Det Gamle Testamente af 1931:

D >> Det Danske Bibelselskab 1931. >> Det Gamle Testamente af 1931:

Pages:
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39 | 40 | 41 | 42 | 43 | 44 | 45 | 46 | 47 | 48 | 49 | 50 | 51 | 52 | 53 | 54 | 55 | 56 | 57 | 58 | 59 | 60 | 61 | 62 | 63 | 64 | 65 | 66 | 67 | 68 | 69 | 70 | 71 | 72 | 73 | 74 | 75 | 76 | 77 | 78 | 79 | 80 | 81 | 82 | 83 | 84 | 85 | 86 | 87 | 88 | 89 | 90 | 91 | 92 | 93 | 94 | 95 | 96 | 97 | 98 | 99 | 100 | 101 | 102 | 103 | 104 | 105 | 106 | 107 | 108 | 109 | 110 | 111 | 112 | 113 | 114 | 115 | 116 | 117 | 118

13. Således styrkede Kong Rehabeam sin Magt i Jerusalem og blev ved
at herske; thi Rehabeam var een og fyrretyve År gammel, da han
blev Konge, og han herskede sytten År i Jerusalem, den By,
HERREN havde udvalgt af alle Israels Stammer for der at
stedfæste sit Navn. Hans Moder var en ammonitisk Kvinde ved Navn
Na'ama.
14. Han gjorde, hvad der var ondt, thi hans Hjerte var ikke vendt
til at søge HERREN.

15. Rehabeams Historie fra først til sidst står jo optegnet i
Profeten Sjemajas og Seeren tddos Krønike. Rehabeam og Jeroboam
lå i Krig med hinanden hele Tiden.
16. Så lagde Rehabeam sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet i
Davidsbyen. Og hans Søn Abija blev Konge i hans Sted.

Anden Krønikebog 13

1. I Kong Jerobeams attende Regeringsår blev Abija Konge over Juda.
2. Tre År herskede han i Jerusalem. Hans Moder hed Mikaja og var
Datter af Uriel fra Gibea. Abija og Jeroboam lå i Krig med
hinanden.
3. Abija åbnede Krigen med en krigsdygtig Hær, 400.000 udsøgte
Mænd, og Jeroboam mødte ham med 800.000 udsøgte Mænd, dygtige
Krigere,
4. Da stillede Abija sig på Bjerget Zemarajim, der hører til
Efraims Bjerge, og sagde: "Hør mig, Jeroboam og hele Israel!
5. Burde I ikke vide, at HERREN, Israels Gud, har givet David og
hans Efterkommere Kongemagten over Israel til evig Tid ved en
Saltpagt?
6. Men Jeroboam, Nebats Søn, Davids Søn Salomos Træl, rejste sig og
gjorde Oprør mod sin Herre,
7. og dårlige Folk, Niddinger, samlede sig om ham og bød Rehabeam,
Salomos Søn, Trods; og Rebabeam var ung og veg og kunde ikke
hævde sig over for dem.
8. Og nu mener I at kunne hævde eder over for HERRENs Kongedømme i
Davids Efterkommeres Hånd, fordi I er en stor Hob og på eders
Side har de Guldkalve, Jeroboam lod lave eder til Guder!
9. Har I ikke drevet HERRENs Præster, Arons Sønner, og Leviterne
bort og skaffet eder Præster på samme Måde som Hedningefolkene?
Enhver, der kommer med en ung Tyr og syv Vædre for at indsættes,
bliver Præst for Guder, der ikke er Guder!
10. Men vor Gud er HERREN, og vi har ikke forladt ham; de Præster,
der tjener HERREN, er Arons Sønner og Leviterne udfører den
øvrige Tjeneste;
11. de antænder hver Morgen og Aften Brændofre til HERREN og
vellugtende Røgelse, lægger Skuebrødene til Rette på Guldbordet
og tænder Guldlysestagen og dens Lamper Aften efter Aften, thi
vi holder HERREN vor Guds Forskrifter, men l har forladt ham!
12. Se, med os, i Spidsen for os er Gud og hans Præster og
Alarmtrompeterne, med hvilke der skal blæses til Kamp imod eder!
Israeliter, indlad eder ikke i Kamp med HERREN, eders Fædres
Gud, thi I får ikke Lykken med eder!"

13. Jeroboam lod imidlertid Bagholdet gøre en omgående Bevægelse for
at komme i Ryggen på dem, og således havde Judæerne Hæren foran
sig og Bagholdet i Ryggen.
14. Da Judæerne vendte sig om og så, at Angreb truede dem både
forfra og bagfra, råbte de til HERREN, medens Præsterne blæste i
Trompeterne.
15. Så udstødte Judæerne Krigsskriget, og da Judæerne udstødte
Krigsskriget, slog Gud Jeroboam og hele Israel foran Abija og
Juda.
16. Israeliterne flygtede for Judæerne, og Gud gav dem i deres Hånd;
17. og Abija og hans Folk tilføjede dem et stort Nederlag, så der af
Israeliterne faldt 500.000 udsøgte Krigere.
18. Således ydmygedes Israeliterne den Gang, men Judæerne styrkedes,
fordi de støttede sig til HERREN, deres Fædres Gud.
19. Og Abija forfulgte Jeroboam og fratog ham flere Byer, Betel med
Småbyer, Jesjana med Småbyer og Efrajin med Småbyer.
20. Jeroboam kom ikke til Kræfter mere, så længe Abija levede; og
HERREN slog ham, så han døde.
21. Men Abijas Magt voksede. Han ægtede fjorten Hustruer og avlede
to og tyve Sønner og seksten Døtre.

22. Hvad der ellers er at fortælle om Abija, hans Færd og Ord, står
jo optegnet i Profeten Iddos Udlægning".

Anden Krønikebog 14

1. Så lagde Abija sig til Hvile hos sine Fædre, og man jordede ham
i Davidsbyen; og hans Søn Asa blev Konge i hans Sted. På hans
Tid havde Landet Fred i ti År.
2. Asa gjorde, hvad der var godt og ret i HERREN hans Guds Øjne.
3. Han fjernede de fremmede Altre og Offerhøjene, sønderbrød
Stenstøtterne og omhuggede Asjerastøtterne
4. og bød Judæerne søge HERREN, deres Fædres Gud, og holde Loven og
Budet,
5. og han fjernede Offerhøjene og Solstøtterne fra alle Judas Byer,
og Landet havde Fred, så længe han levede.
6. Han byggede Fæstninger i Juda, thi Landet havde Fred, og han
havde ingen Krig i de År, thi HERREN lod ham have Ro.
7. Han sagde da til Judæerne: "Lad os befæste disse Byer og omgive
dem med Mure og Tårne, Porte og Portslåer, medens vi endnu har
Landet i vor Magt, thi vi har søgt HERREN vor Gud; vi har søgt
ham, og han har ladet os have Ro til alle Sider!" Så byggede de,
og Lykken stod dem bi.
8. Asa havde en Hær, af Juda 300.000 væbnet med Skjold og Spyd, og
af Benjamin 280.000, der har Småskjolde og spændte Buer, alle
sammen dygtige Krigere.

9. Men Kusjiten Zera drog ud imod dem med en Hær på 1.000.000 Mand
og 300 Stridsvogne. Da han havde nået Maresja,
10. rykkede Asa ud imod ham, og de stillede sig op til Kamp i
Zefatadalen ved Maresja.
11. Da råbte Asa til HERREN sin Gud: "HERRE, hos dig er der ingen
Forskel på at hjælpe den, der har megen Kraft, og den, der ingen
har; hjælp os, HERRE vor Gud, thi til dig støtter vi os, og i
dit Navn er vi draget mod denne Menneskemængde, HERRE, du er vor
Gud, mod dig kan intet Menneske holde Stand."
12. Da slog HERREN Kusjiterne foran Asa og Judæerne, og Kusjiterne
tog Flugten.
13. Asa og hans Folk forfulgte dem til Gerar, og alle Kusjiterne
faldt, ingen reddede Livet, thi de knustes foran HERREN og hans
Hær. Judæerne gjorde et umådeligt Bytte
14. og indtog alle Byerne i Omegnen af Gerar, thi en HERRENs Rædsel
var kommet over dem, og de plyndrede alle Byerne, thi der var et
stort Bytte i dem;
15. også indtog de Teltene til Kvæget og slæbte en Mængde Småkvæg og
Kameler med sig; så vendte de tilbage til Jerusalem.

Anden Krønikebog 15

1. Guds Ånd kom over Azarja, Odeds Søn,
2. og han trådte frem for Asa og sagde til ham: "Hør mig, Asa og
hele Juda og Benjamin! HERREN er med eder, når I er med ham; og
hvis I søger ham, lader han sig finde af eder, men forlader I
ham, forlader han også eder!
3. I lange Tider var Israel uden sand Gud, uden Præster til at
vejlede og uden Lov,
4. men i sin Trængsel omvendte det sig til HERREN, Israels Gud, og
søgte ham, og han lod sig finde at dem.
5. I de Tider kunde ingen gå ud og ind i Fred, thi der var vild
Rædsel over alle Landes Indbyggere;
6. Folk knustes mod Folk, By mod By, thi Gud bragte dem i vild
Rædsel med alle mulige Trængsler.
7. Men I, vær frimodige og lad ikke Hænderne synke, thi der er Løn
for eders Gerning."

8. Da Asa hørte de Ord og den Profeti, tog han Mod til sig og
fjernede de væmmelige Guder fra hele Judas og Benjamins Land og
fra de Byer, han havde indtaget i Efraims Bjerge; oghan byggede
påny HERRENs Alter foran HERRENs Forhal.
9. Så samlede han hele Juda og Benjamin og de Folk fra Efraim,
Manasse og Simeon, der boede som fremmede hos dem; thi en Mængde
Israeliter var gået over til ham, da de så, at HERREN hans Gud
var med ham.
10. De samledes i Jerusalem i den tredje Måned i Asas femtende
Regeringsår
11. og ofrede den Dag HERREN Ofre af Byttet, de havde medbragt, 700
Stykker Hornkvæg og 7000 Stykker Småkvæg.
12. Derpå sluttede de en Pagt om at søge HERREN, deres Fædres Gud,
af hele deres Hjerte og hele deres Sjæl;
13. og enhver, der ikke søgte HERREN, Israels Gud, skulde lide
Døden, være sig lille eller stor, Mand eller Kvinde.
14. Det tilsvor de HERREN med høj Røst under Jubel og til Trompeters
og Horns Klang,
15. Og hele Juda glædede sig over den Ed, thi de svor af hele deres
Hjerte og søgte ham af hele deres Vilje; og han lod sig finde af
dem og lod dem få Ro til alle Sider.

16. Kong Asa fratog endog sin Moder Ma'aka Værdigheden som
Herskerinde, fordi hun havde ladet lave et Skændselsbillede til
Ære for Asjera; Asa lod hendes Skændselsbillede nedbryde,
sønderknuse og brænde i Kedrons Dal.
17. Vel forsvandt Offerhøjene ikke af Israel, men alligevel var Asas
Hjerte helt med HERREN, så længe han levede.
18. Og han bragte sin Faders og sine egne Helliggaver ind i Guds
Hus, Sølv, Guld og forskellige Kar.

Anden Krønikebog 16
19. Der var ikke Krige føer efter Asas fem og tredivte Regeringsår.

1. Men i Asas seks og tredivte Regeringsår drog Kong Ba'sja af
Israel op imod Juda og befæstede Rama for at hindre, at nogen af
Kong Asa af Judas Folk drog ud og ind.
2. Da tog Asa Sølv og Guld ud af Skatkamrene i HERRENs Hus og i
Kongens Palads og sendte det til Kong Benhadad af Aram, som
boede i Darmaskus, idet han lod sige:
3. "Der består en Pagt mellem mig og dig og mellem min Fader og din
Fader; her sender jeg dig en Gave af Sølv og Guld; bryd derfor
din Pagt med Kong Ba'sja af Israel, så at han nødes til at drage
bort fra mig!"
4. Benhadad gik ind på Kong Asas Forslag og sendte sine Hærførere
mod Israels Byer og indtog Ijjon, Dan, Abel-Majim og
Forrådshusene i Naftalis Byer.
5. Da Ba'sja hørte det, opgav han at befæste Rama og standsede
Arbejdet.
6. Men Kong Asa tog hele Juda til at føre Stenene og Træværket, som
Ba'sja havde brugt ved Befæstningen af Rama, bort, og han
befæstede dermed Geba og Mizpa.

7. På den Tid kom Seeren Hanani til Kong Asa af Juda og sagde til
ham: "Fordi du søgte Støtte hos Aramæerkongen og ikke hos HERREN
din Gud, skal Aramæerkongens Hær slippe dig af Hænde!
8. Var ikke Kusjiterne og Libyerne en vældig Hær med en vældig
Mængde Vogne og Ryttere? Men da du søgte Støtte hos HERREN, gav
han dem i din Hånd!
9. Thi HERRENs Øjne skuer omkring på hele Jorden, og han viser sig
stærk til at hjælpe dem, hvis Hjerte er helt med ham. I denne
Sag har du handlet som en Dåre; thi fra nu af skal du altid
ligge i Krig!"
10. Men Asa blev fortørnet på Seeren og satte ham i Huset med
Blokken, thi han var blevet vred på ham derfor. Asa for også
hårdt frem mod nogle af Folket på den Tid.

11. Asas Historie fra først til sidst står jo optegnet i Bogen om
Judas og Israels Konger.
12. I sit ni og tredivte Regeringsår fik Asa en Sygdom i Fødderne,
og Sygdommen blev meget alvorlig. Heller ikke under sin Sygdom
søgte han dog HERREN, men Lægerne.
13. Så lagde Asa sig til Hvile bos sine Fædre og døde i sit een og
fyrretyvende Regerings,år.
14. Man jordede ham i en Grav, han havde ladet sig udhugge i
Davidsbyen, og lagde ham på et Leje, som man havde fyldt med
vellugtende Urter og Stoffer, tillavet som Salve, og tændte et
vældigt Bål til hans Ære.

Anden Krønikebog 17

1. Hans Søn Josafat blev Konge i hans Sted. Han styrkede sin
Stilling over for Israel
2. ved at lægge Besætning i alle Judas befæstede Byer og indsætte
Fogeder i Judas Land og de efraimitiske Byer, hans Fader Asa
havde indtaget.
3. Og HERREN var med Josafat, thi han vandrede de Veje, hans Fader
David til at begynde med havde vandret, og søgte ikke hen til
Ba'alerne,
4. men til sin Faders Gud og fulgte hans Bud og gjorde ikke som
Israel.
5. Derfor grundfæstede HERREN Kongedømmet i hans Hånd; og hele Juda
bragte Josafat Gaver, så han vandt stor Rigdom og Ære.
6. Da voksede hans Mod til at vandre på HERRENs Veje, så han også
udryddede Offerhøjene og Asjerastøtterne i Juda.

7. I sit tredje Regeringsår sendte han sine Øverster Benhajil,
Obadja, Zekarja, Netan'el og Mika ud for at undevise i Judas
Byer,
8. ledsaget af Leviterne Sjemaja, Netanja, Zebadja, Asa'el,
Sjemiramot, Jonatan, Adonija, Tobija og Tob-Adonija, Leviterne,
og præsterne Elisjama og Joram.
9. De havde HERRENs Lovbog med sig og undeviste i Juda, og de drog
rundt i alle Judas Byer og underviste Folket.

10. En HERRENs Rædsel kom over alle Lande og Riger rundt om Juda, så
de ikke indlod sig i Krig med Josafat.
11. Fra Filisterne kom der Folk, som bragte Josafat Gaver og svarede
Sølv i Skat; også Araberne bragte ham Småkvæg, 7700 Vædre og
7700 Bukke.
12. Således gik det stadig fremad for Josafat, så han til sidst fik
meget stor Magt; og han byggede Borge og Forrådsbyer i Juda,
13. og han havde store Forråd i Judas Byer og Krigsfolk, dygtige
Krigere i Jerusalem.
14. Her følger en Fortegnelse over dem efter deres Fædrenehuse. Til
Juda hørte følgende Tusindførere: Øversten Adna med 300.000
dygtige Krigere;
15. ved Siden af ham Øversten Johanan med 280.000 Mand;
16. ved Siden af ham Amasja, Zikris Søn, der frivilligt gav sig i
HERRENs Tjeneste, med 200.000 dygtige Krigere;
17. fra Benjamin var Eljada, en dygtig Koger, med 200.000 Mand,
væbnet med Bue og Skjold;
18. ved Siden af ham Jozabad med 80.000 vel rustede Mand.
19. Disse stod i Kongens Tjeneste, og dertil kom de, som Kongen
havde lagt i de befæstede Byer hele Juda over.

Anden Krønikebog 18

1. Da Josafat havde vundet stor Rigdom og Hæder, besvogrede han sig
med Akab.
2. Efter nogle Års Forløb drog han ned til Akab i Samaria, og Akab
lod slagte en Mængde Småkvæg og Hornkvæg til ham og Folkene, han
havde med sig; og så overtalte han ham til at drage op mod Ramot
i Gilead.
3. Kong Akab af Israel sagde nemlig til Kong Josafat af Juda: "Vil
du drage med mig mod Ramot i Gilead?" Han svarede ham: "Jeg som
du, mit Folk som dit, jeg går med i Krigen."
4. Josafat sagde fremdeles til Israels Konge: "Spørg dog først om,
hvad HERREN siger!"
5. Da lod Israels Konge Profeterne kalde sammen, 400 Mand, og
spurgte dem: "Skal jeg drage i Krig mod Ramot i Gilead, eller
skal jeg lade være?" De svarede: "Drag derop, så vil Gud give
det i Kongens Hånd!"
6. Men Josafat spurgte: "Er her ikke endnu en af HERRENs Profeter,
vi kan spørge?"
7. Israels Konge svarede: "Her er endnu en Mand, ved hvem vi kan
rådspørge HERREN; men jeg hader ham, fordi han aldrig spår mig
godt, men altid ondt; det er Mika, Jimlas Søn." Men Josafat
sagde: "Således må Kongen ikke tale!"
8. Da kaldte Israels Konge på en Hofmand og sagde: "Hent hurtigt
Mika, Jimlas Søn!"

9. Imidlertid sad Israels Konge og Kong Josafat af Juda, iført
deres Skrud, hver på sin Trone i Samarias Portåbning, og alle
Profeterne spåede foran dem.
10. Da lavede Zidkija, Kena'anas Søn, sig Horn af Jern og sagde: "Så
siger HERREN: Med sådanne skal du støde Aramæerne ned, til de er
tilintetgjot!"
11. Og alle Profeterne spåede det samme og sagde: "Drag op mod Ramot
i Gilead, så skal Lykken følge dig, og HERREN vil give det i
Kongens Hånd!"
12. Men Budet der var gået efter Mika, sagde til ham: "Se,
Profeterne har alle som een givet Kongen gunstigt Svar. Tal du
nu som de og giv gunstigt Svar!"
13. Men Mika svarede: "Så sandt HERREN lever: Hvad min Gud siger,
det vil jeg tale!"
14. Da han kom til Kongen, spurgte denne ham: "Mika, skal vi drage i
Krig mod Ramot i Gilead, eller skal vi lade være?" Da svarede
han: "Drag derop, så skal Lykken følge eder, og de skal gives i
eders Hånd!"
15. Men Kongen sagde til ham: "Hvor mange Gange skal jeg besværge
dig, at du ikke siger mig andet end Sandheden i HERRENs Navn?"
16. Da sagde han: "Jeg så hele Israel spredt på Bjergene som en
Hjord uden Hyrde; og HERREN sagde: De Folk har ingen Herre, lad
dem vende tilbage i Fred, hver til sit!"
17. Israels Konge sagde da til Josafat: "Sagde jeg dig ikke, at han
aldrig spår mig godt, men kun ondt!"

18. Da sagde Mika: "Så hør da HERRENs Ord! Jeg så HERREN sidde på
sin Trone og hele Himmelens Hær stå til højre og venstre for
ham;
19. og HERREN sagde: Hvem vil dåre Kong Akab af Israel, så han
drager op og falder ved Ramot i Gilead? En sagde nu et, en anden
et andet;
20. men så trådte en Ånd frem og stillede sig foran HERREN og Sagde:
Jeg vil dåre ham! HERREN spurgte ham: Hvorledes?
21. Han svarede: Jeg vil gå hen og blive en Løgnens Ånd i alle hans
Profeters Mund! Da sagde HERREN: Ja, du kan dåre ham; gå hen og
gør det!
22. Se, således har HERREN lagt en Løgnens Ånd i disse dine
Profeters Mund, thi HERREN har ondt i Sinde imod dig!"

23. Da trådte Zidkija, Kena'anas Søn, frem og slog Mika på Kinden og
sagde: "Ad hvilken Vej skulde HERRENs Ånd have forladt mig for
at tale til dig?"
24. Men Mika sagde: "Det skal du få at see, den Dag du flygter fra
Kammer til Kammer for at skjule dig!"
25. Så sagde Israels Konge: "Tag Mika og bring ham til Amon, Byens
Øverste, og Kongesønnen Joasj
26. og sig: Således siger Kongen: Kast denne Mand i Fængsel og sæt
ham på Trængselsbrød og Trængselsvand, indtil jeg kommer uskadt
tilbage!"
27. Men Mika sagde: "Kommer du uskadt tilbage, så har HERREN ikke
talet ved mig!" Og han sagde: "Hør, alle I Folkeslag"l!"

28. Så drog Israels Konge og Kong Josafat af Juda op mod Ramot i
Gilead.
29. Og Israels Konge sagde til Josafat: "Jeg vil forklæde mig, før
jeg drager i Kampen; men tag du dine egne Klæder på!" Og Israels
Konge forklædte sig, og så drog de i Kampen.
30. Men Arams Konge havde ffivet sine Vognstyrere den Befaling: "I
må ikke angribe nogen, være sig høj eller lav, uden Israels
Konge alene."
31. Da nu Vognstyrerne fik Øje på Josafat, tænkte de: "Det er
sikkert Israels Konge!" Og de rettede deres Angreb mod ham fra
alle Sider. Da gav Josafat sig til at, råbe, og HERREN frelste
ham, idet Gud lokkede dem bort fra ham;
32. og da Vognstyrerne opdagede, at det ikke var Israels Konge, trak
de sig bort fra ham.

33. Men en Mand, der skød en Pil af på Lykke og Fromme, ramte
Israels Konge mellem Remmene og Brynjen. Da sagde han til sin
Vognstyrer: "Vend og før mig ud af Slaget, thi jeg er såret!"
34. Men kampen blev hårdere og hårdere den Dag, og Israels Konge
holdt sig oprejst i sin Vogn over for Aramæerne til Aften; men
da Solen gik ned, døde han.

Anden Krønikebog 19

1. Kong Josafat af Juda derimod vendte uskadt hjem igen til sit
Palads i Jerusalem.
2. Da trådte Seeren Jehu, Hananis Søn, frem for ham, og han sagde
til Kong Josafat: "Skal man hjælpe de ugudelige? Elsker du dem,
der hader HERREN? For den Sags Skyld er HERRENs Vrede over dig!
3. Noget godt er der dog hos dig, thi du har udryddet Asjererne af
Landet, og du har vendt dit Hjerte til at søge Gud."
4. Josafat blev nu i Jerusalem, Så drog han atter ud blandt Folket
fra Be'ersjeba til Efraims Bjerge og førte dem tilbage til
HERREN, deres Fædres Gud.
5. Og han indsatte Dommere i Landet i hver enkelt af de befæsfede
Byer i Juda.
6. Og han sagde til Dommerne: "Se til, hvad I gør, thi det er ikke
for Mennesker, men for HERREN, I fælder Dom, og han er hos eder,
når I afsiger Hendelser.
7. Derfor være HERRENs Frygt over eder! Vær varsomme med, hvad I
foretager eder, thi hos HERREN vor Gud er der hverken Uret eller
Personsanseelse, ej heller tager han imod Bestikkelse!"
8. Også i Jerusalem indsatte Josafat nogle af Leviterne, Præsterne
og Overhovederne for Israels Fædrenehuse til at dømme i HERRENs
Sager og i Stridigheder mellem Jerusalems Indbyggere.
9. Og han bød dem: "Således skal I gøre i HERRENs Frygt, i
Sanddruhed og med redeligt Hjerte:
10. Hver Gang der forelægges eder en Retssag af eders Brødre, der
bor i deres Byer, hvad enten det drejer sig om Blodskyld eller
om Love, Anordninger og Lovbud, skal I hjælpe dem til Rette, at
de ikke skal pådrage sig Skyld forHERREN, så der kommer Vrede
over eder og eders Brødre; gør således for ikke at pådrage eder
Skyld.
11. I alle HERRENs Sager skal Ypperstepræsten Amarja være eders
foresatte, i alle Kongens Sager Zebadja, Jisjmaels Søn, Fyrsten
i Judas Hus; og Leviterne står eder til Tjeneste som
Retsskrivere. Gå nu frimodigt til Værket, HERREN vil være med
enhver, der gør sin Pligt."

Anden Krønikebog 20

1. Siden hændte det sig, at Moabiterne og ammoniterne sammen med
Folk fra Maon drog i Krig mod Josafat.
2. Og man kom og bragte Josafat den Efterretning: "En vældig
Menneskemængde rykker frem imod dig fra Egnene binsides Havet),
fra Edom, og de står allerede i Hazazon-Tamar (det er En-Gedi)!"
3. Da grebes Josafat af Frygt, og han vendte sig til HERREN og
søgte ham og lod en Faste udråbe i bele Juda.
4. Så samledes Judæerne for at søge Hjælp hos HERREN; også fra alle
Judas Byer kom de for at søge HERREN.
5. Men Josafat trådte frem i Judas og Jerusalems Forsamling i
HERRENs Hus foran den nye Forgård
6. og sagde: "HERRE, vore Fædres Gud! Er du ikke Gud i Himmelen, er
det ikke dig, der hersker over alle Hedningerigerne? I din Hånd
er Kraft og Styrke, og mod dig kan ingen holde Stand!
7. Var det ikke dig, vor Gud, der drev dette Lands Indbyggere bort
foran dit Folk Israel og gav din Ven Abrahams Efterkommere det
for evigt?
8. Og de bosatte sig der og byggede dig der en Helligdom for dit
Navn, idet de sagde:
9. Hvis Ulykke rammer os, Sværd, Straffedom, Pest eller Hungersnød,
vil vi træde frem foran dette Hus og for dit Åsyn, thi dit Navn
bor i dette Hus, og råbe til dig om Hjælp i vor Nød, og du vil
høre det og frelse os!
10. Se nu, hvorledes Ammoniterne og Moabiterne og de fra Se'irs
Bjerge, hvem du ikke tillod Israeliterne at angribe, da de kom
fra Ægypten, tværtimod holdt de sig tilbage fra dem og
tilintetgjorde dem ikke,
11. se nu, hvorledes de gengælder os det med at komme for at drive
os bort fra din Ejendom, som du gav os i Eje!
12. Vor Gud, vil du ikke holde Dom over dem? Thi vi er afmægtige
over for denne vældige Menneskemængde, som kommer over os; vi
ved ikke, hvad vi skal gøre, men vore Øjne er vendt til dig!"

13. Medens nu alle Judæerne stod for HERRENs Åsyn med deres
Familier, Kvinder og Børn,
14. kom HERRENs Ånd midt i Forsamlingen over Leviten Jahaziel, en
Søn af Zekarja, en Søn af Benaja, en Søn af Je'iel, en Søn af
Mattanja, af Asafs Sønner,
15. og han sagde: "Lyt til, alle I Judæere, Jerusalems Indbyggere og
Kong Josafat! Så siger HERREN til eder: Frygt ikke og forfærdes
ikke for denne vældige Menneskemængde, thi Kampen er ikke eders,
men Guds!
16. Drag i Morgen ned imod dem; se, de er ved at stige op ad Vejen
ved Hazziz, og l vil træffe dem ved Enden af Dalen østen for
Jeruels Ørken.
17. Det er ikke eder, der skal kæmpe her; stil eder op og bliv
stående, så skal I se, hvorledes HERREN frelser eder, I Judæere
og Jerusalems Indbyggere! Frygt ikke og forfærdes ikke, men
drag i Morgen imod dem, og HERREN vil være med eder!"
18. Da bøjede Josafat sig med Ansigtet til Jorden, og alle Judæerne
og Jerusalems Indbyggere faldt ned for HERREN og tilbad ham;
19. men Leviterne af Keh'atiternes og Koraiternes Sønner stod op for
at lovprise HERREN, Israels Gud, med vældig Røst.

20. Tidligt næste Morgen drog de ud til Tekoas Ørken; og medens de
drog ud, stod Josafat og sagde: "Hør mig, I Judæere og
Jerusalems Indbyggere! Tro på HERREN eders Gud, og l skal blive
boende, tro på hans Profeter, og Lykken skal følge eder!"
21. Og efter at have rådført sig med Folket opstillede han Sangere
til med Ordene "lov HERREN, thi hans Miskundhed varer
evindelig!" at lovprise HERREN i helligt Skrud, medens de drog
frem foran de væbnede.
22. Og i samme Stund de begyndte med Jubelråb og Lovsang, lod HERREN
et Baghold komme over Ammoniterne, Moabiterne og dem fra Se'irs
Bjerge, der rykkede frem mod Juda, så de blev slået.
23. Ammoniterne og Moabiterne angreb dem, der boede i Se'irs Bjerge,
og lagde Band på dem og tilintetgjorde dem, og da de var færdige
med dem fra Se'ir, gav de sig til at udrydde hverandre.

24. Da så Judæerne kom op på Varden, hvorfra man ser ud over
Ørkenen, og vendte Blikket mod Menneskemængden, se, da lå deres
døde Kroppe på Jorden, ingen var undsluppet.
25. Så kom Josafat og hans Folk hen for at udplyndre dem, og de
fandt en Mængde Kvæg, Gods, Klæder og kostbare Ting. De røvede
så meget, at de ikke kunde slæbe det bort, og brugte tre Dage
til at plyndre; så meget var der.
26. Den fjerde Dag samledes de i Berakadalen, thi der lovpriste de
HERREN, og derfor kaldte man Stedet Berakadalen, som det hedder
den Dag i Dag.
27. Derpå vendte alle Folkene fra Juda og Jerusalem med Josafat i
Spidsen om og drog tilbage til Jerusalem med Glæde, thi HERREN
havde bragt dem Glæde over deres Fjender;
28. og med Harper, Citre og Trompeter kom de lil Jerusalem, til
HERRENs Hus.
29. Men en Guds Rædsel kom over alle Lande og Riger, da de hørte, at
HERREN havde kæmpet mod Israels Fjender.
30. Således fik Josafats Rige Fred, og hans Gud skaffede ham Ro til
alle Sider.