Det Gamle Testamente af 1931:

D >> Det Danske Bibelselskab 1931. >> Det Gamle Testamente af 1931:

Pages:
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39 | 40 | 41 | 42 | 43 | 44 | 45 | 46 | 47 | 48 | 49 | 50 | 51 | 52 | 53 | 54 | 55 | 56 | 57 | 58 | 59 | 60 | 61 | 62 | 63 | 64 | 65 | 66 | 67 | 68 | 69 | 70 | 71 | 72 | 73 | 74 | 75 | 76 | 77 | 78 | 79 | 80 | 81 | 82 | 83 | 84 | 85 | 86 | 87 | 88 | 89 | 90 | 91 | 92 | 93 | 94 | 95 | 96 | 97 | 98 | 99 | 100 | 101 | 102 | 103 | 104 | 105 | 106 | 107 | 108 | 109 | 110 | 111 | 112 | 113 | 114 | 115 | 116 | 117 | 118

17. Kongen havde overdraget Høvedsmanden, til hvis Arm han støttede
sig, Tilsynet med Porten, men Folket trådte ham ned i Porten, så
han døde, således som den Guds Mand havde sagt, dengang Kongen
kom ned til ham.
18. Da den Guds Mand sagde til Kongen: "To Sea Byg skal koste en
Sekel og en Sea fitnt Hvedemel ligeledes en Sekel i Morgen ved
denne Tid i Samarias Port!"
19. da havde Høvedsmanden svaret ham: "Om så HERREN satte Vinduer på
Himmelen, mon da sligt kunde ske?" Og den Guds Mand havde sagt:
"Med egne Øjne skal du få det at se, men ikke komme til at spise
deraf!"
20. Således gik det ham; Folket trådte ham ned i Porten, så han
døde.

Anden Kongebog 8
Elisa talte til den Kvinde, hvis Søn han havde kaldt til Live, og sagde:
"Drag bort med dit Hus og slå dig ned som fremmed et eller andet Sted, thi
HERREN har kaldt Hungersnøden hid; og den vil komme over Landet og vare syv
År!"
2. Da brød Kvinden op og gjorde, som den Guds Mand havde sagt, og
drog med sit Hus hen og boede syv År som fremmed i Filisternes
Land.
3. Men da der var gået syv År, vendte Kvinden tilbage fra
Filisternes Land; Og hun gik hen og påkaldte Kongens Hjælp til
at få sit Hus og sin Jord tilbage.
4. Kongen talte just med den Guds Mands Tjener Gehazi og sagde:
"Fortæl mig om alle de storeGerninger, Elisa harudført!"
5. Og netop som han fortalte Kongen, hvorledes han havde kaldt den
døde til Live, kom Kvinden, hvis Søn han havde kaldt til Live,
og påkaldt Kongens Hjælp til at få sit Hus og sin Jord
tilbage. Da sagde Gehazi: "Herre Konge, der er den Kvinde, og
der er hendes Søn. som Elisa kaldte til Live!"
6. Kongen spurgte så Kvinden ud, og hun forfalte. Derpå gav Kongen
hende en Hofmand med og sagde: "Sørg for, at hun får al sin
Ejendom tilbage og alt, hvad hendes Jord har båret, siden den
Dag hun forlod Landet!"

7. Siden begav Elisa sig til Damaskus, hvor Kong Benbadad af Aram
lå syg. Da Kongen fik at vide, at den Guds Mand var på Vej
derhen,
8. sagde han til Hazael: "Tag en Gave med, gå den Guds Mand i Møde
og rådspørg HERREN gennem ham, om jeg kommer mig af min Sygdom!"
9. Da gik Hazael ham i Møde; han tog en Gave med af alskens
Kostbarheder, som fandfes i Damaskus, fyrretyve Kamelladninger,
og trådte frem for ham og sagde: "Din Søn Benhadad, Arams Konge
sender mig til dig og lader spørge: Kommer jeg mig af min
Sygdom?"
10. Elisa svarede: "Gå hen og sig ham: Du kommer dig!" Men HERREN
har ladet mig skue, at han skal dø!"
11. Og han stirrede stift frem for sig og var ude af sig selv af
Rædsel. Så brast den Guds Mand i Gråd,
12. og Hazael sagde: "Hvorfor græder min Herre?" Han svarede: "Fordi
jeg ved, hvilke Ulykkkr du skal bringe over Israeliterne! Deres
Fæstninger skal du stikke i Brand, deres unge Mænd skal du hugge
ned med Sværdet, deres spæde Børn skal du knuse, og på deres
frugtsommelige Kvinder skal du rive Livet op!"
13. Da sagde Hazael: "Hvad er din Træl, den Hund, at han skal kunne
gøre slige store Ting!" Elisa svarede: "HERREN har ladet mig
skue dig som Konge over Aram!"

14. Derpå forlod han Elisa og kom til sin Herre; og han spurgte ham:
"Hvad sagde Elisa til dig?" Han svarede: "Han sagde: Du kommer
dig!"
15. Men næste Dag tog han et Klæde, dyppede det i Vand og bredte det
over Ansigtet på Kongen, og det blev hans Død. Og Hazael blev
Konge i hans Sted.

16. I Akabs Søns, Kong Joram af Israels, femte Regeringsår blev
Joram, Josafats Søn, Konge over Juda.
17. Han var to og tredive År gammel, da han blev Konge, og han
herskede otte År i Jerusalem.
18. Han vandrede i Israels Kongers Spor ligesom Akabs Hus, thi han
havde en Datter af Akab til Hustru, og han gjorde, hvad der var
ondt i HERRENs Øjne.
19. Dog vilde HERREN ikke tilintetgøre Juda for sin Tjener Davids
Skyld efter det Løfte, han havde givet ham, at han altid skulde
have en Lampe for hans Åsyn.

20. I hans Dage rev Edomiterne sig løs fra Judas Overherredømme og
valgte sig en Konge.
21. Da drog Joram over til Za'ir med alle sine Stridsvogne. Og han
stod op om Natten, og sammen med Vognstyrerne slog han sig
igennem Edoms Rækker, der havde omringet ham, hvorpå Folket
flygtede tilbage hver til sit.
22. Således rev Edom sig løs fra Judas Overherredømme, og således er
det den Dag i Dag. På samme Tid rev også Libna sig løs.

23. Hvad der ellers er at fortælle om Joram, alt, hvad han udførte,
står optegnet i Judas Kongers Krønike.
24. Så lagde Joram sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet hos
sine Fædre i Davidsbyen; og hans Søn Ahazja blev Konge i hans
Sted.

25. I Akabs Søns, Kong Joram af Israels, tolvte Regeringsår blev
Ahazja, Jorams Søn, Konge over Juda.
26. Ahazja var to og tyve År gammel, da han blev Konge, og han
herskede eet År i Jerusalem. Hans Moder hed Atalja og var Datter
af Kong Omri af Israel.
27. Han vandrede i Akabs Hus's Spor og gjorde, hvad der var ondt i
HERRENs Øjne, ligesom Akabs Hus, thi han var besvogret med Akabs
Hus.
28. Sammen med Joram, Akabs Søn, drog han i Krig mod Kong Hazael af
Aram ved Ramot i Gilead. Men Aramæerne sårede Joram.
29. Så vendte Kong Joram tilbage for i Jizre'el at søge Helbredelse
for de Sår, Aramæerne havde tilføjet ham ved Ramot, da han
kæmpede med Kong Hazael af Aram; og Jorams Søn, Kong Ahazja af
Juda, drog ned for at se til Joram, Akabs Søn, i Jizre'el, fordi
han lå syg.

Anden Kongebog 9

1. Profeten Elisa kaldte en af Profetsønnerne til sig og sagde til
ham: "Omgjord dine Lænder, tag denne Flaske Olie med og drag til
Ramot i Gilead.
2. Når du kommer derhen, opsøg så Jehu, Nimsjis Søn Josjafats Søn;
gå hen og få ham til at stå op fra sine Fæller og før ham ind i
det inderste Hammer;
3. tag så Olieflasken og gyd Olien ud over hans Hoved med de Ord:
Så siger HERREN: Jeg salver dig til Konge over Israel! Derefter
skal du lukke Døren op og flygte ufortøvet!"

4. Den unge Mand, Profetens Tjener, drog så til Ramot i Gilead;
5. og da han kom derhen, traf han Hærførerne siddende sammen. Han
sagde da: "Jeg har et Ærinde til dig, Hærfører!" Jehu spurgte:
"Til hvem af os?" Han svarede: "Til dig, Hærfører!"
6. Så rejste han sig og gik ind i Huset; der gød han Olien ud over
hans Hoved og sagde til ham: "Så siger HERREN, Israels Gud: Jeg
salver dig til Konge over HERRENs Folk, over Israel!
7. Du skal hugge din Herre Akabs Hus ned, så jeg får Hævn over
Jesabel for mine Tjenere Profeternes og alle HERRENsjeneres
Blod.
8. Hele Akabs Hus skal omkomme, jeg vil udrydde hvert mandligt
Væsen, hver og en af Akabs Slægt i Israel;
9. jeg vil handle med Akabs Hus som med Jeroboams, Nebats Søns, og
Ba'sjas, Ahijas Søns, Hus.
10. Og Jesabel skal Hundene æde på Jizre'els Mark, og ingen skal
jorde hende!" Derpå lukkede han Døren op og flygtede.

11. Da Jebu kom ud til sin Herres Folk, spurgte de ham: "Hvorledes
står det til? Hvad vilde den gale Mand hos dig?" Han svarede: "I
kender jo den Mand og hans Snak!"
12. Men de sagde: "Udflugter! Sig os det nu!" Da sagde han: "Således
sagde han til mig: Så siger HERREN: Jeg salver dig til Konge
over Israel!"
13. Øjeblikkelig tog de da hver sin Kappe og lagde under ham på
selve Trappen, og de stødte i Hornet og udråbte Jehu til Konge.
14. Således stiftede Jehu, Nimsjis Søn Josjafats Søn, en
Sammensværgelse mod Joram. Joram havde med hele Israel forsvaret
Ramot i Gilead mod Kong Hazael af Aram;
15. men Kong Joram var vendt tilbage for i Jizre'el at søge
Helbredelse for de Sår, Aramæerne havde tilføjet ham, da han
kæmpede med Kong Hazael af Aram. Da sagde Jehu: "Vil I som jeg,
så lad ikke en eneste slippe ud af Byen og bringe Bud til
Jizre'el."

16. Derpå steg Jehu til Vogns og kørte til Jizre'el; thi der lå
Joram syg, og Kong Ahazja af Juda var rejst ned for at se til
ham.
17. Da Vægteren, som stod på Tårnet i Jizre'el, så Støvskyen efter
Jehu, sagde han: "Jeg ser en Støvsky!" Da sagde Joram: "Tag en
Rytter og send ham ud imod dem, for at han kan spørge, om de
kommer med Fred!"
18. Så red Rytteren ham i Møde og sagde: "Således siger Kongen:
Kommer du med Fred?" Jehu svarede: "Hvad vedkommer det dig, om
det er med Fred? Omkring, følg mig!" Vægteren meldte:
"Sendebudet har nået dem, men han kommer ikke tilbage!"
19. Så sendte han en anden Rytter ud; og da han var kommet hen til
dem, sagde han: "Således siger Kongen: Kommer du med Fred?" Jehu
svarede: "Hvad vedkommer det dig, om jeg kommer med Fred?
Omkring, følg mig!"
20. Vægteren tneldte: "Han har nået dem, men han kommet ikke
tilbage. Og de har en Fart på, som var det Jebu, Nimsjis Søn,
thi han farer af Sted som rasende."

21. Da sagde Joram: "Spænd for!" Og da der var spændt for, kørte
Kong Joram af Israel og Kong Ahazja af Juda ud hver i sin
Vogn. De kørte Jehu i Møde og traf ham ved Jizre'eliten Nabots
Mark.
22. Da Joram fik Øje på Jehu, spurgte han: "Kommer du med Fred,
Jehu?" Men han svarede: "Hvad! Skulde jeg komme med Fred, så
længe det ikke har Ende med din Moder Jesabels Bolen og hendes
mange Trolddomskunster!"
23. Da drejede Joram omkring og flygtede, idet han roabte tiIAhazja:
"Svig, Ahazja!"
24. Men Jehu greb sin Bue og skød Joram i Ryggen, så at Pilen gik
igennem Hjertet, og han sank sammen i Vognen;
25. og Jehu sagde til sin Høvedsmand Bidkar: "Tag og kast ham hen på
Jizre'eliten Nabots Mark, thi det rinder mig i Hu, hvorledes jeg
og du kørte sammen bag efter hans Fader Akab, dengang HERREN
fremsatte dette Udsagn imod ham:
26. Sandelig, Nabots og hans Sønners Blod så jeg i Går, lyder det
fra HERREN, og jeg bringer Gengældelse over dig her på denne
Mark, lyder det fra HERREN! Tag derfor og kast ham hen på
Marken efter HERRENs Ord!"

27. Da Kong Ahazja at Juda så det, flygtede han ad Vejen til
BetHagan; men Jehu satte efter ham og råbte: "Også ham!" Og i
Gurpasset, i Nærheden afJibleam, skød de ham ned i Vognen. Han
undslap til Megiddo, men der døde han.
28. Hans Folk førte ham til Jerusalem og jordede ham i hans Grav hos
hans Fædre i Davidsbyen.
29. I Akabs Søn Jorams ellevte Regerinsgår blev Ahazja Konge over
Juda.

30. Jehu kom nu til Jizre'el. Så snart Jesabel hørte det, sminkede
hun sine Øjne og smykkede sit Hoved og bøjede sig ud af Vinduet;
31. og da Jehu kørte ind igennem Porten, råbte hun: "Kommer du med
Fred, Zimri Kongemorder?"
32. Men han så op til Vinduet og sagde: "Hvem holder med mig? Hvem?"
Så var der et Par Hofmænd, som så ud efter ham,
33. og han råbte: "Styrt hende ned!" Så styrtede de hende ned. og
Blodet sprøjtede op på Muren og på Hestene, og de trådte hende
ned.
34. Derpå gik han ind og spiste og drak. Så sagde han: "Tag jer af
hende, den forbandede, og jord hende, hun var jo dog en
Kongedatter!"
35. Men da de gik ud for at jorde hende, fandt de ikke andet af
hende end Hjerneskallen, Fødderne og Hænderne.
36. Og de kom tilbage og meldte ham det; da sagde han: "Det er det
Ord, HERREN talede ved sin Tjener Tisjbiten Elias: På Jizre'els
Mark skal Hundene æde Jesabels Legeme!
37. og Jesabels Lig skal blive som Gødning på Ageren på Jizre'els
Mark, så ingen kan sige: Dette er Jesabel!"

Anden Kongebog 10

1. Der var i Samaria halvfjerdsindstyve Sønner af Akab. Jehu skrev
nu Breve og sendte dem til Samaria til Byens Øverster, deÆldste
og Akabs Sønners Fosterfædre. Deri stod:
2. "I har jo eders Herres Sønner hos eder og råder over
Stridsvognene og Hestene, Fæstningerne og Våbenforrådene. Når nu
dette Brev kommer eder i Hænde,
3. udvælg så den bedste og dygtigste af eders Herres Sønner, sæt
ham på hans Faders Trone og kæmp for eders Herres Hus!"
4. Men de grebes af stor Forfærdelse og sagde: "Se, de to Konger
kunde ikke stå sig imod ham, hvor skal vi så kunne det?"
5. Derfor sendte Paladsets og Byens øverste Befalingsmænd, de
Ældste og Fosterfædrene det Bud til Jehu: "Vi er dine Trælle, og
alt, hvad du kræver af os, vil vi gøre. Vi vil ikke gøre nogen
til Konge; gør, hvad du finder for godt!"
6. Da skrev han et nyt Brev til dem, og der stod: "Dersom I holder
med mig og vil høre mig, tag så eders Herres Sønners Hoveder og
kom i Morgen ved denne Tid til mig i Jizre'el!" Kongesønnerne,
halvfjerdsindstyve Mænd, var nemlig hos Byens Stormænd, som var
deres Fosterfædre.

7. Da Brevet kom til dem, tog de Kongesønnerne og dræbte dem,
halvfjerdsindstyve Mænd, lagde deres Hoveder i Kurve og sendte
dem til Jehu i Jizre'el.
8. Da Budet kom og meldte: "Kongesønnernes Hoveder er bragt hid!"
sagde han: "Læg dem i to Bunker foran Porten til i Morgen!"
9. Næste Morgen gik han ud, trådte frem og sagde til alt Folket: "I
er uden Skyld; det er mig, der har stiftet en Sammensværgelse
mod min Herre og dræbt ham - men hvem har dræbt alle disse?
10. Kend nu, at intet af det Ord, HERREN talede mod Akabs Hus, var
faldet til Jorden, men HERREN har gjort, hvad han talede ved sin
Tjener Elias!"
11. Derpå lod Jehu alle dem, der var tilbage af Akabs Hus i
Jizre'el, dræbe, alle hans Stormænd, Venner og Præster, så at
ikke en eneste blev tilbage og slap bort.

12. Så brød han op og drog ad Samaria til. Da han kom til Bet
Eked-Haro'im ved Vejen,
13. mødte han Kong Ahazja af Judas Brødre. Han spurgte dem: "Hvem er
I?" De svarede: "Vi er Ahazjas Brødre, og vi drager herned for
at hilse på Kongens og Kongemoderens Sønner."
14. Da sagde han: "Grib dem levende!" Så greb de dem levende, og han
lod dem dræbe ved Bet Ekeds Brønd, to og fyrretyve Mænd; ikke
een lod han blive tilbage.

15. Da han drog videre, traf han Jonadab, Rekabs Søn, der kom ham i
Møde, og han hilste på ham og spurgte: "Er du af Hjertet
oprigtig mod mig som jeg mod dig?" Jonadab svarede: "Ja, jeg
er!" Da sagde Jehu: "Så giv mig din Hånd!" Han gav ham da
Hånden, og Jehu tog ham op til sig i Vognen
16. og sagde: "Følg mig og se min Nidkærhed for HERREN!" Og han tog
ham med i Vognen,
17. Så drog han til Samaria og lod alle, der var tilbage af Akabs
Slægt i Samaria, dræbe, så at den blev fuldstændig udryddet
efter det Ord, HERREN havde talet til Elias.

18. Derefter kaldte Jebu hele Folket sammen og sagde til dem: "Akab
dyrkede Ba'al lidt, Jehu vil dyrke ham mere!
19. Kald derfor alle Ba'als Profeter, alle, der dyrker ham, og alle
hans Præster hid til mig, ikke een må udeblive, thi jeg har et
stort Slagtoffer for til Ære for Ba'al; enhver, der udebliver,
skal bøde med Livet!" Men det var en Fælde, Jehu stillede, for
at udrydde Ba'alsdyrkerne.
20. Derpå sagde Jehu: "Helliger en festlig Samling til Ære for
Ba'al!" Og de udråbte en festlig Samling.
21. Og Jehu sendte Bud rundt i hele Israel, og alle Ba'alsdyrkerne
uden Undtagelse indfandt sig; de begav sig til Ba'als Hus, og
det blev fuldt fra Ende til anden.
22. Så sagde han til Opsynsman den over Klædekammeret: "Tag en
Klædning frem til hver af Ba'als dyrkerne!" Og han tog
Klædningerne frem til dem.
23. Så gik Jehu og Jonadab, Rekabs Søn, ind i Ba'als Hus; og han
sagde til Ba'alsdyrkeme: "Se nu godt efter; at der ikke her
iblandt eder findes nogen, som dyrker HERREN, men kun
Ba'alsdyrkere!"
24. Derpå gik han ind for at ofre Slagtofre og Brændofre. Men Jehu
havde opstillet firsindstyve Mand udenfor og sagt: "Den, der
lader nogen af de Mænd undslippe, som jeg overgiver i eders
Hænder, skal bøde Liv for Liv!"
25. Da han så var færdig med at ofre Brændofferet, sagde han til
Livvagten og Høvedsmændene: "Gå nu ind og hug dem ned! Ikke een
må slippe bort!" Og de huggede dem ned med Sværdet, og Livvagten
og Høvedsmændene slængte dem bort; så gik de ind i Ba'alshusets
inderste Rum,
26. bragte Ba'alshusets Asjerastøtte ud og opbrændte den;
27. og de nedbrød Ba'als Stenstøtte, rev Ba'als Hus ned og gjorde
det til Nødtørftssteder, og, de er der den Dag i Dag.

28. Således udryddede Jehu Ba'al af Israel.
29. Men fra de Synder, Jeroboam, Nebats Søn, havde forledt Israel
til, Guldkalvene i Betel og Dan, veg Jehu ikke.
30. Og HERREN sagde til Jehu: "Fordi du har handlet vel og gjort,
hvad der er ret i mine Øjne, og handlet med Akabs Hus ganske
efter mit Sind, skal dine Sønner sidde på IsraelsTrone indtil
fjerde Led!"
31. Men Jehu tog ikke Vare på at følge HERRENs, Israels Guds, Lov af
bele sit Hjerte; han veg ikke fra de Synder, Jeroboam havde
forledt Israel til.

32. På den Tid begyndte HERREN at rive Stykker fra Israel, og Hazael
slog Israel i alle dets Grænseegne,
33. Øst for Jordan, hele Gilead, Gaditernes, Rubeniternes og
Manassiternes Land fra Aroer ved Amonflodens Bred, både Gilead
og Basan.

34. Hvad der ellers er at fortælle om Jehu, alt, hvad han gjorde, og
alle hans Heltegerninger, står jo optegnet i Israels Kongers
Krønike.
35. Så lagde Jehu sig til Hvile hos sine Fædre, og man jordede ham i
Samaria; og hans Søn Joahaz blev Konge i hans Sted.
36. Den Tid, Jehu herskede over Israel, udgjorde otte og tyve År.

Anden Kongebog 11

1. Da Atalja, Ahazjas Moder, fik at vide, at hendes Søn var død,
tog hun sig for at udrydde hele den kongelige Slægt.
2. Men Kong Jorams Datter Josjeba, Ahazjas Søster, tog Ahazjas Søn
Joas og fik ham hemmeligt af Vejen, så han ikke var imellem
Kongesønnerne, der blev dræbt, og hun gemte ham og hans, Amme i
Sengekammeret og holdt ham skjult for Atalja, så han ikke blev
dræbt;
3. og han var i seks År skjult hos Josjebai HERRENs Hus, medens
Atalja herskede i Landet.

4. Men i det syvende År lod Jojada Hundredførerne for Harernel og
Livvagten hente ind til sig i HERRENs Hus; og efter at have
sluttet Pagt med dem og taget dem i Ed i HERRENs Hus
fremstillede han Kongesønnen for dem.
5. Derpå bød han dem og sagde: "Således skal I gøre: Den Tredje del
af eder, der om Sabbaten rykker ind for at overtage Vagten i
Kongens Palads,
6. og de to Afdelinger af eder, som har Vagten i Kongens Palads den
ene Tredjedel ved Surporten, den anden ved Porten bag Livvagten
7. og som begge om Sabbaten rykker ud for at overtage Vagten i
HERRENs Hus,
8. I skal alle med Våben i Hånd slutte Kreds om Kongen, og enhver,
der nærmer sig Rækkerne, skal dræbes. Således skal I være om
Kongen, når han går ud, og når han går ind!"

9. Hundredførerne gjorde alt hvad Præsten Jojada havde påbudt, idet
de tog hver sine Folk, både dem, der rykkede ud, og dem, der ryk
kede ind om Sabbaten, og kom til Præsten Jojada.
10. Og Præsten gav Hundredfø rerne Spydene og Skjoldene, som havde
tilhørt Kong David og var i HERRENs Hus.
11. Livvagten stillede sig, alle med Våben i Hånd, fra Templets Syd
side til Nordsiden, hen til Alteret og derfra igen hen til
Templet, rundt om Kongen.
12. Så førte han Kongesønnen ud og satte Kronen og Armspangene på
ham; derefter udråbte de ham til Konge og salvede ham; og de
klappede i Hænderne og råbte: "Kongen leve!"

13. Da Atalja hørte Larmen af Folket, gik hun hen til Folket i
HERRENs Hus,
14. og der så hun Kongen stå ved Søjlen, som Skik var, og Øversterne
og Trompetblæserne ved Siden af, medens alt Folket fra Landet
jublede og blæste i Trompeterne. Da sønderrev Atalja sine Klæder
og råbte: "Forræderi, Forræderi!"
15. Men præsten Jojada bød Hundredførerne, Hærens Befalingsmænd:
"Før hende uden for Forgårdene og hug enhver ned, der følger
hende!" Præsten sagde nemlig: "Hun skal ikke dræbes i HERRENs
Hus!"
16. Så greb de hende, og da hun ad Hesteindgangen var kommet til
Kongens Palads, blev hun dræbt der.

17. Men Jojada sluttede Pagt mellem HERREN og Folket og Kongen om,
at de skulde være HERRENs Folk, ligeledes mellem Kongen og
Folket.
18. Og alt Folket fra Landet begav sig til Ba'als Hus og nedbrød
det; Altrene og Billederne ødelagde de i Bund og Grund, og
Ba'als Præst Mattan dræbte de foran Altrene. Derpå satte Præsten
Vagtposter ved HERRENs Hus;
19. og han tog Hundredførerne, Karerne og Livvagten, desuden alt
Folket fra Landet med sig, og de førte Kongen ned fra HERRENs
Hus. gik igennem Livvagtens Port til Kongens Palads, og han
satte sig på Kongetronen.
20. Da glædede alt Folket fra Landet sig, ogByen holdt sig
rolig. Men Atalja huggede de ned i Kongens Palads.

Anden Kongebog 12
21. Joas var syv År gammel, da han blev Konge.

1. I Jehus syvende Regeringsår blev Joas Konge, og han herskede
fyrretyveÅr i Jerusalem. Hans Moder hed Zibja og var fra
Be'ersjeba.
2. Joas gjorde hele sit Liv, hvad der var ret i HERRENs Øjne, idet
Præsten Jojada vejledede ham.
3. Hun forsvandt Offerhøjene ikke, men Folket blev ved med at ofre
og tænde Offerild på Højene.

4. Joas sagde til Præsterne: "Alle Penge, der indkommer i HERRENs
Hus som Helliggaver, de Penge, det pålægges at udrede efter
Vurdering - de Penge, Personer vurderes til - og alle Penge, man
efter Hjertets Tilskyndelse bringer til HERRENs Hus,
5. skal Præsterne tage imod, hver af sine Kendinge, og for dem skal
de istandsætte de brøstfældige Steder på Templet, alle
brøstfældige Steder, som findes."
6. Men i Kong Joas's tre og tyvende Regeringsår havde Præsterne
endnu ikke istandsat de brøstfældige Steder på Templet.
7. Da lod Kong Joas Præsten Jojada og de andre Præster kalde og
sagde til dem: "Hvorfor istandsætter I ikke de brøstfældige
Steder på Templet? Nu må I ikke mere tage mod Penge af eders
Kendinge, men I skal afgive Pengene til Istandsættelse af de
brøstfældige Steder på Templet!"
8. Og Præsterne gik ind på ikke mere at modtage Penge af Folket,
mod at de blev fri for at istandsætte de brøstfældige Steder på
Templet.
9. Præsten Jojada tog så en Kiste, borede Hul i Låget og satte den
ved Stenstøtten til højre for Indgangen til HERRENs Hus, og der
lagde Præsterne, der holdt Vagt ved Dørtærskelen, alle de Penge,
der indkom i HERRENs Hus.
10. Og når de så, at der var mange Penge i Kisten, kom Kongens
Skriver og Ypperstepræsten op og bandt Pengene, som fandtes i
HERRENs Hus, sammen og talte dem.
11. Derpå gav man de afvejede Penge til dem, der stod for Arbejdet,
dem, der havde Tilsyn med HERRENs Hus, og de udbetalte dem til
Tømrerne og Bygningsmændene, der arbejdede på HERRENs Hus,
12. til Murerne og Stenhuggerne, eller brugte dem til Indkøb af Træ
og tilhugne Sten til Istandsættelse af de brøstfældige Steder på
HERRENs Hus og til at dække alle Udgifter ved Templets
Istandsættelse.
13. Derimod blev der for de Penge, der indkom i HERRENs Hus, hverken
lavet Sølvfade eller Knive, Skåle, Trompeter eller nogen som
helst anden Ting af Sølv eller Guld til HERRENs Hus;
14. men Pengene blev givet til dem, der stod for Arbejdet, og de
brugte dem til Istandsættelsen af HERRENs Hus.
15. Og man holdt ikke Regnskab med de Mænd, hvem Pengene overlodes
til Udbetaling til Arbejderne, men de handlede på Tro og Love.
16. Men Skyldoffer- og Syndofferpengene blev ikke bragt til HERRENs
Hus; de tilfaldt Præsterne.

17. På den Tid drog Kong Hazael af Aram op og belejrede og indtog
Gat. Da han truede med at drage mod Jerusalem,
18. tog Kong Joas af Juda alle de Helliggaver, som hans Fædre, Judas
Konger Josafat, Joram og Ahazja havde helliget, sine egne
Helliggaver og alt det Guld, der fandtes i Skatkamrene i HERRENs
Hus og Kongens Palads, og sendte det til Kong Hazael af Aram. Så
opgav han Angrebet på Jerusalem og drog bort.

19. Hvad der ellers er at fortælle om Joas, alt, hvad han udførte,
står optegnet i Judas Kongers Krønike.
20. Men Joas's Hoffolk rejste sig og stiftede en Sammensværgelse og
dræbte ham, engang han gik ned til Millos Hus.
21. Det var hans Hoffolk Jozakar, Sjimats Søn, og Jozabad, Sjomers
Søn, der slog ham ibjel. Og man jordede ham hos hans Fædre i
Davidsbyen; og hans Søn Amazjablev Konge i hans Sted.