Det Gamle Testamente af 1931:

D >> Det Danske Bibelselskab 1931. >> Det Gamle Testamente af 1931:

Pages:
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39 | 40 | 41 | 42 | 43 | 44 | 45 | 46 | 47 | 48 | 49 | 50 | 51 | 52 | 53 | 54 | 55 | 56 | 57 | 58 | 59 | 60 | 61 | 62 | 63 | 64 | 65 | 66 | 67 | 68 | 69 | 70 | 71 | 72 | 73 | 74 | 75 | 76 | 77 | 78 | 79 | 80 | 81 | 82 | 83 | 84 | 85 | 86 | 87 | 88 | 89 | 90 | 91 | 92 | 93 | 94 | 95 | 96 | 97 | 98 | 99 | 100 | 101 | 102 | 103 | 104 | 105 | 106 | 107 | 108 | 109 | 110 | 111 | 112 | 113 | 114 | 115 | 116 | 117 | 118

10. Følgende var de ypperste at Davids Helte, som sammen med hele
Israel kraftig stod ham bi med at nå Kongedømmet, så de fik ham
valgt til Konge efter HERRENs Ord til Israel.
11. Navnene på Davids Helte var følgende: Isjba'al, Hakmonis Søn,
Anføreren for de tre; det var ham, som engang svang sit Spyd
over 300 faldne på een Gang.
12. Blandt de tre Helte kom efter ham Ahohiten El'azar, Dodos Søn;
13. han var med David ved PasDammim, dengang Filisterne samlede sig
der til Kamp. Marken var fuld af Byg, og Folkene flygtedefor
Filisterne;
14. men han stillede sig op midt på Marken og holdt den og huggede
Filisterne ned; og HERREN gav dem en stor Sejr.

15. Engang drog tre af de tredive ned til David på Klippen, til
Adullams Hule, medens Filisternes Hær var lejret i Refaimdalen.
16. David var dengang i Hlippeborgen, medens Filisternes Foged var i
Betlehem.
17. Så vågnede Lysten hos David, og han sagde: "Hvem skaffer mig en
Drik Vand fra Cisternen ved Betlehems Port?"
18. Da banede de tre Helte sig Vej gennem Filisternes Lejr, øste
Vand af Cisternen ved Betlehems Port og bragte David det. Han
vilde dog ikke drikke det, men udgød det for HERREN
19. med de Ord: "Gud vogte mig for at gøre det! Skulde jeg drikke de
Mænds blod, som har vovet deres Liv? Thi med Fare for deres Liv
har de hentet det!" Og han vilde ikke drikke det. Den Dåd
udførte de tre Helte.

20. Abisjaj, Joabs Broder, var Anfører for de tredive. Han svang sit
Spyd over de faldne, og han var navnkundig blandt de tredive;
21. iblandt de tredive var han højt æret, og han var deres Anfører;
men de tre nåede han ikke.

22. Benaja, Jojadas Søn, var en tapper Mand fra Kabze'el, der havde
udført store Heltegeminger; han fældede de to Arielsønner fra
Moab; og han steg ned og fældede en Løve i en Cisterne, en Dag
den var faldet Sne.
23. Ligeledes fældede han Ægypteren, en kæmpestor Mand, fem Alen
høj. Ægypteren havde et Spyd som en Væverbom i Hånden, men han
gik ned imod ham med en Stok, vristede Spydet ud af Hånden på
ham og dræbte ham med hans eget Spyd.
24. Disse Heltegerninger udførte Benaja, Jojadas Søn, og han var
navnkundig iblandt de tredive Helte;
25. iblandt de tredive var han højt æret, men de tre nåede han
ikke. David satte ham over sin Livvagt.

26. De tapre Helte var: Asa'el, Joabs Broder; Elhanan, Dodos Søn,
fra Betlehem;
27. Haroriten Sjammot; Peloniten Helez;
28. Ira, Ikkesj's Søn, fra Tekoa; Abiezer fra Anatot;
29. Husjatiten Sibbekaj; Ahohiten Ilaj;
30. Maharaj fra Netofa; Heled, Ba'anas Søn, fra Netofa;
31. Itaj, Ribajs Søn, fra det benjaminitiske Gibea; Benaja fra
Pir'aton;
32. Huraj fra Nahale-Ga'asj; Abiel fra Araba;
33. Azmavet fra Bahurim.; Sja'alboniten Eljaba;
34. Guniten Jasjen; Harariten Jonatan, Sjammas, Søn;
35. Harariten Ahi'am, Sakars Søn; Elifal, Urs Søn;
36. Mekeratiten Hefer; Peloniten Ahija;
37. Hezro fra Karmel; Na'araj, Ezbajs Søn;
38. Joel, Natans Broder; Mibhar, Hagritens Søn;
39. Ammoniten Zelek; Naharaj fra Berot, der var Joabs, Zerujas Søns,
Våbendrager;
40. Ira fra Jattir; Gareb fra Jattir;
41. Hetiten Urias; Zabad, Alajs Søn;
42. Rubeniten Adina, Sjizas Søn, et af Rubeniternes Overhoveder over
tredive;
43. Hanan, Ma'akas Søn; Mitniten Josjafat;
44. Uzzija fra Asjtarot; Sjama og Je'uel, Aroeriten Hotams Sønner;
45. Jediael, Sjimris Søn, og hans Broder Tiziten Joha;
46. Mahaviten Eliel; Jeribaj og Josjavja, Elna'ams Sønner; Moabiten
Jitma;
47. Eliel, Obed og Ja'asiel fra Zoba.

Første Krønikebog 12

1. Følgende er de, der kom til David i Ziklag, medens han måtte
holde sig skjult for Saul, Kisj's Søn. De hørte til Heltene, som
hjalp til i Kampen;
2. de var væbnet med Bue og øvet i Stenkast og Pileskydning både
med højre og venstre Hånd; de hørte til Sauls Brødre,
Benjaminiterne.
3. Deres Overhoved var Ahiezer; dernæst Joasj, Sjema'as Søn, fra
Gibea, Jeziel og Pelet, Azmavets Sønner, Beraka, Jehu fra
Anatot,
4. Jisjmaja fra Gibeon, en Helt blandt de tredive og Høvedsmand
over de tredive, Jirme'ja, Jahaziel, Johanan, Jozabad fra
Gedera,
5. El'uzaj, Jerimot, Bealja, Sjemarja, Sjefatja fra Harif,
6. Elkana, Jissjija, Azar'el, Jo'ezer og Jasjobam, Koraiterne,
7. Joela og Zebadja, Sønner af Jeroham fra Gedor.

8. Af Gaditerne slutfede nogle sig dygtige Krigere, øvede
Krigsmænd, væbnet med Skjold og Spyd; de var som Løver at se på
og rappe som Gazellerne på Bjergene.
9. Deres Overhoved var Ezer, Obadja den anden, Eliab den tredje,
10. Masjmanna den fjerde, Jirmeja den femte,
11. Attaj den sjette, Eliel den syvende,
12. Johanan den ottende, Elzabad den niende,
13. Jirmeja den tiende, Makbannaj den ellevte.
14. De var Anførere blandt Gaditerne; den mindste af dem tog det op
med hundrede, den største med tusind.
15. Det var dem, der gik over Jordan i den første Måned, engang den
overalt var gået over sine Bredder, og slog alle Dalboerne på
Flugt både mod Øst og Vest.

16. Engang kom nogle Benjaminiter og Judæere til David i
Klippeborgen;
17. David gik ud til dem, tog til Orde og sagde: "Hvis I kommer til
mig i fredelig Hensigt, for at hjælpe mig, er jeg af Hjertet
rede til at gøre fælles Sag med eder; men er det for at forråde
mig til mine Fjender, skønt der ikke er Uret i mine Hænder, da
se vore Fædres Gud til og straffe det!"
18. Så iførte Ånden sig Amasaj, de tredives Anfører, og han sagde:
"For dig, David, og med dig, Isajs Søn! Fred, Fred være med
dig, og Fred med dine Hjælpere, thi dig hjælper din Gud!" Da tog
David imod dem og satte dem i Spidsen for Krigerskaren.

19. Af Manasse gik nogle over til David. Det var, dengang han sammen
med Filisterne drog i Kamp mod Saul, uden at han dog blev dem
til Hjælp, fordi Filisternes Fyrster efter at have holdt
Rådslagning sendte ham bort, idet de sagde: "Det koster vore
Hoveder, hvis han går over til sin Herre Saul!"
20. Da han så drog til Ziklag, gik følgende Manassiter over til ham:
Adna, Jozabad, Jediael, Mikael, Jozabad, Elibu og Zilletaj, der
var Overhoveder for Slægter i Manasse;
21. de hjalp siden David imod Strejfskarerne, thi de var alle
dygtige Krigere og blev Førere i Hæren.
22. Der kom nemlig daglig Folk til David for at hjælpe ham, så det
til sidst blev en stor Hær, stor som Guds Hær.

23. Følgende er Tallene på Førerne for de væbnede Krigere, der kom
til David i Hebron for at gøre ham til Konge i Sauls Sted efter
HERRENs Bud:
24. Af Judæere, der har Skjold og Spyd, 6800 væbnede Krigere;
25. af Simeoniterne 7100 dygfige Krigshelte;
26. af Leviterne 4600,
27. dertil Øverstenover Arons Slægt, Jojada, fulgt af 3700,
28. og Zadok, en ung, dygtig Kriger, med sit Fædrenehus, 22 Førere;
29. af Benjaminiterne, Sauls Brødre, 3000, men de fleste af dem
holdt endnu fast ved Sauls Hus;
30. af Efraimiterne 20800 dygtige Krigere, navnkundige Mænd i deres
Fædrenehuse;
31. af Manasses halve Stamme 18.000 navngivne Mænd, der skulde gå
hen og gøre David til Konge;
32. af Issakariterne, der forstod sig på Tiderne, så de skønnede,
hvad Israel havde at gøre, 200 Førere og alle deres Brødre, der
stod under dem;
33. af Zebulon 50.000, øvede Krigere, udrustet med alle Hånde Våben,
med een Vilje rede til Kamp;
34. af Naftali 1.000 Førere, fulgt af 37.000 Mænd med Skjold og
Spyd;
35. af Daniterne 28.600, udrustede Mænd;
36. af Aser 40.000, øvede Krigere, rustet til Kamp;
37. fra den anden Side af Jordan, fra Rubeniterne, Gaditerne og
Manasses halve Stamme, 120.000 Mænd med alle Hånde Krigsvåben.

38. Med helt Hjerte og rede til Kamp kom alle disse Krigere til
Hebron for at gøre David til Konge over hele Israel; men også
det øvrige Israel var endrægtigt med til at gøre David til
Konge.
39. De blev der hos David i tre Dage og spiste og drak, thi deres
Brødre havde forsynet dem;
40. også de, der boede i deres Nærhed lige til Issakar, Zebulon og
Naftali, bragte dem Levnedsmidler på Æsler, Kameler, Muldyr og
Okser, Fødevarer af Mel, Figenkar, Rosinkager, Vin, Olie,
Hornkvæg og Småkvæg i Mængde; thi der var Glæde i Israel.

Første Krønikebog 13

1. Efter at have rådført sig med Tusindførerne og Hundredeførerne,
alle Øversterne,
2. sagde David til hele Israels Forsamling: "Hvis det tykkes eder
godt, og det er HERREN vor Guds Vilje, lad os så sende Bud til
vore Brødre, der er tilbage i alle Israels Landsdele, og
ligeledes til Præsterne og Leviterne i Byerne, hvor de har deres
Græsmarker, at de skal samles hos os,
3. for at vi kan bringe vor Guds Ark tilbage til os, thi i Sauls
Dage spurgte vi ikke om den."
4. Og hele Forsamlingen svarede, at det skulde man gøre, thi alt
Folket fandt Forslaget rigtigt.
5. Så samlede David bele Israel lige fra Sjihor i Ægypten til Egnen
ved Hamat for at hente Guds Ark i Kirjat-Jearim.

6. Derpå drog David og hele tsrael op til Ba'ala, til Kirjat-Jearim
i Juda for der at hente Gud HERRENs Ark, over hvilken hans Navn
er nævnet, han, som troner over Keruberne.
7. De førte da Guds Ark bort fra Abinadabs Hus på en ny Vogn, og
Uzza og Ajo kørte Vognen.
8. David og hele Israel legede af alle Kræfter for Guds Åsyn til
Sang og til Citre, Harper, Pauker, Cymbler og Trompeter.

9. Men da de kom til Kidons Tærskeplads, rakte Uzza Hånden ud for
at gribe fat i Arken, fordi Okserne snublede.
10. Da blussede HERRENs Vrede op mod Uzza, og han slog ham, fordi
han rakte Hånden ud mod Arken, og han døde på Stedet for Guds
Åsyn.
11. Men David græmmede sig over, at HERREN havde tilføjet Uzza et
Brud. Derfor kaldte man Stedet Perez-Uzza, som det hedder den
Dag i Dag.
12. Og David grebes den Dag af Frygt for Gud og sagde: "Hvor kan jeg
da lade Guds Ark komme hen hos mig!"
13. Og David flyttede ikke Arken hen hos sig i Davidsbyen, men lod
den sætte ind i Gatiten Obed-Edoms Hus.
14. Guds Ark blev så i Obed-Edoms Hus tre Måneder, og HERREN
velsignede Obed-Edoms Hus og alt, hvad hans var.

Første Krønikebog 14

1. Kong Hiram af Tyrus sendte Sendebud til David med Cedertræer og
tillige Murere og Tømmermænd for at bygge ham et Hus.
2. Da skønnede David, at HERREN havde sikret hans Kongemagt over
Israel og højnet hans Kongedømme for sit Folk Israels Skyld.

3. David tog i Jerusalem endnu flere Hustruer og avlede flere
Sønner og Døtre.
4. Navnene på de Børn, han fik i Jerusalem, er følgende: Sjammua,
Sjobab, Natan, Salomo,
5. Jibhar, Elisjua, Elpelet,
6. Noga, Nefeg, Jaf1a,
7. Elisjama, Be'eljada og Elifelet.

8. Men da Fiilisterne hørte, at David var salvet til Konge over
hele Israel, rykkede de alle ud for at søge efter ham. Ved
Efterretningen herom drog David ud for at møde dem,
9. medens Filisterne kom og bredte sig i Refaimdalen.
10. David rådspurgte da Gud: "Skal jeg drage op mod Filisterne? Vil
du give dem i min Hånd?" Og HERREN svarede ham: "Drag op, thi
jeg vil give dem i din Hånd!"
11. Så drog de op til Ba'al-Perazim, og der slog han dem. Da sagde
David: "Gud har brudt igennem mine Fjender ved min Hånd, som
Vand bryder igennem!" Derfor kalder man Stedet Ba'al-Perazim.
12. Og de lod deres Guder i Stikken der, og David bød, at de skulde
opbrændes.

13. Men Filisterne bredte sig på ny i Dalen.
14. Da David atter rådspurgte Gud, svarede han: "Drag ikke efter
dem, men omgå dem og fald dem i Ryggen ud for Bakabuskene.
15. Når du da hører Lyden af Skridt i Bakabuskenes Toppe, skal du
drage i Kamp, thi så er Gud draget ud foran dig for at slå
Filisternes Hær."
16. David gjorde, som Gud bød, og de slog Filisternes Hær fra Gibeon
til hen imod Gezer.
17. Og Davids Ry bredte sig i alle Lande, idet HERREN Iod Frygt for
ham komme over alle Hedningefolkene.

Første Krønikebog 15

1. Siden byggede han sig Huse i Davidsbyen og beredte Guds Ark et
Sted, idet han rejste den et Telt
2. Ved den Lejlighed sagde David: "Ingen andre end Leviterne må
bære Guds Ark, thi dem har HERREN udvalgt til at bære Guds Ark
og til at gøre Tjeneste for ham til evig Tid."
3. Og David samlede hele Israel i Jerusalem for at føre HERRENs Ark
op til det Sted, han havde beredt den.
4. Og David samlede Arons Sønner og Leviterne:
5. Af Kehatiterne Øversten Uriel og hans Brødre, 120;
6. af Merariterne Øversten Asaja og hans Brødre, 220;
7. af Gersoniterne Øversten Joel og hans Brødre, 130;
8. af Elizafans Sønner Øversten Sjemaja og hans Brødre, 200;
9. af Hebrons Sønner Øversten Eliel og hans Brødre, 80;
10. af Uzziels Sønner Øversten Amminadab og hans Brødre, 112.

11. Så lod David Præsterne Zadok og Ebjatar og Leviterne Uriel,
Asaja, Joel, Sjemaja, Eliel og Amminadab kalde
12. og sagde til dem: "I er Overhoveder for Leviternes Fædrenehuse;
helliger eder tillige med eders Brødre og før HERRENs, Israels
Guds, Ark op til det Sted, jeg har beredt den;
13. det var jo, fordi I ikke var med første Gang, at HERREN vor Gud
tilføjede os et Brud; thi vi søgte ham ikke på rette Måde."
14. Så helligede Præsferne og Leviterne sig for at føre HERRENs,
Israels Guds, Ark op;
15. og Levis Sønner løftede med Bærestængerne Guds Ark op på
Skuldrene, som Moses havde påbudt efter HERRENS Ord.

16. Fremdeles bød David Leviternes Øverster at lade deres Brødre
Sangerne stille sig op med Musikinstrumenter, Harper, Citre og
Cymbler og lade høje Jubeltoner klinge.
17. Så lod Leviterne Heman, Joels Søn, og af hans Brødre Asaf,
Berekjas Søn, og af deres Brødre Merariterne Etan, Husjajas Søn,
stille sig op
18. og ved Siden af dem deres Brødre af anden Rang Zekarja, Uzziel,
Sjemiramot, Jehiel, Unni, Eliab, Benaja, Ma'aseja, Mattitja,
Elipelehu og Miknejahu og Dørvogterne Obed-Edom og Je'iel;
19. Sangerne Heman, Asaf og Etan skulde spille på Kobbercymbler,
20. Zekarja, Uzziel, Sjemiramot, Jehiel, Unni, Eliab, Ma'aseja og
Benaja på Harper al-alamot;
21. Mattitja, Elipelehu, Miknejahu, Obed-Edom og Je'iel skulde lede
Sangen med Citre al-hassjeminit;
22. Konanja, Leviternes Øverste over dem, der bar, skulde lede
disse, da han forstod sig derpå;
23. Berekja og Elkana skulde være Dørvogtere ved Arken;
24. Præsterne Sjebanja, Josjafat, Netan'el, Amasaj, Zekarja, Benaja
og Eliezer skulde blæse i Trompeterne foran Guds Ark; og
Obed-Edom og Jehija skulde være Dørvogtere ved Arken.

25. Derpå drog David, Israels Ældste og Tusindførerne hen for under
Festglæde at lade HERRENs Pagts Ark bringe op fra Obed-Edoms
Hus,
26. og da Gud hjalp Leviterne, der har HERRENs Pagts Ark, ofrede man
syv Tyre og syv Vædre.
27. David har en fin linned Kappe, ligeledes alle Leviterne, der har
Arken, og Sangerne og Konanja, som ledede dem, der bar. Og David
var iført en linned Efod.
28. Og hele Israel bragte HERRENs Pagts Ark op under Festjubel og
til Hornets, Trompeternes og Cymblernes Klang, under Harpe- og
Citerspil.
29. Men da HERRENs Pagts Ark kom til Davidsbyen, så Sauls Datter
Mikal ud af Vinduet, og da hun så Kong David springe og danse,
ringeagtede hun ham i sit Hjerte.

Første Krønikebog 16

1. De førte så Guds Pagts Ark ind og stillede den midt i det Telt,
David havde rejst den; og de ofrede Brændofre og Takofre for
Guds Åsyn.
2. Og da David var færdig med Brændofrene og Takofrene, velsignede
han Folket i HERRENs Navn
3. og uddelte til hver enkelt Israelit, både Mand og Kvinde, en
Brødskive, et Stykke Kød og en Rosinkage.

4. Foran HERRENs Ark stillede han nogle af Leviterne til at gøre
Tjeneste og til at takke, love og prise HERREN, Israels Gud;
5. Asaf var Leder, og næst efter ham kom Zekarja, så Uzziel,
Sjemiramot, Jehiel, Mattitja, Eliab, Benaja, Obed-Edom og Je'iel
med Harper og Citre, medens Asaf lod Cymblerne klinge,
6. og Præsterne Benaja og Jahaziel stadig blæste i Trompeterne
foran Guds Pagts Ark.
7. Den Dag, ved den Lejlighed, overdrog David for første Gang Asaf
og hans Brødre at lovsynge HERREN.
8. Pris HERREN, påkald hans Navn, gør hans Gerninger kendte blandt
Folkeslag!
9. Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere,
10. ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glæde sig, I, som
søger HERREN,
11. spørg efter HERREN og hans Magt, søg bestandig hans Åsyn;
12. kom i Hu de Undere, han øved, hans Tegn og hans Munds Domme,
13. I, hans Tjener, Israels Sæd. hans udvalgte, Jakobs Sønner!
14. Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme når ud over Jorden;
15. han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter sit Tilsagn,
16. Pagten. han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak:
17. han holdt dem i Hævd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel,
18. idet han sagde: "Dig giver jeg Kana'ans Land som eders Arvelod."
19. Da de kun var en liden Hob, kun få og fremmede der,
20. og vandred fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet,
21. tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld
Konger:
22. "Rør ikke mine Salvede, gør ikke mine Profeter ondt!"
23. Syng for HERREN, al Jorden, fortæl om hans Frelse Dag efter dag;
24. kundgør hans Ære blandt Folkene, hans Undere blandt alle
Folkeslag!
25. Thi stor og højlovet er HERREN, forfærdelig over alle Guder;
26. thi alle Folkeslagenes Guder er Afguder, HERREN er Himlens
Skaber.
27. For hans Åsyn er Højhed og Hæder, Pris og Fryd i hans Helligdom.
28. Giv HERREN, I Folkeslags Slægter, giv HERREN Ære og Pris,
29. giv HERREN hans Navns Ære, bring Gaver og kom for hans Åsyn,
tilbed HERREN i helligt Skrud,
30. bæv for hans Åsyn, al Jorden! Han grundfæsted Jorden, den
rokkes ikke.
31. Himlen glæde sig Jorden juble, det lyde blandt Folkene: "HERREN
har vist, han er Konge!"
32. Havet med dets Fylde bruse, Marken juble og alt, hvad den bærer.
33. Da fryder sig Skovens Træer for HERRENs Åsyn, thi han kommer,
han kommer at dømme Jorden.
34. Lov HERREN, thi han er god, og hans Miskundhed varer evindelig!
35. Og sig: "Frels os, vor Frelses Gud, saml os og fri os fra
Folkene, at vi må love dit hellige Navn; med Stolthed synge din
Pris!"
36. Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Da
sagde hele Folket: "Amen!" og: "Lov HERREN!"

37. Så lod han Asaf og hans Brødre blive der foran HERRENs Pagts Ark
for altid at gøre Tjeneste foran Arken efter hver Dags Behov;
38. og Obed-Edom, Jedituns Søn, og Hosa med deres Brødre, i alt otte
og tresindstyve, lod han blive som Dørvogtere.
39. Men Præsten Zadok og hans Brødre Præsterne lod han blive foran
HERRENs Bolig på Oerhøjen i Gibeon
40. for daglig, både Aften og Morgen, at ofre HERREN Brændofre på
Brændofferalteret ganske som det er foreskrevet i den Lov,
HERREN havde pålagt Israel;
41. og sammen med dem Heman og Jedutun og de øvrige før nævnte
udvalgte Mænd til at love HERREN med Ordene "thi hans Miskundhed
varer evindelig!"
42. Og de havde hos sig Trompeter og Cymbler til dem, der spillede,
og instrumenter til Guds Sange; men Jedutuns Sønner var
Dørvogtere.

43. Derpå gik alt Folket hver til sit, og David vendte hjem for at
velsigne sit Hus.

Første Krønikebog 17

1. Engang David sad i sit Hus, sagde han til Profeten Natan: "Se,
jeg har et Cedertræshus at bo i, men HERRENs Pagts Ark har Plads
i et Telt!"
2. Natan svarede David: "Gør alt, hvad din Hu står til, thi Gud er
med dig!"
3. Men samme Nat kom Guds Ord til Natan således:
4. "Gå hen og sig til min Tjener David: Så siger HERREN: Ikke du
skal bygge mig det Hus, jeg skal bo i!
5. Jeg har jo ikke haft noget Hus at bo i, siden den Dag jeg førte
Israeliterne op, men vandrede med, boende i et Telt.
6. Har jeg, i al den Tid jeg vandrede om blandt alle Israeliterne,
sagt til nogen af Israels Dommere, som jeg satte til at vogte
mit Folk: Hvorfor bygger I mig ikke et Cedertræshus?
7. Sig derfor til min Tjener David: Så siger Hærskarers HERRE: Jeg
tog dig fra Græsgangen, fra din Plads bag Småkvæget til at være
Fyrste over mit Folk Israel,
8. og jeg var med dig, overalt hvor du færdedes, og udryddede alle
dine Fjender foran dig; jeg vil skabe dig et Navn som de
størstes på Jorden
9. og skaffe mit Folk Israel en Hjemstavn og plante det, så det kan
blive boende på sit Sted uden mere at skulle forstyrres i sin
Ro, og uden at Voldsmænd mere skal ødelægge det som tidligere,
10. dengang jeg satte Dommere over mit Folk Israel; og jeg vil
underkue alle dine Fjender. Så kundgør jeg dig nu: Et Hus vil
HERREN bygge dig!
11. Når dine Dage er omme og du vandrer til dine Fædre, vil jeg
efter dig oprejse din Sæd, en af dine Sønner, og grundfæste hans
Kongedømme.
12. Han skal bygge mig et Hus, og jeg vil grundfæste hans Trone
evindelig.
13. Jeg vil være ham en Fader, og han skal være mig en Søn; og min
Miskundhed vil jeg ikke tage fra ham, som jeg tog den fra din
Forgænger;
14. jeg vil indsætte ham i mit Hus og mit Kongedømme til evig Tid,
og hans Trone skal stå fast til evig Tid!"
15. Alle disse Ord og hele denne Åbenbaring meddelte Natan David.

16. Da gik Kong David ind og dvælede for HERRENs Åsyn og sagde:
"Hvem er jeg, Gud HERRE, og hvad er mit Hus, at du har bragt mig
så vidt?
17. Men det var dig ikke nok o Gud, du gav også din Tjeners Hus
Forjættelser for fjerne Tider og lod mig skue kommende Slægter,
Gud HERRE!
18. Hvad mere har David at sige dig? Du kender jo dog din Tjener,
19. HERRE! For din Tjeners Skyld, og fordi din Hu stod dertil,
gjorde du alt dette store og kundgjorde alle disse store Ting,
20. HERRE! Ingen er som du, og der er ingen Gud uden dig, efter alt
hvad vi har hørt med vore Ører.
21. Og hvor på Jorden findes et Folk som dit Folk Israel, et Folk,
som Gud kom og udfriede og gjorde til sit Folk for at vinde sig
et Navn og udføre store og frygtelige Gerninger ved at drive
andre Folkeslag bort foran sit Folk, det, du udfriede fra
Ægypten?
22. Du har grundfæstet dit Folk Israel som dit, Folk til evig Tid,
og du, HERRE, er blevet deres Gud.
23. Så lad da, HERRE, den Forjættelse, du udtalte om din Tjener og
hans Hus, gælde til evig Tid og gør, som du sagde!
24. Da skal dit Navn stå fast og blive stort til evig Tid, så man
siger: Hærskarers HERRE, Israels Gud, Gud over Israel! Og din
Tjener Davids Hus skal stå fast for dit Åsyn.
25. Thi du, min Gud, har åbenbaret for din Tjener: Jeg vil bygge dig
et Hus! Derfor har din Tjener dristet sig til at bede for dit
Åsyn.
26. Derfor, HERRE, du er Gud, du har givet din Tjener denne
Forjættelse,
27. så lad det behage dig at velsigne din Tjeners Hus, at det til
evig Tid må stå fast for dit Åsyn. Thi du, HERRE, har velsignet
det, og det bliver velsignet evindelig!"

Første Krønikebog 18

1. Nogen Tid efter slog David Filisterne og undertvang dem, og han
fratog Filisterne Gat med Småbyer.
2. Fremdeles slog han Moabiterne; og Moabiterne blev Davids
skatskyldige Undersåtter.
3. Ligeledes slog David Kong Hadar'ezer af Zoba i Nærheden af
Hamat, da han var draget ud for at underlægge sig Egnene ved
Eufratfloden.
4. David fratog ham 1.000 Vogne, 7.008 Ryttere og 20.000 Mand
Fodfolk og lod alle Hestene lamme på hundrede nær, som han
skånede.
5. Og da Aramæerne fra Darmaskus kom Kong Hadar'ezer af Zoba til
Hjælp, slog David 22.000 Mand af Aramæerne.
6. Derpå indsatte David Fogeder i det darmaskenske Aram, og
Aramæerne blev Davids skatskyldige Undersåtter. Således gav
HERREN David Sejr, overalt hvor han drog frem.
7. Og David tog de Guldskjolde, Hadar'ezers Folk havde båret, og
bragte dem til Jerusalem;
8. og fra Hadar'ezers Byer, Tibhat og Kun, bortførte David Kobber i
store Mængder; deraf lod Salomo Kobberhavet, Søjlerne og
Kobbersagerne lave.

9. Men da Kong To'u af Hamat hørte, at David havde slået hele Kong
Hadar'ezer af Zobas Stridsmagt,
10. sendte han sin Søn Hadoram til Kong David for at hilse på ham og
lykønske ham til, at han havde kæmpet med Hadar'ezer og slået
ham - Hadar'ezer havde nemlig ligget i Krig med To'u - og han
medbragte alle Hånde Sølv-, Guld og Kobbersager.
11. Også dem helligede Kong David HERREN tillige med det Sølv og
Guld, han havde taget fra alle Folkeslagene, Edom, Moab,
Ammoniterne, Filisterne og Amalek.
12. Og Absjaj, Zerujas Søn, slog Edom i Saltdalen, 18000 Mand;
13. derpå indsatte han Fogeder i Edom, og alle Edomiterne blev
Davids Undersåtter. Således gav HERREN David Sejr, overalt hvor
han drog frem.
14. Og David var Konge over hele Israel, og han øvede Ret og
Retfærdighed mod hele sit Folk.