Det Gamle Testamente af 1931:

D >> Det Danske Bibelselskab 1931. >> Det Gamle Testamente af 1931:

Pages:
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | 32 | 33 | 34 | 35 | 36 | 37 | 38 | 39 | 40 | 41 | 42 | 43 | 44 | 45 | 46 | 47 | 48 | 49 | 50 | 51 | 52 | 53 | 54 | 55 | 56 | 57 | 58 | 59 | 60 | 61 | 62 | 63 | 64 | 65 | 66 | 67 | 68 | 69 | 70 | 71 | 72 | 73 | 74 | 75 | 76 | 77 | 78 | 79 | 80 | 81 | 82 | 83 | 84 | 85 | 86 | 87 | 88 | 89 | 90 | 91 | 92 | 93 | 94 | 95 | 96 | 97 | 98 | 99 | 100 | 101 | 102 | 103 | 104 | 105 | 106 | 107 | 108 | 109 | 110 | 111 | 112 | 113 | 114 | 115 | 116 | 117 | 118

36. for at Afgrøden kan tjene til Forråd for Landet i Hungersnødens
syv År, som skal komme over Ægypten, at ikke Landet skal gå til
Grunde ved Hungersnøden."
37. Både Farao og alle hans Tjenere syntes godt om den Tale,
38. og Farao sagde til sine Tjenere: "Hvor finder vi en Mand, i hvem
Guds Ånd er som i ham?"
39. Og Farao sagde til Josef: "Efter at Gud har åbenbaret dig alt
dette. kan ingen måle sig med dig i Indsigt og Kløgt;
40. du skal forestå mit Hus, og efter dit Ord skal alt mit Folk
rette sig; kun Tronen vil jeg have forud for dig."
41. Og Farao sagde til Josef: "Så sætter jeg dig nu over hele
Ægypten!"
42. Og Farao tog Seglringen af sin Hånd og satte den på Josefs,
klædte ham i fine Linnedklæder og hængte Guldkæden om hans Hals:
43. han lod ham køre i sin næstbedste Vogn, og de råbte Abrek for
ham. Således satte han ham over hele Ægypten.
44. Og Farao sagde til Josef: "Jeg er Farao, men uden dit Minde skal
ingen røre Hånd eller Fod nogensteds i Ægypten!"
45. Derpå gav Farao Josef Navnet Zafenat Panea, og han lod ham ægte
Asenat, en Datter af Præsten Potifera i On; og Josef drog
omkring i Ægypten.

46. Josef var tredive År gammel. da han stededes for Farao, Ægyptens
Konge. Så forlod Josef Farao og drog omkring i hele Ægypten.
47. Og Landet bar i bugnende Fylde i Overflodens syv År;
48. og Josef samlede al Afgrøden i de syv År, i hvilke der var
Overflod i Ægypten, og bragte den til Byerne; i hver By samlede
han Afgrøden fra Markerne der omkring.
49. Således ophobede Josef Korn i vældig Mængde, som Havets Sand,
indtil man opgav at måle det, da det ikke var til at måle.

50. Før Hungersnødens År kom. fik Josef to Sønner med Asenat,
Præsten i On Potiferas Datter;
51. og Josef gav den førstefødte Navnet Manasse, thi han sagde: "Gud
har ladet mig glemme al min Møje og hele min Faders Hus."
52. Og den anden gav han Navnet Efraim, thi han sagde: "Gud har
givet mig Livsfrugt i min Elendigheds Land."

53. Da Overflodens syv År, som kom over Ægypten, var omme,
54. begyndte Hungersnødens syv År, som Josef havde sagt; og der
opstod Hungersnød i alle Lande, men i hele Ægypten var der Brød.
55. Så hungrede hele Ægypten; og Folket råbte til Farao om Brød; men
Farao sagde til alle Ægypterne: "Gå til Josef og gør, hvad han
siger eder!"
56. Og der var Hungersnød over hele Jorden. Da åbnede Josef for alle
Kornlagrene og solgte Korn til Ægypterne; men Hungersnøden tog
til i Ægypten;
57. og Alverden kom til Ægypten for at købe Korn hos Josef; thi
Hungersnøden tog til over hele Jorden.

1.Mosebog 42

1. Da Jakob hørte, at der var Korn at få i Ægypten, sagde han til
sine Sønner: "Hvad venter I efter?"
2. Og han sagde: "Jeg hører, at der er Korn at få i Ægypten; drag
ned og køb os noget, at vi kan blive i Live og undgå Døden!"
3. Så drog de ti af Josefs Brødre ned for at købe Korn i Ægypten;
4. men Jakob sendte ikke Josefs Broder Benjamin med hans Brødre,
thi han tænkte, der kunde tilstøde ham en Ulykke.

5. Blandt dem, der kom for at købe Korn, var også Israels Sønner;
thi der var Hungersnød i Kana'ans Land.
6. Og da Josef var Hersker i Landet, og han var den, der solgte
Korn til alt Folket i Landet, så kom Josefs Brødre og kastede
sig til Jorden for ham.
7. Da Josef så sine Brødre, kendte han dem; men han lod fremmed
over for dem, talte dem hårdt til og sagde til dem: "Hvorfra
kommer I?" De svarede: "Fra Kana'ans Land for at købe Føde!"
8. Josef kendte sine Brødre, men de kendte ikke ham.
9. Da kom Josef de Drømme i Hu. han havde drømt om dem; og han
sagde til dem; "I er Spejdere, I kommer for at se, hvor Landet
er åbent!"
10. De svarede: "Nej, Herre, dine Trælle kommer for at købe Føde!
11. Vi er alle Sønner af en og samme Mand; vi er ærlige Folk. dine
Trælle er ikke Spejdere!"
12. Men han sagde: "Jo vist så! I kommer for at se, hvor Landet er
åbent!"
13. De svarede: "Vi, dine Trælle. var tolv Brødre, Sønner af en og
samme Mand i Kana'ans Land; den yngste er for Tiden hjemme hos
vor Fader, og een er ikke mere!"
14. Men Josef sagde til dem: "Det er, som jeg siger eder: I er
Spejdere!
15. Men nu skal I sættes på Prøve: Så sandt Farao lever, slipper I
ikke herfra, uden at eders yngste Broder kommer hid!
16. Lad en af eder rejse hjem for at hente eders Broder, og imedens
holdes I andre fangne; så vil det. vise sig, om eders Ord er
Sandhed; og hvis ikke, så er I, så sandt, Farao lever,
Spejdere!"
17. Derpå holdt han dem i Forvaring tre Dage.

18. Men Tredjedagen sagde Josef til dem: "Vil I beholde Livet, så
skal I gøre således, thi jeg er en Mand, der frygter Gud:
19. Er I virkelig ærlige Folk, lad så en af eder blive tilbage som
Fange i det Fængsel, som I sad i, medens I andre drager hjem med
Korn til at stille Hungeren i eders Huse;
20. og bring så eders yngste Broder til mig, så skal eders Ord stå
til Troende, og I skal slippe for at dø!" Og således gjorde de.
21. Da sagde de til hverandre: "Sandelig, nu må vi bøde for, hvad vi
forbrød mod vor Broder, da vi så hans Sjælevånde, medens han
bønfaldt os, og dog ikke hørte ham; derfor stedes vi nu i denne
Vånde!"
22. Men Ruben tog til Orde og sagde til dem: "Sagde jeg eder ikke
dengang: Forsynd eder ikke mod Drengen! Men I vilde ikke høre;
se, nu kræves hans Blod!"
23. Således talte de. Men de vidste ikke, at Josef forstod det, thi
han forhandlede med dem ved Tolk;
24. og han vendte sig bort fra dem og græd. Siden vendte han sig til
dem og talte med dem; og han tog Simeon fra dem og lod ham
fængsle for deres Øjne.

25. Så gav Josef Befaling til at fylde deres Sække med Korn og lægge
Pengene tilbage i hver enkelts Sæk og give dem Rejsekost; og
således skete det.
26. Så læssede de deres Korn på Æslerne og drog bort.
27. Men da en af dem i Natteherberget åbnede sin Sæk for at give sit
Æsel Foder, fik han Øje på sine Penge, der lå oven i Sækken;
28. og han sagde til sine Brødre: "Mine Penge er kommet igen; se, de
er i min Sæk!" Da sank Hjertet i Livet på dem, og de så
forfærdede på hverandre og sagde: "Hvad har Gud dog gjort imod
os!"

29. Og da de kom hjem til deres Fader Jakob i Kana'ans Land,
fortalte de ham alt, hvad der var hændet dem, og sagde:
30. "Manden, der er Landets Herre, talte os hårdt til og holdt os i
Forvaring, som var vi Folk, der vilde udspejde Landet;
31. men vi sagde til ham: Vi er ærlige Folk og ikke Spejdere;
32. vi var tolv Brødre, Sønner af en og samme Fader; een er ikke
mere, og den yngste er for Tiden hjemme hos vor Fader i Kana'ans
Land.
33. Så sagde Manden, der er Landets Herre: Derpå vil jeg kende, at I
er ærlige Folk: Lad en af eder blive hos mig, og tag I andre
Korn til at stille Hungeren i eders Huse og drag hjem!
34. Siden skal I bringe eders yngste Broder til mig, for at jeg kan
kende, at I ikke er Spejdere, men ærlige Folk; så vil jeg
udlevere eders Broder til eder, og I kan frit rejse i Landet."

35. Da de nu tømte deres Sække, fandt hver sin Pengepose i sin Sæk;
og da de og deres Fader så Pengeposerne, blev de forfærdede.
36. Og deres Fader Jakob sagde til dem: "I gør mig barnløs; Josef er
ikke mere, og Simeon er ikke mere, og nu vil I tage Benjamin;
det går alt sammen ud over mig!"
37. Så sagde Ruben til sin Fader: "Du må tage mine to Sønners Liv,
hvis jeg ikke bringer ham til dig; betro ham til mig, og jeg
skal bringe ham tilbage til dig!"
38. Men han sagde: "Min Søn skal ikke rejse derned med eder, thi
hans Broder er død, og han alene er tilbage; tilstøder der ham
en Ulykke på den Rejse, I har for, så bringer I mine grå Hår ned
i Dødsriget med Sorg!"

1.Mosebog 43
39. Men Hungersnøden var hård i Landet;

1. og da de havde fortæret det Korn, de havde hentet i Ægypten,
sagde deres Fader til dem: "Køb os igen lidt Føde!"
2. Men Juda svarede ham: "Manden sagde os ganske afgjort: I bliver
ikke stedt for mit Åsyn, medmindre eders Broder er med!
3. Hvis du derfor vil sende vor Broder med os, vil vi rejse ned og
købe dig Føde;
4. men sender du ham ikke med, så rejser vi ikke derned, thi Manden
sagde til os: I bliver ikke stedt for mit Åsyn, medmindre eders
Broder er med!"
5. Så sagde Israel: "Hvorfor handlede I ilde imod mig og fortalte
Manden, at I havde en Broder til?"
6. De svarede: "Manden spurgte os nøje ud om os og vor Slægt og
sagde: Lever eders Fader endnu? Har I en Broder til? Og vi
svarede ham på hans Spørgsmål; kunde vi vide, at han vilde sige:
Bring eders Broder herned!"
7. Men Juda sagde til sin Fader Israel: "Send dog Drengen med mig,
så vi kan komme af Sted og blive i Live og undgå Døden, både vi
og du og vore Børn!
8. Jeg svarer for ham, af min Hånd må du kræve ham: bringer jeg ham
ikke til dig og stiller ham for dit Åsyn, vil jeg være din
Skyldner for bestandig;
9. havde vi nu ikke spildt Tiden, kunde vi have været tilbage to
Gange!"
10. Så sagde deres Fader Israel til dem: "Kan det ikke være
anderledes, gør da i alt Fald således: Tag noget af det bedste,
Landet frembringer, med i eders Sække og bring Manden en Gave,
lidt Mastiksbalsam, lidt Honning, Tragakantgummi, Cistusharpiks,
Pistacienødder og Mandler;
11. og tag dobbelt så mange Penge med, så I bringer de Penge
tilbage, som var lagt oven i eders Sække; måske var det en
Fejltagelse;
12. og tag så eders Broder og drag atter til Manden!
13. Gud den Almægtige lade eder finde Barmhjertighed hos Manden, så
han lader eders anden Broder og Benjamin fare - men skal jeg
være barnløs, så lad mig da blive det!"

14. Så tog Mændene deres Gave og dobbelt så mange Penge med; også
Benjamin tog de med, brød op og drog ned til Ægypten, hvor de
fremstillede sig for Josef.
15. Da Josef så Benjamin iblandt dem, sagde han til sin
Hushovmester: "Bring de Mænd ind i mit Hus, lad slagte og lave
til, thi de skal spise til Middag hos mig."
16. Manden gjorde, som Josef bød,. og førte Mændene ind i Josefs
Hus.
17. Men Mændene blev bange, da de førtes ind i Josefs Hus, og sagde:
"Det er for de Penges Skyld, der forrige Gang kom tilbage i vore
Sække, at vi føres herind, for at de kan vælte sig ind på os og
kaste sig over os, gøre os til Trælle og tage vore Æsler."
18. Derfor trådte de hen til Josefs Hushovmester ved Døren til Huset
19. og sagde: "Hør os, Herre! Vi drog en Gang før herned for at købe
Føde,
20. og da vi kom til vort Natteherberge og åbnede vore Sække, se. da
lå vore Penge oven i hver enkelts Sæk, vore Penge til sidste
Hvid. Men nu har vi bragt dem med tilbage
21. og desuden andre Penge for at købe Føde. Vi ved ikke, hvem der
har lagt Pengene i vore Sække!"
22. Men han svarede: "Vær ved godt Mod, frygt ikke! Eders Gud og
eders Faders Gud har lagt en Skat i eders Sække - eders Penge
har jeg modtaget!" Og han førte Simeon ud til dem.
23. Så førte Manden dem ind i Josefs Hus og gav dem Vand til at
tvætte deres Fødder og Foder til Æslerne.
24. Og de fremtog deres Gave, før Josef kom hjem ved Middagstid, thi
de hørte, at de skulde spise der.

25. Da Josef trådte ind i Huset, bragte de ham den Gave, de havde
med, og kastede sig til Jorden for ham.
26. Han hilste på dem og spurgte: "Går det eders gamle Fader vel,
ham, I talte om? Lever han endnu?"
27. De svarede: "Det går din Træl, vor Fader, vel; han lever endnu!"
Og de bøjede sig og kastede sig til Jorden.
28. Da han så fik Øje på sin kødelige Broder Benjamin, sagde han:
"Er det så eders yngste Broder, som I talte til mig om?" Og han
sagde: "Gud være dig nådig, min Søn!"
29. Men Josef brød hurtigt af, thi Kærligheden til Broderen blussede
op i ham, og han kæmpede med Gråden; derfor gik han ind i sit
Kammer og græd der.
30. Men da han havde badet sit Ansigt, kom han ud, og han beherskede
sig og sagde: "Sæt Maden frem!"
31. Så blev Maden sat frem særskilt for ham og for dem og for de
Ægyptere, der spiste hos ham; thi Ægypterne kan ikke spise
sammen med Hebræere, det er dem en Vederstyggelighed.
32. De blev bænket foran ham efter Alder, den førstefødte øverst og
den yngste nederst, og Mændene undrede sig og så på hverandre;
33. og han lod dem bringe Mad fra sit eget Bord, og Benjamin fik fem
Gange så meget som hver af de andre. Og de drak og blev lystige
sammen med ham.

1.Mosebog 44

1. Derefter befalede han sin Hushovmester: "Fyld Mændenes Sække med
Korn, så meget de kan have med sig, og læg hvers Pengesum oven i
hans Sæk
2. og læg mit eget Sølvbæger oven i den yngstes Sæk sammen med
Pengene for hans Korn!" Og han gjorde, som Josef bød.
3. Da Morgenen gryede, fik Mændene Lov at drage bort med deres
Æsler.
4. Men før de var kommet ret langt fra Byen, bød Josef sin
Hushovmester: "Sæt efter Mændene, og når du indhenter dem, sig
så til dem: Hvorfor har I gengældt godt med ondt?
5. Hvorfor har I stjålet mit Sølvbæger? Det er jo min Herres
Mundbæger, som han bruger til at tage Varsler af! Ilde har I
handlet ved at gøre således!"

6. Og da han havde indhentet dem, sagde han det til dem.
7. Men de svarede: "Hvor kan min Herre tale således? Det være langt
fra dine Trælle at gøre sligt!
8. Se, de Penge, vi fandt oven i vore Sække, bragte vi tilbage til
dig fra Kana'ans Land - hvorfor skulde vi da stjæle Guld eller
Sølv fra din Herres Hus!
9. Den af dine Trælle, det findes hos, skal dø, og desuden vil vi
andre være din Herres Trælle!"
10. Han svarede: "Vel, lad det blive, som I siger: Den, Bægeret
findes hos, skal være min Træl, men I andre skal være
sagesløse!"
11. Så skyndte de sig at løfte hver sin Sæk ned på Jorden og åbne
den,
12. og han undersøgte dem fra den ældstes til den yngstes, og
Bægeret blev fundet i Benjamins Sæk.
13. Da sønderrev de deres Klæder, og efter at have læsset Sækkene
hver på sit Æsel vendte de tilbage til Byen.

14. Da Juda og hans Brødre kom ind i Josefs Hus, hvor han endnu var,
kastede de sig til Jorden for ham;
15. men Josef sagde til dem: "Hvad har I gjort! Ved I ikke, at en
Mand som jeg forstår sig på hemmelige Kunster?"
16. Da sagde Juda: "Hvad skal vi svare min Herre, hvad skal vi sige,
og hvorledes skal vi retfærdiggøre os? Gud har fundet dine
Trælles Brøde! Se, vi er min Herres Trælle, både vi andre og
han, Bægeret fandtes hos!"
17. Men han svarede: "Det være langt fra mig at handle således; den,
Bægeret fandtes hos, skal være min Træl, men I andre kan i Fred
drage hjem til eders Fader."

18. Da trådte Juda hen til ham og sagde: "Hør mig, min Herre, lad
din Træl tale et Ord for min Herres Ører og lad ikke Vreden
blusse op i dig mod din Træl, thi du er jo som Farao!
19. Min Herre spurgte sine Trælle Har I Fader eller Broder?
20. Og vi svarede min Herre: Ja, vi har en gammel Fader, og der er
en Dreng, som blev født i hans Alderdom; en Broder til ham er
død, og selv er han den eneste, hans Moder efterlod sig, og hans
Fader elsker ham.
21. Så sagde du til dine Trælle: Bring ham med herned til mig, at
jeg kan se ham med egne Øjne!
22. Men vi svarede min Herre: Drengen kan ikke forlade sin Fader,
thi hans Fader dør, hvis han forlader ham!
23. Så sagde du til dine Trælle: Kommer eders yngste Broder ikke med
herned, så bliver I ikke mere stedt for mit Åsyn!
24. Vi rejste så op til din Træl. min Fader, og fortalte ham, hvad
min Herre havde sagt.
25. Da vor Fader siden sagde: Rejs atter hen og køb os lidt Føde!
26. svarede vi: Vi kan ikke rejse derned, hvis ikke vor yngste
Broder følger med, thi vi bliver ikke stedt for Mandens Åsyn,
medmindre vor yngste Broder er med!
27. Så sagde din Træl, min Fader. til os: I ved jo, at min Hustru
fødte mig to Sønner;
28. den ene gik bort fra mig, og jeg sagde: Han er sikkerlig revet
ihjel! Og jeg har ikke set ham siden;
29. hvis I nu også tager denne fra mig, og der tilstøder ham en
Ulykke, bringer I mine grå Hår i Dødsriget med Smerte!
30. Kommer jeg derfor hjem til din Træl, min Fader, uden at
Drengen. ved hvem han hænger med hele sin Sjæl, er med,
31. så bliver det hans Død, når han ser, at Drengen ikke er med. og
dine Trælle vil bringe din Træl vor Faders grå Hår i Dødsriget
med Sorg.
32. Men din Træl skal svare sin Fader for Drengen, og jeg har
forpligtet mig til at være hans Skyldner for bestandig, hvis jeg
ikke bringer ham til ham;
33. lad derfor din Træl blive tilbage i Drengens Sted som min Herres
Træl, men lad Drengen drage hjem med sine Brødre!
34. Thi hvorledes skulde jeg kunne drage hjem til min Fader, når jeg
ikke har Drengen med? Jeg vil ikke kunne være Vidne til den
Ulykke, der rammer min Fader!"

1.Mosebog 45

1. Da kunde Josef ikke længer beherske sig over for alle dem der
stod hos ham, og han råbte "Lad alle gå ud!" Således var der
ingen til Stede, da Josef gav sig til Kende for sine Brødre.
2. Så brast han i lydelig Gråd, så Ægypterne hørte det, og det
spurgtes i Faraos Hus;
3. og Josef sagde til sine Brødre: "Jeg er Josef! Lever min Fader
endnu?" Men hans Brødre kunde ikke svare ham, så forfærdede var
de for ham.
4. Så sagde Josef til sine Brødre: "Kom hen til mig!" Og da de kom
derhen, sagde Josef: "Jeg er eders Broder Josef, som I solgte
til Ægypten;
5. men I skal ikke græmme eder eller være forknytte, fordi I solgte
mig herhen, thi Gud har sendt mig forud for eder for at opholde
Liv;
6. i to År har der nu været Hungersnød i Landet, og fem År endnu
skal der hverken pløjes eller høstes;
7. derfor sendte Gud mig forud for eder, for at I kan få
Efterkommere på Jorden, og for at mange hos eder kan reddes og
holdes i Live.
8. Og nu, ikke I, men Gud har sendt mig hid, og han har gjort mig
til Fader hos Farao og til Herre over hele hans Hus og til
Hersker over hele Ægypten.
9. Skynd jer nu hjem til min Fader og sig til ham: Din Søn Josef
lader sige: Gud har sat mig til Hersker over hele Ægypten; kom
uden Tøven ned til mig
10. og tag Bolig i Gosens Land og bo i min Nærhed med dine Sønner og
Sønnesønner, dit Småkvæg og Hornkvæg og alt, hvad du ejer og
har;
11. der vil jeg sørge for dit Underhold - thi Hungersnøden vil vare
fem År endnu - for at ikke du, dit Hus eller nogen, der hører
dig til, skal gå til Grunde!
12. Nu ser I, også min Broder Benjamin, med egne Øjne, at det er
mig, der taler til eder;
13. og I skal fortælle min Fader om al min Herlighed i Ægypten og om
alt, hvad I har set, og så skal I skynde eder at bringe min
Fader herned."
14. Så faldt han grædende sin Broder Benjamin om Halsen, og Benjamin
græd i hans Arme.
15. Og han kyssede alle sine Brødre og græd ved deres Bryst; og nu
kunde hans Brødre tale med ham.

16. Men det spurgtes i Faraos Hus, at Josefs Brødre var kommet, og
Farao og hans Tjenere glædede sig derover:
17. og Farao sagde til Josef: "Sig til dine Brødre: Således skal I
gøre: Læs eders Dyr og drag til Kana'ans Land,
18. hent eders Fader og eders Familier og kom hid til mig, så vil
jeg give eder det bedste, der er i Ægypten, og I skal nyde
Landets Fedme.
19. Byd dem at gøre således: Tag eder Vogne i Ægypten til eders Børn
og Kvinder, sæt eders Fader op og kom hid;
20. bryd eder ikke om eders Ejendele, thi det bedste, der er i hele
Ægypten, skal være eders!"
21. Det gjorde Israels Sønner så. Og efter Faraos Bud gav Josef dem
Vogne og Rejsekost med;
22. hver især gav han dem et Sæt Festklæder, men Benjamin gav han
300 Sekel Sølv og fem Sæt Festklæder;
23. og sin Fader sendte han ti Æsler med det bedste, der var i
Ægypten og ti Aseninder med Korn, Brød og Rejsetæring til
Faderen.
24. Så tog han Afsked med sine Brødre, og da de drog bort, sagde han
til dem: "Kives ikke på Vejen!"

25. Således drog de hjem fra Ægypten og kom til deres Fader Jakob i
Kana'ans Land;
26. og de fortalte ham det og sagde: "Josef lever endnu, og han er
Hersker over hele Ægypten." Men hans Hjerte blev koldt, thi han
troede dem ikke.
27. Så fortalte de ham alt, hvad Josef havde sagt til dem; og da han
så Vognene, som Josef havde sendt for at hente ham, oplivedes
deres Fader Jakobs Ånd atter;
28. og Israel sagde: "Det er stort, min Søn Josef lever endnu; jeg
vil drage hen og se ham, inden jeg dør!"

1.Mosebog 46

1. Da brød Israel op med alt, hvad han havde, og drog til
Be'ersjeba, og han slagtede Ofre for sin Fader Isaks Gud.
2. Men Gud sagde i et Nattesyn til Israel: "Jakob, Jakob!" Og han
svarede: "Se, her er jeg!"
3. Da sagde han: "Jeg er Gud, din Faders Gud, vær ikke bange for at
drage ned til Ægypten, thi jeg vil gøre dig til et stort Folk
der;
4. jeg vil selv drage med dig til Ægypten, og jeg vil også føre dig
tilbage, og Josef skal lukke dine Øjne!"
5. Da brød Jakob op fra Be'ersjeba; og Israels Sønner satte deres
Fader Jakob og deres Børn og Kvinder på de Vogne, Farao havde
sendt til at hente ham på.
6. Og de tog deres Kvæg og al deres Ejendom, som de havde erhvervet
sig i Kana'ans Land, og drog til Ægypten, Jakob og alt hans
Afkom med ham;
7. således bragte han sine Sønner og Sønnesønner, sine Døtre og
Sønnedøtre og alt sit Afkom med sig til Ægypten.

8. Følgende er Navnene på Israels Sønner, der kom til Ægypten,
Jakob og hans Sønner: Ruben, Jakobs førstefødte;
9. Rubens Sønner Hanok, Pallu. Hezron og Karmi;
10. Simeons Sønner Jemuel, Jamin, Ohad, Jakin, Zohar og
Kana'anæerkvindens Søn Sjaul;
11. Leois Sønner Gerson, Kehat og Merari;
12. Judos Sønner Er, Onan, Sjela, Perez og Zera; men Er og Onan døde
i Kana'ans Land. Perezs Sønner var Hezron og Hamul.
13. Issakars Sønner Tola, Pua, Jasjub og Sjimron;
14. Zedulons Sønner Sered, Eloo og Jalel;
15. det var Leos Sønner, som hun fødte Jakob i Paddan-Aram; desuden
fødte hun ham Datteren Dina; det samlede Tal på hans Sønner og
Døtre var tre og tredive.
16. Gods Sønner Zifjon, Haggi. Sjuni, Ezbon, Eri, Arodi og Areli.
17. Asers Sønner Jimna, Jisjva. Jisjvi og Beria, og deres Søster
Sera; og Berias Sønner Heber og Mallkiel;
18. det var Sønnerne af Zilpo, som Laban gav sin Datter Lea, og som
fødte Jakob dem, seksten i alt;
19. Rakels, Jakobs Hustrus, Sønner Josef og Benjamin;
20. og Josef fik Børn i Ægypten med Asenat, en Datter af Potifera,
Præsten i On: Manasse og Efraim;
21. Benjomins Sønner Bela, Beker, Asjbel, Gera, Nåman, Ebi, Rosj,
Muppim, Huppim og Ard;
22. det var Rakels Sønner, som hun fødte Jakob, fjorten i alt;
23. Dons Søn Husjim;
24. Noffolis Sønner Jazeel, Guni, Jezer og Sjillem;
25. det var Sønnerne af Bilha, som Laban gav Rakel, og som fødte
Jakob dem, syv i alt.
26. Hele Jakobs Familie, der kom til Ægypten med ham, fraregnet
Jakobs Sønnekoner, udgjorde tilsammen seks og tresindstyve;
27. og Josefs Sønner, der fødtes ham i Ægypten, var to; alle de af
Jakobs Hus, der kom til Ægypten, udgjorde halvfjerdsindstyve.

28. Men Juda sendte han i Forvejen til Josef, for at man skulde vise
ham Vej til Gosen, og de kom til Gosens Land.
29. Da lod Josef spænde for sin Vogn og rejste sin Fader i Møde til
Gosen; og da han traf ham, omfavnede han ham og græd længe i
hans Arme;
30. og Israel sagde til Josef: "Lad mig nu kun dø, da jeg har set
dit Ansigt, at du endnu lever!"
31. Men Josef sagde til sine Brødre og sin Faders Hus: "Jeg vil
drage hen og melde det til Farao og sige til ham: Mine Brødre og
min Faders Hus i Kana'an er kommet til mig;
32. disse Mænd er Hyrder, thi de driver Kvægavl, og de har bragt
deres Småkvæg og Hornkvæg og alt, hvad de ejer, med.
33. Når så Farao lader eder kalde og spørger eder, hvad I er,
34. skal I sige: Dine Trælle har drevet Kvægavl fra Barnsben af
ligesom vore Fædre! for at I kan komme til at bo i Gosens Land.
Thi enhver Hyrde er Ægypterne en Vederstyggelighed."

1.Mosebog 47

1. Så drog Josef hen og meldte det til Farao og sagde: "Min Fader
og mine Brødre er kommet fra Kana'ans Land med deres Småkvæg og
Hornkvæg og alt, hvad de ejer, og befinder sig i Gosen."
2. Og han tog fem af sine Brødre med sig og forestillede dem for
Farao.
3. Da nu Farao spurgte dem, hvad de var, svarede de: "Dine Trælle
er Hyrder ligesom vore Fædre!"
4. Og de sagde til Farao: "Vi er kommet for at bo som Gæster i
Landet, thi der er ingen Græsning for dine Trælles Småkvæg, da
Hungersnøden er trykkende i Kana'an, og nu vilde dine Trælle
gerne bosætte sig i Gosen."
5. Da sagde Farao til Josef: "Din Fader og dine Brødre er kommet
til dig;
6. Ægypten står til din Rådighed, lad din Fader og dine Brødre
bosætte sig i den bedste Del af Landet; de kan tage Ophold i
Gosens Land; og hvis du ved, at der er dygtige Folk iblandt dem,
kan du sætte dem til Opsynsmænd over mine Hjorde!"