Det Gamle Testamente af 1931:

D >> Det Danske Bibelselskab 1931. >> Det Gamle Testamente af 1931:

Pages:
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39 | 40 | 41 | 42 | 43 | 44 | 45 | 46 | 47 | 48 | 49 | 50 | 51 | 52 | 53 | 54 | 55 | 56 | 57 | 58 | 59 | 60 | 61 | 62 | 63 | 64 | 65 | 66 | 67 | 68 | 69 | 70 | 71 | 72 | 73 | 74 | 75 | 76 | 77 | 78 | 79 | 80 | 81 | 82 | 83 | 84 | 85 | 86 | 87 | 88 | 89 | 90 | 91 | 92 | 93 | 94 | 95 | 96 | 97 | 98 | 99 | 100 | 101 | 102 | 103 | 104 | 105 | 106 | 107 | 108 | 109 | 110 | 111 | 112 | 113 | 114 | 115 | 116 | 117 | 118

9. Gud åbenbarede sig atter for Jakob efter hans Hjemkomst fra
Paddan Aram og velsignede ham;
10. og Gud sagde til ham: "Dit Navn er Jakob; men herefter skal du
ikke mere hedde Jakob; Israel skal være dit Navn!" Og han gav
ham Navnet Israel.
11. Derpå sagde Gud til ham: "Jeg er Gud den Almægtige! Bliv
frugtbar og mangfoldig! Et Folk,ja Folk i Hobetal skal nedstamme
fra dig, og.Konger skal udgå af din Lænd;
12. det Land, jeg gav Abraham og Isak, giver jeg dig, og dit Afkom
efter dig giver jeg Landet!"
13. Derpå for Gud op fra ham på det Sted, hvor han havde talet med
ham;
14. og Jakob rejste en Støtte på det Sted, hvor han havde talet med
ham, en Stenstøtte, og hældte et Drikofer over den og udgød Olie
på den.
15. Og Jakob kaldte det Sted, hvor Gud havde talet med ham, Betel.

16. Derpå brød de op fra Betel, Da de endnu var et Stykke Vej fra
Efrat, skulde Rakel føde, og hendes Fødselsveer var hårde.
17. Midt under hendes hårde Fødselsveer sagde Jordemoderen til
hende: "Frygt ikke, thi også denne Gang får du en Søn!"
18. Men da hun droges med Døden thi det kostede hende Livet gav hun
ham Navnet Ben'oni; men Faderen kaldte ham Benjamin".
19. Så døde Rakel og blev jordet på Vejen til Efrat, det er
Betlehem;
20. og Jakob rejste en Stenstøtte på hendes Grav; det er Rakels
Gravstøtte, som står endnu den Dag i Dag.

21. Derpå brød Israel op og opslog sit Telt hinsides Migdal Eder.
22. Men medens Israel boede i den Egn, gik Ruben hen og lå hos sin
Faders Medhustru Bilha; og det kom Israel for Øre. Jakobs Sønner
var tolv i Tal;

23. Leas Sønner: Ruben, Jakobs førstefødte, Simeon, Levi, Juda,
Issakar og Zebulon;
24. Rakels Sønner: Josef og Benjamin;
25. Rakels Trælkvinde Bilhas Sønner: Dan og Naftali;
26. Leas Trælkvinde Zilpas Sønner: Gad og Aser. Det var Jakobs
Sønner, der fødtes ham i Paddan Aram.

27. Og Jakob kom til sin Fader Isak i Mamre i Kirjat Arba, det er
Hebron, hvor Abraham og Isak havde levet som fremmede.
28. Isaks Leveår var 180;
29. så gik Isak bort; han døde og samledes til sin Slægt, gammel og
mæt af Dage. Og hans Sønner Esau og Jakob jordede ham,

1.Mosebog 36

1. Dette er Esaus, det er Edoms, Slægtsbog.
2. Esau tog sine Hustruer af Kana'ans Døtre: Ada, en Datter af
Hetiten Elon, Oholibama, en Datter af Ana, Hivviten Zibons Søn,
3. og Ismaels Datter Basemat, Søster til Nebajot.
4. Ada fødte Esau Elifaz, Basemat fødte Reuel,
5. og Obolibama fødte Jeusj, Jalam og Kora. Det var Esaus Sønner,
der fødtes ham i Kana'ans Land.

6. Derpå tog Esau sine Hustruer sine Sønner og Døtre, hele sin
Husstand, sit Kvæg og al den Ejendom, han havde samlet sig i
Kana'ans Land, og drog til Landet lige over for sin Broder
Jakob;
7. deres Gods var for meget til, at de kunde bo sammen, og
deres. Udlændigheds Land kunde ikke rumme dem, så store var
deres. Hjorde;
8. og Esau bosatte sig i Seirs. Bjerge; Esau, det er Edom.

9. Dette er Esaus Slægtebog, han, som var Stamfader til Edomiterne
i Seirs Bjerge.
10. Følgende var Esaus Sønners Navne: Elifaz, en Søn af Esaus Hustru
Ada, og Reuel, en Søn af Esaus Hustru Basemat.
11. Elifazs Sønner var Teman, Omar, Zefo, Gatam og Kenaz.
12. Timna, som var Esaus Søn Elifazs Medhustru, fødte ham
Amalek. Det var Esaus Hustru Adas Sønner.
13. Følgende var Reuels Sønner: Nahat, Zera, Sjamma og Mizza. Det
var Esaus Hustru Basemats Sønner.
14. Følgende var Sønner af Esaus Hustru Oholibama, Datter af Zibons
Søn Ana; hun fødte for Esau: Jeusj, Jalam og Kora.

15. Følgende var Esaus Sønners Stammehøvdinger: Elifaz's, Esaus
førstefødtes, Sønner: Høvdingeroe Teman, Omar, Zefo, Henaz,
16. Kora, Gatam og Amalek. Det var de fra Elifaz stammende Høvdinger
i Edoms Land; det var Adas Sønner.
17. Følgende var Esaus Søn Reuels Sønner: Høvdingerne Nahat, Zera,
Sjamma og Mizza. Det var de fra Reuel stammende Høvdinger i
Edoms Land; det var Esaus Hustru Basemats Sønner.
18. Følgende var Esaus Hustru Oholibamas Sønner: Høvdingerne Jeusj,
Jalam og Kora. Det var de Høvdinger, der stammede fra Oholibama,
Esaus Hustru, Anas Datter.
19. Det var Esaus Sønner, og det var deres Stammehøvdinger; det var
Edom.

20. Følgende var Horiten Seirs Sønner, Landets oprindelige
Befolkning: Lotan, Sjobal, Zibon, Ana,
21. Disjon, Ezer og Risjon. Det var Horiternes Stammebøvdinger,
Seirs Sønner i Edoms Land.
22. Lotans Sønner var Hori og Hemam, og Lotans Søster var Timna.
23. Følgende var Sjobals Sønner: Alvan, Manahat, Ebal, Sjefo og
Onam.
24. Følgende var Zibons Sønner: Aja og Ana. Det var denne Ana, som
fandt de varne Kilder i Ørkenen, da han vogtede sin Fader Zibons
Æsler.
25. Følgende var Anas Børn: Disjon og Oholibama, Anas Datter.
26. Følgende var Disjons Sønner: Hemdan, Esjban, Jitran og Keran.
27. Følgende var Ezers Sønner: Bilhan, Zåvan og Akan.
28. Følgende var Risjons Sønner: Uz og Aran.
29. Følgende var Horiternes Stammehøvdinger: Høvdingerne Lotan,
Sjobal, Zibon, Ana,
30. Disjon, Ezer og Risjon. Det var Horiternes Stammehøvdinger efter
deres Stammer i Seirs Land.

31. Følgende var de Konger, der herskede i Edoms Land, før
Israeliterne fik Konger:
32. Bela, Beors Søn, herskede i Edom; hans By hed Dinbaba.
33. Da Bela døde, blev Jobab, Zeras Søn fra Bozra, Konge i hans
Sted.
34. Da Jobab døde, blev Husjam fra Temaniternes Land Konge i hans
Sted.
35. Da Husjam døde, blev Hadad, Bedads Søn, Kongei hans Sted; det
var ham, der slog Midjaniterne på Moabs Slette; hans By hed
Avit.
36. Da Hadad døde, blev Samla fra Masreka Konge i hans Sted.
37. Da Samla døde, blev Sjaul fra Rehobot ved Floden Konge i hans
Sted.
38. Da Sjaul døde, blev Bål Hanan, Akbors Søn, Konge i hans Sted.
39. Da Bål Hanan, Akbors Søn, døde, blev Hadar Konge i hans Sted;
hans By hed Pau, og hans Hustru hed Mehetabel, en Datter af
Matred, en Datter af Mezahab.

40. Følgende var Navnene på Esaus Stammehøvdinger efter deres
Slægter, Bosteder og Navne: Høvdingerne Timna, Alva, Jetet,
41. Oholibama, Ela, Pinon,
42. Kenaz, Teman, Mibzar
43. Magdiel og Iram. Det var Edoms Stammehøvdinger efter deres
Boliger i det Land, de fik i Eje. Det var Esau, Edoms Fader.

1.Mosebog 37

1. Men Jakob blev boende i sin Faders Udlændigheds Land, i Kana'ans
Land
2. Dette er Jakobs Slægtebog. Da Josef var sytten År gammel,
vogtede han Småkvæget sammen med sine Brødre; som Dreng var han
hos sin Faders Hustruer Bilhas og Zilpas Sønner, og han bragte
ondt Rygte om dem til deres Fader.
3. Israel elskede Josef fremfor alle sine andre Sønner, fordi han
var hans Alderdoms Søn, og han lod gøre en fodsid Kjortel med
Ærmer til ham.
4. Men da hans Brødre så, at deres Fader foretrak ham for alle sine
andre Sønner, fattede de Nag til ham og kunde ikke tale venligt
til ham.

5. Men Josef havde en Drøm, som han fortalte sine Brødre, og som
yderligere øgede deres Had til ham.
6. Han sagde til dem "Hør dog, hvad jeg har drømt!
7. Se, vi bandt Neg ude på Marken, og se, mit Neg rejste sig op og
blev stående, medens eders Neg stod rundt omkring og bøjede sig
for det!"
8. Da sagde hans Brødre til ham: "Vil du måske være vor Konge eller
herske over os?" Og de hadede ham endnu mere for hans Drømme og
hans Ord.
9. Men han havde igen en Drøm, som han fortalte sine Brødre; han
sagde: "Jeg har haft en ny Drøm, og se, Sol og Måne og elleve
Stjerner bøjede sig for mig!"
10. Da han fortalte sin Fader og sine Brødre det, skændte hans Fader
på ham og sagde: "Hvad er det for en Drøm, du der har haft Skal
virkelig jeg, din Moder og dine Brødre komme og bøje os til
Jorden for dig?"
11. Og hans Brødre fattede Avind til ham, men hans Fader gemte det i
sit Minde.

12. Da hans Brødre engang var gået hen for at vogte deres Faders
Småkvæg ved Sikem,
13. sagde Israel til Josef: "Dine Brødre vogter jo Kvæg ved Sikem;
kom, jeg vil sende dig til dem!" Han svarede: "Her er jeg!"
14. Så sagde Israel til ham: "Gå hen og se, hvorledes det står til
med dine Brødre og Kvæget, og bring mig Bud tilbage!" Israel
sendte ham så af Sted fra Hebrons Dal, og han kom til Sikem.
15. Som han nu flakkede om på Marken, var der en Mand, som traf ham
og spurgte: "Hvad søger du efter?"
16. Han svarede: "Efter mine Brødre; sig mig, hvor de vogter deres
Kvæg!"
17. Da sagde Manden: "De er draget bort herfra, thi jeg hørte dem
sige: Lad os gå til Dotan!" Så gik Josef efter sine Brødre og
fandt dem i Dotan.

18. Men da de så ham langt borte, før han endnu var kommet hen til
dem, lagde de Råd op om at dræbe ham
19. og sagde til hverandre: "Se, der kommer den Drømmemester!
20. Kom, lad os slå ham ihjel og kaste ham i en Cisterne og sige, at
et vildt Dyr har ædt ham; så skal vi se, hvad der kommer ud af
hans Drømme!"
21. Men da Ruben hørte det, vilde han redde ham af deres Hånd og
sagde: "Lad os ikke tage hans Liv!"
22. Og Ruben sagde til dem: "Udgyd dog ikke Blod! Kast ham i
Cisternen her på Marken, men læg ikke Hånd på ham!" Han vilde
nemlig redde ham af deres Hånd og bringe ham tilbage til
Faderen.
23. Da Josef nu kom hen til sine Brødre, rev de hans Kjortel af ham,
Ærmekjortelen, han havde på,
24. tog ham og kastede ham i Citernen; men Cisternen var tom, der
var intet Vand i den.

25. Derpå satte de sig til at holde Måltid. Og da de så op, fik de
Øje på en Karavane af Ismaeliter, der kom fra Gilead, og deres
Kameler var belæssede med Tragakantgummi, Mastiksbalsam og
Cistusharpiks, som de var på Vej til Ægypten med.
26. Så sagde Juda til sine Brødre: "Hvad vinder vi ved at slå vor
Broder ihjel og skjule Mordet?
27. Lad os hellere sælge ham til Ismaeliterne og ikke lægge Hånd på
ham; han er jo dog vor Broder, vort Kød og Blod!" Og hans Brødre
gik ind på Forslaget.
28. Da nu midjanitiske Købmænd kom der forbi, trak de Josef op af
Cisternen. Og de solgte Josef til Ismaeliterne for tyve Sekel
Sølv, og disse bragte ham så til Ægypten.

29. Da Ruben nu kom tilbage til Cisternen, se, da var Josef der
ikke. Så sønderrev han sine Klæder
30. og gik tilbage til sine Brødre og sagde: "Drengen er borte!
Hvad skal jeg dog gøre!"
31. Så tog de Josefs Kjortel og dyppede den i Blodet af en Gedebuk,
som de slagtede;
32. og de sendte Ærmekjortelen hjem til deres Fader med det Bud:
"Den har vi fundet se efter, om det ikke er din Søns Kjortel!"
33. Da så han efter og udbrød: "Det er min Søns Kjortel! Et vildt
Dyr har ædt ham! Josef er visselig revet ihjel!"
34. Så sønderrev Jakob sine Klæder og bandt Sæk om sine Lænder, og
han sørgede over sin Søn i mange Dage.
35. Og skønt alle hans Sønner og Døtre kom til ham for at trøste
ham, vilde han ikke lade sig trøste, men sagde: "Nej, i min
Sørgedragt vil jeg stige ned til min Søn i Dødsriget!" Og hans
Fader begræd ham.
36. Men Midjaniterne solgte ham I Ægypten til Faraos Hofmand
Potifar, Livvagtens Øverste.

1.Mosebog 38

1. Ved den Tid forlod Juda sine Brødre og sluttede sig til en Mand
fra Adullam ved Navn Hira.
2. Der så Juda en Datter af Kana'anæeren Sjua, og han tog hende til
Ægte og gik ind til hende.
3. Hun blev frugtsommelig og fødte en Søn, som hun gav Navnet Er;
4. siden blev hun frugtsommelig igen og fødte en Søn, som hun gav
Navnet Onan;
5. og hun fødte endnu en Søn, som hun gav Navnet Sjela; da hun
fødte ham, var hun i, Kezib.
6. Juda tog Er, sin førstefødte, en Hustru, der hed Tamar.
7. Men Er, Judas førstefødte, vakte HERRENs Mishag, derfor lod
HERREN ham dø.
8. Da sagde Juda til Onan: "Gå ind til din Svigerinde og indgå
Svogerægteskab med hende for at skaffe din Broder Afkom!"
9. Men Onan, som vidste, at Afkommet ikke vilde blive hans, lod,
hver Gang han gik ind til sin Svigerinde, sin Sæd spildes på
Jorden for ikke at skaffe sin Broder Afkom.
10. Denne hans Adfærd vakte HERRENs Mishag, derfor lod han også ham
dø.
11. Da sagde Juda til sin Sønnekone Tamar: "Bliv som Enke i din
Faders Hus, til min Søn Sjela bliver voksen!" Thi han var bange
for, at han også skulde dø ligesom sine Brødre. Så gik Tamar hen
og blev i sin Faders Hus.

12. Lang Tid efter døde Judas Hustru, Sjuas Datter; og da Juda var
hørt op at sørge over hende, rejste han med sin Ven, Hira fra
Adullam, up til dem, der klippede hans Får i Timna.
13. Og da Tamar fik at vide, at hendes Svigerfader var på Vej op til
Fåreklipningen i Timna,
14. aflagde hun sine Enkeklæder, hyllede sig i et Slør, så det
skjulte hende, og satte sig ved indgangen til Enajim ved Vejen
til Timna; thi hun så, at hun ikke blev givet Sjela til Ægte,
skønt han nu var voksen.
15. Da nu Juda så hende, troede han, det var en Skøge; hun havde jo
tilhyllet sit Ansigt;
16. og han bøjede af fra Vejen og kom hen til hende og sagde: "Lad
mig gå ind til dig!" Thi han vidste ikke, at det var hans
Sønnekone. Men hun sagde: "Hvad giver du mig derfor!"
17. Han svarede: "Jeg vil sende dig et Gedekid fra Hjorden!" Da
sagde hun: "Ja, men du skal give mig et Pant, indtil du sender
det!"
18. Han spurgte: "Hvad skal jeg give dig i Pant?" Hun svarede: "Din
Seglring, din Snor og din Stav, som du har i Hånden!" Så gav han
hende de tre Ting og gik ind til hende, og hun blev
frugtsommelig ved ham.

19. Derpå gik hun bort, tog Sløret af og iførte sig sine Enkeklæder.
20. Imidlertid sendte Juda sin Ven fra Adullam med Gedekiddet for at
få Pantet tilbage fra Kvinden; men han fandt hende ikke.
21. Han spurgte da Folkene på Stedet: "Hvor er den Skøge, som sad på
Vejen ved Enajim?" Og de svarede: "Her har ikke været nogen
Skøge!"
22. Så vendte han tilbage til Juda og sagde: "Jeg fandt hende ikke,
og Folkene på Stedet siger, at der har ikke været nogen Skøge."
23. Da sagde Juda: "Så lad hende beholde det, hellere end at vi skal
blive til Spot; jeg har nu sendt det Kid, men du fandt hende
ikke."

24. En tre Måneders Tid efter meldte man Juda: "Din Sønnekone Tamar
har øvet Utugt og er blevet frugtsommelig!" Da sagde Juda: "Før
hende ud, for at hun kan blive brændt!"
25. Men da hun førtes ud, sendte hun Bud til sin Svigerfader og lod
sige: "Jeg er blevet frugtsommelig ved den Mand, som ejer disse
Ting." Og hun lod sige: "Se dog efter, hvem der ejer denne Ring,
denne Snor og denne Stav!"
26. Da Juda havde set efter, sagde han: "Retten er på hendes Side og
ikke på min, fordi jeg ikke gav hende til min Søn Sjela!" Men
siden havde han ikke Omgang med hende.

27. Da Tiden kom, at hun skulde føde, se, da var der Tvillinger i
hendes Liv.
28. Under Fødselen stak der en Hånd frem, og Jordemoderen tog og
bandt en rød Snor om den, idet hun sagde: "Det var ham, der
først kom frem."
29. Men han trak Hånden tilbage. og Broderen kom frem; så sagde hun:
"Hvorfor bryder du frem? For din Skyld er der sket et Brud.
Derfor gav man ham Navnet Perez.
30. Derefter kom Broderen med den røde snor om Hånden frem, og ham
kaldte man Zera.

1.Mosebog 39

1. Da Josef var bragt ned til Ægypten, blev han af Ismaeliterne,
der havde bragt ham derned, solgt til Faraos Hofmand Potifar,
Livvagtens Øverste, en Ægypter.
2. Men HERREN var med Josef, så Lykken fulgte ham. Han var i sin
Herre Ægypterens Hus;
3. og hans Herre så, at HERREN var med ham, og at HERREN lod alt,
hvad han foretog sig, lykkes for ham.
4. Således fandt Josef Nåde for hans Øjne og kom til at gå ham til
Hånde; og han satte ham over sit Hus og gav alt, hvad han ejede,
i hans Hånd;
5. og fra det Øjeblik han satte ham over sit Hus og alt, hvad han
ejede, velsignede HERREN Ægypterens Hus for Josefs Skyld, og
HERRENs Velsignelse hvilede over alt, hvad han ejede, både inde
og ude;
6. og han betroede alt, hvad han ejede, til Josef, og selv
bekymrede han sig ikke om andet end den Mad, han spiste. Men
Josef havde en smuk Skikkelse og så godt ud.

7. Nu hændte det nogen Tid derefter, at hans Herres Hustru kastede
sine Øjne på Josef og sagde: "Kom og lig hos mig!"
8. Men han vægrede sig og sagde til sin Herres Hustru: "Se, min
Herre bekymrer sig ikke om noget i Huset, men alt, hvad han
ejer, har han givet i min Hånd;
9. han har ikke større Magt i Huset end jeg, og han har ikke
unddraget mig noget som helst undtagen dig, fordi du er hans
Hustru hvor skulde jeg da kunne øve denne store Misgerning og
synde mod Gud!"
10. Og skønt hun Dag efter Dag talte Josef til, vilde han dog ikke
føje hende i at ligge hos hende og have med hende at gøre.
11. Men en Dag han kom ind i Huset for at gøre sin Gerning, og ingen
af Husfolkene var til Stede i Huset,
12. greb hun fat i hans Kappe og sagde: "Kom og lig hos mig!" Men
han lod Kappen blive i hendes Hånd og flygtede ud af Huset.
13. Da hun nu så, at han havde ladet hende beholde Kappen og var
flygtet ud af Huset,
14. kaldte hun på sine Husfolk og sagde til dem: "Her kan I se! Han
har bragt os en Hebræer til at drive Spot med os! Han kom ind
til mig og vilde ligge hos mig, men jeg råbte af alle Kræfter,
15. og da han hørte, at jeg gav mig til at råbe, lod han sin Kappe
blive hos mig og flygtede ud af Huset!"

16. Så lod hun Kappen blive liggende hos sig, indtil hans Herre kom
hjem,
17. og sagde så det samme til ham: "Den hebraiske Træl, du bragte os
til at drive Spot med os, kom ind til mig;
18. men da jeg gav mig til at råbe, lod han sin Kappe blive hos mig
og flygtede ud af Huset."
19. Da hans Herre hørte sin Hustrus Ord: "Således har din Træl
behandlet mig!" blussede Vreden op i ham;
20. og Josefs Herre tog ham og kastede ham i Fængsel der, hvor
Kongens Fanger sad fængslet. Således kom Josef i Fængsel.
21. Men HERREN var med Josef og skaffede ham Yndest og lod ham finde
Nåde hos Fængselets Overopsynsmand,
22. så at han gav ham Opsyn over alle Fangerne i Fængselet, og han
sørgede for alt, hvad der skulde gøres der.
23. Fængselets Overopsynsmand førte ikke Tilsyn med noget som helst
af, hvad der var lagt i Josefs Hånd, eftersom HERREN var med ham
og lod alt, hvad han foretog sig, lykkes.

1.Mosebog 40

1. Nogen Tid efter hændte det, at Ægypterkongens Mundskænk og Bager
forbrød sig mod deres Herre Ægypterkongen,
2. og Farao vrededes på sine to Hofmænd, Overmundskænken og
Overbageren,
3. og lod dem sætte i Forvaring i Livvagtens Øverstes Hus, i samme
Fængsel, hvor Josef sad fængslet;
4. og Livvagtens Øverste gav dem Josef til Opvartning, og han gik
dem til Hånde. Da de nu havde været i Forvaring en Tid lang,
5. drømte Ægypterkongens Mundskænk og Bager, som sad i Fængselet,
samme Nat hver sin Drøm med sin særlige Betydning.
6. Da Josef om Morgenen kom ind til Faraos Hofmænd, der sammen med
ham var i Forvaring i hans Herres Hus, og så, at de var
nedslåede,
7. spurgte han dem: "Hvorfor ser I så ulykkelige ud i Dag?"
8. Besvarede: "Vi har haft en Drøm, og her er ingen, som kan tyde
den." Da sagde Josef til dem: "Er det ikke Guds Sag at tyde
Drømme? Fortæl mig det da!"

9. Så fortalte Overmundskænken Josef sin Drøm og sagde: "Jeg så i
Drømme en Vinstok for mig;
10. på Vinstokken var der tre Ranker, og næppe havde den sat
Skud. før Blomsterne sprang ud, og Klaserne bar modne Druer;
11. og jeg havde Faraos Bæger i Hånden og tog Druerne og pressede
dem i Faraos Bæger og rakte Farao det."
12. Da sagde Josef: "Det skal udtydes således: De tre Ranker betyder
tre Dage;
13. om tre Dage skal Farao løfte dit Hoved og genindsætte dig i dit
Embede, så du atter rækker Farao Bægeret som før, da du var hans
Mundskænk.
14. Vilde du nu blot tænke på mig, når det går dig vel, og vise mig
Godhed og omtale mig for Farao og således hjælpe mig ud af dette
Hus;
15. thi jeg er stjålet fra Hebræernes Land og har heller ikke her
gjort noget, de kunde sætte mig i Fængsel for."

16. Da nu Overbageren så, at Josef gav Mundskænken en gunstig
Tydning, sagde han til ham: "Jeg havde en lignende Drøm: Se, jeg
bar tre Kurve Hvedebrød på mit Hoved.
17. I den øverste Kurv var der alle Hånde Bagværk til Faraos Bord,
men Fuglene åd det af Kurven på mit Hoved!"
18. Da sagde Josef: "Det skal udtydes således: De tre Kurve betyder
tre Dage;
19. om tre Dage skal Farao løfte dit Hoved og hænge dig op på en
Pæl, og Fuglene skal æde Kødet af din Krop!"

20. Tre Dage efter, da det var Faraos Fødselsdag, gjorde han et
Gæstebud for alle sine Tjenere, og da løftede han
Overmundskænkens og Overbagerens, Hoveder iblandt sine Tjenere.
21. Overmundskænken genindsatte han i hans Embede, så han atter
rakte Farao Bægeret,
22. og Overbageren lod han hænge, som Josef havde tydet det for dem.
23. Men Overmundskænken tænkte ikke på Josef; han glemte ham.

1.Mosebog 41

1. To År senere hændte det, at Farao havde en drøm. Han drømte, at
han stod ved Nilen;
2. og se, op af Floden steg der syv smukke og fede Køer, som gav
sig til at græsse i Engen;
3. efter dem steg der syv andre Køer op af Nilen, usle at se til og
magre, og de stillede sig ved Siden af de første Køer på Nilens
Bred;
4. og de usle og magre Køer åd de syv smukke og fede Køer. Så
vågnede Farao.
5. Men han sov ind og havde en Drøm og så syv tykke og gode Aks
skyde frem på et og samme Strå;
6. men efter dem volksede der syv golde og vindsvedne Aks frem;
7. og de golde Aks slugte de syv tykke og fulde Aks. Så vågnede
Farao, og se, det var en Drøm.

8. Men om Morgenen var hans Sind uroligt; og han sendte Bud efter
alle Ægyptens Tegnsudlæggere og Vismænd og fortalte dem sin
Drøm, men ingen kunde tyde den for Farao.
9. Da sagde Overmundskænken til Farao: "Jeg må i Dag minde om mine
Synder.
10. Den Gang Farao vrededes på sine Tjenere og lod dem sætte i
Forvaring i Livvagtens Øverstes Hus, mig og Overbageren,
11. da drømte vi engang samme Nat hver en Drøm med sin særlige
Betydning.
12. Sammen med os var der en Hebraisk Yngling, som var Træl hos
Livvagtens Øverste, og da vi fortalte ham vore Drømme, tydede
han dem for os, hver på sin Måde;
13. og som han tydede dem for os, således gik det: Jeg blev indsat i
mit Embede, og Bageren blev hængt."

14. Da sendte Farao Bud efter Josef, og man fik ham hurtigt ud af
Fangehullet; og efter at have ladet sig rage og skiftet Klæder
fremstillede han sig for Farao.
15. Så sagde Farao til Josef: "Jeg har haft en Drøm, som ingen kan
tyde; og nu har jeg hørt om dig, at du kun behøver at høre en
Drøm, så kan du tyde den."
16. Josef svarede Farao: "Ikke jeg men Gud vil give Farao et
gunstigt Svar!"
17. Da sagde Farao til Josef: "Jeg drømte, at jeg stod på Nilens
Bred;
18. og se, op af Floden steg der syv fede og smukke Køer, som gav
sig til at græsse i Engen;
19. efter dem steg der syv andre Køer op, ringe, såre usle og magre,
så usle Dyr har jeg ikke set nogensteds i Ægypten;
20. og de magre og usle Køer åd de syv første, fede Køer;
21. men da de havde slugt dem, var det ikke til at kende på dem; de
så lige så usle ud som før. Så vågnede jeg.
22. Men jeg sov atter ind og så i Drømme syv fulde og gode Aks skyde
frem på et og samme Strå;
23. men efter dem voksede der syv udtørrede, golde og vindsvedne Aks
frem,
24. og de golde Aks slugte de syv gode Aks. Det fortalte jeg mine
Tegnsudlæggere, men ingen kunde forklare mig det."

25. Da sagde Josef til Farao: "Faraos Drømme betyder begge det
samme, og Gud har kundgjort Farao, hvad han vil gøre.
26. De syv gode Køer betyder syv År; de syv gode Aks betyder
ligeledes syv År; det er en og samme Drøm.
27. Og de syv magre og usle Køer, der steg op efter dem, betyder syv
År, og de syv golde og vindsvedne Aks betyder syv Hungersnødsår.
28. Det var det, jeg mente, når jeg sagde til Farao: Hvad Gud vil
gøre, har han ladet Farao skue!
29. Se, der kommer syv År med stor Overflod i hele Ægypten;
30. men efter dem kommer der syv Hungersnødsår, og man skal gemme al
Overfloden i Ægypten; og Hungersnøden skal hærge Jorden,
31. så man intet mærker til Overfloden på Jorden på Grund af den
påfølgende Hungersnød; thi den bliver såre hård.
32. Men at Drømmen gentog sig to Gange for Farao, betyder, at Sagen
er fast besluttet af Gud, og at han snart vil lade det ske.
33. Men nu skulde Farao udse sig en indsigtsfuld og klog Mand og
sætte ham over Ægypten,
34. og Farao skulde tage og indsætte Tilsynsmænd over Landet og
opkræve Femtedelen af Ægyptens Afgrøde i Overflodens syv År;
35. og de skal samle al Afgrøden fra de gode År, der kommer, og
oplagre Høsten som Faraos Eje og bringe Afgrøden under Lås og
Lukke i Byerne,