Det Gamle Testamente af 1931:

D >> Det Danske Bibelselskab 1931. >> Det Gamle Testamente af 1931:

Pages:
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39 | 40 | 41 | 42 | 43 | 44 | 45 | 46 | 47 | 48 | 49 | 50 | 51 | 52 | 53 | 54 | 55 | 56 | 57 | 58 | 59 | 60 | 61 | 62 | 63 | 64 | 65 | 66 | 67 | 68 | 69 | 70 | 71 | 72 | 73 | 74 | 75 | 76 | 77 | 78 | 79 | 80 | 81 | 82 | 83 | 84 | 85 | 86 | 87 | 88 | 89 | 90 | 91 | 92 | 93 | 94 | 95 | 96 | 97 | 98 | 99 | 100 | 101 | 102 | 103 | 104 | 105 | 106 | 107 | 108 | 109 | 110 | 111 | 112 | 113 | 114 | 115 | 116 | 117 | 118

Anden Krønikebog 6

1. Ved den Lejlighed sang Salomo: "HERREN har sagt, han vil bo i
Mulmet!"
2. Nu har jeg bygget dig et Hus til Bolig, et Sted, du for evigt
kan dvæle.

3. Derpå vendte Kongen sig om og velsignede hele Israels
Forsamling, der imens stod op;
4. og han sagde: "Lovet være HERREN, Israels Gud, hvis Hånd har
fuldført, hvad hans Mund talede til min Fader David, dengang han
sagde:
5. Fra den Dag jeg førte mit Folk ud af Ægypten, har jeg ikke
udvalgt nogen By i nogen af Israels Stammer, hvor man skulde
bygge et Hus til Bolig for mit Navn, og jeg har ikke udvalgt
nogen Mand til at være Hersker over mit Folk Israel;
6. men Jerusalem udvalgte jeg til Bolig for mit Navn, og David
udvalgte jeg til at herske over mit Folk Israel.
7. Og min Fader David fik i Sinde at bygge HERRENs, Israels Guds,
Navn et Hus;
8. men HERREN sagde til min Fader David: At du har i Sinde at bygge
mit Navn et Hus, er ret af dig;
9. dog skal ikke du bygge det Hus, men din Søn, der udgår af din
Lænd, skal bygge mit Navn det Hus.
10. Nu har HERREN opfyldt det Ord, han talede, og jeg er trådt i min
Fader Davids Sted og sidder på Israels Trone, som HERREN sagde,
og jeg har bygget HERRENs, Israels Guds, Navn Huset;
11. og jeg har der beredt en Plads til Arken med den Pagt, HERREN
sluttede med Israeliterne."

12. Derpå trådte Salomo frem foran HERRENs Alfer lige over for hele
Israels Forsamling og udbredte Hænderne.
13. Salomo havde nemlig ladet lave en fem Alen lang, fem Alen bred
og tre Alen høj Talerstol af Hobber og stillet den op midt i
Gården; på den trådte han op og kastede sig på Knæ foran hele
Israels Forsamling, udbredte sine Hænder mod Himmelen
14. og sagde: "HERRE, Israels Gud, der er ingen Gud som du i
Himmelen og på Jorden, du, som holder fast ved din Pagt og din
Miskundhed mod dine Tjenere, når de af hele deres Hjerte vandrer
for dit Åsyn,
15. du, som har holdt, hvad du lovede din Tjener, min Fader David,
og i Dag opfyldt med din Hånd, hvad du talede med din Mund.
16. Så hold da nu, HERRE, Israels Gud, hvad du lovede din Tjener,
min Fader David, da du sagde: En Efterfølger skal aldrig fattes
dig for mit Åsyn til at sidde på Israels Trone, når kun dine
Sønner vil tage Vare på deres Vej og vandre i min Lov, som du
har vandret for mit Åsyn!
17. Så lad nu, HERRE, Israels Gud, det Ord opfyldes, som du tilsagde
din Tjener David!

18. Men kao Gud da virkelig bo blandt Menneskene på Jorden? Nej
visselig, Himlene, ja Himlenes Himle kan ikke rumme dig, langt
mindre dette Hus, som jeg har bygget!
19. Men vend dig til din Tjeners Bøn og Begæring, HERRE min Gud, så
du hører det Råb og den Bøn, din Tjener opsender for dit Åsyn;
20. lad dine Øjne være åbne over dette Hus både Dag og Nat, over det
Sted, hvor du har sagt, du vilde stedfæste dit Navn, så du hører
den Bøn, din Tjener opsender, vendt mod dette Sted!
21. Og hør den Bøn, dinjener og dit Folk Israel opsender, vendt mod
dette Sted; du høre den der, hvor du bor, i Himmelen, du høre og
tilgive!

22. Når nogen synder imod sin Næste, og man afkræver ham Ed og lader
ham sværge, og han kommer og aflægger Ed foran dit Alter i dette
Hus,
23. så høre du det i Himmelen og gøre det og dømme dine Tjenere
imellem, så du gengælder den skyldige og lader hans Gerning
komme overhans Hoved og frikender den uskyldige og gør med ham
efter hans Uskyld.

24. Når dit Folk Israel tvinges til at fly for en Fjende, fordi de
synder imod dig, og de så omvender sig og bekender dit Navn og
opsender Bønner og Begæringer for dit Åsyn i dette Hus,
25. så høre du det i Himmelen og tilgive dit Folk Israels Synd og
føre dem tilbage til det Land, du gav dem og deres Fædre.

26. Når Himmelen lukkes, så Regnen udebliver, fordi de synder imod
dig, og de så beder, vendt mod dette Sted, og bekender dit Navn
og omvender sig fra deres Synd, fordi du revser dem,
27. så høre du det i Himmelen og tilgive din Tjeners og dit Folk
Israels Synd, ja du vise dem den gode Vej, de skal vandre, og
lade det regne i dit Land, som du gav dit Folk i Eje.

28. Når der kommer Hungersnød i Landet, når der kommer Pest, når der
kommer Hornbrand og Rust, Græshopper og Ædere, når Fjenden
belejrer Folket i en af dets Byer, når alskens Plage og Sot
indtræffer
29. enhver Bøn, enhver Begæring, hvem den end kommer fra i hele dit
Folk Israel, når de føler deres Plage og Smerte og udbreder
Hænderne mod dette Hus,
30. den høre du i Himmelen, der, hvor du bor, og tilgive, idet du
gengælder enhver hans Færd, fordi du kender hans Hjerte, thi du
alene kender Menneskebørnenes Hjerter,
31. for at de må frygte dig og følge dine Veje, al den Tid de lever
på den Jord, du gav vore Fædre.

32. Selv den fremmede, der ikke hører til dit Folk Israel, men
kommer fra et fjernt Land for dit store Navns, din stærke Hånds
og din udstrakte Arms Skyld, når de kommer og beder, vendt mod
dette Hus,
33. da børe du det i Himmelen, der. hvor du bor, og da gøre du efter
alt, hvad den fremmede råber til dig om, for at alle Jordens
Folkeslag må lære dit Navn at kende og frygte dig ligesom dit
Folk Israel og erkende, at dit Navn er nævnet over dette Hus,
som jeg har bygget.

34. Når dit Folk drager i Krig mod sine Fjender, hvor du end sender
dem hen, og de beder til dig, vendt mod den By, du har udvalgt,
og det Hus, jeg har bygget dit Navn,
35. så høre du i Himmelen deres Bøn og Begæring og skaffe dem deres
Ret.
36. Når de synder imod dig - thi der er intet Menneske, som ikke
synder - og du vredes på dem og giver dem i Fjendens Magt, og
Sejrherrerne fører dem fangne til et andet Land, det være sig
fjernt eller nær,
37. og de så går i sig selv i det Land, de er bortført til, og
omvender sig og råber til dig i deres Landflygtigheds Land og
siger: Vi har syndet, handlet ilde og været ugudelige!
38. når de omvender sig til dig al hele deres Hjerte og af hele
deres Sjæl i Sejrherrernes Land, som de bortførtes til, og de
beder, vendt mod deres Land, som du gav deres Fædre, mod den By,
du har udvalgt, og det Hus, jeg har bygget dit Navn -
39. så høre du i Himmelen, der, hvor du bor, deres Bøn og Begæring
og skaffe dem deres Ret, og du tilgive dit Folk, hvad de syndede
imod dig!
40. Så lad da, min Gud, dine Øjne være åbne og dine Ører lytte til
Bønnen, der bedes på dette Sted,
41. bryd op da, Gud HERRE, til dit Hvilested, du selv og din Vældes
Ark! Dine Præster, Gud HERRE, være iklædt Frelse, dine fromme
glæde sig ved dine Goder!
42. Gud HERRE, afvis ikke din Salvede, kom Nåden mod din Tjener
David i Hu!"

Anden Krønikebog 7

1. Da Salomo havde endt sin Bøn, for Ild ned fra Himmelen og
fortærede Brændofferet og Slagtofrene, og HERRENs Herlighed
fyldte Templet,
2. og Præsterne kunde ikke gå ind i HERRENs Hus, fordi HERRENs
Herlighed fyldte det.
3. Og da alle Israeliterne så Ilden og HERRENs Herlighed fare ned
over Templet, kastede de sig på Knæ på Stenbroen med Ansigtet
mod Jorden og filbad og lovede HERREN med Ordene "thi han er
god, og hans Miskundhed varer evindelig!"

4. Kongen ofrede nu sammen med alt Folket Slagtofre for HEERRENs
Åsyn.
5. Til Slagtofferet tog Kong Salomo 22.000 Stykker Hornkvæg og
120.000 Stykker Småkvæg. Således indviede Kongen og alt Folket
Guds Hus.
6. Og Præsterne stod på deres Pladser, og Leviterne stød med
HERRENs Musikinstrumenter, som Kong David havde ladet lave, for
at love HERREN med Davids Lovsangs Ord "thi hans Miskundhed
varer evindelig!" og Præsterne stod lige over for dem og blæste
i trompeter, og hele Israel stod op:
7. Og Salomo helligede den mellemste Del af Forgården foran HERRENs
Hus, thi der måtte han ofre Brændofrene og Fedtstykkerne af
Takofrene, da Kobberalteret, som Salomo havde ladet lave, ikke
kunde rumme Brændofferet, Afgrødeoffret og Fedtstykkerne.

8. Samtidig fejrede Salomo i syv Dage Højtiden sammen med hele
Israel, en vældig Forsamling lige fra Egnen ved Hamat og til
Ægyptens Bæk.
9. Ottendedagen holdt man festlig Samling, thi de fejrede Alterets
Indvielse i syv Dage og Højtiden i syv.
10. Og på den tre og tyvende Dag i den syvende Måned lod han Folket
gå hver til sit, glade og vel til Mode over den Godhed, HERREN
havde vist sin Tjenet David og Salomo og sit Folk Israel.

11. Salomo var nu færdig med at opføre HERRENs Hus og Kongens
Palads; og alt, hvad Salomo havde sat sig for at udføre ved
HERRENs Hus og sit Palads, havde han lykkeligt ført igennem.
12. Da lod HERREN sig til Syne for Salomo om Natten og sagde til
ham: "Jeg har hørt din Bøn og udvalgt mig dette Sted til
Offersted.
13. Dersom jeg tillukker Himmelen, så Regnen udebliver, eller jeg
opbyder Græshopperne til at æde Landet op, eller jeg sender Pest
i mit Folk,
14. og mit Folk, som mit Navn nævnes over, da ydmyger sig, beder og
søger mit Åsyn og vender om fra deres onde Veje, så vil jeg høre
det i Himmelen og tilgive deres Synd og læge deres Land,
15. Nu skal mine Øjne være åbne og mine Ører lytte til Bønnen, der
bedes på dette Sted.
16. Og nu har jeg udvalgt og billiget dette Hus, for at mit Navn kan
bo der til evig Tid, og mine Øjne og mit Hjerte skal være der
alle Dage.
17. Hvis du nu vandrer for mit Åsyn som din Fader David, så du gør
alt, hvad.jeg har pålagt dig, og, holder mine Anordninger og
Lovbud,
18. så vil jeg opretholde din Kongetrone, som jeg tilsagde din Fader
David, da jeg sagde: En Efterfølger skal aldrig fattes dig til
at herske over Israel.
19. Men hvis I vender eder bort og forlader mine Anordninger og Bud,
som jeg har forelagt eder, og går hen og dyrker fremmede Guder
og tilbeder dem,
20. så vil jeg rykke eder op fra mit Land, som jeg gav eder; og
dette Hus, som jeg har belliget for mit Navn, vil jeg forkaste
fra mit Åsyn og gøre det til Spot og Spe blandt alle Folk,
21. og dette Hus, som var så ophøjet, over det skal enhver, som
kommer der forbi, blive slået af Rædsel. Og når man siger:
Hvorfor har HERREN handlet således mod dette Land og dette Hus?
22. skal der svares: Fordi de forlod HERREN, deres Fædres Gud, som
førte dem ud af Ægypten, og holdt sig til andre Guder, tilbad og
dyrkede dem; derfor har HERREN bragt al denne Elendighed over
dem!"

Anden Krønikebog 8

1. Da de tyve År var omme, i hvilke Salomo havde bygget på HERRENs
Hus og sit Palads -
2. også de Byer, Huram afstod til Salomo, befæstede Salomo og lod
Israeliterne bosætte sig i dem -
3. drog Salomo til Hamat-Zoba og indtog det.
4. Han befæstede også Tadmor i Ørkenen og alle de Forrådsbyer, han
byggede i Hamat;
5. ligeledes genopbyggedehan Øvre og Nedre-Bet-Horon, så de blev
Fæstninger med Mure, Porte og Portslåer,
6. ligeledes Ba'alat og alle Salomos Forrådsbyer, Vognbyerne og
Rytterbyerne, og alt andet, som Salomo fik Lyst til at bygge i
Jerusalem, i Libanon og i hele sit Rige.

7. Alt, hvad der var tilbage af Hetiterne, Amoriterne,
Perizziterne, Hivviterne og Jebusiterne, og som ikke hørte til
Israeliterne,
8. deres Efterkommere, som var tilbage efter dem i Landet, og som
Israeliterne ikke havde tilintetgjort. dem udskrev Salomo til
Hoveriarbejde, som det er den Dag i Dag.
9. Af Israeliterne derimod gjorde Salomo ingen til Arbejdstrælle
for sig, men de var Krigsfolk, Hærførere og Vognkæmpere hos ham
og Førere for hans Stridsvogne og Rytteri.
10. Tallet på Kong Salomos Overfogeder var 250; de havde Tilsyn med
Folkene.

11. Faraos Datter flyttede Salomo fra Davidsbyen ind i det Hus, han
havde bygget til hende; thi han tænkte: "Jeg vil ikke have en
Kvinde boende i Kong David af Israels Palads, thi bellige er de
Steder, hvor HERRENs Ark kommer."

12. Nu ofrede Salomo Brændofre til HERREN på HERRENs Alter, som han
Havde bygget foran Forhallen,
13. idet han ofrede, som det efter Moses's Bud hørte sig til hver
enkelt Dag, på Sabbaterne, Nymånedagene og Højtiderne tre Gange
om Året, de usyrede Brøds Højtid, Ugernes Højtid og Løvhytternes
Højtid.
14. Og efter den Ordning, hans Fader David havde truffet, satte han
Præsternes Skifter til deres Arbejde og Leviterne til deres
Tjeneste, til at synge Lovsangen og gå Præsterne til Hånde efter
hver Dags Behov, ligeledes Dørvogterne efter deres Skifter til
at holde Vagt ved de enkelte Porte; thi således var den Guds
Mand Davids Bud.
15. Og man fraveg ikke i mindste Måde Kongens Bud vedrørende
Præsterne og Leviterne og Skatkamrene.

16. Således fuldendtes hele Salomos Værk, fra den Dag Grundvolden
lagdes til HERRENs Hus, til Salomo var færdig med HERRENs Hus.

17. Ved den Tid drog Salomo til Ezjongeber og Elot ved Edoms Kyst;
18. og Huram sendte ham Folk med Skibe og befarne Søfolk, der sammen
med Salomos Folk sejlede til Ofir, hvor de hentede 450 Talenter
Guld, som de bragte Kong Salomo.

Anden Krønikebog 9

1. Da Dronningen af Saba hørte Salomos Ry, kom hun, for at prøve
ham med Gåder, til Jerusalem med et såre stort Følge og med
Kameler, der har Røgelse, Guld i Mængde og Ædelsten. Og da hun
var kommet til Salomo, talte hun til ham om alt, hvad der lå
hende på Hjerte.
2. Men Salomo svarede på alle hendes Spørgsmål, og intet som helst
var skjult for Salomo, han gav hende Svar på alt.
3. Og da Dronningen at Saba så Salomos Visdom, Huset, han havde
bygget,
4. Maden på hans Bord, hans Folks Boliger, hans Tjeneres Optræden
og deres Klæder, hans Mundskænke og deres Klæder og Brændofrene,
han ofrede i HERRENs Hus, var hun ude af sig selv;
5. og hun sagde til Kongen: "Sandt var, hvad jeg i mit Land hørte
sige om dig og din Visdom!
6. Jeg troede ikke, hvad der sagdes, før jeg kom og så det med egne
Øjne; og se, ikke engang det halve af din store Visdom er mig
fortalt, thi du overgår, hvad Rygtet sagde mig om dig!
7. Lykkelige dine Mænd, lykkelige dine Folk, som altid er om dig og
hører din Visdom!
8. Lovet være HERREN din Gud, som fandt Behag i dig og satte dig på
sin Trone som Konge for HERREN din Gud. Fordi din Gud elsker
Israel og for at opretholde det evindeligt, satte han dig til
Konge over dem, til at øve Ret og Retfærdighed!"

9. Derpå gav hun Kongen l20 Guldtalenter, Røgelse i store Mængder
og Ædelsten; og aldrig har der siden været så megen Røgelse i
Landet som den, Dronningen af Saba gav Kong Salomo.
10. Desuden bragte Hurams og Salomos Folk, som hentede Guld i Ofir,
Algummimtræ og Ædelsten;
11. og af Algummimtræet lod Kongen lave Rækværk til HERRENs Hus og
Kongens Palads, desuden Citre og Harper til Sangerne; og Mage
dertil var ikke tidligere set i Judas Land.
12. Og Kong Salomo gav Dronningen af Saba alt, hvad hun ønskede og
bad om, langt ud over hvad hun bragte til Kongen. Derpå vendte
hun med sit Følge tilbage til sit Land.

13. Vægten af det Guld, som i eet År indførtes af Salomo, udgjorde
666 Guldtalenter,
14. deri ikke medregnet hvad der indkom i Afgift fra de undertvungne
Folk og ved Købmændenes Handel og fra alle Arabiens Konger og
Landets Statholdere, som bragte Salomo Guld og Sølv.
15. Kong Salomo lod hamre 200 Guldskjolde, hvert på 600 Sekel Guld,
16. og 300 mindre Guldskjolde, hvert på 300 Sekel Guld; dem lod
Kongen henlægge i Libanonskovhuset.
17. Fremdeles lod Kongen lave en stor, Elfenbenstrone, overtrukket
mned lutret Guld.
18. Tronen havde seks Trin, og på dens Ryg var der et Latn af Guld;
på begge Sider af Sædet var der Arme, og ved Armene stod der to
Løver;
19. tillige stod der tolv Løver på de seks Trin, seks på hver
Side. Der er ikke lavet Mage til Trone i noget andet Rige.
20. Alle Kong Salomos Drikkekar var af Guld og alle Redskaber i
Libanonskovhuset af fint Guld; Sølv regnedes ikke for noget i
Kong Salomos Dage.
21. Kongen havde nemlig Skibe, det sejlede på Tarsis med Hurams
Folk; og een Gang hverttredje År kom Tarsisskibene, ladet med
Guld, Sølv, Elfenben, Aber og Påfugle.

22. Kong Salomo overgik alle Jordens Konger i Rigdom og Visdom.
23. Alle Jordens Konger søgte hen til Salomo for at høre den Visdom,
Gud havde lagt i hans Hjerte;
24. og alle bragte de Gaver med: Sølv- og Guldsager, Klæder, Våben,
Røgelse, Heste og Muldyr; således gik det År efter År. Salomo
havde 4000 Spand Heste og Vogne og l2000 Ryttere; dem lagde han
dels i Vognbyerne, dels hos sig i Jerusalem.
26. Han herskede over alle Konger fra Floden til Filisternes Land og
Ægyptens Grænse.
27. Kongen bragte det dertil, at Sølv i Jerusalem var lige så
almindeligt som Sten, og Cedertræ lige så almindeligt som
Morbærfigentræ i Lavlandet.
28. Der indførtes Heste til Salomo fra Mizrajim og fra alle Lande.
29. Salomos øvrige Historie fra først til sidst findes optegnet i
Profeten Natans Krønike, Siloniten Ahijas Profeti og Seeren
Jedos Syn om Jeroboam, Nebats Søn.
30. Salomo herskede i Jerusalem over hele Israel i fyrretyve År.
31. Derpå lagde Salomo sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet i
sin Fader Davids By. Og hans Søn Rehabeam blev Konge i hans
Sted.

Anden Krønikebog 10

1. Rehabeam begav sig til Sikem, thi derhen var hele Israel stævnet
for at hylde ham som Konge.
2. Men da Jeroboam, Nebats Søn, der opholdt sig i Ægypten, hvorhen
han var flygtet for Kong Salomo, fik Nys derom, vendte han hjem
fra Ægypten.
3. Man sendte da Bud og lod ham kalde. Og Jeroboam kom. Da sagde
hele Israel til Rehabeam:
4. "Din Fader lagde et hårdt Åg på os, men let du nu det hårde
Arbejde for os, som din Fader krævede, og det tunge Åg, han
lagde på os, så vil vi tjene dig!"
5. Han svarede dem: "Gå bort, bi tre Dage og kom så til mig igen!"
Så gik Folket.

6. Derpå rådførte Kong Rehabeam sig med de gamle, der havde stået i
hans Fader Salomos Tjeneste, dengang han levede, og spurgte dem:
"Hvad råder I mig til at svare dette Folk?"
7. De svarede: "Hvis du i Dag vil være venlig mod dette Folk og
føje dem og give dem gode Ord, så vil de blive dine Tjenere for
bestandig!"
8. Men han fulgte ikke det Råd, de gamle gav ham; derimod rådførte
han sig med de unge, der var vokset op sammen med ham og stod i
hans Tjeneste,
9. og spurgte dem: "Hvad råder I os til at svare dette Folk, som
kræver af mig, at jeg skal lette dem det Åg, min Fader lagde på
dem?"
10. De unge, der var vokset op sammen med ham, sagde da til ham:
"Således skal du svare dette Folk, som sagde til dig: Din Fader
lagde et tungt Åg på os, let du det for os! Således skal du
svare dem: Min Lillefinger er tykkere end min Faders Hofter!
11. Har derfor min Fader lagt et tungt Åg på eder, vil jeg gøre Åget
tungere; har min Fader tugtet eder med Svøber, vil jeg tugte
eder med Skorpioner!"

12. Da Jeroboam og alt Folket Tredjedagen kom til Rehabeam, som
Kongen havde sagt,
13. gav han dem et hårdt Svar, og uden at tage Hensyn til de gamles
Råd
14. sagde han efter de unges Råd til dem: "Har min Fader lagt et
tungt Åg på eder, vil jeg gøre det tungere; har min Fader tugtet
eder med Svøber, vil jeg tugte eder med Skorpioner!"
15. Kongen hørte ikke på Folket, thi Gud føjede det således for at
opfylde det Ord, HERREN havde talet ved Ahija fra Silo til
Jerøboam, Nebats Søn.
16. Men da hele Israel mærkede, at Kongen ikke hørte på dem, gav
Folket Kongen det Svar: "Hvad Del har vi i David? Vi har ingen
Lod i Isajs Søn! Til dine Telte, Israel! Sørg nu, David, for dit
eget Hus!" Derpå vendte Israel tilbage til sine Telte.
17. Men over de Israeliter, der boede i Judas Byer, blev Rehabeam
Konge.

18. Nu sendte Kong Rehabeam Adoniram, der havde Opsyn med
Hoveriarbejdet, ud til dem, men Israeliterne stenede ham til
Døde. Da steg Kong Rehabeam i største Hast op på sin Stridsvogn
og flygtede til Jerusalem.
19. Så brød Israel med Davids Hus, og således er det den Dag i Dag.

Anden Krønikebog 11

1. Da Rehabeam var kommet til Jerusalem, samlede han hele Judas og
Benjamins Hus, 180.000 udsøgte Folk, øvede Krigere, til at føre
Krig med Israel og vinde Kongedømmet tilbage til Rehabeam.
2. Men da kom HERRENs Ord til den Guds Mand Sjemaja således:
3. "Sig til Judas Konge Rehabeam, Salomos Søn, og til hele Israel i
Juda og Benjamin:
4. Så siger HERREN: I må ikke drage op og kæmpe med eders Brødre;
vend hjem hver til sit, thi hvad her er sket, har jeg
tilskikket!" Da adlød de HERRENs Ord og vendte tilbage og drog
ikke mod Jeroboam.

5. Rehabeam boede så i Jerusalem, og han befæstede flere Byer i
Juda.
6. Således befæstede han Betlehem, Etam, Tekoa, Bet-Zur, Soko,
Adullam,
8. Gat, Maresj a, Zif,
9. Adorajim, Lakisj, Azeka,
10. Zor'a, Ajjalon og Hebron, alle i Juda og Benjamin;
11. og han gjorde Fæstningerne stærke, indsatte Befalingsmænd i dem
og forsynede dem med Forråd af Levnedsmidler, Olie og Vin
12. og hver enkelt By med Skjolde og Spyd og gjorde dem således
meget stærke. Ham tilhørte Juda og Benjamin.

13. Præsterne og Leviterne i hele Israel kom alle Vegne fra, hvor de
boede, og stillede sig til hans Tjeneste;
14. thi Leviterne forlod deres Græsmarker og Ejendom og begav sig
til Juda og Jerusalem, fordi Jeroboam og hans Sønner afsatte dem
fra Stillingen som HERRENs Præster,
15. idet han indsatte sig Præster for Offerhøjene og Bukketroldene
og Tyrekalvene, som han, havde ladet lave.
16. Og i Følge med Leviterne kom fra alle Israels Stammer de, hvis
Hjerte var vendt til at søge HERREN, Israels Gud, til Jerusalem
for at ofre til HERREN, deres Fædres Gud;
17. og de styrkede Juda Rige og hævdede Rehabeams, Salomos Søns,
Magt i et Tidsrum af tre År. Thi i tre År fulgte han Davids og
Salomos Veje.

18. Rehabeam ægtede Mahalat; en Datter af Davids Søn Jerimot og
Abihajil, en Datter af Eliab, Isajs Søn.
19. Hun fødte ham Sønnerne Je'usj, Sjemarja og Zaham.
20. Senere ægtede han Absaloms Datter Ma'aka, som fødte ham Abija,
Attaj, Ziza og Sjelomit.
21. Rehabeam elskede Absaloms Datter Ma'aka højere end sine andre
Hustruer og Medhustruer; han havde nemlig atten Hustruer og
tresindstyve Medhustruer og avlede otte og tyve Sønner og
tresindstyve Døtre.
22. Og Rehabeam satte Ma'akas Søn Abija til Overhoved, til Fyrste
blandt hans Brødre; thi han havde i Sinde at gøre, ham til
Konge;
23. og han fordelte klogelig alle sine Sønner rundt i alle Judas og
Benjamins Landsdele og i alle de befæstede Byer og gav dem
rigeligt Underhold og skaffede dem Hustruer.

Anden Krønikebog 12

1. Men da Rehabeams Kongedømme var grundfæstet og hans Magt
styrket, forlod han tillige med hele Israel HERRENs Lov.
2. Da drog i Kong Rehabeams femte Regeringsår Ægypterkongen Sjisjak
op imod Jerusalem, fordi de havde været troløse mod HERREN,
3. med 1200 Stridsvogne og 60.000 Ryttere, og der var ikke Tal på
Krigerne, der drog med ham fra Ægypten, Libyere, Sukkijiter og
Ætiopere;
4. og efter at have indtaget Fæstningerne i Juda drog han mod
Jerusalem.
5. Da kom Profeten Sjemaja til Rehabeam og Judas Øverster, som var
tyet sammen i Jerusalem for Sjisjak, og sagde til dem: "Så siger
HERREN: I har forladt mig, derfor har jeg også forladt eder og
givet eder i Sjisjaks Hånd!"
6. Da ydmygede Israels Øverster og Kongen sig og sagde: "HERREN er
retfærdig!"
7. Og da HERREN så, at de havde ydmyget sig, kom HERRENs Ord til
Sjemaja således: "De har ydmyget sig; derfor vil jeg ikke
tilintetgøre dem, men frelse dem om ikke længe, og min Vrede
skal ikke udgydes over Jerusalem ved Sjisjak;
8. men de skal komme til at stå under ham og lære at kende
Forskellen mellem at tjene mig og at tjene Hedningemagterne!"

9. Så drog Sjisjak op mod Jerusalem og tog Skattene i HERRENs Hus
og i Kongens Palads; alt tog han, også de Guldskjolde, Salomo
havde ladet lave.
10. Kong Rehabeam lod da i Stedet lave Kobberskjolde og gav dem i
Forvaring hos Høvedsmændene for Livvagten, der holdt Vagt ved
Indgangen til Kongens Palads;
11. og hver Gang Kongen begav sig til HERRENs Hus, kom Livvagten og
hentede dem, og bagefter bragte de dem tilbage til Vagtstuen.
12. Men da han havde ydmyget sig, vendfe HERRENs Vrede sig fra ham,
så han ikke helt tilintetgjorde ham; også i Juda var Forholdene
gode.