Det Gamle Testamente af 1931:

D >> Det Danske Bibelselskab 1931. >> Det Gamle Testamente af 1931:

Pages:
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39 | 40 | 41 | 42 | 43 | 44 | 45 | 46 | 47 | 48 | 49 | 50 | 51 | 52 | 53 | 54 | 55 | 56 | 57 | 58 | 59 | 60 | 61 | 62 | 63 | 64 | 65 | 66 | 67 | 68 | 69 | 70 | 71 | 72 | 73 | 74 | 75 | 76 | 77 | 78 | 79 | 80 | 81 | 82 | 83 | 84 | 85 | 86 | 87 | 88 | 89 | 90 | 91 | 92 | 93 | 94 | 95 | 96 | 97 | 98 | 99 | 100 | 101 | 102 | 103 | 104 | 105 | 106 | 107 | 108 | 109 | 110 | 111 | 112 | 113 | 114 | 115 | 116 | 117 | 118

15. Joab, Zerujas Søn, var sat over Hæren; Josjafat, Ahiluds Søn,
var Kansler;
16. Zadok, Ahitubs Søn, og Abimelek, Ebjatars Søn, var Præster;
Sjavsja var Statsskriver;
17. Benaja, Jojadas Søn, var sat over Kreterne og Pleterne, og
Davids Sønner var de ypperste ved Kongens Side.

Første Krønikebog 19

1. Nogen Tid efter døde Ammoniternes Konge Nahasj, og hans Søn
Hanun blev Konge i hans Sted.
2. Da tænkte David: "Jeg vil vise Hanun, Nahasj's Søn, Venlighed,
thi hans Fader viste mig Venlighed." Og David sendte Folk for at
vise ham Deltagelse i Anledning at hans Faders Død. Men da
Davids Mænd kom til Ammoniteroes Land til Hanun for at vise ham
Deltagelse,
3. sagde Ammoniternes Høvdinger til Hanun: "Tror du virkelig, det
er for at hædre din Fader, at David sender Bud og viser dig
Deltagelse? Mon ikke det er for at udforske og ødelægge Landet
og udspejde det, at hans Folk kommer til dig?"
4. Da tog Hanun Davids Folk og lod dem rage og Halvdelen af deres
Klæder skære af til Skridtet, og derpå lod han dem gå.
5. Da David fik Efterretning om Mændenes Behandling, sendte han dem
et Bud i Møde; thi Mændene var blevet grovelig forhånet; og
Kongen lod sige: "Bliv i Jeriko, til eders Skæg er vokset ud!"

6. Men da Ammoniterne så, at de havde lagt sig for Had hos David,
sendte Hanun og Ammoniterne 1000 Talenter Sølv for at leje Vogne
og Ryttere i Aram-Naharajim, Aram Ma'aka og Zoba;
7. og de lejede 32000 Vogne og Kongen af Ma'aka med hans Folk, og
de kom og slog Lejr uden for Medeba; imidlertid havde
Ammoniterne samlet sig fra deres Byer og rykkede ud til Kamp.
8. Da David hørte det, sendte han Joab af Sted med hele Hæren og
Kærnetropperne.
9. Ammoniterne rykkede så ud og stillede sig op til Kamp ved Byens
Port, medens Kongerne, der var kommet til, stod for sig selv på
åben Mark.
10. Da Joab så, at Angreb truede ham både forfra og bagfra, gjorde
han et Udvalg blandt alt Israels udsøgte Mandskab og tog
Stilling over for Aramæerne,
11. medens han overlod Resten af Mandskabet til sin Broder Absjaj,
og de tog Stilling over for Ammoniterne.
12. Og han sagde: "Hvis Aramæerne bliver mig for stærke, skal du ile
mig til Hjælp; men bliver Ammoniterne dig for stærke, skal jeg
hjælpe dig.
13. Tag Mod til dig og lad os tappert værge vort Folk og vor Guds
Byer - så får HERREN gøre, hvad ham tykkes godt!"
14. Derpå rykkede Joab frem med sine Folk til Kamp mod Aramæerne, og
de flygtede for ham.
15. Og da Ammoniterne så, at Aramæerne tog Flugten, flygtede også de
forhans Broder Absjaj og trak sig ind i Byen. Derpå kom Joab til
Jerusalem.

16. Men da Aramæerne så, at de var slået af Israel, sendte de Bud og
fik Aramæerne hinsides Floden til at rykke ud med Sjofak,
Hadar'ezers Hærfører, i Spidsen.
17. Da David fik Efterretning herom, samlede han hele Israel, satte
over Jordan og kom til Helam, hvor David stillede sig op til
Kamp mod Aramæerne, og de angreb ham.
18. Men Aramæerne flygtede for Israel, og David nedhuggede 7.000
Stridsheste og 40.000 Mand Fodfolk af Aram; også Hærføreren
Sjofak huggede han ned.
19. Da alle Hadar'ezers Lydkonger så, at de var slået af Israel,
sluttede de Fred med David og underkastede sig, og Aramæerne
vilde ikke hjælpe Ammoniterne mere.

Første Krønikebog 20

1. Næste År, ved den Tid Kongerne drager i Krig, førte Joab
Krigshæren ud og hærgede Ammoniternes Land; derpå drog han hen
og belejrede Rabba. David blev derimod selv i Jerusalem. Og Joab
indtog Rabba og ødelagde det.
2. Da tog David Kronen af Milkoms Hoved, og han fandt, at den var
af Guld og vejede en Talent; der var en Ædelsten på den, og den
blev sat på Davids Hoved. Et vældigt Bytte fra Byen førte han
med sig,
3. og Indbyggerne slæbte han bort og satte dem til Savene,
Jernhakkerne og Økserne. Således gjorde han ved alle Ammonifemes
Byer. Derpå vendte David og hele Hæren tilbage til Jerusalem.

4. Siden hen kom det atter til Kamp med Filisterne i
Gezer. Husjatiten Sibbekaj nedhuggede da Sippaj, som var af
Rafaslægten, og de blev underkuet.

5. Atter kom det til Kamp med Filis,terne. Elhanan, Ja'irs Søn,
nedhuggede da Lami, Gatiten Goliats Broder, hvis Spydstage var
som en Væverbom.

6. Atter kom det til Kamp i Gat. Da var der en kæmpe stor Mand med
seks Fingre på hver Hånd og seks Tæer på hver Fod, i alt fire og
tyve; han var også af Rafaslægten.
7. Han hånede Israel, og derfor huggede Jonatan, en Søn af Davids
Broder Sjim'a, ham ned.

8. Disse var af Rafaslægten i Gat; de faldt for Davids og hans
Mænds Hånd.

Første Krønikebog 21

1. Satan trådte op mod Israel og æggede David til at holde Mandtal
over Israel.
2. David sagde da til Joab og Hærførerne: "Drag ud og tæl Israel
fra Be'ersjeba til Dan og bring mig Efterretning, for at jeg kan
få Tallet på dem at vide!"
3. Men Joab svarede: "Måtte HERREN forøge sit Folk hundredfold! Er
de ikke, Herre Konge, min Herres Trælle alle sammen? Hvorfor vil
min Herre det? Hvorfor skal det blive Israel til Skyld?"
4. Men Joab måtte bøje sig for Kongens Ord, og Joab begav sig
derfor bort, drog hele Israel rundt og kom tilbage til
Jerusalem.
5. Joab opgav derpå David Tallet, der var fundet ved
Folketællingen, og hele Israel talte 1.100.000 kraftige Mænd,
Juda 470.000.
6. Men Levi og Benjamin havde han ikke talt med, thi Kongens Ord
var Joab en Gru.

7. Dette var ondt i Guds Øjne, og han slog Israel.
8. Da sagde David til Gud: "Jeg har syndet svarlig i, hvad jeg har
gjort. Men tilgiv nu din Tjeners Brøde, thi jeg har handlet som
en stor Dåre!"
9. Men HERREN talede således til Gad, Davids Seer:
10. "Gå hen og sig således til David: Så siger HERREN: Jeg
forelægger dig tre Ting; vælg selv, hvilken jeg skal lade times
dig!"
11. Gad kom da til David og sagde til ham: "Så siger HERREN: Vælg!
12. Vælger du tre Hungersnødsår, eller vil du i tre Måneder flygte
for dine Fjender og dine Avindsmænds Sværd, eller skal der komme
tre Dage med HERRENs Sværd og Pest i Landet, i hvilke HERRENs
Engel spreder Ødelæggelse i hele Israels Område? Se nu til, hvad
jeg skal svare ham, der har sendt mig!"
13. David svarede Gad: "Jeg er i såre stor Vånde - lad mig så falde
i HERRENs Hånd, thi hans Barmhjertighed er såre stor; i
Menneskehånd vil jeg ikke falde!"

14. Så sendte HERREN Pest over Israel, og af Israel døde 70.000
Mennesker.
15. Og Gud sendte en Engel til Jerusalem for at ødelægge det. Men
lige som han skulde til at ødelægge Byen, så HERREN til og
angrede det onde; og han sagde til Engelen, som var ved at
ødelægge: "Nu er det nok, drag din Hånd tilbage!" HERRENs Engel
stod da ved Jebusiten Ornans Tærskeplads.
14. Da David løftede sit Blik og så HERRENs Engel stå mellem Himmel
og Jord med draget Sværd i Hånd, rettet mod Jerusalem, faldt han
og de Ældste, der var klædt i Sæk, på deres Ansigt;
17. og David sagde til Gud: "Var det ikke mig, der sagde, at Folket
skulde tælles? Det er mig, der har syndet, og såre ilde har jeg
handlet; men Fårene der, hvad har de gjort? HERRE min Gud, lad
din Hånd dog ramme mig og mit Fædrenehus, men lad Plagen ikke
ramme dit Folk!"

18. Da sagde HERRENs Engel til Gad, at han skulde byde David gå op
og rejse HERREN et Alter på Jebusiten Ornans Tærskeplads.
19. Og David gik derop, efter det Ord Gad havde talt i HERRENs Navn.
20. Da Ornan vendte sig om, så han Kongen og hans fire Sønner, der
var hos ham, komme gående. Ornan var ved at tærske Hvede.
21. Og David nåede hen til Ornan, og da Ornan så op og fik Øje på
David,forlodhanTærskepladsen og kastede sig på sit Ansigt til
Jorden for ham.
22. Da sagde David til Oroan: "Overlad mig din Tærskeplads, for at
jeg der kan bygge HERREN et Alter! For fuld betaling skal du
overlade mig den, at Folkett må blive friet fra Plagen!"
23. Da sagde Ornan til David: "Min Herre Kongen tage den og gøre,
hvad ham tykkes ret; se, jeg giver Okserne til Brændofre,
Tærskeslæderne til Brændsel og Hveden til Afgrødeoffer; jeg
giver det hele!"
24. - Men Kong David svarede Ornan: "Nej, jeg vil købe det for fuld
Betaling, thi til HERREN vil jeg ikke tage, hvad dit er, eller
bringe et Brændoffer, som intet koster mig!"
25. Så gav David Ornan Guld til en Vægt af 600 Sekel for Pladsen;
26. og David byggede HERREN et Alter der og ofrede Brændofre og
Takofre; og da han råbte til HERREN, svarede HERREN ham ved at
lade Ild falde ned fra Himmelen på Brændofferalteret,
27. Og på HERRENs Bud stak Engelen sit Sværd i Balgen igen.

28. På den Tid ofrede David på Jebusiten Ornans Tærskeplads, fordi
han havde set, at HERREN havde svaret ham der;
29. men HERRENs Bolig, som Moses havde rejst i Ørkenen, og
Brændofferalteret stod på den Tid på Offerhøjen i Gibeon.
30. Men David kunde ikke gå hen og søge Gud foran Alteret, thi han
var rædselsslagen over HERRENs Engels Sværd.

Første Krønikebog 22

1. Da sagde David: "Her skal Gud HERRENs Hus stå, her skal Israels
Brændofferalter stå!"
2. David bød så, at man skulde samle alle de fremmede, som boede i
Israels Land, og han satte Stenhuggere til at tilhugge
Kvadersten til Opførelsen af Guds Hus;
3. fremdeles anskaffede David Jern i Mængde til Nagler på
Portfløjene og til Kramper, en umådelig Mængde Kobber
4. og talløse Cederbjælker, idet Zidonierne og Tyrierne bragte
David Cederbjælker i Mængde.
5. Thi David tænkte: "Min Søn Salomo er ung og uudviklet, men
Huset, som skal bygges HERREN, skal være stort og mægtigt, for
at det kan vinde Navnkundighed og Ry i alle Lande; jeg vil
træffe Forberedelser for ham." Og David traf store
Forberedelser, før han døde.

6. Derpå lod han sin Søn Salomo kalde og bød ham bygge HERREN,
Israels Gud, et Hus.
7. Og David sagde til Salomo: "Min Søn! Jeg havde selv i Sinde at
bygge HERREN min Guds Navn et Hus;
8. men da kom HERRENs Ord til mig således: Du har udgydt meget Blod
og ført store brige; du må ikke bygge mit Navn et Hus, thi du
har udgydt meget Blod på Jorden for mit Åsyn.
9. Se, en Søn skal fødes dig; han skal være en Fredens Mand, og jeg
vil skaffe ham Fred for alle hans Fjender rundt om; thi hans
Navn skal være Salomo, og jeg vil give Israel Fred og Ro i hans
Dage.
10. Han skal bygge mit Navn et Hus; og han skal være mig en Søn, og
jeg vil være ham en Fader, og jeg vil grundfæste hans
Kongedømmes Trone over Israel til evig Tid!
11. Så være da HERREN med dig, min Søn, at du må få Lykke til at
bygge HERREN din Guds Hus, således som han har forjættet om dig.
12. Måtte HERREN kun give dig Forstand og Indsigt, så han kan sætte
dig over Israel og du kan holde HERREN din Guds Lov!
13. Så vil det gå dig vel når du nøje holder Anordningerne og
Lovbudene, som HERREN bød Moses at pålægge Israel. Vær frimodig
og stærk, frygt ikke og tab ikke Modet!
14. Se, med stor Møje har jeg til HERRENs Hus tilvejebragt 100.000
Talenter Guld og en Million Talenter Sølv og desuden Kobber og
Jern, som ikke er til at veje, så meget er der; dertil har jeg
tilvejebragt Bjælker og Sten; og du skal sørge for flere.
15. En Mængde Arbejdere står til din Rådighed, Stenhuggere, Murere,
Tømrere og alle Slags Folk, der forstår sig på Arbejder af
enhver Art.
16. Af Guld, Sølv, Kobber og Jern er der umådelige Mængder til Stede
- så tag da fat, og HERREN være med dig!"

17. Og David bød alle Israels Øverster hjælpe hans Søn Salomo og
sagde:
18. "Er HERREN eders Gud ikke med eder, har han ikke skaffet eder Ro
til alle Sider? Han har jo givet Landets Indbyggere i min Hånd,
og Landet er underlagt HERREN og hans Folk;
19. så giv da eders Hjerter og Sjæle hen til at søge HERREN eders
Gud og tag fat på at bygge Gud HERRENs Helligdom, så at HERRENs
Pagts Ark og Guds hellige Ting kan føres ind i Huset, der skal
bygges HERRENS Navn."

Første Krønikebog 23

1. Da David var blevet gammel og mæt af Dage, gjorde han sin Søn
Salomo til Konge over Israel.
2. Han samlede alle Israels Øverster og Præsterne og Leviterne.
3. Og Leviterne blev talt fra Trediveårsalderen og opefter, og
deres Tal udgjorde, Hoved for Hoved, Mand for Mand, 38000.
4. "Af dem," sagde han, "skal 24000 forestå Arbejdet ved HERRENs
Hus, 6000 være Tilsynsmænd og Dommere,
5. 4000 være Dørvogtere og 4000 love HERREN med de instrumenter,
jeg har ladet lave til Lovsangen."

6. Og David inddelte dem i Skifter efter Levis Sønner Gerson, Kehat
og Merari.
7. Til Gersoniterne hørte: Ladan og Sjim'i;
8. Ladans Sønner: Jehiel, som var Overhoved, Zetam og Joel, tre;
9. Sjim'is Sønner: Sjelomit, Haziel og Haran, tre. De var
Overhoveder for Ladans Fædrenehuse.
10. Sjim'is Sønner: Jahat,Ziza, Je'usj og Beri'a. Disse fire var
Sjim'is Sønoer.
11. Jahat var Overhoved og Ziza den næste; Je'usj og Beri'a havde
ikke mange Sønner og regnedes derfor for eet Fædrenehus, eet
Embedsskifte.

12. Kehatiterne: Amram, Jizhar, Hebron og Uzziel, fire;
13. Amrams Sønner: Aron og Moses. Aron udskiltes sammen med sine
Sønner til at helliges som højhellig til evig Tid, til at tænde
Offerild for HERRENs Åsyn, til at tjene ham og velsigne i hans
Navn til evig Tid.
14. Den Guds Mand Moses's Sønner regnedes derimod til Levis Stamme.
15. Moses's Sønner: Gersom og Eliezer;
16. Gersoms Sønner; Sjubael, som var Overhoved;
17. Eliezers Sønner: Rehabja, som var Overhoved; andre Sønner havde
Eliezer ikke, men Rehabjas Sønner var overmåde talrige.
18. Jizhars Sønner: Sjelomit, som var Overhoved.
19. Hebrons Sønner: Jerija, som var Overhoved, Amarja den anden,
Uzziel den tredje, Jekam'am den fjerde.
20. Uzziels Sønner: Mika, som var Overhoved, og Jissjija den anden.

21. Meraiterne var: Mali og Musji. Malis Sønner: El'azar og Kisj.
22. El'azar efterlod sig ved sin Død ingen Sønner, men kun Døtre,
som deres Brødre, Kisj's Sønner, ægtede.
23. Musjis Sønner: Mali, Eder og Jeremot, tre.

24. Det var Levis Sønner efter deres Fædrenebuse, Overhovederne for
Fædrenehusene, de, som mønstredes ved Optælling af Navnene,
Hoved for Hoved, de, som udførte Arbejdet ved Tjenesten i
HERRENs Hus, fra Tyveårsalderen og opefter.
25. Thi David tænkte: "HERREN, Israels Gud, har skaffet sit Folk Ro
og taget Boligi Jerusalem for evigt;
26. derfor behøver Leviterne heller ikke mere at bære Boligen og
alle de Ting, som hører til dens Tjeneste."
27. (Ifølge Davids sidste Forordninger regnes Tallet på Leviterne
fra Tyveårsalderen og opefter).
28. Men deres Plads er ved Arons Sønners Side, for at de kan udføre
Tjenesten i HERRENs Hus; de skal tage sig af Forgårdene,
Kamrene, Renholdelsen af alle de hellige Ting og Arbejdet, der
skal udføres i Guds Hus;
29. de skal sørge for Skuebrødene, Melet til Afgrødeofrene, de
usyrede Fladbrød, Panden, Dejgen og alle Rum- og Længdemål;
30. hver Morgen skal de stå og love og prise HERREN, ligeså om
Aftenen,
31. og hver Gang der ofres Brændofre til HERREN på Sabbaterne,
Nymånedagene og Højtiderne; i det fastsatte Antal efter den for
dem gældende Forskrift skal de altid stå for HERRENs Åsyn.
32. Således skal de tage Vare på, hvad der er at varetage ved
Åbenbaringsteltet og ved det hellige og hjælpe deres Brødre,
Arons Sønner, med Tjenesten i HERRENs Hus.

Første Krønikebog 24

1. Arons Sønner, delte i Skifter, var: Arons Sønner Nadab, Abihu,
Eleazar og Itamar;
2. Nadab og Abihu døde før deres Fader uden at efterlade sig
Sønoer, men Eleazar og Itamar fik Præsteværdigheden.
3. David tillige med Zadok af Eleazars Sønner og Ahimelek af
Itamars Sønner inddelte dem efter deres Embedsskifter ved deres
Tjeneste.
4. Og da det viste sig, at Eleazars Sønner havde flere Overhoveder
end Itamars, delte de dem således, at Eleazars Sønner fik
seksten Overhoveder over deres Fædrenebuse. Itamars Sønner otte.
5. Og de delte, begge Hold ved Lodkastning, thi der fandtes hellige
Øverster og Guds Øverster både iblandt Eleazars og Itamars
Sønner.
6. Skriveren Sjemaja, Netan'els Søn af Levis Slægt, optegnede dem i
Påsyn af Kongen, Øversterne, Præsten Zadok, Ahimelek, Ebjatars
Søn, og Overhovederne for Præsternes og Leviternes
Fædrenebuse. Der udtoges eet Fædrenehus af Itamar for hvert to
af Eleazar.

7. Det første Lod traf Jojarib, det andet Jedaja,
8. det tredje Harim, det fjerde Seorim,
9. det femte Malkija, det sjette Mijjamin,
10. det syvende Hakkoz, det ottende Abija,
11. det niende Jesua, det tiende Sjekanja,
12. det ellevte Eljasjib, det tolvte Jakim,
13. det trettende Huppa, det fjortende Jisjba'al,
14. det femtende Bilga, det sekstende Immer,
15. det syttende Hezir, det attende Happizzez,
16. det nittende Petaja, det tyvende Jehezkel,
17. det een og tyvende Jakin, det to og tyvende Gamul,
18. det tre og tyvende Delaja og det fire og tyvende Ma'azja.
19. Det var deres Embedsskifter ved deres Tjeneste, når de gik ind i
HERRENs Hus, efter den Forpligtelse deres Fader Aron pålagde
dem, efter hvad HERREN, Israels Gud, havde pålagt ham.

20. De andre Leviter var: Af Amrams Sønner Sjubael; af Sjubaels
Sønner Jedeja.
21. Af Rehabjas Sønner Jissjija, som var Overhoved.
22. Af Jizhariterne Sjelomot; af Sjelomots Sønner Jahat.
23. Hebrons Sønner: Jerija, som var Overhoved, Amarja den anden,
Uzziel den tredje, Jekam'am den fjerde.
24. Uzziels Sønner: Mika; af Mikas Sønner Sjamir.
25. Mikas Broder Jissjija; af Jissjijas' Sønner Zekarja.
26. Meraris Sønner: Mali og Musji og hans Søn Uzzijas Sønner.
27. Meraris Søn Uzzijas Sønner: Sjoham, Zakkur og Ibri.
28. Af Mali El'azar, der ingen Sønner havde, og Kisj;
29. af Kisj Kisj's Sønner: Jerame'el.

30. Musjis Sønner: Mali, Eder og Jerimot. Det var Leviternes
Efterkommere efter deres Fædrenehuse.
31. Også de kastede Lod ligesom deres Brødre, Arons Sønner, i Påsyn
af Kong David, Zadok og Ahimelek og Overhovederne for Præsternes
og Leviternes Fædrenehuse - Fædrenehusenes Overhoveder ligesom
deres yngste Brødre.

Første Krønikebog 25

1. Derpå udskilte David og Hærførerne til Tjenesten Asafs, Hemans
og Jedutuns Sønner, som i profetisk Henrykkelse spillede på
Citre, Harper og Cymbler; og Tallet på de Mænd, der havde med
denne Tjeneste at gøre, var:
2. Af Asafs Sønner: Zakkur, Josef, Netanja og Asar'ela, Asafs
Sønner under Ledelse af Asaf, der spillede i profetisk
Henrykkelse under Kongens Ledelse.
3. Af Jedutun: Jedutuns Sønner Gedalja, Jizri, Jesja'ja, Sjim'i,
Hasjabja og Mattitja, seks, under Ledelse af deres Fader
Jedutun, der i profetisk Henrykkelse spillede på Citer, når
HERREN blev lovet og priset.
4. Af Heman: Hemans Sønner Bukkija, Mattanja, Uzziel, Sjubael,
Jerimot, Hananja, Hanani, Eliata, Giddalti, Romamti-Ezer,
Josjbekasja, Malloti, Hotir og Mahaziot.
5. Alle disse var Sønner af Heman, Kongens Seer i Guds Ord; for at
løfte hans Horn gav Gud Heman fjorten Sønner og tre Døtre.
6. Alle disse spillede under deres Faders Ledelse ved Sangen i
HERRENs Hus på Cymbler, Harper og Citre for således at gøre
Tjeneste i Guds Hus under Ledelse af Kongen, Asaf, Jedutun og
Heman.
7. Deres Tal, sammenregnet med deres Brødre, der var oplært til at
synge HERRENs Sange, var 288, kyndige Folk til Hobe.

8. De kastede Lod om Ordningen af Tjenesten med lige Kår både for
små og for store, Mestre og Lærlinge.
9. Det første Lod traf Josef, ham selv med hans Brødre og Sønner,
tolv; det andet Gedalja, ham selv med hans Brødre og Sønner,
tolv;
10. det tredje Zakkur, hans Sønner og Brødre, tolv;
11. det fjerde Jizri, hans Sønner og Brødre, tolv;
12. det femte Netanja, hans Sønner og Brødre, tolv;
13. det sjette Bukkija, hans Sønner og Brødre, tolv;
14. det syvende Jesar'ela, hans Sønner og Brødre, tolv;
15. det ottende Jesjaja, hans Sønner og Brødre, tolv;
16. det niende Mattanja, hans Sønner og Brødre, tolv;
17. det tiende Sjim'i, hans Sønner og Brødre, tolv;
18. det ellevte Uzziel, hans Sønner og Brødre, tolv;
19. det tolvte Hasjabja, hans Sønner og Brødre, tolv;
20. det trettende Sjubael, hans Sønner og Brødre, tolv;
21. det fjortende Mattitja, hans Sønner og Brødre, tolv;
22. det femtende Jeremot, hans Sønner og Brødre, tolv;
23. det sekstende Hananja, hans Sønner og Brødre, tolv;
24. det syttende Josjbekasja, hans Sønner og Brødre, tolv;
25. det attende Hanani, hans Sønner og Brødre, tolv;
26. det nittende Malloti, hans Sønner og Brødre, tolv;
27. det tyvende Eliata, hans Sønner og Brødre, tolv;
28. det een og tyvende Hotir, hans Sønner og Brødre, tolv;
29. det to og tyvende Giddalti, hans Sønner og Brødre, tolv;
30. det tre og tyvende Mahaziot, hans Sønner og Brødre, tolv;
31. det fire og tyvende Romamti-Ezer, hans Sønner og Brødre, tolv.

Første Krønikebog 26

1. Dørvogternes Skifeter var følgende: af Koraiterne Mesjelemja, en
Søn af Kore af Abi'asafs Sønner.
2. Mesjelemja havde Sønner: Zekarja den førstefødte, Jediael den
anden, Zebadja den tredje, Jatniel den fjerde,
3. Elam den femte, Johanan den sjette og Eljoenaj den syvende.
4. Obed-Edom havde Sønner: Sjemaja den førstefødte, Jozabad den
anden, Joa den tredje, Sakar den fjerde, Netan'el den femte,
5. Ammiel den sjette, Issakar den syvende og Pe'ulletaj den
ottende; thi Gud havde velsignet ham.
6. Hans Søn Sjemaja fødtes Sønner, som var Herskere i deres
Fædrenehus, da de var dygtige Folk.
7. Sjemajas Sønner var: Otni, Retael, Obed, Elzabad og hans Brødre,
dygtige Folk, Elihu og Semakja;
8. alle disse hørte tillige med deres Sønner og Brødre til
Obed-Edoms Sønner, dygtige Folk med Evner til Tjenesten, i alt
to og tresindstyve Efterkommere af Obed-Edom.
9. Mesjelemja havde Sønner og Brødre, dygtige Folk, atten.
10. Hosa at Meraris Sønner havde Sønner: Sjimri, som var Overhoved -
thi skønt han ikke var den førstefødte, gjorde hans Fader ham
til Overhoved
11. Hilkija den anden, Tebalja den tredje og Zekarja den
fjerde. Hosas Sønner og Brødre var i alt tretten.

12. Disse Dørvogternes Skifter, deres Overhoveder sammen med deres
Brødre, blev Vagttjenesten overdraget, og således gjorde de
Tjeneste i HERRENs Hus;
13. og om hver enkelt Port kastede de Lod mellem små som store,
efter deres Fædrenehuse.
14. Loddet for Østporten ramte Sjelemja. Også for hans Søn Zekarja,
en klog Rådgiver, kastede man Lod, og Loddet traf Nordporten.
15. Por Obed-Edom traf det Sydporten og for hans Sønner
Forrådskamrene.
16. Og for Hosa traf Loddet Vestporten tillige med Sjalleketporten
ved Vejen, der fører opad, den ene Vagtpost ved den anden.
17. Mod Øst var der seks Leviter, mod Nord daglig fire, mod Syd
daglig tre, ved hvert af Forrådskamrene to,
18. ved Parbar mod Vest var der fire ved Vejen, to ved Parbar.
19. Det var Dørvogternes Skifter af Koraiternes og Meraris
Efterkommere.

20. Deres Brødre Leviterne, som havde Tilsyn med Guds Hus's
Skatkamre og Skatkamrene til Helliggaverne:
21. Ladans Sønner, Gersoniternes Efterkommere gennem Ladan,
Overhovederne for Gersoniten Ladans Fædrenehuse: Jehieliterne.
22. Jehieliternes Sønner Zetam og hans Broder Joel havde Tilsynet
med HERRENs Hus's Skafte.
23. Af Amramiterne, Jizhariterne, Hebroniterne og Uzzieliterne
24. var Sjubael, en Søn af Moses's Søn Gersom, Overopsynsmand over
Skattene.
25. Hans fra Eliezer nedstammende Brødre: Hans Søn Rehabja, hans Søn
Jesjaja, hans Søn Joram, hans Søn Zikri, hans Søn Sjelomit.
26. Denne Sjelomit og hans Brødre havde Tilsynet med de Skatte af
Helliggaver, som Kong David, Fædrenehusenes Overhoveder, Tusind-
og Hundredførerne og Hærførerne havde helliget -
27. de havde helliget dem af Krigsbyttet til Hjælp ved Bygningen at
HERRENs Hus
28. og med alt, hvad Seeren Samuel, Saul, Kisj's Søn, Abner, Ners
Søn, og Joab, Zerujas Søn, havde helliget; alt, hvad der var
helliget, var betroet Sjelomit og hans Brødre.

29. Af Jizhariteme udtoges Honanja og hans Sønner til Arbejdet ude i
Israel som Fogeder og Dommere.
30. Af Hebroniterne var Hasjabja og hans Brødre, 1700 dygtige Folk,
sat til at varetage alt, hvad der vedrørte HERRENs Tjeneste og
Kongens Tjeneste i Israel vesten for Jordan.
31. Til Hebroniterne hørte Jerija, Overhovedet forHebroniterne,
efter deres Nedstamning, efter Fædrenehusene - i Davids
fyrretyvende Regeringsår blev der iværksat en Undersøgelse
angående dem, og der fandtes dygtige Folk iblandt dem i Ja'zer i
Gilead
32. og hans Brødre, 2700 dygtige Folk, Overhoveder for
Fædrenehusene; dem satte Kong David over Rubeniteme, Gaditerne
og Manasses halve Stamme til at varetage alle Sager, som
vedrørte Gud og Kongen.