Det Gamle Testamente af 1931:

D >> Det Danske Bibelselskab 1931. >> Det Gamle Testamente af 1931:

Pages:
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39 | 40 | 41 | 42 | 43 | 44 | 45 | 46 | 47 | 48 | 49 | 50 | 51 | 52 | 53 | 54 | 55 | 56 | 57 | 58 | 59 | 60 | 61 | 62 | 63 | 64 | 65 | 66 | 67 | 68 | 69 | 70 | 71 | 72 | 73 | 74 | 75 | 76 | 77 | 78 | 79 | 80 | 81 | 82 | 83 | 84 | 85 | 86 | 87 | 88 | 89 | 90 | 91 | 92 | 93 | 94 | 95 | 96 | 97 | 98 | 99 | 100 | 101 | 102 | 103 | 104 | 105 | 106 | 107 | 108 | 109 | 110 | 111 | 112 | 113 | 114 | 115 | 116 | 117 | 118

31. Josafat var fem og tredive År gammel, da han blev Konge over
Juda, og han herskede fem og tyve År i Jerusalem. Hans Moder hed
Azuba og var Datter af Sjilhi.
32. Han vandrede i sin Fader Asas Spor og veg ikke derfra, idet han
gjorde, hvad der var ret i HERRENs Øjne.
33. Kun blev Offerhøjene ikke fjernet, og Folket vendte endnu ikke
Hjertet til deres Fædres Gud.

34. Hvad der ellers er at fortælle om Josafaf fra først til sidst,
står jo optegnet i Jehus, Hananis Søns, Krønike, som er optaget
i Bogen om Israels Konger.

35. Senere slog Kong Josafat af Juda sig sammen med Kong Ahazja af
Israel, der var ugudelig i al sin Færd;
36. han slog sig sammen med ham om at bygge Skibe, der skulde sejle
til Tarsis. De byggede Skibe i Ezjongeber.
37. Men Eliezer, Dodavahus Søn, fra Maresja profeterede mod Josafat
og sagde: "Fordi du har slået dig sammen med Ahazja, vil HERREN
gøre dit Værk til intet!" Og Skibene gik under og nåede ikke
Tarsis.

Anden Krønikebog 21

1. Så lagde Josafat sig nu til Hvile hos sine Fædre og blev jordet
hos sine Fædre i Davidsbyen; og hans Søn Joram blev Konge i hans
Sted.
2. Han havde nogle Brødre, Sønner af Josafat: Azarja, Jehiel,
Zekarja, Azarjahu, Mikael og Sjefatja, alle Sønner af Kong
Josatat af Juda.
3. Deres Fader havde givet dem store Gaver, Sølv, Guld og
Kostbarheder tillige med betæstede Byer i Juda, men Joram havde
han givet Kongedømmet, fordi han var den førstefødte.
4. Men da Joram havde overtaget sin Faders Rige og styrket sin
Magt, lod han alle sine Brødre dræbe med Sværd tillige med nogle
af Israels Øverster.

5. Joram var fo og tredive År gammel, da han blev Konge, og han
herskede otte År i Jerusalem.
6. Han vandrede i Israels Kongers Spor ligesom Akabs Hus, thi han
havde en Datter af Akab til Hustru, og han gjorde, hvad der var
ondt i HERRENs Øjne.
7. Dog vilde HERREN ikke tilintetgøre Davids Slægt for den Pagts
Skyld, han havde sluttet med David, og efter det Løfte, han
havde givet, at han altid skulde have en Lampe for hans Åsyn.

8. I hans Dage rev Edomiterne sig løs fra Judas Overherredømme og
valgte sig en Konge.
9. Da drog Joram over til Za'ir med alle sine Stridsvogne. Og han
stod op om Natten, og sammen med Vognstyrerne slog han sig
igennem Edoms Rækker, der havde omringet ham.
10. Således rev Edom sig løs fra Judas Overherredømme, og således er
det den Dag i Dag. På samme Tid rev også Libna sig løs fra hans
Overherredømme, fordi han forlod HERREN, sine Fædres Gud.
11. Også han rejste Offerhøje i Judas Byer og forledte Jerusalems
Indbyggere til at bole og Juda til at falde fra.

12. Da kom der et Brev fra Profeten Elias til ham, og deri stod: "Så
siger HERREN, din Fader Davids Gud: Fordi du ikke har vandret i
din Fader Josafats og Kong Asa af Judas Spor,
13. men i Israels Kongers Spor og forledt Juda og Jerusalems
Indbyggere til at bole, ligesom Akabs Hus gjorde, og tilmed
dræbt dine Brødre, din Faders Hus, der var bedre end du selv,
14. se, derfor vil HERREN nu ramme dit Folk, dine Sønner, dine
Hustruer og alt, hvad du ejer, med et tungt Slag.
15. Og selv skal du falde i en hård Sygdom og blive syg i dine
Indvolde, så at Indvoldene nogen Tid efter skal træde ud som
Følge af Sygdommen!"

16. Så æggede HERREN Filisterne og Araberne, der var Naboer til
Kusjiterne, imod Joram,
17. og de drog opmod Juda trængte ind og røvede alle Kongens
Ejendele, som fandtes i hans Palads, også hans Sønner og
Hustruer, så der ikke levnedes ham nogen Søn undtagen Joahaz,
den yngste af hans Sønner.
18. Og efter alt dette slog HERREN ham med en uhelbredelig Sygdom i
hans Indvolde.
19. Nogen Tid efter, da to År var gået, trådte Indvoldene ud som
Følge af Sygdommen, og han døde under hårde Lidelser. Hans Folk
tændte intet Bål til Ære for ham som for hans Fædre.
20. Han var to og tredive År gammel, da han blev Konge, og han
herskede otte År i Jerusalem. Han gik bort uden at savnes. Man
jordede ham i Davidsbyen, dog ikke i Kongegravene.

Anden Krønikebog 22

1. Derpå gjorde Jerusalems Indbyggere hans yngste Søn Ahazja til
Konge i hans Sted, thi de ældre var dræbt af Røverskaren, der
brød ind i Lejren sammen med Araberne. Således blev Ahazja,
Jorams Søn, Konge i Juda.
2. Ahazja var to og fyrretyve År gammel, da han blev Konge, og han
herskede eet År i Jerusalem. Hans Moder hed Atalja og var Datter
af Omri.
3. Også han vandrede i Akabs Hus's Spor, thi hans Moder forledte
ham til Ugudelighed ved sine Råd.
4. Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, ligesom Akabs Hus,
thi efter Faderens Død blev de hans Rådgivere, og det blev hans
Fordærv.
5. Det var også efter deres Råd, han sammen med Akabs Søn, Kong
Joram af Israel, drog i Krig mod Kong Hazael af Aram ved Ramot i
Gilead. Men Aramæerne sårede Joram.
6. Så vendte Joram tilbage for i Jizre'el at søge Helbredelse for
de Sår, man havde tilføjet ham ved Rama, da han kæmpede med Kong
Hazael af Aram; og Jorams Søn, Kong Ahazja af Juda, drog ned for
at se til Joram, Akabs Søn, i Jizre'el, fordi han lå syg.
7. Men til Ahazjas Undergang var det tilskikket af Gud, at han
skulde komme til Joram; thi da han var kommet derhen, gik han
med Joram ud til Jehu, Nimsjis Søn, som HERREN havde salvet til
at udrydde Akabs Hus.
8. Og da Jehu fuldbyrdede Dommen over Akabs Hus, traf han på Judas
Øverster og Ahazjas Brodersønner, der var i Ahazjas Tjeneste, og
dræbte dem;
9. derpå lod han Ahazja eftersøge, og man fangede ham, medens han
holdt sig skjult i Samaria, ogbragte ham til Jehu, der lod ham
dræbe. Så jordede de ham, thi de sagde: "Han var dog en Søn af
Josafat, der søgte HERREN af hele sit Hjerte." Men af Ahazjas
Hus var ingen stærk nok til at tage Magten.

10. Da Atalja, Ahazjas Moder, fik at vide, at hendes Søn var død,
tog hun sig for at udrydde hele den kongelige Slægt af Judas
Hus.
11. Men Kongens Datter Josjab'at tog Ahazjas Søn Joas og fik ham
hemmeligt af Vejen, så han ikke var imellem Kongesønnerne, der
blev dræbt, og hun gemte ham og hans Amme i
Sengekammeret. Således holdt Josjab'at, Kong Jorams Datter,
Præsten Jojadas Hustru, der jo var Søster til Ahazja, ham skjult
for Atalja, så hun ikke fik ham dræbt;
12. og han var i seks År skjult hos dem i HERRENs Hus, medens Atalja
herskede i Landet.

Anden Krønikebog 23

1. Men i det syvende År tog Jojada Mod til sig og indgik Pagt med
Hundredførerne Azarja, Jerhams Søn, Jisjmael, Johanans Søn,
Azarja, Obeds Søn, Ma'aseja, Adajas Søn, og Elisjafat, Zikris
Søn.
2. De drog Juda rundt og samlede Leviterne fra alle Judas Byer og
Overhovederne for Israels Fædrenehuse, og de kom så til
Jerusalem.
3. Så sluttede hele Forsamlingen i Guds Hus en Pagt med Kongen. Og
Jojada sagde til dem: "Se, Kongesønnen skal være Konge efter det
Løfte, HERREN har givet om Davids Sønner!
4. Og således skal I gøre: Den Tredjedel af eder Præster og
Leviter, der rykker ind om Sabbaten, skal tjene som Dørvogtere;
5. den anden Tredjedel skal besætte Kongens Palads og den tredje
Jesodporten, medens alt Folket skal besætte Forgården etiI
HERRENs Hus.
6. Men ingen må betræde HERRENs Hus undtagen Præsterne og de
Leviter, der gør Tjeneste; de må gå derind, thi de er hellige;
men hele Folket skal holde sig HERRENs Forskrift efterrettelig.
7. Så skal Leviterne, alle med Våben i Hånd, slutte Kreds om
Kongen, og enhver, der nærmer sig Templet, skal dræbes. Således
skal I være om Kongen, når han går ind, og når han går ud."

8. Leviterne og alle Judæerne gjorde alt, hvad Præsten Jojada havde
påbudt, idet de tog hver sine Folk, både dem, der rykkede ud, og
dem, der rykkede ind om Sabbaten, thi Præsten Jojada gav ikke
Skifterne Orlov.
9. Og Præsten Jojada gav Hundredførerne Spydene og de små og store
Skjolde, som havde tilhørt Kong David og var i Guds Hus.
10. Derpå opstillede han alt Folket, alle med Spyd i Hånd, fra
Templets Sydside til Nordsiden, hen til Alteret og derfra igen
hen til Templet, rundt om Kongen.
11. Så førte de Kongesønnen ud, satte Kronen og Vidnesbyrdet på ham;
derefter udråbte de ham til Konge, og Jojada og hans Sønner
salvede ham og råbte: "Kongen leve!"

12. Da Atalja hørte Larmen af Folket, som løb og jublede for Kongen,
gik hun hen til Folket i HERRENs Hus,
13. og der så hun Kongen stå på sin Plads ved Indgangen og
Øversterne og Trompetblæserne ved Siden af, medens alt Folket
fra Landet jublede og blæste i Trompeterne, og Sangerne med
deres Instrumenter ledede Lovsangen. Da sønderrev Atalja sine
Klæder og råbte: "Forræderi, Forræderi!"
14. Men Præsten Jojada bød Hundredførerne, Hærens Befalingsmænd:
"Før hende uden for Forgårdene og hug enhver ned, der følger
hende, thi - sagde Præsten - I må ikke dræbe hende i HERRENs
Hus!"
15. Så greb de hende, og da hun ad Hesteporten var kommet til
Kongens Palads, dræbte de hende der.

16. Men Jojada sluttede Pagt mellem sig og hele Folket og Kongen om,
at de skulde være HERRENS folk.
17. Og alt Folket begav sig til Ba'als Hus og nedbrød det; Altrene
og Billederne huggede de i Stykker, og Ba'als Præst Mattan
dræbte deforan Altrene.

18. Derpå satte Jojada Vagtposter ved HERRENs Hus under Ledelse af
Præsterne og Leviterne, som David havde tildelt HERRENs Hus, for
at de skulde bringe HERREN Brændofre, som det er foreskrevet i
Mose Lov, under Jubel og Sang efter Davids Anordning;
19. og han opstillede Dørvogterne ved HERRENs Hus's Porte, for at
ingen, der i nogen Måde var uren, skulde gå derind;
20. og han tog Hundredførerne og Stormændene og Folkets overordnede
og alt Folket fra Landet og førte Kongen ned fra HERRENs Hus; de
gik igennem Øvreporten til Kongens Palads og satte Kongen på
Kongetronen.
21. Da glædede alt Folket fra Landet sig, og Byen holdt sig
rolig. Men Atalja huggede de ned.

Anden Krønikebog 24

1. Joas var syv År gammel da han blev konge og han herskede i
fyrretyve År i Jerusalem. Hans Moder hed Zibja og var fra
Be'ersjeba.
2. Joas gjorde, hvad der var ret i HERRENs Øjne, så længe Præsten
Jojada levede.
3. Jojada tog ham to Hustruer, og han avlede Sønner og Døtre.

4. Siden kom Joas i Tanker om at udbedre HERRENs Hus.
5. Han samlede derfor Præsterne og Leviterne og sagde til dem:
"Drag ud til Judas Byer og saml Penge ind i hele Israel til at
istandsætte eders Guds Hus År efter År; men I må skynde eder!"
Leviterne skyndte sig dog ikke.
6. Så lod Kongen Ypperstepræsten Jojada kalde og sagde til ham:
"Hvorfor har du ikke holdt Øje med, at Leviterne i Juda og
Jerusalem indsamler den Afgift, HERRENs Tjener Moses pålagde
Israels Forsamling til Vidnesbyrdets Telt?
7. Thi den ugudelige Atalja og hendes Sønner har ødelagt Guds Hus
og oven i Købet brugt Helliggaverne i HERRENs Hus til
Ba'alerne."
8. På Kongens Bud lavede man så en Kiste og satte den uden for
Porten til HERRENs Hus;
9. og det kundgjordes i Juda ogJerusalem, at den Afgift, Moses
havde pålagt Israeliterne i Ørkenen, skulde udredes til HERREN.
10. Alle Øversterne og hele Folket bragte da Afgiften med Glæde og
lagde den i Kisten, til den var fuld;
11. og hver Gang kisten af Leviterne blev bragt til de kongelige
Tilsynsmænd, når de så, at der var mange Penge, kom Kongens
Skriver og Ypperstepræstens Tilsynsmand og tømte Kisten; og så
tog de og satte den på Plads igen. Således gjorde de Gang på
Gang, og de samlede en Mængde Penge.
12. Og Kongen og Jojada gav Pengene til dem, der stod for Arbejdet
ved HERRENs Hus, og de lejede Stenhuggere og Tømmermænd til at
udbedre HERRENs Hus og derhos Jern og Kobbersmede til at
istandsætte HERRENs Hus.
13. Og de, der stod for Arbejdet, tog fat, og
Istandsættelsesarbejdet skred frem under deres Hænder, og de
bygggede Guds Hus op efter de opgivne Mål og satte det i god
Stand.
14. Da de var færdige, bragte de Resten af Pengene til Kongen og
Jojada, og for dem lod han lave Redskaber til HERRENs Hus,
Redskaber til Tjenesten og Ofrene, Kander og Kar af Guld og
Sølv. Og de ufrede stadig Brændofre i HERRENs Hus, så længe
Jojada levede.

15. Men Jojada blev gammel og mæt af Dage og døde; han var ved sin
Død 130 År gammel.
16. Man jordede ham i Davidsbyen hos Kongerne, fordi han havde gjort
sig fortjent af Israel og over for Gud og hans Hus.
17. Men efter Jojadas Død kom Judas Øverster og kastede sig ned for
Kongen. Da hørte Kongen dem villig,
18. Og de forlod HERREN, deres Fædres Guds Hus og dyrkede Asjererne
og Gudebillederne. Og der kom Vrede over Juda og Jerusalem for
denne deres Synds Skyld.
19. Så sendte han Profeter iblandt dem for at omvende dem til
HERREN, og de advarede dem, men de hørte ikke.
20. Men Guds Ånd iførte sig Zekarja, Præsten Jojadas Søn, og han
trådte frem for Folket og sagde til dem: "Så siger Gud: Hvorfor
overtræder I HERRENs Bud så Lykken viger fra eder? Fordi I har
forladt HERREN, har han forladt eder!"
21. Men de sammensvor sig imod ham og stenede ham på Kongens Bud i
Forgården til HERRENs Hus;
22. Kong Joas kom ikke den Kærlighed i Hu, hans Fader Jojada havde
vist ham, men lod Sønnen dræbe, Men da han døde, råbte han:
"HERREN ser og straffer!"

23. Ved Jævndøgnstide drog Aramæernes Hær imod Kongen, og de trængte
ind i Juda og Jerusalem og udryddede alle Øverster af Folket og
sendte alt Byttet, de tog fra dem. til Kongen af Darmaskus.
24. Skønt Aramæernes Hær kom i et ringe Tal, gav HERREN en såre stor
Hær i deres Hånd, fordi de havde forladt HERREN, deres Fædres
Gud; således fuldbyrdede de Dommen over Joas.
25. Og da de drog bortfra ham - de forlod ham nemlig i hårde
Lidelser - stiftede hans Folk en Sammensærgelse imod ham til
Straf for Mordet på Præsten Jojadas Søn og dræbte ham i hans
Seng. Således døde han, og man jordede ham i Davidsbyen, dog
ikke i Kongegravene.
26. De sammensvorne var Zakar, en Søn af Ammoniterkvinden
Sjim'at. og Jozahad, en Søn af Moabiterkvinden Sjimrit.
27. Hans Sønners Navne, de mange profetiske Udsagn imod ham og hans
grundige Udbedring af Guds, Hus står jo optegnet i Udlægningen
til Kongernes Bog. Hans Søn Amazja blev Konge i hans Sted.

Anden Krønikebog 25

1. Amazja var fem og tyve År gammel, da han blev Konge, og han
herskede ni og tyve År i Jerusalem. Hans Moder hed Jehoaddan og
var fra Jerusalem.
2. Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs Øjne, dog ikke med et
helt Hjerte.
3. Da han havde sikret sig Magten, lod han dem af sine Folk dræbe,
der havde dræbt hans Fader Kongen,
4. men deres Børn lod han ikke ihjelslå, i Henhold til hvad der
står skrevet i Moses's Lovbog, hvor HERREN påbyder: "Fædre skal
ikke lide Døden for Børns Skyld, og Børn skal ikke lide Døden
for Fædres Skyld. Men enhver skal lide Døden for sin egen Synd."

5. Amazja samlede Judæerne og opstillede dem efter Fædrenehuse
under Tusind- og Hundredførerne, hele Juda og Benjamin, og da
han mnønstrede dem fra Tyveårsalderen og opefter, fandt han, at
de udgjorde 300.000 udvalgte Folk, øvede Krigere, der har Skjold
og Spyd.
6. Dertil lejede han i Israel 100.000 dygtige Krigere for 100
Sølvtalenter.
7. Men en Guds Mand kom til ham og sagde: "Israels Hær må ikke
følge dig, Konge, thi HERREN er ikke med Israel, ikke med nogen
af Efraimiterne;
8. og hvis du mener, at du kan vinde Styrke på den Måde, vil Gud
bringe dig til Fald for Fjenden, thi hos Gud er der Kraft til at
hjælpe og til at bringe til Fald!"
9. Amazja spurgte den Guds Mand: "Hvad så med de 100 Sølvtalenter,
jeg gav de israelitiske Krigsfolk?" Og den Guds Mand svarede:
"HERREN kan give dig langt mere end det!"
10. Da udskilte Amazja de Krigsfolk, der var kommet til ham fra
Efraim, og lod dem drage hjem; men deres Vrede blussede heftigt
op mod Juda, og de vendte hjem i fnysende Vrede.

11. Amazja tog nu Mod til sig og førte sine Krigere til Saltdalen og
nedhuggede 10.000 af Se'iriterne;
12. desuden tog Judæerne 10.000 levende til Fange; dem førte de op
på Klippens Top og styrtede dem ned derfra, så de alle knustes.
13. Men de Krigsfolk, Amazja havde sendt hjem, så de ikke kom til at
følge ham i Krigen, faldt ind i Judas Byer fra Samaria til
Bet-Horon, huggede 3.000 af Indbyggerne ned og gjorde stort
Bytte.

14. Da Amazja kom hjem fra Sejren over Edomiterne, havde han
Se'iriternes Guder med, og han opstillede dem som sine Guder,
tilbad dem og tændte Offerild for dem.
15. Da blussede HERRENs Vrede op mod Amazja, og han sendte en Profet
til ham, og denne sagde til ham: "Hvorfor søger du dette Folks
Guder, som ikke kunde frelse deres Folk af din Hånd?"
16. Men da han talte således, sagde Kongen til ham: "Har man gjort
dig til Kongens Rådgiver? Hold inde, ellers bliver du slået
ihjel!" Da holdt Profeten inde og sagde: "Jeg indser, at Gud har
i Sinde at ødelægge dig, siden du bærer dig således ad og ikke
hører mit Råd!"

17. Efter at have overtænkt Sagen sendte Kong Amazja af Juda Bud til
Jehus Søn Joahaz's Søn, Kong Joas af Israel, og lod sige: "Kom,
lad os se hinanden under Øjne!"
18. Men Kong Joas af Israel sendte Kong Amazja, af Juda det Svar:
"Tidselen på Libanon sendte engang det Bud til Cederen på
Libanon: Giv min Søn din Datter til Ægte! Men Libanons vilde Dyr
løb hen over Tidselen og trampede den ned!
19. Du tænker: Se, jeg har slået Edom! Og det har gjort dig
overmodig, så du vil vinde mere Ære. Bliv, hvor du er! Hvorfor
vil du udfordre Ulykken og udsætte både dig selv og Juda for
Fald?"
20. Men Amazja vilde intet høre, thi Gud føjede det såledesfor at
give dem til Pris, fordi de søgte Edoms Guder.
21. Så drog Kong Joas af Israel ud, og han og Kong Amazja af Juda så
hinanden under Øjne ved Bet-Sjemesj i Juda;
22. Juda blev slået af Israel, og de flygtede hver til sit.
23. Men Kong Joas af Israel tog Joahaz's Søn Joas's Søn, Kong Amazja
af Juda, tifange ved Bet-Sjemesj og førte ham til
Jerusalem. Derpå nedrev han Jerusalems Mur på en Strækning af
400 Alen, fra Efraimsporten til Hjørneporten;
24. og han tog alt det Guld og Sølv og alle de Kar, der fandtes i
Guds Hus hos Obed-Edom og i Skatkammeret i Kongens Palads;
desuden tog han Gidsler og vendte så tilbage til Samaria.

25. Joas's Søn, Kong Amazja af Juda, levede endnu femten År, efter
at Joahaz's Søn, Kong Joas at Israel, var død.
26. Hvad der ellers er at fortælle om Amazja fra først til sidst,
står optegnet i Bogen om Judas og Israels Konger.
27. Men ved den Tid Amazja faldt fra HERREN, stiftedes der en
Sammensværgelse mod ham i Jerusalem, og han flygtede til Lakisj,
men der blev sendt Folk efter ham til Lakisj, og de dræbte ham
der.
28. Så løftede man ham op på Heste og jordede ham hos hans Fædre i
Davidsbyen.

Anden Krønikebog 26

1. Alt Folket i Juda tog så Uzzija, der da var seksten År gammel,
og gjorde ham til Konge i hans Fader Amazjas Sted.
2. Det var ham, der befæstede Elot og atter forenede det med Juda
efter at Kongen havde lagt sig til Hvile hos sine Fædre.
3. Uzzija var seksten År gammel da han blev Konge, og han herskede
to og halvtredsindstyve År i Jerusalem. Hans Moder hed Jekolja
og var fra Jerusalem.
4. Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs Øjne, ganske som hans
Fader Amazja;
5. og han blev ved med at søge Gud, så længe Zekarja, der havde
undervist ham i Gudsfrygt, levede. Og så længe han søgte HERREN,
gav Gud ham Lykke.

6. Han gjorde et Krigstog mod Filisterne og nedrev Bymurene i Gat,
Jabne og Asdod og byggede Byer i Asdods Område og
Filisterlandet.
7. Gud hjalp ham mod Filisterne og Araberne, der boede i Gur-Ba'al
og mod Me'uniterne.
8. Atnmoniterne svarede Uzzija Skat, og hans Ry nåede til Ægypten,
thi han blev overmåde mægtig.
9. Og Uzzija byggede Tårne i Jerusalem ved Hjørneporten, Dalporten
og Murhjørnet og befæstede
10. Fremdeles byggede han Tårne i Ørkenen og lod mange Cisterner
udhugge, thi han havde store Hjorde både i Lavlandet og på
Højsletten, der hos Agerdyrkere og Vingårdsmænd på Bjergene og i
Frugtlandet, thi han var ivrig Landmand.
11. Og Uzzija havde en øvet Krigshær, der drog i Krig Deling for
Deling i det Tal, der fremgik af Mønstringen, som Statsskriveren
Je'uel og Retsskriveren Ma'aseja foretog under Tilsyn af
Hananja, en at Kongens Øverster.
12. Det fulde Tal på de dygtige Krigere, som var Overhoveder for
Fædrenehusene, var 2600.
13. Under deres Befaling stod en Hærstyrke på 307500 krigsvante Folk
i deres fulde Kraft til at hjælpe Kongen mod Fjenden.
14. Uzzija udrustede hele Hæren med Skjolde, Spyd, Hjelme, Brynjer,
Buer og Slyngesten.
15. Ligeledes lod han i Jerusalem lave snildt udtænkte
Krigsmaskiner, der opstilledes på Tårnene og Murtinderne til at
udslynge Pile og store Sten. Og hans Ry nåede viden om, thi på
underfuld Måde blev han hjulpet til stor Magt.

16. Men da han var blevet mægtig, blev hans Hjerte overmodigt, så
han gjorde, hvad fordærveligt var; han handlede troløst mod
HERREN sin Gud, idet han gik ind i HERRENs Helligdom for at
brænde Røgelse på Røgelsealteret.
17. Præsten Azarja fulgte efter ham, ledsaget af firsindstyve af
HERRENs Præster, modige Mænd;
18. og de trådte frem for Kong Uzzija og sagde til ham: "At ofre
HERREN Røgelse tilkommer ikke dig, Uzzija, men Arons Sønner,
Præsterne, som er helliget til at ofre Røgelse; gå ud af
Helligdommen, thi du har handlet troløst, og det tjener dig ikke
til Ære for HERREN din Gud!"
19. Uzzija, der holdt Røgelsekarret i Hånden for at brænde Røgelse,
blev rasende; men som han rasede mod Præsterne, slog Spedalskhed
ud på hans Pande, medens han stod der over for Præsterne foran
Røgelsealteret i HERRENs Hus;
20. og da Ypperstepræsten Azarja og alle Præsterne vendte sig imod
ham, se, da var han spedalsk i Panden. Så førte de ham hastigt
bort derfra, og selv fik han travlt med at komme ud, fordi
HERREN havde ramt ham.
21. Så var Kong Uzzija spedalsk til sin Dødedag; og skønt spedalsk
fik han Lov at blive boende i sit Hus, men var udelukket fra
HERRENs Hus, medens hans Søn Jotam rådede i Kongens Palads og
dømte Folket i Landet.

22. Hvad der ellers er at fortælle om Uzzija fra først til sidst,
har Profeten Esajas, Amoz's Søn, optegnet.
23. Så lagde han sig til Hvile hos sine Fædre, og man jordede ham
hos hans Fædre på den Mark, hor Kongegravene var, under Hensyn
til at han havde været spedalsk; og hans Søn Jotam blev Konge i
hans Sted.

Anden Krønikebog 27

1. Jotam var fem og tyve År gammel, da han blev Konge, og han
herskede seksten År i Jerusalem. Hans Moder hed Jerusja og var
Datter af Zadok.
2. Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs Øjne, ganske som hans
Fader Uzzija havde gjort, men han gik ikke ind i HERRENs
Helligdom. Men Folket gjorde fremdeles, hvad fordærveligt var.
3. Det var ham, der opførte Øvreporten i HERRENs Hus, og desuden
byggede han meget på Ofels Mur.
4. Han opførte Byer i Judas Bjerge og Borge og Tårne i Skovene.
5. Han førte Krig med Ammoniternes Konge og overvandt dem, så
Ammoniterne det År måtte svare ham 100 Talenter Sølv, 10.000 Kor
Hvede og 10.000 Kor Byg i Skat; og lige så meget svarede
Ammoniterne ham det andet og tredje År.
6. Således blev Jotam stærk, fordi han vandrede troligt for HERREN
sin Guds Åsyn.
7. Hvad der ellers er at fortælle om Jotam, alle hans Krige og
Foretagender, står jo optegnet i Bogen om Israels og Judas
Konger.
8. Han var fem og tyve År gammel, da han blev Konge, og han
herskede seksten År i Jerusalem.
9. Så lagde Jotam sig til Hvile hos sine Fædre, og man jordede ham
i Davidsbyen; oghans Søn Akazblev Konge i hans Sted.