Det Gamle Testamente af 1931:

D >> Det Danske Bibelselskab 1931. >> Det Gamle Testamente af 1931:

Pages:
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39 | 40 | 41 | 42 | 43 | 44 | 45 | 46 | 47 | 48 | 49 | 50 | 51 | 52 | 53 | 54 | 55 | 56 | 57 | 58 | 59 | 60 | 61 | 62 | 63 | 64 | 65 | 66 | 67 | 68 | 69 | 70 | 71 | 72 | 73 | 74 | 75 | 76 | 77 | 78 | 79 | 80 | 81 | 82 | 83 | 84 | 85 | 86 | 87 | 88 | 89 | 90 | 91 | 92 | 93 | 94 | 95 | 96 | 97 | 98 | 99 | 100 | 101 | 102 | 103 | 104 | 105 | 106 | 107 | 108 | 109 | 110 | 111 | 112 | 113 | 114 | 115 | 116 | 117 | 118

Anden Kongebog 13

1. I Ahazjas Søns, Kong Joas af Judas, tre og tyvende Regeringsår
blev Joahaz, Jehus Søn, Konge over Israel, og han herskede
sytten År i Samaria.
2. Han gjorde, hvad der var ondt i HERRNs Øjne, og vandrede i de
Synder, Jeroboam, Nebats Søn, havde forledt Israel til; fra dem
veg han ikke.
3. Da blussede HERRENs Vrede op mod Israel, og han gav dem til
Stadighed i Kong Hazael af Arams og hans Søn Benhadads Hånd.
4. Men Joahaz bad HERREN om Nåde, og HERREN bønhørte ham, fordi han
så Israels Trængsel; thi Arams Konge bragte Trængsel over dem;
5. og HERREN gav Israel en Befrier, som friede dem af Arams Hånd;
så boede Israeliterne i deres Telte som før.
6. Dog veg de ikke fra de Synder, Jeroboams Hus havde forledt
Israel til, men vandrede i dem; også Asjerastøtten blev stående
i Samaria.
7. Thi Arams Konge levnede,ikke Joahaz flere Krigsfolk end
halvtredsindstyve Ryttere, ti Stridsvogne og ti Tusinde Mand
Fodfolk, men han tilintetgjorde dem og knuste dem til Støv.

8. Hvad der ellers er at fortælle om Joahaz, alt, hvad han udførte,
og hans Heltegerninger står jo optegnet i Israels Kongers
Krønike.
9. Så lagde Joahaz sig til Hvile hos sine Fædre, og man jordede ham
i Samaria; og hans Søn Joas blev Konge i hans Sted.

10. I Kong Joas af Judas syv og tredivte Regeringsår blev
Joas. Joahaz's Søn, konge over Israel, og han herskede seksten
År i Samaria.
11. Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, og veg ikke fra
nogen af de Synder, Jeroboam, Nebats Søn, havde forledt Israel
til, men vandrede i dem.

12. Hvad der ellers er at fortælle om Joas, alt, hvad han udførte,
og hans Heltegerninger, hvorledes han førte Krig med Kong Amazja
af Juda, står jo optegnet i Israels Kongers Krønike.
13. Så lagde Joas sig til Hvile hos sine Fædre; og Jeroboam satte
sig på hans Trone. Joas blev jordet i Samaria hos Israels
Konger.

14. Da Elisa blev ramt af den Sygdom, han døde af, kom Kong Joas af
Israel ned til ham, bøjede sig grædende over ham og sagde: "Min
Fader, min Fader, du Israels Vogne. og Ryttere!"
15. Men Elisa sagde til ham: "bring Bue og Pile!" Og han bragte ham
Bue og Pile.
16. Da sagde han til Israels Konge: "Læg din Hånd på Buen!" Og da
han gjorde det, lagde Elisa sine Hænder på Kongens
17. og sagde: "Luk Vinduet op mod Øst!" Og da han havde gjort det,
sagde Elisa: "Skyd!" Og han skød. Da sagde Elisa: "En Sejrspil
fra HERREN, en Sejrspil mod Aram! Du skal tilføje Aram et
afgørende Nederlag ved Afek!"
18. Derpå sagde han: "Tag Pilene!" Og han tog dem. Da sagde han til
Israels Konge: "Slå på Jorden!" Og han slog tre Gange, men holdt
så op.
19. Da vrededes den Guds Mand på ham og sagde: "Du burde have slået
fem-seks Gange, så skulde du have tilføjet Aram et afgørende
Nederlag, men nu skal du kun slå Aram tre Gange!"

20. Så døde Elisa, og de jordede ham. År efter År trængte moabitiske
Strejfskarer ind i Landet;
21. og da nogle Israeliter engang fik Øje på en sådan Skare, netop
som de var ved at jorde en Mand, kastede de Manden i Elisas Grav
og løb deres Vej. Men da Manden kom i Berøring med Elisas Ben,
blev han levende og rejste sig op.

22. Kong Hazael af Aram trængle Israel hårdt, så længe Joabaz
levede.
23. Men HERREN forbarmede sig og ynkedes over dem og vendte sig til
dem på Grund af sin Pagt med Abraham, Isak og Jakob; han vilde
ikke tilintetgøre dem og havde endnu ikke stødt dem bort fra sit
Åsyn.
24. Men da Kong Hazael af Aram døde, og hans Søn Benhadad blev Konge
i hans Sted,
25. tog Joas, Joahaz's Søn, de Byer tilbage fra Benhadad, Hazaels
Søn, som han i Krigen havde frataget hans Fader Joahaz. Tre
Gange slog Joas ham og tog de israelitiske Byer tilbage.

Anden Kongebog 14

1. I Joahaz' Søns, Kong Joas af Israel, andet Regeringsår blev
Amazja, Joas's Søn, Konge over Juda.
2. Han var fem og tyve År gammel, da han blev Konge, og han
herskede ni og tyve År i Jerusalem. Hans Moder hed Jehoaddan og
var fra Jerusalem.
3. Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs Øjne, om end ikke som
hans Fader David; han handlede ganske som sin Fader Joas.
4. Hun forsvandt Offerhøjene ikke. men Folket blev ved med at ofre
og tænde Offerild på Højene.

5. Da han havde sikret sig Magten, lod han dem af sine Folk dræbe,
der havde dræbt hans Fader Kongen;
6. men Mordernes Børn lod han ikke ihjelslå, i Henhold til hvad der
står skrevet i Moses's Lovbog, hvor HERREN byder: "Fædre skal
ikke lide Døden for Børns Skyld, og Børn skal ikke lide Døden
for Fædres Skyld. Men enhver skal lide Døden for sin egen Synd."

7. Det var ham, der slog Edom i Saltdalen, 10.000 Mand, og indtog
Sela, og han kaldte det Jokte'el, som det hedder den Dag i Dag.

8. Ved den Tid sendte Amazja Sendebud til Jebus Søn Joahaz's Søn,
Kong Joas af Israel, og lod sige: "Kom, lad os se hinanden under
Øjne!"
9. Men Kong Joas af Israel sendte Kong Amazja af Juda det Svar:
"Tidselen på Libanon sendte engang det Bud til Cederen på
Libanon: Giv min Søn din Datter til Ægte! Men Libanons vilde byr
løb hen over Tidselen og trampede den ned.
10. Du har slået Edom, og det har gjort dig overmodig; lad dig nu
nøje med den Ære og bliv, hvor du er! Hvorfor vil du udfordre
Ulykken og udsætte både dig selv og Juda for Fald?"
11. Men Amazja vilde intet høre. Så drog Kong Joas af Israel ud, og
han og Kong Amazja af Juda så hinanden under Øjne ved Bet
Sjemesj i Juda;
12. Juda blev slået af Israel, og de flygtede hver til sit.
13. Men Kong Joas af Israel tog Ahazjas Søn Joas's Søn. Kong Amazja
af Juda, til Fange ved BetSjemesj og førte ham til
Jerusalem. Derpå nedrev han Jerusalems Mur på en Strækning af
400 Alen, fra Efraimsporten til Hjørneporten;
14. og han tog alt det Guld og Sølv og alle de Kar, der fandtes i
HERRENs Hus og i Skatkammeret i Kongens Palads; desuden tog han
Gidsler og vendte så tilbage til Samaria.

15. Hvad der ellers er at fortælle om Joas, alt, hvad han udførte,
og alle hans Heltegerninger, og hvorledes han førte Krig med
Kong Amazja af Juda, står jo optegoet i Israels Kongers Krønike.
16. Så lagde Joas sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet i
Samaria hos Israels Konger; og hans Søn Jeroboam blev Konge i
hans Sted.

17. Joas's Søn, Kong Amazja af Juda, levede endnu femten År, efter
at Joahaz's Søn, Kong Joas af Israel, var død.

18. Hvad der ellers er at fortælle om Amazja, står jo optegnet i
Judas Kongers Krønike.
19. Da der stiftedes en Sammensværgelse mod ham i Jerusalem,
flygtede han til Lakisj; men der blev sendt Folk efter ham til
Lakisj, og de dræbte ham der.
20. Så løftede man ham op på Heste, og han blev jordet i Jerusalem
hos sine Fædre i Davidsbyen.
21. Hele Folket i Juda tog så Azarja, der dengang var seksten År
gammel, og gjorde ham til Konge i hans Fader Amazjas Sted.
22. Det var ham, der befæstede Elat og atter forenede det med Juda,
efter at Kongen havde lagt sig til Hvile hos sine Fædre.

23. I Joas's Søns, Kong Amazja af Judas, femtende Regeringsår ble
Jeroboam, Joas's Søn, Konge over Israel, og han herskede een og
fyrretyve År i Samaria.
24. Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, og veg ikke fra
nogen af de Synder, Jeroboam, Nebats Søn, havde forledt Israel
til.
25. Han tog Israels Landområde tilbage fra Egnen hen imod Hamat og
til Arabasøen, efter det Ord, HERREN, Israels Gud, havde talet
ved sin Tjener, Profeten Jonas, Amittajs Søn, fra Gat-Hefer.
26. Thi HERREN havde set Israels bitre Kvide, hvorledes de reves
bort alle som een, fordi Israel ikke havde nogen Hjælper;
27. og HERREN havde ikke talet om, at han vilde udslette Israels
Navn under Himmelen, derfor frelste han dem ved Jeroboam, Joas's
Søn.

28. Hvad der ellers er at fortælle om Jeroboam, alt, hvad han
udførte, og hans Heltegerninger, hvorledes han førte Krig, og
hvorledes han tog Damaskus og Hamat til bage til Israel, står jo
optegnet i Israels Kongers Krønike.
29. Så lagde Jeroboam sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet i
Samaria hos Israels Konger; og hans Søn Zekarja blev Konge i
hans Sted.

Anden Kongebog 15

1. I Kong Jeroboam af Israels syvogtyvende Regeringsår blev Azarja,
Amazjas Søn, Konge over Juda.
2. Han var seksten År gammel, da han blev Konge, og han herskede to
og halvtredsindstyve År i Jerusalem. Hans Moder hed Jekolja og
var fra Jerusalem.
3. Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs Øjne, ganske som hans
Fader Amazja.
4. Kun forsvandt Offerhøjeneikke, men Folket blev ved med at ofre
og tænde Offerild på Højene,
5. Men HERREN ramte Kongen, så han blev spedalsk til sin Dødedag;
og han fik Lov at blive boende i sit Hus, medens Kongens Søn
Jotam rådede i Paladset og dømte Folket i Landet.

6. Hvad der ellers er at fortælle om Azarja, alt, hvad han udførte,
står jo optegnet i Judas Kongers Krønike.
7. Så jagde han sig til Hvile hos sine Fædre, og man jordede ham
hos hans Fædre i Davidsbyen; og hans Søn Jotam blev Konge i hans
Sted.

8. I Kong Azarja af Judas otte og tredivte Regeringsår blev
Zekarja, Jeroboams Søn, Konge over Israel, og han herskede seks
Måneder i Samaria.
9. Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, ligesom hans
Fædre, og han veg ikke fra de Synder, Jeroboam Nebats Søn, havde
forledt Israel til.
10. Men Sjallum, Jabesjs Søn, stiftede en Sammensværgelse modham,
huggede ham ned og dræbte ham i Jibleam og blev Konge i hans
Sted.

11. Hvad der ellers er at fortælle om Zekarja, står optegnet i
Israels Kongers Krønike.
12. Således opfyldtes det Ord HERREN havde talet til Jehu, da han
sagde: "Dine Sønner skal sidde på Israels Trone indtil fjerde
Led." Således gik det.

13. I Kong Uzzija af Judas ni og tredivte Regeringsår blev Sjallum,
Jabesjs Søn, Konge, og han herskede en Måneds Tid i Samaria.
14. Da drog Menahem, Gadis Søn, op fra Tirza til Samaria, og der
huggede han Sjallum, Jabesjs Søn, ned og dræbte ham og blev
Konge i hans Sted.

15. Hvad der ellers er at fortælle om Sjallum og den
Sammensværgelse, han stiftede, står optegnet i Israels Kongers
Krønike.
16. Fra Tirza hærgede Menahem ved den Tid Tappua og alt, hvad der
var deri, og hele dets Område, fordi de ikke havde åbnet Portene
for ham; derfor hærgede han det og lod Livet rive op på alle
frugtsommelige Kvinder der.

17. I Kong Azarja af Judas ni og tredivte Regeringsår blev Menahem,
Gadis Søn, Konge over Israel, og han herskede ti År i Samaria.
18. Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, og veg ikke fra
nogen af de Synder, Jeroboam, Nebats Søn, havde forledt Israel
til. I hans Dage
19. faldt Kong Pul af Assyrien ind i Landet. Men Menahem gav Pul
1000 Talenter Sølv, for at han skulde støtfe ham og sikre ham
Magten;
20. Menahem inddrev disse Penge hos Israel, hos alle de velhavende,
halvtredsindstyve Sekel Sølv hos hver, for at udbetale dem til
Assyrerkongen. Så vendte Assyrerkongen hjem og blev ikke længer
der i Landet.

21. Hvad der ellers er at fortælle om Menahem, alt, hvad han
udførte, står jo optegnet i Israels Kongers Krønike.
22. Så lagde Menahem sig til Hvile hos sine Fædre, og hans Søn
Pekaja blev Konge i hans Sted.

23. I Kong Azarja af Judas halvtredsindstyvende Regeringsår blev
Pekaja, Menahems Søn, Konge over Israel, og han herskede to År i
Samaria.
24. Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, og veg ikke fra de
Synder, Jeroboam, Nebats Søn, havde forledt Israel til.
25. Men hans Høvedsmand Peka, Remaljas Søn, stiftede en
Sammensværgelse mod ham, og fulgt af halvtredsindstyve
gileaditiske Mænd huggede han ham ned i Samada i Kongeborgen...,
og efter at have dræbt ham blev han Konge i hans Sted.

26. Hvad der ellers er at fortælle om Pekaja, alt, hvad han udførte,
står optegnet i Israels Kongers Krønike.

27. I Kong Azarja af Judas to og halvtredsindstyvende Regeringsår
blev Peka, Remaljas Søn, Konge over Israel, og han herskede tyve
År i Samaria.
28. Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, og veg ikke fra de
Synder, Jeroboam, Nebats Søn, havde forledt Israel til.

29. I Kong Peka af Israels Dage kom Assyrerkongen Tiglat-Pileser og
indtog Ijjon, Abel-Bet-Ma'aka, Ianoa, Kedesj, Hazor, Gilead og
Galilæa, hele Naftalis Land, og førte Indbyggerne bort til
Assyrien.
30. Men Hosea, Elas' Søn, stiftede en Sammensværgelse mod Peka,
Remaljas Søn, huggede ham ned og dræbteham; og han blev Konge i
hans Sted i Jotams, Uzzijas Søns, tyvende Regeringsår.

31. Hvad der ellers er at fortælle om Peka, alt, hvad han udførte,
står optegnet i Israels Kongers Krønike.

32. I Remaljas Søns, Kong Peka af Israels, andet Regeringsår blev
Jotam, Azarjas Søn, Konge over Juda.
33. Han var fem og tyve År gammel, da han blev Konge, og han
herskede seksten År i Jerusalem. Hans Moder hed Jerusja og var
en Datter af Zadok.
34. Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs Øjne, ganske som hans
Fader Uzzija.
35. Kun forsvandt Offerhøjene ikke, men Folket blev ved med at ofre
og tænde Offerild på Højene. Det var ham, der lod Øvreporten i
HERRENs Hus opføre.

36. Hvad der ellers er at fortælle om Jotam, alt, hvad han udførte,
står jo optegnet i Judas Kongers Krønike.
37. På den Tid begyndte HERREN at lade Kong Rezin af Aram og Peka,
Remaljas Søn, angribe Juda.
38. Så lagde Jotam sig til Hvile hos sine Fædre, og han blev jordet
hos sine Fædre i sin Fader Davids By; og hans Søn Akaz blev
Konge i hans Sted.

Anden Kongebog 16

1. I Pekas, Remaljas Søns, syttende Regeringsår blev Akaz, Jotams
Søn, Konge over Juda.
2. Akaz var tyve År gammel, da han blev Konge, og han herskede
seksten År i Jerusalem. Han gjorde ikke, hvad der var ret i
HERREN hans Guds Øjne, som hans Fader David,
3. men vandrede i Israels Kongers Spor. Ja, han lod endog sin Søn
gå igennem Ilden efter de Folks vederstyggelige Skik, som HERREN
havde drevet bort foran Israeliterne.
4. Han ofrede og tændte Offerild på Offerhøjene og de høje Steder
og under alle grønne Træer.

5. På den Tid drog Kong Aezin af Aram og Remaljas Søn, Kong Peka af
Israel, op for at angribe Jerusalem; og de indesluttede Akaz,
men var ikke stærke nok til at angribe.
6. Ved den Lejlighed tog Edoms Konge; Elat tilbage til Edom; og
efter at han havde jaget Judæerne ud af Elat, kom Edomiterne og
bosatte sig der, og de bor der den Dag i Dag.
7. Men Akaz sendte Sendebud til Assyrerkongen Tiglat-Pileser og lod
sige: "Jeg er din Træl og din Søn! Kom op og frels mig fra Arams
og Israels Konger, som angriber mig!"
8. Tillige tog Akaz det Sølv og Guld, der fandtes i HERRENs Hus og
Skat Kammeret i Kongens Palads, og sendte det som Gave til
Assyrerkongen.
9. Assyrerkongen opfyldte hans Ønske og drog op mod Damaskus og
indtog det; Indbyggerne førte han bort til Kir, og Rezin lod han
dræbe.

10. Da Kong Akaz var draget op til Damaskus for at mødes med
Assyrerkongen Tiglat-Pileser, så han Alteret i Damaskus, og Kong
Akaz sendte Alterets Mål og en Tegning af det i alle Enkeltheder
til Præsten Urija.
11. Og Præsten Urija byggede Alteret; i nøje Overensstemmelse med
den Vejledning, Kong Akaz havde sendt fra Damaskus, udførte
Præsten Urija det, før Kong Akaz kom hjem fra Damaskus.
12. Da Kongen kom hjem fra Damaskus og så Alteret, trådte han hen og
steg op derpå;
13. og han ofrede sit Brændoffer og Afgrødeoffer, udgød sit
Drikoffer og sprængte Blodet af sine Takofre på Alteret.
14. Men Kobberalteret, der stod for HERRENs Åsyn, fjernede han fra
dets Plads foran Templet mellem Alteret og HERRENS Hus og
flyttede det hen til Nordsiden af Alteret.
15. Derpå bød Kong Akaz Præsten Urija: "På det store Alter skal du
ofre Morgenbrændofrene og Aftenafgrødeofrene, Kongens Brændofre
og Afgrødeofre og Brændofrene fra alt Landets Folk såvel som
deres Afgrødeofre og Drikofre og sprænge alt Blodet fra
Brændofrene og Slagtofrene derpå. Hvad der skal gøres ved
Kobberalteret, vil jeg tænke over."
16. Og Præsten Urija gjorde ganske som Kong Akaz bød.
17. Fremdeles lod Kong Aka Mellemstykkerne bryde af Stellene og
Bækkenerne tage ned af dem; ligeledes lod han Havet løfte ned
fra Kobberokserne, som har det, og opstille på Stenfliser;
18. den overdækkede Sabbatsgang, man havde bygget i Templet, og den
kongelige Indgang udenfor lod han fjerne fra HERRENs Hus for
Assyrerkongens Skyld.

19. Hvad der ellers er at fortælle om Akaz, alt, hvad han
udførte. står jo optegnet i Judas Kongers Krønike.
20. Så lagde Akaz sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet hos
sine Fædre i Davidsbyen; og hans Søn Ezekias blev Konge i hans
Sted.

Anden Kongebog 17

1. I Kong Akaz af Judas tolvte Regeringsår blev Hosea, Elas Søn,
Konge i Samaria over Israel, og han herskede ni År.
2. Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, dog ikke som de
Konger i Israel, der var før ham.
3. Mod ham drog Assyrerkongen Salmanassar op, og Hosea underkastede
sig og svarede ham Skat.
4. Men siden opdagede Assyrerkongen, at Hosea var ved at stifte en
Sammensværgelse, idet han sendte Sendebud til Kong So af Ægypten
og ikke mere svarede Assyrerkongen den årlige Skat. Så berøvede
Assyrerkongen ham Friheden og lod ham kaste i Fængsel.
5. Assyrerkongen drog op og besatte hele Landet; han rykkede frem
mod Samaria og belejrede det i tre År;
6. og i Hoseas niende Regeringsår indtog Assyrerkongen Samaria,
bortførte Israel til Assyrien og lod dem bosætte sig i Hala, ved
Habor, Gozans Flod, og i Mediens Byer.

7. Således gik det, fordi Israeliterne syndede mod HERREN deres
Gud, der havde ført dem op fra Ægypten og udfriet dem af
Ægypterkongen Faraos Hånd, og fordi de frygtede andre Guder;
8. de fulgte de Folkeslags Skikke, som HERREN havde drevet bort
foran Israeliterne, og de Kongers Skik, som Israel havde indsat;
9. og Israeliterne udtænkte utilbørlige Ting mod HERREN deres Gud
og byggede sig Offerhøje i alle deres Byer, lige fra Vagttårnene
til de befæstede Byer;
10. de rejste sig Stenstøtter og Asjerastøtter på alle høje Steder
og under alle grønne Træer
11. og tændte Offerild der på alle Høje ligesom de Folkeslag, HERREN
havde ført bort foran dem, og øvede onde Ting, så at de krænkede
HERREN;
12. de dyrkede Afgudsbillederne, skønt HERREN havde sagt: "Det må I
ikke gøre!"
13. Og HERREN advarede Israel og Juda ved alle sine Profeter, alle
Seerne, og sagde: "Vend om fra eders onde Færd og hold mine Bud
og Anordninger i nøje Overensstemmelse med den Lov, jeg pålagde
eders Fædre og kundgjorde eder ved mine Tjenere Profeterne!"
14. Men de vilde ikke høre; de gjorde sig halsstarrige som deres
Fædre, der ikke stolede på HERREN deres Gud;
15. de lod hånt om hans Anordninger og den Pagt, han havde sluttet
med deres Fædre, og om de Vidnesbyrd, han havde givet dem, og de
holdt sig til Tomhed, så de blev til Tomhed, og efterlignede
Folkeslagene rundt om dem, skønt HERREN havde pålagt dem ikke at
gøre som de;
16. de sagde sig løs fra HERREN deres Guds Bud og lavede sig støbte
Billeder, to Tyrekalve; de lavede sig også Asjerastøtter, tilbad
hele Himmelens Hær og dyrkede Ba'al:
17. de lod deres Sønner og Døtre gå igennem Ilden, drev
Spådomskunster og Sandsigeri og solgte sig til at gøre, hvad der
er ondt i HERRENs Øjne, så de krænkede ham.
18. Derfor blev HERREN såre fortørnet på Israel og drev dem bort fra
sit Åsyn, så der ikke blev andet end Judas Stamme tilbage.
19. Men heller ikke Juda holdt HERREN deres Guds Bud, men fulgte de
Skikke, Israel havde indført.
20. Derfor forkastede HERREN bele Israels Slægt, ydmygede dem, ga
dem til Pris for Røvere og stødte dem til sidst bort fra sit
Åsyn.

21. Thi da Israel havde revet sig løs fra Davids Hus og gjort
Jeroboam, Nebats Søn, til Konge, drog denne Israel bort fra
HERREN og forledte dem til en stor Synd;
22. og Israeliterne vandrede i alle de Synder, Jeroboam havde
begået, og veg ikke derfra,
23. så at HERREN til sidst drev Israel bort fra sit Åsyn, som han
havde sagt ved alle sine Tjenere Profeterne; og Israel måtte
vandre bort fra sit Land til Assyrien, hvor det er den Dag i
Dag.

24. Derefter lod Assyrerkongen Folk fra Babel, Kuta, Avva, Hamat og
Sefarvajim komme og bosætte sig i Samarias Byer i Stedet for
Israeliterne; og de tog Samaria i Besiddelse og bosatte sig i
Byerne.
25. Men den første Tid de boede der, frygtede de ikke HERREN; derfor
sendte HERREN Løver iblandt dem, som dræbte dem.
26. Da sendte de Assyrerkongen det Bud: "De Folk, du førte bort fra
deres Hjem og lod bosætte sig i Samarias Byer, ved ikke,
hvorledes Landets Gud skal dyrkes; derfor har han sendt Løver
imod dem, og de dræber dem, fordi de ikke ved, hvorledes Landets
Gud skal dyrkes!"
27. Og Assyrerkongen bød: "Lad en af de Præster, jeg førte bort
derfra, drage derhen, lad ham drage hen og bosætte sig der og
lære dem, hvorledes Landets Gud skal dyrkes!"
28. Så kom en af de Præster, de havde ført bort fra Samaria, og
bosatte sig i Betel, og han lærte dem, hvorledes de skulde
frygte HERREN.
29. Men hvert Folk gav sig til at lave sig sin egen Gud og stillede
ham op i Offerhusene på Højene, som Samaritanerne havde opførf,
hvert Folk i sin By, hvor de havde bosat sig;
30. Folkene fra Babel lavede Sukkot-Benot, Folkene fra Kuta Nergal,
Folkene fra Hamat Asjima,
31. Avvijiterne Nibhaz og Tartak, og Sefarviterne brændte deres Børn
til Ære for Adrammelek og Anammelek, Sefarvajims Guder.
32. Men de frygtede også HERREN og indsatte Folk at deres egen Midte
til Præstr ved Offerhøjene, og disse ofrede for dem i
Offerhusene på Højene.
33. De frygte de HERREN, men dyrkede også deres egne Guder på de
Folkeslags Vis, de var ført bort fra.

34. Endnu den Dag i Dag følger de deres gamle Skikke. De frygtede
ikke HERREN og handlede ikke efter de Anordninger og Lovbud, de
havde fået, eller efter den Lov og det Bud, HERREN havde givet
Jakobs Sønner, han, hvem han gav Navnet Israel.
35. Og HERREN havde sluttet en Pagt med dem og givet dem det Bud: "I
må ikke frygte andre Guder eller tilbede dem, ikke dyrke dem
eller ofre til dem;
36. men HERREN, som førte eder ud af Ægypten med vældig Kraft og
udstrakt Arm, ham skal I frygte, ham skal I tilbede, og til ham
skal I ofre!
37. De Anordninger og Lovbud, den Lov og det Bud, han har opskrevet
for eder, skal I omhyggeligt holde til alle Tider, og I må ikke
frygte andre Guder!
38. Den Pagt, han har sluttet med eder, må I ikke glemme, og I må
ikke frygte andre Guder;
39. men HERREN eders Gud skal I frygte, så vil han fri eder af alle
eders Fjenders Hånd!"
40. Dog vilde de ikke høre, men blev ved at handle som før.

41. Således frygtede disse Folkeslag HERREN, men dyrkede tillige
deres udskårne Billeder; og deres Børn og Børnebørn gør endnu
den Dag i Dag som deres Fædre.

Anden Kongebog 18

1. I Elas Søns, Kong Hosea af Israels, tredje Regeringsår blev
Ezekias, Akaz's Søn, Konge over Juda.
2. Han var fem og tyve År gammel, da han blev Konge, og han
herskede ni og tyve År i Jerusalem. Hans Moder hed Abi og var en
Datter af Zekarja.
3. Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs Øjne, ganske som hans
Fader David.
4. Han skaffede Offerhøjene bort, sønderbrød Stenstøtterne,
omhuggede Asjerastøtten og knuste Kobberslangen, som Moses havde
lavet; thi indtil den Tid havde Israeliterne tændt Offerild for
den, og man kaldte den Nehusjtan.
5. Til HERREN, Israels Gud, satte han sin Lid, og hverken før eller
siden fandtes hans Lige blandt alle Judas Konger.
6. Han holdt fast ved HERREN og veg ikke fra ham, og han overholdt
de Bud, HERREN havde givet Moses.
7. Og HERREN var med ham; i alt, hvad han tog sig for, havde han
Lykken med sig. Han gjorde Oprør mod Assyrerkongen og vilde ikke
stå under ham.
8. Han slog Filisterne lige til Gaza og dets Omegn, både
Vagttårnene og de befæstede Byer.