Det Gamle Testamente af 1931:

D >> Det Danske Bibelselskab 1931. >> Det Gamle Testamente af 1931:

Pages:
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39 | 40 | 41 | 42 | 43 | 44 | 45 | 46 | 47 | 48 | 49 | 50 | 51 | 52 | 53 | 54 | 55 | 56 | 57 | 58 | 59 | 60 | 61 | 62 | 63 | 64 | 65 | 66 | 67 | 68 | 69 | 70 | 71 | 72 | 73 | 74 | 75 | 76 | 77 | 78 | 79 | 80 | 81 | 82 | 83 | 84 | 85 | 86 | 87 | 88 | 89 | 90 | 91 | 92 | 93 | 94 | 95 | 96 | 97 | 98 | 99 | 100 | 101 | 102 | 103 | 104 | 105 | 106 | 107 | 108 | 109 | 110 | 111 | 112 | 113 | 114 | 115 | 116 | 117 | 118

19. Hvad der ellers er at fortælle om Jeroboam, hvorledes han førte
Krig, og hvorledes han herskede står jo optegnet i Israels
kongers Krønike.
20. Jeroboams Regeringstid udgjorde to og tyve År. Så lagde han sig
til Hvile hos sine Fædre, og hans Søn Nadab blev Konge i hans
Sted.

21. Rehabeam, Salomos Søn, blev Kongei Juda. Rehabeam var een og
fyrretyve År gammel, da han blev Konge, og han herskede sytten
År i Jerusalem, den By, HERREN havde udvalgt af alle Israels
Stammer for der at stedfæste sit Navn. Hans Moder var en
ammonitisk Kvinde ved Navn Na'ama.
22. Og Juda gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, og med de
Synder, de begik, vakte de hans Nidkærhed, mere end deres Fædre
havde gjort.
23. Også de byggede sig Offerhøje, Stenstøtter og Asjerastøtter på
alle høje Steder og under alle grønne Træer;
24. ja, der var endog Mandsskøger i Landet. De øvede alle de
Vederstyggeligheder, som var begået af de Folk, HERREN havde
drevet bort foran Israeliterne.

25. Men i Kong Rebabeams femte Regeringsår drog Ægypterkongen
Sjisjak op imod Jerusalem
26. og tog Skattene i HERRENs Hus og i Kongens Palads; alt tog han,
også de Guldskjolde, Salomo havde ladet lave.
27. Kong Rehabeam lod da i Stedet lave Kobberskjolde og gav dem i
Forvaring hos Høvedsmændene for Livvagten, der holdt Vagt ved
Indgangen til Kongens Palads;
28. og hver Gang Kongen begav sig til HERRENs Hus, bentede Livvagten
dem, og bagefter bragte de dem tilbage til Vagtstuen.

29. Hvad der ellers er at fortælle om Rehabeam, alt, hvad han
gjorde, står jo optegnet i Judas Kongers Krønike.
30. Rehabeam og Jeroboam lå i Krig med hinanden hele Tiden.
31. Så lagde Rehabeam sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet
hos sine Fædre i Davidsbyen. Hans Moder var en ammonitisk Kvinde
ved Navn Na'ama. Og hans Søn Abija blev Konge i hans Sted.

Første Kongebog 15

1. I Kong Jeroboams, Nebats Søns, attende Regeringsår blev Abija
Konge over Juda.
2. Tre År herskede han i Jerusalem. Hans Moder hed Ma'aka og var en
datter af Absalom.
3. Han vandrede i alle de Synder, hans Fader havde begået før ham,
og hans Hjerte var ikke helt med HERREN hans Gud som hans Fader
Davids.
4. Men for Davids Skyld lod HERREN hans Gud ham få en Lampe i
Jerusalem, idet han ophøjede hans Sønner efter ham og lod
Jerusalem bestå,
5. fordi David havde gjort, hvad der var ret i HERRENs Øjne, og
ikke, så længe han levede, var veget fra noget af, hvad han
havde pålagt ham, undtagen over for Hetiten Urias.
6. (Rehabeam lå i Krig med Jeroboam, så længe han levede).

7. Hvad der ellers er at fortælle om Abija, alt, hvad han gjorde,
står jo optegnet i Judas Kongers Krønike. Abija og Jeroboam lå i
Krig med hinanden.
8. Så lagde Abija sig til Hvile hos sine Fædre, og man jordede ham
i Davidsbyen; og hans Søn Asa blev Konge i hans Sted.

9. I Kong Jeroboam af Israels tyvende Regeringsår blev Asa Konge
over Juda,
10. og han herskede een og fyrretyve År i Jerusalem. Hans Moder hed
Ma'aka og var en Datter af Absalom.
11. Asa gjorde, hvad der var ret i HERRENs Øjne, ligesom hans Fader
David;
12. han jog Mandsskøgerne ud af Landet og fjernede alle
Afgudsbillederne, som hans Fædre havde ladet lave.
13. Han fratog endog sin Moder Ma'aka Værdigheden som Herskerinde,
fordi hun havde ladet lave et Skændselsbillede til Ære for
Asjera; Asa lod hendes Skændselsbillede nedbryde og brænde i
Kedrons Dal.
14. Vel forsvandt Offerhøjene ikke, men alligevel var Asas Hjerte
helt med HERREN, så længe han levede.
15. Og han bragte sin Faders og sine egne Helliggaver ind i HERRENs
Hus, Sølv, Guld og forskellige Kar.

16. Asa og Kong Basja af Israel lå i Krig med hinanden, så længe de
levede.
17. Kong Basja af Israel drog op imod Juda og befæstede Rama for at
hindre, at nogen af Kong Asa af Judas Folk drog ud og ind.
18. Da tog Asa alt det Sølv og Guld, der var tilbage i Skatkamrene i
HERRENs Hus og i Kongens Palads, overgav det til sine Folk og
sendte dem til Kong Benhadad af Aram, en Søn af Hezjons Søn
Tabrimmon, som boede i Damaskus, idet han lod sige:
19. "Der består en Pagt mellem mig og dig, mellem min Fader og din
Fader; her sender jeg dig en Gave af Sølv og Guld; bryd derfor
din Pagt med Kong Basja af Israel, så at han nødes til at drage
bort fra mig!"
20. Benhadad gik ind på Kong Asas Forslag og sendte sine Hærførere
mod Israels Byer og indtog Ijjon, Dan, Abel-Bet-Ma'aka og hele
Kinnerot tillige med hele Naftalis Land.
21. Da Basja hørte det, opgav han at befæste Rama og vendte tilbage
til Tirza.
22. Men Kong Asa stævnede hver eneste Mand i hele Juda sammen, og de
førte Stenene og Træværket bort, som Basja havde brugt ved
Befæstningen af Rama; dermed befæstede Kong Asa så Geba i
Benjamin og Mizpa.

23. Hvad der ellers er at fortælle om Asa, alle hans Heltegerninger,
alt, hvad han gjorde, og de Byer, han befæstede, står jo
optegnet i Judas Kongers Krønike. I øvrig led han i sin Alderdom
af en Sygdom i Fødderne.
24. Så lagde han sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet hos
sine Fædre i sin Fader Davids By; og hans Søn Josafat blev Konge
i hans Sted.

25. Nadab, Jeroboams Søn, blev Konge over Israel i Kong Asa af Judas
andet Regeringsår, og han herskede to År over Israel.
26. Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, og vandrede i sin
Faders Spor og i de Synder, han havde forledt Israel til.
27. Da stiftede Basja, Ahijas Søn af Issakars Hus, en
Sammensværgelse imod ham, og Basja huggede ham ned ved Gibbeton,
der tilhørte Filisterne, medens Nadab og hele Israel belejrede
Byen.
28. Basja dræbte ham i Kong Asa af Judas tredje Regeringsår og blev
Konge i hans Sted;
29. nu da han var blevet Konge, lod han hele Jeroboams Hus nedhugge,
idet han ikke skånede en eneste Sjæl af Jeroboams Slægt, men
udryddede dem efter det Ord, HERREN havde talet ved sin Tjener
Ahija fra Silo,
30. for de Synders Skyld, Jeroboam havde begået og forledt Israel
til, for den Krænkelse, han havde tilføjet HERREN, Israels Gud.

31. Hvad der ellers er at fortælle om Nadab, alt, hvad han gjorde,
står jo optegnet i Israels Kongers Krønike
32. ( Asa og kong Ba'sja af Israel lå i Krig med hinanden, så længe
de levede.)

33. I Kong Asa af Judas tredje Regeringsår blev Basja, Ahijas Søn,
Konge over hele Israel, og han herskede tre og tyve År i Tirza.
34. Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, og vandrede i
Jeroboams Spor og de Synder, han havde forledt Israel til.

Første Kongebog 16

1. Men til Jehu, Hananis Søn, kom HERRENs ord mod Ba'sja således:
2. "Jeg ophøjede dig af Støvet og gjorde dig til Fyrste over mit
Folk Israel, dog har du vandret i Jeroboams Spor og forledt mit
Folk Israel til Synd, så de krænker mig ved deres Synder;
3. se, derfor vil jeg nu feje Basja og hans Hus bort og gøre det
samme ved dit Hus, som jeg gjorde ved Jeroboams, Nebats Søns,
Hus;
4. den af Basjas Slægt, som dør i Byen, skal Hundene æde, og den,
som dør på Marken, skal Himmelens Fugle æde!"

5. Hvad der ellers er at fortælle om Ba'sja, hvad han gjorde, og
hans Heltegerninger, står jo optegnet i Israels Kongers Krønike.
6. Så lagde Ba'sja sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet i
Tirza; og hans Søn Ela blev Konge i hans Sted.

7. Desuden kom HERRENs Ord ved Profeten Jehu, Hananis Søn, mod
Ba'sja og hans Hus både på Grund af alt det, han havde gjort,
som var ondt i HERRENs Øjne, idet han krænkede ham ved sine
Hænders Værk og efterlignede Jeroboams Hus, og tillige fordi han
lod dette nedhugge.

8. I Kong Asa af Judas seks og tyvende Regeringsår blev Ela,
Ba'sjas Søn, Konge over Israel, og han herskede to År i Tirza.
9. Så stiftede en af hans Mænd, Zimri, der var Fører for den ene
Halvdel af Stridsvognene, en Sammensværgelse imod ham; og
engang, da han i Tirza var beruset ved et Drikkelag i sin
Paladsøverste Arzas Hus,
10. trængte Zimri ind og slog ham ihjel - i Kong Asa af Judas syv og
tyvende Regeringsår - og blev Konge i hans Sted.
11. Da han var blevet Konge og havde besteget Tronen, lod han hele
Basjas Hus dræbe uden at levne et mandligt Væsen og tillige hans
nærmeste Slægtninge og Venner;
12. således udryddede Zimri hele Ba'sjas Hus efter det Ord, HERREN
havde talet til Basja ved Profeten Jehu,
13. for alle de Synders Skyld, som Ba'sja og hans Søn Ela havde
begået og forledt Israel til, så at de krænkede HERREN, Israels
Gud, ved deres Afguder.

14. Hvad der ellers er af fortælle om Ela, alt, hvad han gjorde,
står jo optegnet i Israels Kongers Krønike.

15. I Kong Asa af Judas syv og tyvende Regeringsår blev Zimri Konge,
og han herskede syv Dage i Tirza. Hæren var på det Tidspunkt ved
at belejre Gibbeton, som tilhørte Filisterne;
16. og da nu Hæren under Belejringen hørte, at Zimri havde sfiftet
en Sammensværgelse mod Kongen og endda dræbt ham, udråbte hele
Israel samme Dag i Lejren Omri, Israels Hærfører, til Konge.
17. Derpå hrød Omri op med hele Israel fra Gibbeton og begyndte at
belejre Tirza;
18. og da Zimri så at Byen var taget, begav han sig ind i Kongens
Palads og stak det i Brand over sig; således døde han
19. for de Synders Skyld, han havde begået, idet han gjorde, hvad
der var ondt i HERRENs Øjne, og vandrede i Jeroboams Spor og i
de Synder, han havde begået, da han forledte Israel til at
synde.

20. Hvad der ellers er at fortælle om Zimri og den Sammensværgelse,
han stiftede, står jo optegnet i Israels Kongers Krønike.

21. Ved den Tid delte Israels Folk sig, idet den ene Halvdel
slutfede sig fil Tibni, Ginats Søn, og udråbte ham til Konge,
medens den anden sluttede sig til Omri.
22. Men den Del af Folket, der sluttede sig til Omri, fik Overtaget
over dem, der sluttede sig til Tibni, Ginats Søn, og da Tibni
døde ved den Tid, blev Omri Konge.

23. I Kong Asa af Judas een og tredivte Regeringsår blev Omri Konge
over Israel, og han herskede tolv År. Først herskede han seks År
i Tirza;
24. men siden købte han Samarias Bjerg af Semer for to Talenter Sølv
og byggede på Bjerget en By, som han efter Semer, Bjergets Ejer,
kaldte Samaria.
25. Omri gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, og handlede endnu
værre end alle hans Forgængere;
26. han vandrede helt i Jeroboams, Nebats Søns, Spor og i de Synder,
han havde forledt Israel til, så at de krænkede HERREN, Israels
Gud, ved deres Afguder.

27. Hvad der ellers er at fortælle om Omri, alt, hvad han gjorde, og
de Heltegerninger, han udførte, står jo optegnet i Israels
Kongers Krønike.
28. Så lagde Omri sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet i
Samaria; og hans Søn Akab blev Konge i hans Sted.

29. Akab, Omris Søn, blev Konge over Israel i Kong Asa af Judas otte
og tredivte Regeringsår, og Akab, Omris Søn, herskede to og tyve
År over Israel i Samaria.
30. Akab, Omris Søn, gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, i
højere Grad end alle hans Forgængere.
31. Og som om det ikke var nok med, at han vandrede i Jeroboams,
Nebats Søns, Synder, ægtede han oven i Købet Jesabel, en Datter
af Zidoniemes Konge Etba'al, og gik hen og dyrkede Ba'al og
tilbad ham.
32. Han rejste Ba'al et Alter i Ba'alstemplet, som han lod bygge i
Samaria.
33. Og Akab lavede Asjerastøtten og gjorde endnu flere Ting, hvorved
han krænkede HERREN, Israels Gud, værre end de Konger, der havde
hersket før ham i Israel. -

34. I hans Dage genopbyggede Beteliten Hiel Jeriko; efter det Ord,
HERREN havde taleted Josua, Nuns Søn, kostede det ham hans
førstefødte Abiram at lægge Grunden og hans yngste Søn Seguh at
sætte dens Portfløje ind.

Første Kongebog 17

1. Tisjbiten Elias fra Tisjbe i Gilead sagde til Akab: "Så sandt
HERREN, Israels Gud, lever, han, for hvis Åsyn jeg står, i de
kommende År skal der ikke falde dug eller Regn uden på mit
udtrykkelige Bud!"

2. Derpå kom HERRENs Ord til ham således:
3. "Gå bort herfra og begiv dig østerpå og hold dig skjult ved
Bækken Krit østen for Jordan;
4. du skal drikke af Bækken, og Ravnene har jeg pålagt at sørge for
Føde til dig der."
5. Da gik han og gjorde efter HERRENs Ord, han gik hen og tog Bolig
ved Bækken Krit østen for Jordan;
6. og Ravnene bragte ham Brød om Morgenen og kød om Aftenen, og han
drak af Bækken.

7. Men nogen Tid efter tørrede Bækken ud, eftersom der ingen Regn
faldt i Landet.
8. Da kom HERRENs Ord til ham således:
9. "Begiv dig til Zarepta, som hører til Zidon, og tag Bolig der;
se, jeg har pålagt en Enke der at sørge for Føde til dig."
10. Så begav han sig til Zarepta, og da han kom til Byens Port, fik
han Øje på en Enke, som var ved at sanke Brænde, og råbte til
hende: "Hent mig lidt Vand i et Kar, for at jeg kan drikke!"
11. Og da hun gik bort for at hente det, råbte han efter hende: "Tag
også et Stykke Brød med til mig!"
12. Men hun svarede: "Så sandt HERREN din Gud lever, jeg ejer ikke
Brød, men kun en Håndfuld Mel i Krukken og lidt Olie i Dunken;
jeg var nettop ved at sanke et Par Stykker Brænde for at gå hjem
og tillave det til mig og min Søn; og når vi har spist det, må
vi dø!"
13. Da sagde Elias til hende: "Frygt ikke! Gå hjem og gør, som du
siger; men lav først et lille Brød deraf til mig og bring mig
det; siden kan du lave noget til dig selv og din Søn!
14. Thi så siger HERREN, Israels Gud: Melkrukken skal ikke blive
tom, og Olien i Dunken skal ikke slippe op, før den Dag HERREN
sender Regn over Jorden!"
15. Da gik hun og gjorde, som Elias sagde; og både hun og han og
hendes Søn havde noget at spise en Tid lang.
16. Melkrukken blev ikke tom, og olien i Dunken slap ikke op, efter
det Ord HERREN havde talet ved Elias.

17. Men nogen Tid efter blev Kvindens, Husets Ejerindes, Søn syg, og
hans Sygdom tog heftigt til, så der til sidst ikke mere var Liv
i ham.
18. Da sagde hun til Elias: "Hvad har jeg med dig at gøre, du Guds
Mand! Er du kommet for at bringe min Synd i Erindring og volde
min Søns Død?"
19. Men han svarede hende: "Lad mig få din Søn!" Og han tog ham fra
hendes Skød og bar ham op i Stuen på Taget, hvor han boede, og
lagde ham på sin Seng.
20. Så råbte han til HERREN: "HERRE min Gud, vil du virkelig handle
så ilde mod den Enke; i hvis Hus jeg er Gæst, at du lader hendes
Søn dø?"
21. Derpå strakfe han sig tre Gange hen over Drengen og råbte til
HERREN: "HERRE min Gud, lad dog Drengens Sjæl vende tilbage!"
22. Og HERREN hørte Eliass Røst; Drengens Sjæl vendte tilbage, så
han blev levende.
23. Så tog Elias Drengen og bragte ham fra Stuen på Taget ned i
Huset og gav hans Moder ham, idet han sagde: "Se, din Søn
lever!"
24. Da sagde Kvinden til Elias: "Nu ved jeg vist, at du er en Guds
Mand, og at HERRENs Ord i din Mund er Sandhed."

Første Kongebog 18

1. Lang Tid efter, i det tredie År, kom HERRENs ord således: "Gå
hen og træd frem for Akab, så vil jeg sende Regn over Jorden!"
2. Da gav Elias sig på Vej for at træde frem for Akab. Da
Hungersnøden blev trykkende i Samaria,
3. kaldte Akab Paladsøversten Obadja til sig. Obadja var en Mand,
der alvorligt frygtede HERREN,
4. og dengang Jesabel lod HERRENs Profeter udrydde, tog han og
skjulte hundrede Profeter, halvtredsindstyve i een Hule og
halvtredsindstyve i en anden, og sørgede for Brød og Vand til
dem.
5. Akab sagde nu til Obadja: "Kom, lad os drage rundt i Landet til
alle Vandkilder og Bække, om vi mulig kan finde så meget Græs,
at vi kan holde Liv i Hestene og Muldyrene og slippe for at
dræbe noget af Dyrene!"
6. Så delte de Landet, som de skulde gennemvandre, mellem sig,
således at Akab og Obadja drog hver sin Vej.

7. Medens nu Obadja var undervejs, se, da trådte Elias ham i Møde;
Obadja genkendte ham og faldt på sit Ansigt og sagde: "Er det
dig, min Herre Elias?"
8. Han svarede: "Ja, det er mig! Gå hen og sig til din Herre, at
Elias er her!"
9. Men han sagde: "Hvormed har jeg dog syndet, siden du vil give
din Træl i Akabs Hånd, for at han kan slå mig ihjel?
10. Så sandt HERREN din Gud lever, der er ikke et Folk eller Rige,
min Herre ikke har sendt Bud til for at lede efter dig; og blev
der sagt, at du ikke var der, tog han Riget og Folket i Ed på,
at de ikke havde fundet dig.
11. Og nu siger du, at jeg skal gå hen og sige til min Herre, at
Elias er her!
12. Hvis nu HERRENs Ånd, når jeg har forladt dig, fører dig bort til
et Sted, jeg ikke kender, og jeg kommer og melder det til Akab,
og han ikke finder dig, lader han mig dræbe. Og din Træl har dog
frygtet HERREN fra Ungdommen af!
13. Er det ikke kommet min Herre for Øre, hvad jeg gjorde, da
Jesabel lod HERRENs Profeter dræbe, hvorledes jeg skjulte
hundrede af HERRENs Profeter, halvtredsindstyve i een Hule og
halvtredsindstyve i en anden, og sørgede for Brød og Vand til
dem?
14. Og nu siger du, at jeg skal gå hen og sige til din Herre, at
Elias er her - han lader mig dræbe!"
15. Da sagde Elias: "Så sandt Hærskarers HERRE lever, han, for hvis
Åsyn jeg står, i Dag vil jeg træde frem for ham."

16. Obadja gik da Akab i Møde og meldte ham det, og Akab gik Elias i
Møde.
17. Da Akab fik Øje på Elias, sagde han til ham: "Er det dig, du,
som bringer Ulykke over Israel!"
18. Men han svarede: "Det er ikke mig, der har bragt Ulykke over
Israel, men dig og din Faders Hus, fordi I har forladt HERREN og
holder eder til Ba'alerne!
19. Men send nu Bud og kald hele Israel sammen til mig på Karmels
Bjerg og tillige de 450 Ba'alsprofeter og de 400 Asjeraprofeter,
som spiser ved Jesabels Bord!"

20. Da sendte Akab Bud rundt til alle Israeliterne og samlede
Profeterne på Karmels Bjerg.
21. Elias trådte så frem for alt Folket og sagde: "Hvor længe vil I
blive ved at halte til begge Sider? Er HERREN Gud, så hold eder
til ham, og er Ba'al Gud, så hold eder til ham!" Men Folket
svarede ham ikke et Ord.
22. Da sagde Elias til Folket: "Jeg er den eneste af HERRENs
Profeter, der er tilbage, og Ba'als Profeter er 450 Mand;
23. lad os nu få to unge Tyre; så skal de vælge den ene Tyr og hugge
den i Stykker og lægge den på Brændet, men Ild må de ikke lægge
til; den anden vil jeg lave til og lægge på Brændet, men uden at
tænde Ild.
24. Så skal I påkalde eders Guds Navn, og jeg vil påkalde HERRENs
Navn; den Gud, der svarer med Ild, han er Gud!" Alt Folket
sagde: "Det Forslag er godt!"
25. Derpå sagde Elias til Ba'als Profefer: "Vælg eder den ene Tyr og
lav den til først, thi I er de mange, og påkald så eders Guds
Navn, men I må ikke tænde Ild!"
26. Så tog de Tyren og lavede den til og påkaldte Ba'als Navn fra
Morgen til Middag, idet de råbte: "Hør os, Ba'al!" Men ikke en
Lyd hørtes, der var ingen, som svarede; og de dansede haltende
omkring det Alter, de havde opført.
27. Men da det var blevet Middag, hånede Elias dem og sagde: "I må
råbe højt, thi han er jo en Gud! Han er vel faldet i Tanker
eller gået afsides eller rejst bort, eller han er faldet i Søvn
og må først vågne!"
28. Da råbte de højt, og som de havde for Skik, sårede de deres
Legemer med Sværd og Spyd, til Blodet flød ned ad dem.
29. Og da det var over Middag, begyndte de at rase, og det varede
lige til hen imod Afgrødeofferets Tid, men ikke en Lyd hørtes,
ingen svarede, og ingen agtede derpå.

30. Da sagde Elias til alt Folket: "Kom hen til mig!" Og da alt
Folket var kommet hen til ham, satte han HERRENs nedbrudte Alter
i Stand.
31. Elias tog tolv Sten, svarende til Tallet på Jakobs Sønners
Stammer, han, til hvem HERRENs Ord lød: "Israel skal dit Navn!"
32. Og af disse Sten byggede han et Alter i HERRENs Navn og gravede
rundt om Alteret en Rende på omtrent to Sea Land.
33. Derpå lagde han Brændet tilrette, huggede Tyren i Stykker og
lagde den på Brændet.
34. Så sagde han: "Fyld fire Krukker med Vand og hæld det ud over
Brændofferet og Brændet!" Og da de havde gjort det, sagde han:
"Een Gang til!" Og da de havde gjort det anden Gang, sagde han:
"Een Gang til!" Og de gjorde det endnu en Gang.
35. Det drev af Vand rundt om Alteret, også Renden fik han fyldt med
Vand.
36. Men ved Afgrødeofferets Tid trådte Profeten Elias frem og sagde:
"HERRE, Abrahams, Isaks og Israels Gud! Lad det kendes i Dag, at
dut er Gud i Israel og jeg din Tjener, og at jeg har gjort alt
dette på dit Ord!
37. Hør mig, HERRE, hør mig, for at dette Folk må kende, at du HERRE
er Gud, og at du atter drager deres Hjerte til dig"
38. Da for HERRENs Ild ned og fortærede Brændofferet og Brændet og
Stenene og Jorden; endog Vandet i Renden slikkede den bort.
39. Da alt Folket så det, faldt de på deres Ansigt og råbte: "HERREN
er Gud, HERREN er Gud!"
40. Men Elias sagde til dem: "Grib Ba'als Profeter, lad ingen af dem
slippe bort!" Og de greb dem, og Elias førte dem ned til
Kisjonbækken og dræbte dem der.

41. Derpå sagde Elias til Akab: "Gå op og spis og drik, thi der
høres Susen af Regn."
42. Da gik Akab op for at spise og drikke; men Elias gik op på
Karmels Top og bøjede sig til Jorden med Ansigtet mellem Knæene.
43. Så sagde han til sin Tjener: "Gå op og se ud over Havet!" Og han
gik op og så ud, men sagde: "Der er intet!" Syv Gange sagde han
til ham: "Gå derop igen!" Og syv Gange vendte Tjeneren tilbage.
44. Men syvende Gang sagde han: "Nu stiger der en lille Sky op af
Havet, så stor som en Mands Hånd!" Da sagde Elias: "Gå hen og
sig til Akab: Spænd for og kør hjem, at du ikke skal blive
opholdt af Regnen!"
45. Et Øjeblik efter var Himmelen sort af Stormskyer, og der faldt
en voldsom Regn. Akab steg til Vogns og kørte til Jizre'el;
46. men HERRENs Hånd kom over Elias, så han omgjordede sine Lænder
og løb foran Akab lige til Jizre'el.

Første Kongebog 19

1. Akab fortalte nu Jesabel alt, hvad Elias havde gjort, og
hvorledes han havde ihjelslået alle Profeterne med Sværd,
2. og Jesabel sendte et Sendebud til Elias og lod sige: "Guderne
ramme mig både med det ene og det andet, om jeg ikke i Morgen
ved denne Tid handler med dit Liv, som der er handlet med
deres!"
3. Da blev han bange, stod op og drog bort for at redde sit
Liv. Han kom da til Be'ersjeba i Juda. Der lod han sin Tjener
blive
4. og vandrede selv en Dagsrejse ud i Ørkenen og satte sig under en
Gyvelbusk og ønskede sig Døden, idet han sagde: "Nu er det nok,
HERRE; tag mit Liv, thi jeg er ikke bedre end mine Fædre!"
5. Så lagde han sig til at sove under en Gyvelbusk. Og se, en Engel
rørte ved ham og sagde: "Stå op og spis!"
6. Og da han så sig om, se, da lå der, hvor hans Hoved havde
hvilet, et ristet Brød, og der stod en Krukke Vand; og han
spiste og drak og lagde sig igen.
7. Men HERRENs Engel kom atter og rørte ved ham og sagde: "Stå op
og spis, ellers bliver Vejen dig for lang!"
8. Da stod han op og spiste og drak; og styrket af dette Måltid
vandrede han i fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter lige til Guds
Bjerg Horeb.

9. Der gik han ind i en Hule og overnattede. Da lød HERRENs Ord til
ham: "Hvad er du her efter, Elias?"
10. Han svarede: "Jeg har været fuld af Nidkærhed for HERREN,
Hærskarers Gud, fordi Israeliterne har forladt din Pagt; dine
Altre har de nedbrudt, og dine Profeter har de ihjelslået med
Sværd! Jeg alene er tilbage, og nu står de mig efter Livet!"
11. Da sagde han: "Gå ud og stil dig på Bjerget for HERRENs Åsyn!"
Og se, HERREN gik forbi, og et stort og stærkt Vejr, der
sønderrev Bjerge og sprængte Klipper, gik foran HERREN, men
HERREN var ikke i Vejret. Efter Vejret kom der et Jordskælv, men
HERREN var ikke i Jordskælvet.
12. Efter Jordskælvet kom der Ild, men HERREN var ikke i Ilden. Men
efter Ilden kom der en stille, sagte Susen,
13. og da Elias hørte den, hyllede han sit Hoved i sin Kappe og gik
ud og stillede sig ved Indgangen til Hulen; og se, en Røst lød
til ham: "Hvad er du her efter Elias?"
14. Han svarede: "Jeg har været fuld af Nidkærhed for HERREN,
Hærskarers Gud, fordi Israeliterne har forladt din Pagt; dine
Altre har de nedbrudt, og dine Profeter har de ihjelslået med
Sværd! Jeg alene er tilbage, og nu står de mig efter Livet!"
15. Da sagde HERREN til ham: "Vend tilbage ad den Vej, du kom, og gå
til Ørkenen ved Damaskus; gå så hen og salv Hazael til Konge
over Aram,
16. salv Jehu, Nimsjis Søn, til Konge over Israel og salv Elisa,
Sjafats Søn, fra Abel Mehola til Profet i dit Sted!
17. Den, der undslipper Hazaels Sværd, skal Jehu dræbe, og den, der
undslipper Jehus Sværd, skal Elisa dræbe.
18. Jeg vil lade syv Tusinde blive tilbage i Israel, hvert Knæ, der
ikke har bøjet sig for Ba'al, og hver Mund, der ikke har kysset
ham."