Det Gamle Testamente af 1931:

D >> Det Danske Bibelselskab 1931. >> Det Gamle Testamente af 1931:

Pages:
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39 | 40 | 41 | 42 | 43 | 44 | 45 | 46 | 47 | 48 | 49 | 50 | 51 | 52 | 53 | 54 | 55 | 56 | 57 | 58 | 59 | 60 | 61 | 62 | 63 | 64 | 65 | 66 | 67 | 68 | 69 | 70 | 71 | 72 | 73 | 74 | 75 | 76 | 77 | 78 | 79 | 80 | 81 | 82 | 83 | 84 | 85 | 86 | 87 | 88 | 89 | 90 | 91 | 92 | 93 | 94 | 95 | 96 | 97 | 98 | 99 | 100 | 101 | 102 | 103 | 104 | 105 | 106 | 107 | 108 | 109 | 110 | 111 | 112 | 113 | 114 | 115 | 116 | 117 | 118

19. Også alle Offerhusene på Højene i Samarias Byer, som Israels
Konger havde opført for at krænke HERREN, lod Josias fjerne, og
han handlede med dem ganske som han havde gjort i Betel;
20. og han lod alle Højenes Præster, som var der ved Altrene, dræbe,
og han opbrændte Menneskeknogler på Altrene. Så vendte han
tilbage til Jerusalem.

21. Derefter gav Kongen alt Folket, den Befaling: "Hold Påske for
HERREN eders Gud, som der er foreskrevet her i Pagtsbogen!"
22. Thi slig en Påske var ikke nogen Sinde blevet holdt i Israels og
Judas Kongers Tid, ikke siden Dommerne dømte Israel;
23. men først i Kong Josias's attende Regeringsår blev en sådan
Påske fejret for HERREN i Jerusalem.

24. Også Dødemanerne og Sandsigerne, Husguderne, Afgudsbillederne og
alle de væmmelige Guder, der var at se i Judas Land og
Jerusalem, udryddede Josias for at opfylde Lovens Ord, der stod
skrevet i den Bog, Præsten Hilkija havde fundet i HERRENs Hus.
25. Der havde ikke før været nogen Konge, der som han af hele sit
Hjerte og hele sin Sjæl og al sin Kraft omvendte sig til HERREN
og fulgte hele Mose Lov; og heller ikke efter ham opstod hans
Lige.

26. Alligevel lagde HERRENs mægtige Vredesglød sig ikke, thi hans
Vrede var blusset op mod Juda over alle de Krænkelser, Manasse
havde tilføjet ham.
27. Og HERREN sagde: "Også Juda vil jeg fjerne fra mit Åsyn, ligesom
jeg fjernede Israel, og jeg vil forkaste Jerusalem, denne min
udvalgte By, og det Hus, om hvilket jeg har sagt: Mit Navn skal
være der!"

28. Hvad der ellers er at fortælle om Josias, alt, hvad han udførte,
står jo optegnet i Judas Kongers Krønike.

29. I hans Dage drog Ægypterkongen Parao Neko op til Eufratfloden
imod Assyrerkongen. Kong Josias rykkede imod ham, men Neko
fældede ham ved Megiddo, straks han så ham.
30. Og hans Folk førte ham død bort fra Megiddo, bragte ham til
Jerusalem og jordede ham i hans Grav. Men Folket fra Landet tog
Joahaz, Josias's Søn, og salvede og hyldede ham til Bonge i hans
Faders Sted.

31. Joahaz var tre og tyve År gammel, da han blev Konge, og han
herskede tre Måneder i Jerusalem. Hans Moder hed Hamutal og var
en Datter af Jirmeja fra, Libna.
32. Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, ganske som hans
Fædre.
33. Men Farao Neko lod ham fængsle i Ribla i Hamats Land og gjorde
dermed Ende på hans Herredømme i Jerusalem og lagde en Skat af
hundrede Talenter Sølv og ti Talenter Guld på Landet.
34. Derpå gjorde Farao Neko Eljakim, Josias's Søn, til Konge i hans
Fader Josias's Sted, og han ændrede hans Navn til Jojakim;
Joahaz derimod tog han med til Ægypten, og der døde han.
35. Sølvet og Guldet udredede Jojakim til Farao; men for.at kunne
udrede Pengeneefter Faraos Befaling satte han Landet i Skat;
efter som hver især var sat i Skat, inddrev han Sølvet og Guldet
for at give Farao Neko det.

36. Jojakim var fem og tyve År gammel, da han blev Konge, og han
herskede elleve År i Jerusalem. Hans Moder hed Zebida og var en
Datter af Pedaja fra Ruma.
37. Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, ganske som hans
Fædre.

Anden Kongebog 24

1. I hans Dage drog Kong Nebukadnezar af Balel op, og Jojakim
underkastede sig ham; men efter tre Års Forløb faldt han fra ham
igen.
2. Da sendte HERREN kaldæiske, aramaiske, moabitiske og ammonitiske
Strejfskarer imod ham; dem sendte han ind i Juda for at ødelægge
det efter det Ord, HERREN havde talet ved sine Tjenere
Profeterne.
3. Det skyldtes ene og alene HERRENs Vrede, at Juda blev drevet
bort fra HERRENs Åsyn; det var for Manasses Synders Skyld, for
alt det, han havde gjort,
4. også for det uskyldige Blods Skyld, som han havde udgydt så
meget af, at han havde fyldt Jerusalem dermed; det vilde HERREN
ikke tilgive.

5. Hvad der ellers er at fortælle om Jojakim, alt, hvad han
udførte, står jo optegnet i Judas Kongers Krønike.
6. Så lagde Jojakim sig til Hvile hos sine Fædre; og hans Søn
Jojakin blev Kooge i hans Sted.
7. Men Ægypterkongen drog ikke mere ud af sit Land, thi Babels
Konge havde taget alt, hvad der tilhørte Ægypterkongen fra
Ægyptens Bæk til Eufratfloden.

8. Jojakin var atten År gammel, da han blev Konge, og han herskede
tre Måneder i Jerusålem. Hans Moder hed Nehusjta og var en
Datter af Elnatan fra Jerusalem.
9. Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, ganske som hans
Fader.
10. På den Tid drog Kong Nebukadnezar af Babels Folk op mod
Jerusalem, og Byen blev belejret.
11. Kong Nebukadnezar af Babel kom til Jerusalem, medens hans Folk
belejrede det.
12. Da overgav Kong Jojakin af Juda sig med sin Modet, sine Tjenere,
Øverster og Hoffolk til Babels Konge, og han tog imod ham; det
var i Kongen af Babels ottende Regeringsår.
13. Og som HERREN havde forudsagt, førte han alle Skattene i HERRENs
Hus og Kongens Palads bort og brød Guldet af alle de Ting, Kong
Salomo af Israel havde ladet lave i HERRENs Helligdom.
14. Og han førte hele Jerusalem, alle Øversterne og de velhavende,
10.000 i Tal, bort som Fanger, ligeledes Grovsmede og Låsesmede,
så der ikke blev andre tilbage end de fattigste af Folket fra
Landet.
15. Så førte han Jojakin som Fange til Babel, også Kongens Moder og
Hustruer, hans Hoffolk og alle de højtstående i Landet førte han
som Fanger fra Jerusalem til Babel;
16. fremdeles alle de velbavende, 7000 i Tal, Grovsmedene og
Låsesmedene, 1800 i Tal, alle øvede Krigere - dem førte Babels
Konge som Fanger til Babel.
17. Men i Jojakins Sted gjorde Babels Konge hans Farbroder Mattanja
til Konge, og han ændrede hans Navn til Zedekias.

18. Zedekias var een og tyve År gammel, da han blev Konge, og han
herskede elleve År i Jerusalem. Hans Moder hed Hamital og var en
Datter af Jirmeja fra Libna.
19. Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, ganske som
Jojakim. 20.a. Thi for HERRENs Vredes Skyld timedes dette
Jerusalem og Juda, og til sidst stødte han dem bort fra sit
Åsyn.

Anden Kongebog 25
20.b. Og Zedekias faldt fra Babels Konge.

1. I hans niende Regeringsår på den tiende Dag i den tiende Måned
drog Kong Nebukadnezar af Babel da med hele sin Hær mod
Jerusalem og belejrede det, og de byggede Belejringstårne imod
det rundt omkring;
2. og Belejringen varede til Kong Zedekias's ellevte Regeringsår.
3. På den niende Dag i den fjerde Måned blev Hungersnøden hård i
Byen, og Folket fra Landet havde ikke Brød.
4. Da blev Byens Mur gennembrudt. Kongen og alle Krigsfolkene
flygtede om Natten gennem Porten mellem de to Mure ved Kongens
Have, medens Kaldæerne holdt Byen omringet, og han tog Vejen ad
Arabalavningen til.
5. Men Kaldæernes Hær satte efter Kongen og indhentede ham på
Jerikosletten, efter at hele hans Hær var blevet splittet til
alle Sider.
6. Så greb de Kongen og bragte ham op til Ribla til Babels Konge,
der fældede Dommen over ham.
7. Hans Sønner lod han henrette i hans Påsyn, og på Zedekias selv
lod han Øjnene stikke ud; derpå lod han ham lægge i
Kobberlænker, og således førte de ham til Babel.

8. På den syvende Dag i den femte Måned, det var Babels Konge
Nebukadnezars nittende Regeringsår, kom Nebuzaradan, Øversten
for Livvagten, Babels Konges Tjener, til Jerusalem.
9. Han satte Ild på HERRENs Hus og Kongens Palads og alle Husene i
Jerusalem; på alle Stormændenes Huse satte han Ild;
10. og Murene om Jerusalem nedbrød alle Kaldæernes Folk, som
Øversten for Livvagten havde med sig.
11. De sidste Folk, som var tilbage i Byen, og Overløberne, der var
gået over til Babels Konge, og,de sidste Håndværkere førte
Nebuzaradan, Øversten for Livvagten, bort.
12. Men nogle af de fattigste at Folket fra Landet lod Øversten for
Livvagten blive tilbage som Vingårdsmænd og Agerdyrkere.
13. Kobbersøjlerne i HERRENs Hus, Stellene og Kobberhavet i HERRENs
Hus slog Kaldæerne i Stykker og førte Kobberet til Babel.
14. Karrene, Skovlene, Hnivene, Kanderne og alle Kobbersagerne, som
brugtes ved Tjenesten, røvede de;
15. også Panderne og Skålene, alt, hvad der helt var af Guld eller
Sølv, røvede Øversten for Livvagten.
16. De to Søjler, Havet og Stellene, som Salomo havde ladet lave til
HERRENs Hus - Kobberet i alle disse Ting var ikke til at veje.
17. Atten Alen høj var den ene Søjle, og der var et Søjlehoved af
Kobber oven på den, tre Alen højt, og rundt om Søjlehovederne
var der Fletværk og Granatæbler, alt af Kobber; og på samme Måde
var det med den anden Søjle.

18. Øversten for Livvagten tog Ypperstepræsten Seraja, Andenpræsten
Zefanja og de tre Dørvogtere;
19. og fra Byen tog han en Hofmand, der havde Opsyn med Krigs
folket, og fem Mænd, der hørte til Kongens nærmeste Omgivelser,
og som endnu fandtes i Byen, desuden Hærførerens Skriver, der
udskrev Folket fra Landet til Krigstjeneste, og dertil
tresindstyve Mænd af Folket fra Landet, der fandtes i Byen,
20. dem tog Øversten for Livvagten Nebuzaradan og førte til Babels
Konge i Ribla;
21. og Babels Konge lod dem dræbe i Ribla i Hamats Land. Så førtes
Juda i Landflygtighed fra sit Land.

22. Over de Folk, der blev tilbage i Judas Land, dem, Babels Konge
Nebukadnezar lod blive tilbage, satte han Gedalja, Ahikams Søn,
Sjafans Sønnesøn.
23. Da nu alle Hærførerne med deres Folk hørte, at Babels Konge
havde indsat Gedalja, kom de til ham i Mizpa, Jisjmael, Netanjas
Søn, Johanan,Bareas Søn, Seraja, Tanhumets Søn fra Netofa, og
Ja'azanja, Ma'akatitens Søn, tillige med deres Folk.
24. Og Gedalja besvor dem og deres Folk og sagde: "Frygt ikke for
Kaldæerne! Bliv i Landet og underkast eder Babels Konge, så vil
det gå eder vel!"
25. Men i den syvende Måned kom Jisjmael, Netanjas Søn, Elisjamas
Sønnesøo, en Mand af kongelig Byrd, med ti Mænd og slog Gedalja
ihjel tillige med de Judæere og Kaldæere, der var hos ham i
Mizpa.
26. Da brød hele Folket, store og små, og Hærførerne op og drog til
Ægypten; thi de frygtede for Kaldæerne.

27. I det syv og tredivte År efter Kong Jojakin af Judas Bortførelse
på den syv og tyvende Dag i den tolvte Måned tog Babels Konge
Evil-Merodak, der i det År kom på Tronen, Kong Jojakin af Juda
til Nåde og førte ham ud af Fængselet.
28. Han talte ham venligt til og gav ham Sæde oven for de Konger,
der var hos ham i Babel.
29. Jojakin aflagde sin Fangedragt og spiste daglig hos ham, så
længe han levede.
30. Han fik sit daglige Underhold af Kongen, hver Dag hvad han
behøvede for den Dag, så længe han levede.

Første Krønikebog

Første Krønikebog 1

1. Adam, Set Enosj,
2. Kenan, Mahalal'el, Jered,
3. Enok, Metusalem, Lemek,
4. Noa, Sem, Kam og Jafet.
5. Jafets Sønner: Gomer, Magog, Madaj, Javan, Tubal, Mesjek og
Tiras.
6. Gomers Sønner: Asjkenaz, Rifat og Togarma.
7. Javans Sønner: Elisja, Tarsis, Kitæerne og Rodosboerne.

8. Kams Sønner: Kusj, Mizrajim, Put og Kana'an.
9. Kusj' Sønner: Seba, Havila, Sabta, Ra'ma og Sabteka. Ra'mas
Sønner: Saba og Dedan.
10. Og Kusj avlede Nimrod, som var den første Storhersker på Jorden.
11. Mizrajim avlede Luderne, Anamerne, Lehaberne, Naftuherne,
12. Patruserne, Kasluherne, fra hvem Filisterne udgik, og
Kaftorerne.
13. Kana'an avlede Zidon, hans førstefødte, og Het,
14. Jebusiterne, Amoriterne, Girgasjiterne,
15. Hivviterne, Arkiterne, Siniterne,
16. Arvaditerne, Zemariterne og Hamatiterne.

17. Sems Sønner: Elam, Assur, Arpaksjad, Lud og Aram. Arams Sønner:
Uz, Hul, Geter og Masj.
18. Arpaksjad avlede Sjela; Sjela avlede Eber;
19. Eber fødtes der to Sønner; den ene hed Peleg, thi på hans Tid
adsplittedes Jordens Befolkning, og hans Broder hed Joktan.
20. Joktan avlede Almodad, Sjelef, Hazarmavet, Jera,
21. Hadoram, Uzal, Dikla,
22. Ebal, Abimael, Saba,
23. Ofir, Havila og Jobab. Alle disse var Joktans Sønner.
24. Sems Sønner: Arpaksjad, Sjela,
25. Eber, Peleg, Re'u,
26. Serug, Nakor, Tara
27. og Abram, det er Abraham.

28. Abrahams Sønner: Isak og Ismael.
29. Dette er deres Slægtebog: Ismaels førstefødte Nebajot, dernæst
Kedar, Adbe'el, Mibsam,
30. Misjma, Duma, Massa, Hadad, Tema,
31. Jetur, Nafesj og Kedma. Det var Ismaels Sønner.
32. De Sønner, som Abrahams Medhustru Hetura fødte: Zimran, Joksjan,
Medan, Midjan, Jisjbak og Sjua. Joksjans Sønner: Saba og Dedan.
33. Midjans Sønner: Efa, Efer, Hallok, Ahida og Elda'a. Alle disse
var Keturas Sønner.
34. Abraham avlede Isak. Isaks Sønner: Jakob og Esau.

35. Esaus Sønner: Elifaz, Re'uel, Je'usj, Jalam og Kora.
36. Elifaz's Sønner: Teman, Omar, Zef, Gatam, Kenaz, Timna og
Amalek.
37. Re'uels Sønner: Nahat, Zera, Sjamma og Mizza.
38. Se'irs Sønner: Lotan, Sjobal, Zib'on, Ana, Disjon, Ezer og
Disjan.
39. Iotans Sønner: Hori og Hemam; og Lotans Søster var Timna.
40. Sjobals Sønner: Alvan, Manahat, Ebal, Sjeft og Onam. Zib'ons
Sønner: Ajja og Ana.
41. Anas Sønner: Disjon. Disjons Sønner: Hemdan. Esjban, Jitran og
Keran.
42. Ezers Sønner: Bilhan, Za'avan og Akan. Disjans Sønner: Uz og
Aran.

43. Følgende var de Konger, der herskede i Edoms, Land, før
Israeliterne fik Konger: Bela, Beors Søn; hans By hed Dinhaba.
44. Da Bela døde, blev Jobab, Zeras Søn fra Bozra, Konge i hans
Sted.
45. Da Jobab døde, blev Husjam fra Temaniternes Land Konge i hans
Sted.
46. Da Husjam døde, blev Hadad, Bedads Søn, Konge i hans Sted; det
var ham, der slog Midjaniterne på Moabs Slette; hans By hed
Avit.
47. Da Hadad døde, blev Samla fra Masreka Konge i hans Sted.
48. Da Samla døde, blev Sja'ul fra Rehobot ved Floden Konge i hans
Sted.
49. Da Sja'ul døde, blev Ba'al-Hanan, Akbors Søn, Konge i hans Sted.
50. Da Ba'al-Hanan døde, blev Hadad Konge i hans Sted; hans By hed
Pa'i, og hans Hustru hed Mehetab'el, en Datter af Matred, en
Datter af Mezahab.
51. DaHadad døde, fremtrådte Edoms Stammehøvdinger: Høvdingerne
Timna, Alja, Jetet,
52. Oholibama, Ela, Pioon,
53. Kenaz, Teman, Mibzar,
54. Magdiel og Iram. Det var Edoms Stammehøvdinger.

Første Krønikebog 2

1. Israels Sønner var følgende: Ruben, Simeon, Levi, Juda, Issakar,
Zabulon,
2. Dan, Josef, Benjamin, Naftali, Gad og Aser.

3. Judas Sønner: Er, Onan og Sjela; disse tre fødtes ham af
Kana'anæer kvinden Batsjua. Men Er, Judas førstefødte, var
HERREN imod, og han lod ham dø.
4. Derpå fødte Judas Sønnekone Tamar ham Perez og Zera, så at Judas
Sønner i alt var fem.

5. Perez's Sønner: Hezron og Hamul.
6. Zeras Sønner: Zimri, Etan, Heman, Kalkol og Darda, i alt fem.
7. Karmis Sønner: Akar, der styrtede Israel i Ulykke, idet han
forgreb sig på det Gods, der var lagt Band på.
8. Etans Sønner: Azarja.
9. Hezrons Sønner, som fødfes ham: Jerame'el, Ram og Kelubaj.

10. Ram avlede Amminadab; Amminadab avlede Nahasjon, Judæernes
Øverste;
11. Nahasjon avlede Salma; Salma avlede Boaz;
12. Boaz avlede Obed; Obed avlede Isaj;
13. Isaj avlede sin førstefødte Eliab, sin anden Søn Abinadab, sin
tredje Søn, Sjim'a,
14. sin fjerde Søn Netan'el, sin femte Søn Raddaj,
15. sin sjette Søn Ozem og sin syvende Søn David;
16. deres Søstre var Zeruja og Abigajil. Zerujas Sønner: Absjaj,
Joab og Asa'el, tre.
17. Abigajil fødte Amasa, hvis Fader var Ismaeliten Jeter.

18. Hezrons Søn Kaleb avlede med sin Hustru Azuba Jeriot; og hendes
Sønner var følgende: Jesjer, Sjobab og Ardon.
19. Da Azuba døde, ægtede Kaleb frat, som fødte ham Hur.
20. Hur avlede Uri, og Uri avlede Bezal'el.
21. Derefter gik Hezron ind til Gileads Fader Makirs Datter, som han
ægtede, da han var tredsindstyve År gammel, og hun fødte ham
Segub.
22. Segub avlede Ja'ir, som ejede tre og tyve Byer i Gileads Land.
23. Men Gesjur og Aram fratog dem Ja'irs Teltbyer, Kenat med
Småbyer, tresindstyve Byer. Alle disse var Gileads Fader Makirs
Sønner.
24. Efter Hezrons Død gik Kaleb ind til sin Fader Hezrons Hustru
Efrata, og hun fødte ham Asjhur, der blev Fader til Tekoa.

25. Jerame'els, Hezrons førstefødtes, Sønner: Ram, den førstefødte,
dernæst Buna, Oren og Ozem, hans Brødre.
26. Og Jerame'el havde en anden Hustru ved Navn Atara, som var Moder
til Onam.
27. Rams, Jerame'els førstefødtes, Sønner: Ma'az, Jamin og Eker.
28. Onams Sønner: Sjammaj og Jada. Sjammajs Sønner: Nadab og
Abisjur.
29. Abisjurs Hustru hed Abihajil; hun fødte ham Aban og Molid.
30. Nadabs Sønner: Seled og Appajim; Seled døde barnløs.
31. Appajims Sønner: Jisj'i. Jisj'is Sønner: Sjesjan. Sjesjans
Sønner: Alaj.
32. Sjammajs Broder Jadas Sønner: Jeter og Jonatan. Jeter døde
barnløs.
33. Jonatans Sønner: Pelet og Zaza. Det var Jerame'els Efterkommere.

34. Sjesjan havde kun Døtre, ingen Sønner. Men Sjesjan havde en
ægyptisk Træl ved Navn Jarha,
35. og Sjesjan gav sin Træl Jarha sin Datter til Ægte, og hun fødte
ham Attaj.
36. Attaj avlede Natan; Natan avlede Zabad;
37. Zabad avlede Eflal; Eflal avlede Obed;
38. Obed avlede Jehu; Jehu avlede Azarja;
39. Azarja avlede Helez; Helez avlede El'asa;
40. El'asa avlede Sismaj; Sismaj avlede Sjallum;
41. Sjallum avlede Jekamja; Jekamja avlede Elisjama.

42. Jerame'els Broder Kalebs Sønner: Maresja, hans førstefødte, som
var Fader til Zif. Maresjas Sønner: Hebron.
43. Hebrons Sønner: Kora, Tappua, Rekem og Sjema.
44. Sjema avlede Raham, der var Fader til Jorke'am. Rekem avlede
Sjammaj.
45. Sjammajs Søn var Maon, som var Fader til Bet-Zur.
46. Kalebs Medhustru Efa fødte Karan, Moza og Gazez; Karan avlede
Gazez.
47. Jadajs Sønner: Regem, Jotam, Gersjan, Pelet, Efa og Sja'af.
48. Halebs Medhustru Ma'aka fødfe Sjeber og Tirhana.
49. Sja'af, Madmannasader, avlede Sjeva, Makbenas Fader og Gibeas
Fader. Kalebs Datter var Aksa.

50. Det var Halebs Efterkommere. Hurs, Efratas førstefødtes, Sønner:
Sjobal, Kirjat-Jearims Fader,
51. Salma, Betlehems Fader, og Haref, Bef-Gaders Fader.
52. Sjobal, Birjat-Jearims Fader, havde følgende Sønner: Reaja,
Halvdelen af Manahatiterne.
53. Kirjat-Jearims Slægter: Jitriterne, Putiterne, Sjumatiterne og
Misjraiterne; fra dem udgik Zor'atiterne og Esjtaoliterne.
54. Salmas Sønner: Betlehem, Netofatiterne, Atarot-Bet-Joab,
Halvdelen af Manahatiterne og Zor'iterne.
55. De i Jabez bosatte skriftlærdes Slægter: Tir'atiterne,
Sjim'atiterne og Sukatiterne, det er Kiniterne, som nedstammede
fra Hammat, Rekabs Slægts Fader.

Første Krønikebog 3

1. Davids Sønner, som fødtes ham i Hebron, var følgende: Ammon, den
førstefødte, som han havde med Ahinoam fra Jizre'el, den anden
Daniel, med Abigajil fra Karmel,
2. den tredje Absalom, en Søn af Ma'aka, Kong Talmaj af Gesjurs
Datter, den fjerde Adonija, Haggits Søn,
3. den femte Sjefafja, som han havde med Abital, den sjette
Jitream, som han havde med sin Hustru Egla.
4. Seks fødtes ham i Hebron, hvor han herskede syv År og seks
Måneder. Tre og tredive År herskede han i Jerusalem.
5. Følgende fødtes ham i Jerusalem: Sjim'a, Sjobab, Natan og
Salomo, hvilke fire han havde med Ammiels Datter Batsjua;
6. fremdeles Jibhar, Elisjama, Elifelet,
7. Noga, Nefeg, Jafia,
8. Elisjama. Be'eljada og Elifelet, i alt ni.
9. Det var alle Davids Sønner foruden Medhustruernes Sønner; og
Tamar var deres Søster.

10. Salomos Søn Rehabeam, hans Søn Abija, hans Søn Asa, hans Søn
Josafat,
11. hans Søn Joram, hans Søn Ahazja, hans Søn Joas,
12. hans Søn Amazja, hans Søn Azarja, hans Søn Jotam,
13. hans Søn Akaz, hans Søn Ezekias, hans Søn Manasse,
14. hans Søn Amon, hans Søn Josias.
15. Josias's Sønner: Johanan, den førstefødte, den anden Jojakim,
den tredje Zedekias, den fjerde Sjallum.
16. Jojakims Sønner: Hans Søn Jekonja, hans Søn Zedekias.

17. Den fængslede Jekonjas Sønner: Hans Søn Sjealtiel,
18. Malkiram, Pedaja, Sjen'azzar, Jekamja, Hosjama og Nedabja.
19. Pedajas Sønner: Zerubbabel og Sjim'i. Zerubbabels Sønner:
Mesjullam og Hananja og deres Søster Sjelomit.
20. Mesjullams Sønner: Hasjuba, Ohel, Berekja, Hasadja og Jusjab
Hesed, fem.
21. Hananjas Sønner: Pelatja, Jesja'ja, Refaja, Arnan, Obadja og
Sjekanja.
22. Sje'kanjas Sønner: Sjemaja, Hattusj, Jig'al, Baria, Nearja og
Sjafat, seks.
23. Nearjas Sønner: Eljoenaj, Hizkija og Azrikam, tre.
24. Eljoenajs Sønner: Hodavja, Eljasjib, Pelaja, Akkub, Johanan,
Delaja og Anani, syv.

Første Krønikebog 4

1. Judas Sønner: Perez, Hezron, Karmi, Hur og Sjobal.
2. Sjobals Søn Reaja avlede Jahat; Jahat avlede Ahumaj og
Lahad. Det var Zor'atitemes Slægter.
3. Etams Fader Hurs Sønner var følgende: Jizre'el, Jisjma og
Jidbasj; deres Søster hed Hazlelponi;
4. og Penuel, Gedors Fader, og Ezer, Husjas Fader; det var Efratas'
førstefødte Hurs, Betlehems Faders, Sønner.

5. Asjhur, Tekoas Fader, havde to Hustruer: Hel'a og Na'ara.
6. Na'ara fødte ham Ahuzzam, Hefer, Teme'ni og Ahasjtariteme; det
var Na'aras Sønner.
7. Hel'as Sønner: Zeret, Zohar, Etnan og Koz.
8. Koz avlede Anub, Hazzobeba og Aharhels "Harums Søns, Slægter.
9. Jabez var mere anset end sine Brødre. Hans Moder havde givet ham
Navnet Jabez, idet hun sagde: "Jeg har født ham med Smerte!
10. Jabez påkaldte Israels Gud således: "Gid " du vilde velsigne mig
rigeligt og gøre mit Område stort, lade din Hånd være med mig og
fri mig fra Ulykke, så der ikke voldes mig Smerte! Og Gud gav
ham alt, hvad han bad om.

11. Kelub, Sjuhas Broder, avlede Mehir, det er Esjtons Fader.
12. Esjton avlede Bet-Rafa, Pasea og Tehinna, Fader til Nahasjs By;
det er Mændene fra Reka.
13. Kenaz's Sønner: Otniel og Seraja. Otniels Sønner: Hatat og
Meonotaj.
14. Meonotaj avlede Ofra. Seraja avlede Joab, Fader. til
Ge-Harasjim; de var nemlig Håndværkere.
15. Jefunnes Søn kalebs Sønner: Ir, Ela og Na'am, Elas Sønner. og
Kenaz.

16. Perez's Sønner: Jehallel'el og Ezra. Je'hallel'els Sønner: Zif,
Zifa, Tireja og Asar'el.
17. Ezras Sønner: Jeter, Mered og Efer. Jeter avlede Mirjam, Sjammaj
og Jisjba, Esjtemoas Fader.
18. Hans judæiske Hustru fødte Jered, Gedors Fader, Heber, Sokos
Fader, og Jekutiel, Zanoas Fader.
19. Sønnerne af Faraos Datter Bitja, som Mered ægtede, var følgende:
Nahams Søsters, Sønner var følgende: Garmiten og Ma'akafiten
Esjtemoa.
20. Sjimons Sønner: Amnon og Rinna, Benhanan og Tilon. Jisj'is
Sønner: Zohet. Zohets Søn:

21. Judas Søn Sjelas Sønner: Er, Lekas Fader, Lada, Maresjas Fader
Linnedvæveriets Slægter af Asjbeas Hus,
22. Jokim, Kozebas Mænd og Joasj og Saraf, som herskede over Moab og
vendte tilbage til Betlehem. Det er jo gamle Begivenheder.
23. Dette er Pottemagerne og Beboerne i Netaim og Gedera; de boede
der i Kongens Nærhed og stod i hans Tjeneste.

24. Simeons Sønner: Nemuel, Ja'min, Jarib, Zera og Sja'ul
25. hans Søn Sjallum, hans Søn Mibsam, hans Søn Misjma.
26. Misjmas Sønner: Hans Søh Hammuel, hans Søn Zakkur, hans Søn
Sjim'i.
27. Sjim'i havde seksten Sønner og seks Døtre; men hans Brødre havde
ikke mange Sønner, og deres hele Slægt blev ikke så talrig som
Judæerne.

28. De boede i Be'ersjeba Molada, Hazar-Sjual,
29. Bilha, Ezem, Tolad,
30. Betuel, Horma, Ziklag,
31. Bet-Markabot, Hazar-Susim, Bet-Bir'i og Sja'arajim - det var
indtil Davids Regering deres Byer
32. med Landsbyer - fremdeles Etam, Ajin, Rimmon, Token og Asjan,
fem Byer;
33. desuden alle deres Landsbyer, som lå rundt om disse Byer indtil
Ba'al. Det var deres Bosteder; og de havde deres egen Slægtebog.

34. Fremdeles: Mesjobab, Jamlek, Amazjas Søn Josja,
35. Joel, Jehu, en Søn af Josjibja, en Søn af Seraja, en Søn af
Asiel,
36. Eljoenaj, Ja'akoba, Jesjohaja, Asaja, Adiel, Jesimiel, Benaja
37. og Ziza, en Søn af Sjif'i, en Søn af Allon, en Søn af Jedaja, en
Søn af Sjimri, en Søn af Sjemaja;
38. de her ved Navn nævnte var Øverster i deres Slægter, efter at
deres Fædrenehuse havde bredt sig stærkt.
39. Da de engang drog i Retning af Gerar østen for Dalen for at søge
Græsning til deres Småkvæg,
40. fandt de fed og god Græsning, og Landet var udstrakt, og der var
Fred og Ro, da de tidligere Beboere nedstammede fra Kam.
41. I Kong Ezekias af Judas Dage drog de her ved Navn nævnte hen og
overfaldt deres Telte og slog Me'uniterne, som de traf der, og
de lagde Band på dem, så de nu ikke mere er til; derefter bosate
de sig i deres Land, da der var Græsning til deres Småkvæg.
42. Af dem, af Simeoniterne, drog 500 Mand til Se'irs Bjerge under
Ledelse af Pelatja, Nearj'a, Refaja og Uzziel, Jisj'is Sønner,
43. og de nedhuggede de sidste Amalekiter, der var tilbage; og de
bosatte sig der og bor der den Dag i Dag.