havde lagt Liget i sin egen Grav, holdt de Dødeklage
over ham og sagde: "Ak ve min Broder!"
31. Og efter at have jordet ham sagde han til sine Sønner: "Når jeg
dør, skal I lægge mig i samme Grav, som den Guds Mand ligger i;
ved Siden af hans Ben skal I lægge mig, for at mine Ben kan
blive skånet sammen md hans;
32. thi det Ord skal gå i Opfyldelse, som han med HERRENs Ord råbte
mod Alteret i Betel og alle Offerhusene på Højene i Samarias
Byer!"

33. Heller ikke efter denne Begivenhed opgav Jeroboam sin onde Færd,
men gjorde på ny alle Slags Folk til Præster på Højene, idet han
indsatte enhver, der havde Lyst, til Præst på Højene.
34. Og det blev Jeroboams Hus til Synd og førte til, at det blev
tilintetgjort og udryddet af Jorden.

Første Kongebog 14

1. Ved den Tid blev Jeroboams Søn Abija syg.
2. Da sagde Jeroboam til sin Hustru: "Tag og forklæd dig, så man
ikke kan kende, at du er Jeroboams Hustru, og begiv dig til
Silo, thi der bor Profeten Ahija, som kundgjorde mig, at jeg
skulde blive Konge over dette Folk;
3. tag ti Brød, noget Bagværk og en Krukke Honning med og henvend
dig til ham, så vil han sige dig, hvorledes det skal gå
Drengen!"
4. Jeroboams Hustru gjorde nu således; hun begav sig til Silo og
gik ind i Ahijas Hus. Ahija kunde ikke se, da hans Øjne var
sløve af Alderdom;
5. men HERREN havde sagt til Ahija: "Se, Jeroboams Hustru kommer
til dig for at høre sig for hos dig angående sin Søn, da han er
syg; det og det skal du svare hende; men når hun kommer, er hun
forklædt."
6. Da nu Ahija hørte Lyden af hendes Trin, som hun gik ind ad
Døren, sagde han: "Kom kun ind, Jeroboams Hustru! Hvorfor er du
forklædt? Mig er det pålagt at bringe dig en tung Tidende.
7. Gå hen og sig til Jeroboam: Så siger HERREN, Israels Gud: Jeg
ophøjede dig af Folkets Midte og gjorde dig til Fyrste over mit
Folk Israel
8. og rev Riget fra Davids Hus og gav dig det; dog har du ikke
været som min Tjener David, der holdt mine Bud og fulgte mig af
hele sit Hjerte og kun gjorde, hvad der er ret i mine Øjne,
9. men du har handlet værre end alle dine Forgængere; du gik hen og
krænkede mig og gjorde dig andre Guder og støbte Billeder, men
mig kastede du bag din Ryg;
10. se, derfor vil jeg bringe Ulykke over Jeroboams Hus og udrydde
hvert mandligt Væsen, hver og en af Jeroboams Slægt i Israel, og
jeg vil feje Jeroboams Hus bort, som man fejer Skarn bort, til
der ikke er Spor tilbage!
11. Den af Jeroboams Slægt, som dør i Byen, skal Hundene æde, og
den, som dør på Marken, skal Himmelens Fugle æde, thi det er
HERREN, der har talet!
12. Men gå nu hjem! Når din Fod betræder Byen, skal Barnet dø;
13. og hele Israel skal holde Dødeklage over ham og jorde ham, thi
han er den eneste af Jeroboams Slægt, der skal komme i en Grav;
thi hos ham fandtes dog noget, der vandt HERREN Israels Guds
Behag inden for Jeroboams Slægt.
14. Men HERREN vil oprejse sig en Konge over Israel, der skal
udrydde Jeroboams Hus på den Dag.
15. Men også siden vil HERREN slå Israel, så at de svajer hid og did
som Sivet i Vandet, og rykke Israel op fra dette herlige Land,
som han gav deres Fædre, og sprede dem hinsides Floden, fordi de
har lavet sig Asjerastøtter og krænket HERREN;
16. og han vil give Israel til Pris for de Synders Skyld, Jeroboam
har begået og forledt Israel til."
17. Da gav Jeroboams Hustru sig på Vej og kom til Tirza; og da hun
betrådte Husets Tærskel, døde Drengen;
18. og man jordede ham, og hele Israel holdt Dødeklage over ham
efter det Ord, HERREN havde talet ved sin Tjener, Profeten
Ahija.